USA: Regningen for fusionsreaktor kan løbe løbsk og nå 373 milliarder kroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

USA: Regningen for fusionsreaktor kan løbe løbsk og nå 373 milliarder kroner

Det amerikanske energiministerium har revurderet prisen for at bygge fusionsreaktoren Iter i Frankrig.

Det amerikanske bidrag kan løbe op i 6,5 milliarder dollar (35 milliarder kroner), fremgår det af en undersøgelse, der er gennemført af Office of Science’s Office for Project Assessment (OPA). Det skriver tidsskriftet Physics Today i februarudgaven.

Da USA betaler 1/11 af omkostningerne, betyder det, at den samlede omkostning for at bygge Iter kan ende på over 50 milliarder euro (373 milliarder kroner).

Ned Sauthoff, der er direktør for US Iter Office, siger til Physics Today, at OPA har gennemført en worst-case-beregning under meget pessimistiske forudsætninger. Han holder fast i, at USA's bidrag ikke vil være mere end 3,9 milliarder dollar, som er skønnet fra hans organisation, og hvori der allerede er afsat et større beløb til uforudsete omkostninger.

Under alle omstændigheder peger de amerikanske skøn på en væsentlig overskridelse i forhold til det oprindelige budget for Iter, som lød på 5 milliarder euro.

I et vakuumkammer og kontrolleret af et kraftigt magnetfelt dannet med superledende spoler skal kerner af deuterium og tritium fusionere til heliumkerner og frie neutroner under afgivelse af energi. Illustration: ITER Organization

Det oprindelige budget er dog forlængst øget markant. Ifølge Iters egen hjemmeside er budgettet nu på 13 milliarder euro, mens European Fusion Development Agreement angiver en pris på 15 milliarder euro.

I virkeligheden findes der slet ikke nogen egentlig prisseddel på Iter, for medlemslandene skal levere størstedelen af deres bidrag som hardware, hvis pris ikke nødvendigvis bliver kendt af den samlede organisation.

USA frygter nu, at man har undervurderet vanskelighederne med at bygge i et seismisk aktivt område og besværet med at få tilladelser til at håndtere tritium.

OPA bemærker desuden, at designet for Iter kun er 55 pct. færdigt, og der er utilstrækkelig ekspertise inden for projektstyring til at håndtere komponenter fra en lang række lande.

Obama-regeringen har sat et loft på 225 millioner dollar over de årlige bidrag til Iter. Hvis projektet bliver dyrere end beregnet, bliver det derfor også forsinket - og det kan i sig selv yderligere give et dyrere projekt.

Sagen kompliceres desuden af, at den amerikanske kongres har sat et samlet loft på 2,2 milliarder kroner for USA’s bidrag i konstruktionsfasen.

Physics Today skriver, at de øvrige deltagere i projektet, EU, Japan, Rusland, Kina, Indien og Sydkorea, er indstillet på at betale, hvad det måtte koste at gøre projektet færdigt - og de derfor først har indregnet de amerikanske bidrag i kontanter senere i byggefasen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogle der ved hvad der skete med Polywell konceptet?

Et intrinsisk problem med Tokamak reaktorer er transport af energi ud af indeslutningen. Er der fundet en vej ud af det, eller er det noget man bare ignorerer på nuværende tidspunkt, i håb om et kommende mirakel indenfor materialeteknologi?

  • 2
  • 0

Physics Today skriver, at de øvrige deltagere i projektet, EU, Japan, Rusland, Kina, Indien og Sydkorea, er indstillet på at betale, hvad det måtte koste at gøre projektet færdigt - og de derfor først har indregnet de amerikanske bidrag i kontanter senere i byggefasen.

Tænk sig, at hele verden står sammen om det her projekt, og så er USA åbenbart de eneste der ikke sådan rigtig er villige til at spytte i. Og denne gang er det jo ikke noget med at de sådan står med halvdelen af regningen selv. Det er lidt tankevækkende, at de ikke tænker længere end de gør. Men ok - fordi man ikke må opkræve skatter fra "the job creators" i USA bliver de jo også nødt til at låne alle pengene af Kineserne, så på det måde kan jeg selvfølgelig godt forstå, at de er betænkelige ved noget der vel i og for sig næsten er en slags grundforskning, hvor man ikke aner om der kommer noget godt ud af det.

Men hvis der gør, kan det jo have afgørende betydning for fremtidens energiforsyning.

  • 11
  • 2

Det er ca. samme beløb som der er brændt af på vinter OL i Sochi.

Man kan så overveje hvad der er mest gavnligt for menneskeheden - fremtidens energiforsyning, eller et par ugers underholdning?

  • 32
  • 1

Hvis Iter ender med at levere byggevejledningen til effektive fusionsreaktorer, er selv 55 milliarder euro (= 410 mia. kr.) virkelig et fund for pengene.

  • 22
  • 3

Verden er gal!
I flere år har jeg forsøkt å få kontakt med myndigheter, energi branjen, miljøorganisasjoner og den vanlige mann/kvinne, for å få forståelse for oppdrift i vann som en uendelig energi kilde. Teknikken er svært enkel og billig.
Alle steder på vår klode kan benytte denne teknikk dersom den blir tilpasset de lokale forhold.
Energi produksjon vil ha en kostnad som er betydelig lavere en hva som i dag benyttes til overføringsnett/transport.
Jeg er fult klar over problemene alle eksisterende energi teknikke vil få, men det er et forbigående problem som ikke er målbart satt i sammenligning med kommende klimaendringer og konsekvenser som følger derav.

  • 2
  • 7

orståelse for oppdrift i vann som en uendelig energi kilde. Teknikken er svært enkel og billig.

Absolut. Men eftersom vi allerede har en meget effektiv evighedsmaskine http://upload.wikimedia.org/wikipedia/comm...
(den virker ved at alle lodderne i den ene side mærkes med vægten 6; når de så kommer over i den modsatte side og vendet toppen nedad, står der vægten 9 og hvert lod trækker derfor nedad med 3) så der er desværre ikke længere brug for opdriftsenergi.

  • 12
  • 0

Hvorfor ikke - svaret skal være videnskabeligt begrundet for at have andet end underholdsningsværdi.

Fordi det ikke er formålet med ITER. ITER skal alene teste muligheden for at kunne “holde" en fusionsprocess i længere tid, hvilket vil sige under 10 minutter med forholdsvis lille output (dog større output end input). Resultatet vil selvfølgelig være et stort skridt, men kun et skridt, på vejen til brugbar fusion i energiforsyningen. Hvis ITER skulle levere byggevejledningen til et fusionskraftværk, så ville CoE være værre end solceller i kulminer.

Det næste skridt er at omsætte erfaringerne fra den videnskabelige fusionsreaktor til en prototype på en fusionsreaktor brugbar for energisektoren. Det bliver DEMO, som kommer efter ITER. Hovedformålet her er at kunne køre en kontinuerlig fusionsprocess bedre balance imellem energiin- og output og en brugbar måde at omsætte den enormt koncentrerede varmeenergi til elektricitet. Åh ja, og til en pris der kan matche eksisterende elproduktion. Der er hverken garanti for at det vil være nemmere målsætninger end målsætningerne for ITER, der er faktisk ikke engang en garanti for at det vil være muligt.

Jeg mener ikke at vi skal stoppe fusionsforksning og forsøget på at udvikle en brugbar reaktor, prissammenligningen med Sochi er tankevækkende. Jeg vil blot gøre opmærksom på hvor langt væk vi er fra at kunne høste brugbar energi. Nogenlunde lige så langt væk som Leonardo de Vinci var fra en model T.

  • 12
  • 1

ITER skal alene teste muligheden for at kunne “holde" en fusionsprocess i længere tid, hvilket vil sige under 10 minutter med forholdsvis lille output (dog større output end input).

Hvis Iter kan holde processen i gang i længere tid (adskillige minutter) ved vi, at det næsten sikkert vil være muligt at konstruere fusionsreaktorer, et fantastisk fremskridt, for det ved vi ikke i dag, endnu håber vi blot.

Jeg vil blot gøre opmærksom på hvor langt væk vi er fra at kunne høste brugbar energi.

Fair nok.

Nogenlunde lige så langt væk som Leonardo de Vinci var fra en model T.

Ahrm, en anelse overdrevet? nok snarere så langt som den første Wright-flyvning (nl. viden om at maskiner tungere end luften kan bringes til at flyve ved egen kraft) var fra det første jetdrevne fly.

  • 4
  • 2

Hvis Iter kan holde processen i gang i længere tid (adskillige minutter) ved vi, at det næsten sikkert vil være muligt at konstruere fusionsreaktorer, et fantastisk fremskridt, for det ved vi ikke i dag, endnu håber vi blot.

Jeg forkorter lige lidt: Vi håber på at ITER kan holde plasmaprocessen igang i flere minutter, hvilket næsten sikkert vil gøre at vi kan bygge en brugbar fusionsreaktor.

Et håb om at vi næsten sikkert kan komme i mål. Men som sagt, jeg synes forsøget er pengene værd.

  • 4
  • 1

"Nogenlunde lige så langt væk som Leonardo de Vinci var fra en model T."

Rimeligt rammende. Leonardo kunne sikkert nok tegne en Storebæltsbro, men det var aldrig lykkedes uden armeret beton og højstyrke stål.
Det er nok snarere i materiale området at slaget skal vindes. Hvis man istedet for de 7-12 Tesla? havde 100 Tesla at holde plasmaet med, så havde vi nok haft fusion allerede.

Jeg mener at jeg så nogen der nu kan nå 20 Tesla.
Den meget dyre spøg er at materialerne nu udvikles hurtigere end ITER tidsramme....

  • 1
  • 0

Som vi er vant til, vil budgettet ikke holde, men egentlig gør det ikke så meget, hvis det bare kommer til at virke ordentligt i den sidste ende. Om så prisen stiger 100 gange, vil det stadig være billigt, set i forhold til den forurening vi sparer, måske vil energi blive dyrere i en årrække, men det er vel til at leve med. Jeg syntes det lyder sandsynligt at det kan blive rentabelt på længere sigt, også økonomisk.

  • 3
  • 1

En dag om mange mange år, vil vi få brug for fusionsenergi forudsat:

  1. Der eksisterer stadig en højt udviklet civilisation.
  2. Befolkningstallet er stadig så højt, at vi ikke kan nøjes med vind, sol og biomasse.

De mange mange år vil ifølge mine overslag sige ca. 1/4 million år, forudsat at vi kan skabe en pålidelig formeringssreaktor til en fornuftig pris.

Når man fra ca. 1960 til 1990 evnede at bygge et stort antal sikre og pålidelige kernekraftværker til en fornuftig pris, men tilsyneladende ikke kan i dag, burde man måske starte med at fundere alvorligt over, hvorfor det er gået tilbage og ikke frem med vor tekniske/organisatoriske formåen.

  • 4
  • 8

Jeg havde en lille uge sammen med CEO fra Helion. Et af de privatfinansierede projekter som regner med at levere kommerciel fusionsenergi inden 2020.

Tag sving indenom deres hjemmeside.

Der er en lille håndfuld tilsvarende firmaer der også har kort tidshorisont til kommerciel produktion efter egen opfattelse.

Helion vandt cleantechopen i San José 2013.

Ps. Uanset om deres bedrift lykkes så er det meget langt fra sikkert at de kan sælge noget som helst da solenergi og vindenergi samt geoterme er så billig som det er og stadigt hurtigt på vej ned i pris.

  • 1
  • 1

Det kan være hukommelsen spiller mig et puds, men:

For 40 år siden hørte vi at den fredelige udnyttelse af fusionsenergien kunne ligge hele 20 år ude i fremtiden.
For 20 år siden kunne det ikke vare mere end 40 år.
I dag mener man at det kan ske hvornår ? Om 60 år ?

Det er vel sådan en slags omvendt Moore's lov.

  • 4
  • 0

De fondes stadigt og anslår at de kan dokumentere deres teorier for 350 mill dollars. PolywellReactor/PolywellReactor.html

De forventer at de skal koste ca. 2 mill dollars Per MW.

Og med det udgangspunkt så bliver det ikke dem som redder kloden men mon ikke de kan løse deres cost problem hvis de kan løse deres hoved udfordring med at få designet op at køre.

  • 1
  • 0

Vi bruger 35mia om året på Langbortistan og vores egen etniske udrensning. Var det ikke bedre at bruge de penge på at udvikle en energikilde som er ren og næsten uudtømmelig?

  • 1
  • 5

Hej.

Det er selvfølgelig mange penge, der tales om i forbindelse med fusions-projektet.

Men jeg mener, at det er alle pengene værd.

Fusion vil jo være enorm god, hvis det lykkedes.

Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen

  • 1
  • 2

Der er tre ting der skal være opfyldt, før man står med en vinder, der er klar til markedet.

1: Teknologien skal være ren og vedvarende.
2: Teknologien skal være konkurrencedygtig.
3: Teknologien skal være så kompakt som muligt.

Vi mangler overhovedet ikke vedvarende energikilder, så det er punkt 2 og 3 fusionsteknologien skal slå igennem på. Det eneste læserne ser ud til at gå op i, er 1. Men det er nok punkt 2 vi burde gå op i.

Fra et forskningsmæssigt synspunkt er der mest x-faktor i at få det til at lykkes, men det er ikke givet, at det er en superteknologi.

Solceller tror jeg har der største potentiale af de teknologier vi har. Der er ingen bevægelige dele, så man bør i fremtiden kunne få prisen meget langt ned. Det samme potentiale kan jeg ikke se med andre teknologier.

  • 6
  • 1

OTEC og saltkraft står på spring og er vel på nuværende tidspunkt foran fusion og ressourcerne er klart rigelige.

Geotermi er allerede billigere end dem som håber at udvikle fusion håber at blive.

Vindenergi har stadigt masser af potentiale og er allerede på gode lokalisationer også billigere end hvad fusion håber at blive.

Solenergi er på stormmarch og har den store fordel at små private anlæg producerer uden afgifter og avancer.

De skøre briter planlægger at anlægge et KK værk der allerede i dag er ude af stand til at matche den rå kWh pris fra et privat solcelle anlæg man selv sætter op.

Jeg tror helt klart at det bliver et mix og biomassen skal heller ikke glemmes.

Om der bliver plads til fusion når eller hvis den går til kommerciel fase afhænger meget af dit punkt 2.

  • 3
  • 1

De skøre briter planlægger at anlægge et KK værk der allerede i dag er ude af stand til at matche den rå kWh pris fra et privat solcelle anlæg man selv sætter op.


Det ved ingen. Briterne gør det fornuftige, skrotter deres egne kulmodererede typer og går i stedet over til standardtyper, der fungerer fint.
Solenergi er rasende dyrt, hvis man regner alle beløbene med. Det fungerer kun i dagtimerne og i et andet tempo end forbruget. Solenergi må derfor betegnes som have en dårlig kvalitet - derfor vil solenergi kun indgå med en lille andel i fremtidens energiforsyning,
Fusionsenergien kommer sikkert ikke til at betyde det helt store, selv efter enorme omkostninger gennem 30-40 år er der kun små fremskidt.
Det billigste og mest sikre er uran, som forekommer i store mængder - senere kommer thorium med i billedet. Denne energi kan designes så den passer med behovet.

  • 3
  • 7

Hvis nu 50mio mennesker verden over føler sig inspireret til at løbe en ekstra km i de dage OL står på - er det så pengene værd?

Nej, for kynisk set er det er jo kun et spørgsmål om at de spiser for meget.

Samtidig med der er 870 millioner mennesker på kloden der går sultne i seng hver dag - de har næppe behov for at løbe en ekstra km om dagen i et par uger.

Luk hele det absurde cirkus, og brug pengene på menneskeheden i stedet.

  • 2
  • 1

Krigen mod regressive bønder for at træne vestens soldater i Afghanistan har kostet langt mere samlet set.

http://nationalpriorities.org/cost-of/

Man kan virkeligt tage og føle på prioriteringsevnen hos USAs ledere når man ser dette...

Hvad er mon mest gavnligt?

Fusionskraft kontra døde bønder i et invaderet u-land?

Hvis man prøver at undersøge lidt hvad krigen har kostet og, hvor mange der er dræbt - så bliver det rigtigt interessant...

Det er ikke let at finde et pålideligt tal for, hvor mange afghanere man har dræbt - alt fokuserer på, hvor mange lejesoldater fra USA og resten af verden, som er døde.

Denne artikel skrevet af Matthew J. Nasuti (Former U.S. Air Force Captain)
http://kabulpress.org/my/spip.php?article3...
viser dog nogle tal.

Man må sige at det er ikke bare ineffektivt, men også himmelråbende stupid anvendelse af ressourcer.

Nogenlunde, som man kunne forvente... Desværre...

  • 2
  • 1

@Rasmus,

Hvor meget har du sat dig ind i andre teknologier end kernekraft, Per A. Hansen? Kærlighed gør blind, og det ser ud til du er meget forelsket i kernekraft. No offence ;-)


Svaret er - godt nok til at kunne bedømme både de enkelte energikilder og diverse argumenter.
Desuden støtter jeg mig til hvad der sker på global plan, debatterne handler desværre mest om situationen nord for Kruså.
Du vender det en smule på hovedet, de fleste af mine indlæg går på at se realistisk på den alt for store forelskelse i vind- og solenergi, som jeg kun ser som et ganske udmærket supplement til den store bidragyder - atomenergien. Hertil regner jeg ikke fusion - endnu.

Kom bare med tekniske argumenter, jeg er parat til en debat.

  • 2
  • 7

Ja kærlighed gør blind, desværre rammer denne blindhed også tilhængere af "vedvarende energikilder".. Mange er ved at falde på halen over at man ved at stikke et stykke silisium ud i solen kan få en pære til at lyse - fantastisk. Hvad der er mindre fantastisk er at lyset går ud når solen går ned og det er her vi har brug for lyset. Tilsvarende med vind, når luften står stille, så går pæren ud og hvor skal energien så komme fra? Jammen så har vi alle jo elbiler som vi kan trække fra, kommer det fra de "kloge hoveder" - super, i morgen tidligt skal vi på job og der er bilen flad fordi det er mørkt og vinden ikke blæser. Energiteknologierne skal suplere hinanden og arbejde sammen og ikke imod hinanden. Vi bliver nød til at erkende at vi ikke kan klare os med sol og vind alene men også behøver andre teknologier hvis fremtidens behov skal dækkes, her er fusion en af spillerne. På med "ja hatten" og se at få fusion op at køre!!!

  • 1
  • 7

Rasmus sagde:

1: Teknologien skal være ren og vedvarende.
2: Teknologien skal være konkurrencedygtig.
3: Teknologien skal være så kompakt som muligt.

Specielt punkt 2 har du helt ret i. Lige meget hvordan man vender og drejer det, så er det penge der driver denne verden.

Lidt OT, men meget godt eksempel:
Folk bruger formiddagen på at demonstrere for giraffen Marius.
På vejen hjem køber de et kilo krebinetkød til 30 kr i fakta.

Personligt mener jeg at tokamak konceptet er en død sild specielt fordi man ikke kan få energien ud af indeslutningen, hvis man lykkes med kontinuert fusion. Jeg vil dog ikke afvise at der et eller andet sted indenfor naturlovende er en form for fusionskraft man kan udnytte fornuftigt. (ud over solenergi altså :) )

Måske skulle man skifte fokus fra energiproduktion til energilagring? Der er jo sol vind, bølger, tidevand og geotermisk energi nok. Gad vist hvad 100 mia kunne gøre for udvikling af lagerteknologi, f.eks. med trykluft?

  • 3
  • 0

Personligt mener jeg at tokamak konceptet er en død sild specielt fordi man ikke kan få energien ud af indeslutningen, hvis man lykkes med kontinuert fusion.

Det er et mindre problem end at nå tænding.

Hvis din fusionsproces producerer neutroner, vil 80% af den producerede varme blive dumpet i et relativt stort volumen (takket være neutroners gennemtrængningsevne).

Hvis din fusionsproces ikke laver neutroner, er energien primært i form af blød røngtenstråling, der kan nå ca 1mm ind i rustfrit stål. Energien bliver altså afsat i et meget beskedent volumen. Indersiden af tokamakken oplever et energi flux på 10MW/m² eller 1KW/cm², ca én størrelsesorden højere end køleren af din CPU i din PC skal håndtere.

Jeg mener ogå fusion som energikilde er dødfødt af rent økonomiske grunde. Vi har allerede en kæmpestor velfungerende fusionsreaktor i nabolaget.

  • 3
  • 0

Jeg køber din pointe med neutroner der opvarmer et stort volumen. På længere opbygger nedbremsning af neutroner voids i materialet, men det er sikkert noget man kan håndtere med passende udskiftninger af det indre kammer.

Men så skal det være neutoner der er den primære transportmekanisme. Er det EM stråling tror jeg stadigvæk ikke man kan håndtere fluxen. Din CPU sammenligning en smule dodgy. CPU'en er nærmest punktformig i forhold til den køler den er koblet på.

Jeg er ikke helt klar til at dømme (menneskeskabt) fusion som dødfødt, men er enig i, at Tokamak princippet aldrig kommer i mål økonomisk - det er ren beskæftigelsesterapi for fysikere - financieret af politikere der ikke forstår fysik.

  • 1
  • 0

Din CPU sammenligning en smule dodgy. CPU'en er nærmest punktformig i forhold til den køler den er koblet på.

En CPU køler er en stor dum klump luftkølet metal. At man kan fjerne 70W/cm² med en temperaturdifference på ca 50K indikere at det, om ikke trivielt, så ikke er umuligt at fjerne 1KW/cm²

Der er da også eksempler på heatpipe designs til rumfart (og eksperimentelle til brug ved f.eks akraft), der kan flytte 8KW/cm². Alt efter temperaturinterval bruger man forskellige arbejdsvæsker (kviksølv, natrium, kalium eller Lithium)

  • 0
  • 0

Kernekraft er kun billigt hvis ikke man medregner prisen på oprydning og opbevaring af affaldet. Men det er selvfølgelig vores efterkommere der står med regningen. Samtidig holder det prisen på el kunstigt lav så mere hensigtsmæssige alternativer bliver trængt i baggrunden.

  • 2
  • 2

Gad vist hvad 100 mia kunne gøre for udvikling af lagerteknologi, f.eks. med trykluft?

Det er kemi versus mekanik, hvor er potentialet størst? Umiddelbart ville jeg hellere satse de 100 mia på forskning i kemisk lagring.

  • 1
  • 0

Jeg køber din pointe med neutroner der opvarmer et stort volumen. På længere opbygger nedbremsning af neutroner voids i materialet, men det er sikkert noget man kan håndtere med passende udskiftninger af det indre kammer.

Men så skal det være neutoner der er den primære transportmekanisme. Er det EM stråling tror jeg stadigvæk ikke man kan håndtere fluxen.

Ved D+T fusion afsaettes 80 % af energien som neutronstraaling og resten som heliumkernens kinesisk energi.

Men neutoner er alt for værdifulde til blot at koge vand med dem.

I praksis vi man nok bruge en molten salt med litium salt til at absorbere energien fra de energirige neutroner. Dette for at opnå høje temperaturer ved lavt tryk og fordi ionbindinger er stabile over for neutronstråling og ikke mindst fordi man har brug for at breede tritium, som feed stuck til fusionsprocessen. Hvert D+T fusion forbruger 1 T og producerer 1 neutron, som kan producere 1 T, der må ikke tabes neutroner, eller man skal have en neutronkilde for at holde processen kørende. For at forbedre neutronøkonomien kan salt med beryllium bruges eller man kan bruge neutronerne til at spalte uran, thorium eller transuraner opløst i saltet til dels at give spaltningsneutroner og ikke mindst forstærke energiudbyttet.

Det smarteste ville være at udnytte de energirige neutroner fra D+T fusionen til at producerer mange, men langsommere neutroner vha. neutron spallation, der i kappens salt dels kan breede tritium, dels producerer langt mere energi ved at fission af U, Th. Pu og andre transuraner. Det meste af energien vil blive produceret af en accelerator driven fission i den subkritiske kappe. Da fusionsprocessen i en sådan FUSION-FISSION hybrid, blot tjener til levere neutoner til den energiskabende fission, så behøver fusions processen ikke i sig selv at kunne opnå energimæssig breakeven.

I et sådan system vil en meget lille del af energien blive afsat af heliumkernerne i selve fusionsreaktoren. Langt hovedparten vil blive afsat i kappens salt og den overvejende del af energien der, vil komme fra fission i en subkritisk saltopløsning, hvorfra varmen kan udnyttes som en en "traditionel" saltkølet reaktor.

  • 0
  • 1

@ Anders:
Nu spørger jeg af uvidenhed; (og ikke for at starte endnu en for/imod atomkraft debat - de kan finde en anden tråd)
Er dit forslag nu ikke blot at bruge fusionsprocessen som neutronkilde til en thoriumreaktor der er beskrevet andetsteds (og er det ikke at krydse amazonfloden for at få vand )

  • 1
  • 0

@ Kristian Glejbøl

@ Anders:
Nu spørger jeg af uvidenhed; (og ikke for at starte endnu en for/imod atomkraft debat - de kan finde en anden tråd)
Er dit forslag nu ikke blot at bruge fusionsprocessen som neutronkilde til en thoriumreaktor der er beskrevet andetsteds (og er det ikke at krydse amazonfloden for at få vand )

Det der kan drive sådanne overvejelser kan være som en mellemløsning indtil rene fusionskraftværker bliver udviklet.

Det er en overvejelse af hvad der er specielt kendetegnende ved D-T-fuison og at udnytte det. Det særligt kendetegnende er at den er rig i meget hurtige neutroner.

Det er det forhold man udnytter i fission-fusion-fission kernevåben, hvor hovedparten af energien typisk kommer fra det tredje fissionstrin, hvor almindeligt og billigt U238 (man kunne sikkert også bruge thorium), der normalt ikke er fissilt, spaltes direkte af de meget hurtige fusionsneutroner. Hvis neutronerne er hurtige nok kan U238 og Th spaltes direkte uden først at skulle breedes til U233 eller Plutonium.

Hvis fusionen sker i en PACER-fusion, hvor de hurtige fusionsneutroner bruges til at drive fissioner i U238 eller Th, så vil der være tale om fission-fusion-fission. Altså helt som i kernevåben. Det er processor som vi har bevist fungerer. Men det behøver ikke være PACER fussion og så vil der blot være tale om fusion-fission.

Ved at koble fission til fusion kan der opnås en forstækning af energiudbyttet på 100-300 gange i forhold til ren fusion.

Det gode spørgsmål er hvorfor overhovedet gå over åen efter vand, når naturen er så fantastisk indrettet at fision sker spontant, når blot fissilt materiale med en passende moderator er i en kritisk geometrisk konfiguration?

Hvad er argumentet for at udnytte fertilt U238 og Thorium over en Fusion-fissions-process, når man bare kan bruge LFTR- og fast neutron-breeders?

Når man skal have startet en ny fissionsreaktor op skal man have en fissilt opstarts load. Det gælder uanset om det er en almindelig LWR, en LFTR- eller en fast neutron-breeder. Du skal have noget fissilt materiale for at du kan opnå kritikalitet og kernespaltninger og starte reaktoren op. I en breeder kan man så hen af vejen få et overskud af fissilt materiale, der kan tages ud af reaktoren og bruges til starte en ny reaktor op. Der er dels en grænse for hvor hurtigt at breederen kan producere nok fissilt materiale til at starte en datterreaktor op, dels kan der måske være nogle prolifikations-overvejelser, når man skal flytte det fissile og måske potentielt våbenegnede U233 og plutonium over i en ny reaktor.

Der er desuden prolifirations-udfordringer ved at man initielt skal have uranberigningsanlæg for at starte første generation af breedere op.

I en fusion-fission-hybrid vil man direkte kunne spalte U238 og thorium. Der er ikke behov for at have fissilt material i en kritisk geometrisk konfiguration. Da der i princippet ikke er behov for fissilt materiale, så er processen altid subkritisk og vil altid standse, når fusionsprocessen stopper. Der er ikke riskiko for en positiv feedback. Da der i princippet ikke er behov for fissilt materiale, så vil reaktorkernen heller ikke ved en ulykke kunne indtage en uventet geometrisk konfiguration og finde en uventet neutronmoderator. Dvs. kritikalitetsulykker kan helt udelukkes.

NB: Hvis man vælger at bruge en spallation til at få mange termiske neutroner frem for få meget hurtige neutroner, kan processen konfigureres til at breede store mængder fissilt materiale, som så kan anvendes til hurtigt at starte flåde af almindelige breedere op. Her kan man så igen få udfordringer forbundet med fissilt materiale.
- http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_fusio...
Om det så nogensinde kommer til at give økonomisk mening er så et helt andet spørgsmål.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten