USA og EU i samarbejde om smartgrid til elbiler

USA og EU er netop blevet enige om etablering af to udviklingscentre - et på hver side af Atlanten - til forskning i og udvikling af ladeinfrastruktur til elbiler.

Det amerikanske center kommer til at ligge ved Argonne National Laboratory i USA, og EU's bidrag vil høre ind under EU's forskningsinstitut JRC-Ispra i Italien.

De to centre skal sikre overensstemmele i teknologierne, både når det gælder ladestandere og opkobling til 'det intelligente elnet' - smartgrid.

De nye initiativer er en forlængelse af de to parters energisamarbejde, der blev etableret i 2009 med henblik på større fokus på udvikling af grøn teknologi.

EU og USA blev også enige om at arbejde på fælles energistandarder for kontorudstyr og fælles standarder for anvendelsen af energimærket Energy Star, hvilket angiveligt skal gøre det lettere for producenterne at udvikle og fremstille miljørigtige kontormaskiner.

Læs fælles pressemeddelelse fra EU-U.S. Energy council

126391
[scribd:74126651]

Dokumentation

EU: JOINT PRESS STATEMENT FROM THE EU-U.S. ENERGY COUNCIL