USA poster millioner i magnettog
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

USA poster millioner i magnettog

Det amerikanske transportministerium går nu i japanernes fodspor og afsætter penge til at teste maglev-tog.

Ministeriet har postet 193 millioner kroner i udviklingen af en 64 kilometer lang testbane, der skal løbe mellem hovedstaden Washington og Baltimore, der er den største by i delstaten Maryland.

Læs også: Japansk magnet-tog sætter verdensrekord: 603 kilometer i timen

Udover pengene fra de amerikanske myndigheder finansieres projektet dels af private organisationer og dels af de japanske myndigheder, der er ivrige efter at udbrede den japanske teknologi til USA.

Premierminister Shinzo Abe besøgte i april måned USA for at promovere togene, og Japan poster nu adskillige milliarder kroner i teststrækningen mellem Baltimore og Washington, der forventes tilbagelagt på blot 15 minutter. Maglev-togene i Japan har sat hastighedsrekord på over 600 km/t, og til sammenligning har det hurtigste tog i USA en tophastighed på 241 kilometer i timen.

Læs også: Nu går Japan i gang: 500 km/t magnetjernbane bliver bygget

Den udvalgte teststrækning er en af tre, der konkurrerede om tilskud fra den amerikanske stat, og Marylands guvernør, Larry Hogan, er glad for, at det blev hans stat, der gik af med sejren.

»Muligheden for at rejse mellem Baltimore og Washington D.C. på blot 15 minutter vil være meget signifikant – ikke bare for de to byer men for hele staten,«siger han i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er virkelig en skam, at vi gang på gang må konstatere, at vi ikke kan lukrere på vores banebrydende udviklinger her i Europa.

Som i dette tilfælde er udviklingen startet op for snart 70 år siden med de første patenter og som siden (fra år 1969) er blevet omsat til et funktionsdygtigt produkt fra Siemens / ThyssenKrupp: Transrapid. Allerede i 2006 kom den op over 500 km/t på en stor oval-kurs (30 km) i det nordvestlige Tyskland (Emsland) inden den blev lukket i samme år fordi der faldt en kran ned på sporet og 23 mennesker omkom på tragisk vis. Nu forfalder anlægget som står på massive betonstylter og driftsvirksomheden og den medfinansierende tyske stat strides nu om hvordan de øremærkede 40 mio. Euro for demontagen skal anvendes. Jeg har selv besøgt anlægget flere gange - nu begynder naturen at tage over igen ...

Vil man se en Transrapid live idag, så er dette kun muligt Kina, hvor anlægget forbinder Shanghai med deres lufthavn og årligt transporterer millioner af passagerer på en hurtig og tilfredsstillende måde.

Som sagt er det en skam vi er så meget lidt implementeringsvenlige af vores fantastiske europæiske ingeniør"kunst" (... måske kan man også kalde det for en form af jantelov - den kan åbenbart også udbredes i hele Europa ...)

Her er lidt mere info til emnet for de videnbegærlige blandt læserne :-)) https://en.wikipedia.org/wiki/Transrapid

  • 10
  • 2

Var det ikke bedre for den amerikanske regering at smide penge efter Hyperloop, der kan forkorte rejsetiden yderligere og være billigere i drift og opbygning i fremtiden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten