USA: Nu uddanner vi flere drone-operatører end piloter

Chefen for det amerikanske flyvevåbens uddannelsesprogrammer, general Stephen R. Lorenz, oplyste i fredags, at flyvevåbnet nu uddanner flere operatører til ubemandede fly end piloter til værnets øvrige luftbårne enheder, skriver avisen Washington Post.

Dermed er balancen så småt ved at tippe til fordel for fjernstyrede, flyvende kampenheder.

»De ubemandede fly er ved at ændre spillets gang, og jeg er sikker på, at udviklingen fortsætter i fremtiden,« sagde en anden af flyvevåbnets generaler, Will Fraser, for nylig.

Reaper er efterfølgeren til det førerløse, bevæbnede recognoseringsfly Predator. Reaper er hurtigere - op til 400 km/t - og har flere sensorer. Udviklingen går imod endnu flere sensorer og kameraer, som øger mængden af militære efterretninger om et kampområde. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Der er tale om bevæbnede fly, som det kendte Predator og den teknisk endnu mere avancerede Reaper, som begge flyver i døgndrift på missioner i Irak og Afghanistan. Fly og operatører udskiftes løbende, så der konstant er 35 fly i luften samtidig. Målet er at øge antallet til 50 kontinuerte operationer inden 2011.

Det var en Predator, som i sidste uge angreb og dræbte den pakistanske Taleban-leder Baitullah Mehsud.

En Predator har et enkelt videokamera, som sender levende videobilleder tilbage til kommandocentralerne i Nevada, North Dakota, New York, Arizona, Texas eller Californien. I disse centraler er ansat omkring 1.000 operatører, som er bekvemt uden for fjendens skudvidde, og som har almindelige arbejdstider, så de altid er friske.

Flyene bliver stadig lettere at flyve, og planen er, at om fire år skal hver operatør være i stand til at styre tre-fire fly.

Det nye UAV-fly, Reaper, har fire kameraer og leverer tre gange så mange billeder per minut til centralerne. Det giver et stort behov for sortering, udvælgelse og videreformidling af de indsamlede informationer.

Et andet og ligeledes voksende problem er at beskytte de førerløse fly, mens de er i luften over fjendtligt terræn. Her arbejdes med blandt andet stealth-egenskaber og øgede flyvehastigheder.

Generalløjtnant David Deptula, som er næstkommanderende i afdelingen for efterretninger, overvågning og rekognosering, siger til avisen, at han er sikker på, de førerløse fly en dag vil udkonkurrere nutidens bombefly og jagerfly.

Nutidens ubemandede fly er imidlertid stadig forsvarsløse over for fjendtlige, bemandede jagerfly, fordi det ikke er muligt at holde udkig i alle retninger med fjernstyrede kameraer på samme måde som et menneskes øjne og hjerne. Og så længe de ikke kan det, vil der stadig være brug for de menneskelig piloter, hvis en gammeldags luftkamp er på trapperne.

Dokumentation

Artikel i Washington Post

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jamen lad os da endelig se at få brugt 20-40 mia. på fly, som ser ud til at være forældet, allerede før vi har fundet ud af hvilke fly vi engang vil ha'! ;-)

  • 0
  • 0

"Gør som vi siger eller vi bomber jer med robotter!"

ideen med robotkrig lyder ikke særlig ærebar, og ærligt ret skræmmende. nærmet som en kujonagtig men sikker vinder.

  • 0
  • 0

Kan du så ikke i samme omgang redegøre for, på hvilken ærbar måde du så helst vil dræbes i en krig. Med kåre?

  • 0
  • 0

Kan du så ikke i samme omgang redegøre for, på hvilken ærbar måde du så helst vil dræbes i en krig.

Njaae! Der ér nu lidt vejsidebombe over det.

  • 0
  • 0

Det har du sådan set ret i, bort set fra at hovedparten af de vejside bomber og andre improviserede sprængladninger der ryger i luften i Afghanistan, rammer civile afghanere og andre uskyldige der ikke deltager i kamphandlingerne.

Samtidig så er der også en procentdel der er såkaldte "selvmål", hvor Taliban tåberne sprænger sig selv i luften når de forsøger at anbringe dem, eller i forsøget på at flytte en vejside bombe til et mere lukrativt sted.

Drone angrebene rammer af og til også civile, hvilket er ganske uheldigt, men målet er altid og udelukkende at ramme militante, der aktivt deltager i kamphandlingerne.

  • 0
  • 0

[quote]Kan du så ikke i samme omgang redegøre for, på hvilken ærbar måde du så helst vil dræbes i en krig.

Njaae! Der ér nu lidt vejsidebombe over det.[/quote]

I min verden er det bare mere relevant og diskutere hvem vi skal slå ihjel, og hvorfor vi er nødt til det, frem for hvordan det eksekveres. En ærbar krigsførsel handler først og fremmest om, at kun fjendes soldater blev dræbt, og ikke alle mulige andre tilfældige. Her tror jeg mildest talt UAVer er vejsidebomber overlegne.

Desuden er det der med ærbarhed en abstrakt diskussion, sålænge man på ingen måde er involveret i krigen selv.

Tiden, hvor generaler med fjer i hatten hilste pænt på hverandre, hvorefter kolonner af soldater blev sat til at skyde på hinanden på skift, er heldigvis(for soldaten) definitivt ovre.

  • 0
  • 0

Link: http://www.wired.com/dangerroom/2009/08/ki...

Droner udstyres med en særlig slags lydsystem, så flyenes højttalere kan efterligne landtroppers lyde, narre en fjende til at tro at soldaters angreb sker fra en anden retning end den ægte. I artiklen står der om behov for særlig høj lydkvalitet, som måske skyldes at forsvarsfjender altid anvender hunde som evner temmelig dygtigt at skelne imellem ægte og falsk(?)

  • 0
  • 0

Det er vel også et problem at selve styringen af dronerne reelt kan outsources.

Man kunne forestille sig at Danmark istedet for at investere i fly selv, bare abonnerede på denne form for luftstøtte som så blev udført at et privat firma.

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan vi rent teknisk kan sikre os at det er vore "folkevalgte's" repræsentanter/soldater der udfører den praktiske del af krigen.

  • 0
  • 0

"fordi det ikke er muligt at holde udkig i alle retninger med fjernstyrede kameraer på samme måde som et menneskes øjne og hjerne"

:-)

It's official ... øjne i nakken (og på hver finger) er krav til jagerpiloter.

  • 0
  • 0

Er vi i gang med et kvantespring (hvorfor siger man egentlig det om noget stort? Et kvantespring er da ret lille, ikke?) udi krigsførelse? Det er sket nogle gange siden 1 verdenskrig - tænk hvis det er tiden igen. De her små droner virker for langsomme og for små til jagerne kan finde dem. Så er JSF, Gripen NG, MIG-35, SU-47 alle forældede. (så bliver der udsalg - og så kan vi få rigtig mange jagerfly; forventer ikke flyvevåbnet tør se lyset)

  • 0
  • 0

K.Birk's ide er glimrende. Vi hyre et lokalt firma til at hjælpe os med genopbygningen af f.eks. skoler osv. Dette kræver dog et hvis niveau af sikkerhed som firmaet tilvejebringer ved at udlicitere opgaven til et ell. flere "velrenommerede" sikkerhedsfirmarer (eks. Blackwaters). Når så DERES droner beklageligvis "kommer til" at ødelægge en skole for piger ... som skulle have været en madras til udklækning af selvmordbombere. Kan vi så udtrykke vores "renhjertede" afsky og kræve de skyldige dømt ... for så at glemme alt og fortsætte som altid.

  • 0
  • 0

Tårnfalken var så en joke til 250 mill som vi alle ved. Så helt nemt er det vel ikke.

Jagerfly som danskerne vil købe er helt hovedløst hvis man ser på fremtiden. At fx følge en UAV der flyver march6+ kan man jo glemme. Men så kan vi flyve rundt og true talibanere med et jagerfly til flere millarder. Det giver heller ik mening når målet er så blødt.

Fremtiden er UAV på alle fronter. Om vi kan li det eller ej. Så lad os danskere forske mere i dette område.

  • 0
  • 0

som måske skyldes at forsvarsfjender altid anvender hunde som evner temmelig dygtigt at skelne imellem ægte og falsk(?)

Ahva? Hvem er det, der 'altid' benytter hunde, der er trænet i at skelne mellem lyden af et ægte angreb og et falsk, og tilmed gøre føreren opmærksom på dette? Hvis lydkulissen endnu kun er på projektstadiet, har jeg lidt svært ved at visualisere Taliban (eller nogen andre) træne hunde til det formål. Jeg har så nok også væsentlig mindre aktiv fantasi end Hr. Scherrebeck Møller ;o)

  • 0
  • 0

Om vi kan li det eller ej. Så lad os danskere forske mere i dette område.

Du har ret i at teknologi er uafvendeligt. Spørgsmålet er kun om vi kan bevare danskheden. Det virker som om at der ikke er mange der støtter den sag. Det er det der bekymrer mig med hensyn til hvem der styrer UAV'erne! Lad os dog endelig få vore egne - styret af vore egne!

  • 0
  • 0

I princippet kan teknologi - også droner - ramme langt bedre, og mere sikkert, end mennesker.

At anvende droner, og fjernstyrede fly, er ikke nyt. Teknologien går tilbage, til 2. verdenskrig. I forhold til elektronikkens udvikling, er egentligt underligt, at vi ikke så udviklingen helt tilbage i 50'erne. Sikkerhedsmæssigt, præsisionsmæssigt osv. overgår teknologi altid mennesker.

Det største problem ved teknologi, er muligheden for at fraskrive sig ansvaret for ens handlinger. Elektronik og teknologi, bruges oftere til at sige at det var teknologiens skyld, og at teknologien havde en fejl. Dem, der udvikler teknologien kan ikke holdes til regnskab for deres fejl, og det betyder, at det i nogle tilfælde er ønskeligt med fejl, med henblik på at fraskrive sig ansvaret fra ens handlinger. Vi går måske over i en ny epoke, hvor krig ikke er noget vi ønsker. Det var "bare et uheld".

Og så ringer vi, og siger undskyld til fjenden.

Vi mangler, at man tager ansvar for teknologien. Dem, der udvikler det, kan naturligvis begå fejl - og det væsentlige er netop, at acceptere det. Kun ved at acceptere fejl, og ved at lave systemer, der håndterer fejl, så er muligt at undgå dem. Teknologierne, kan være f.eks. fejltollerance, hvor at der anvendes flere mennesker for at opnå sikkerhed, og hvor der er regler, så der skal direkte bevidste terror hensigter til, for at omgå sikkerhed. Det betyder, at man direkte vil kunne bevise, at en person har handlet bevidst, og med henblik på at ødelægge sikkerheden. Det er muligt at have sikkerhedsnet, hvor at fejlen gøres til del af systemet, således det beskrives hvad man så gør, når der opstår fejl. Det betyder, at fejlene er overvejet, og accepteret. De er som sådan ikke mere en fejl, men en del af et system, hvor der sikres de ikke får konsekvens.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten