USA ledte i hemmelighed efter uran i Grønland under Anden Verdenskrig

USA ledte i hemmelighed efter uran i Grønland under Anden Verdenskrig

Den danske gesandtskab i Washington gav i 1944 amerikanerne tilladelse til en hemmelig ekspedition uden at vide, at formålet var at lede efter uran.

Det er velkendt, at danske geologer siden Anden Verdenskrig har kortlagt indholdet af uran og andre interessante grundstoffer og mineraler i Grønlands undergrund. At amerikanerne allerede var i gang med dette under Anden Verdenskrig beskrives nu i en bog af videnskabshistorikerne Henrik Knudsen og Henry Nielsen.

Historien begynder med Danmarks besættelse 9. april. 1940. Den danske gesandt i Washington Henrik Kauffmann erklærede sig umiddelbart efter som ‘uafhængig gesandt’ og arbejdede i den følgende tid aktivt for, at Danmark skulle have det bedste mulige forhold til USA, som Kauffmann vurderede ville få stor magt efter krigens afslutning.

Læs også: USA tvang Niels Bohr til tavshed og forhindrede dansk forskning i atomenergi

På etårsdagen for besættelsen indgik han en aftale med USA, der gav amerikanerne fuld adgang til den danske koloni.

En forbandet sag

Der var dog intet i aftalen, der gav amerikanerne adgang til minedrift, så det var med gesandtskabets legationsråd Carl Bruns ord ‘en forbandet sag’, der blev sat i gang, da repræsentanter fra Union Mines Development Corporation 5. april 1944 kom på besøg hos Grønlandsafdelingen ved det danske generalkonsulat i New York.

Selskabet ville sende en ekspedition af geologer og mineingeniører til Grønland for at eftersøge mineraler betegnet som ferro-legeringer.

Det var den officielle dækhistorie for Manhattan-projektet, der havde til hensigt at udvikle en amerikansk atombombe.

Kontakterne med Union Mines, som havde engageret sig med den danske geolog Johannes Troelsen, fortsatte, og firmaet indsendte en ansøgning til amerikanske udenrigsministerium (State Department) om visum til Wilbur G. Valentine og Johannes Troelsen.

Gesandtskabets forhåndsindstilling var, at der kunne gives tilladelse til ekspeditionen, hvis mineraleftersøgningen var af afgørende betydning for krigsførelsen. Hvis formålet var kommercielt, ville der blive givet afslag, og hvis formålet var videnskabeligt, kunne det vente til efter krigen. Mistanken hos gesandtskabet var, at der tale om en kommercielt motiveret undersøgelse.

I begyndelsen af juni oplyste Union Mines, at der var tale om eftersøgning efter et sjældent mineral, som ellers kun var fundet i Nigeria og Brasilien og af stor betydning for krigsindustrien.

En aftale, som ingen af parterne kendte til bunds

Carl Brun og ambassaderåd Poul Bang-Jensen mødtes med Hugh Cumming, der havde ansvar for nordeuropæiske anliggender hos State Department. Desuden deltog William Trimble, som oplyste, at han personligt havde drøftet sagen med en unavngiven generalmajor fra den amerikanske hær. Denne var Leslie Groves - den militære leder af Manhattan-projektet, der havde til formål at udvikle en amerikansk atombombe.

Læs også: USA tvang Niels Bohr til tavshed og forhindrede dansk forskning i atomenergi

Hugh Cumming fortalte, at ekspeditionens formål var en dyb militær hemmelighed, som han ikke selv kendte, men som krigsministeriet lagde ekstraordinær vægt på. Geologernes tilknytning til Union Mines var kun camouflage for en militært begrundet undersøgelse.

Kort efter gav gesandtskabet grønt lys for ekspeditionen uden at vide, at den havde til formål at lede efter uran i Grønland.

Henrik Knudsen og Henry Nielsen beretter, at der ikke findes kilder i Washington, der fortæller mere om ekspeditionens arbejde.

Johannes Troelsen skrev dog i august 1945 - kort tid efter atombomberne over Japan - et langt brev til geologiprofessor Arne Noe-Nygaard i København, hvor han fortalte, ‘at det drejede sig om en eftersøgning af visse mineraler, som dengang var af afgørende betydning for Amerikas krigsførelse, men i øvrigt er jeg afskåret fra at meddele yderligere detaljer’.

Andre notater peger på, at der ikke blev fundet nævneværdige forekomster af uran de undersøgte steder.

Henrik Knudsen og Henry Nielsen skriver, at det ikke var overraskende, at amerikanerne udnyttede situationen under krigen til at lede efter uran i Grønland:

'Det overraskende er, at indsatsen trods alt var begrænset.'

USA ville have kontrol med al uran

Leslie Groves havde nemlig sat sig som det mål, at USA skulle have en langsigtet kapacitet til producere atomvåben efter krigens afslutning. Den ultimative modstander for ham var nemlig ikke Tyskland eller Japan, det var Sovjetunionen.

I 1942 kendte man kun til uranforekomster få steder på jordkloden. Leslie Groves opbyggede derfor en tophemmelig organisation, der skulle indsamle efterretninger om globale uranforekomster og mulighederne for at udnytte dem.

Opfattelsen var, at der kun var uran få steder, og USA ved at sætte sig på disse ville have eneret til at fremstille atomvåben. En fejlagtig vurdering var, at der i Sovjetunionens store landområder ikke fandtes megen uran, så det vil tage op til 20 år for russerne at bygge et atomvåben.

I Leslie Groves optik gik det så godt, at han i december 1945 mente, at USA kontrollerede 97 pct. af globale uranproduktion.

Men uran er slet ikke så sjældent, som Leslie Groves troede.

Sovjetunionen fandt snart uran i Østeuropa og hjemtog desuden 300 ton uranoxid fra tyske virksomheder. I Østtyskland blev 26 uranminer sat i drift mellem 1946 og 1949. Det skete paradoksalt nok i et område, som i foråret 1945 var blevet indtaget af amerikanerne, men siden overgivet til sovjetisk kontrol.

Det er aldrig blevet fuldt opklaret, hvordan amerikanerne kunne klokke i det på den måde.

I 1949 kunne Sovjetunionen sprænge sin første atombombe.

I takt med at uranforekomster med lav lødighed efter krigen viste sig at være ganske almindelige, er udfordringen ikke længere at finde uran, men at oparbejde det.

Købstilbud på Grønland

Knud Ellitsgaard-Rasmussen, Henning Sørensen og Arne Noe-Nygaard på feltarbejde i Grønland i 1946. (Foto: Richard Bøgvad)

I Grønland blev det efter krigen danske geologer, der overtog jagten på uran og mineraler, for som geologiprofessor Ove Bøggild havde udtalt det allerede i 1939 under en voldsom fejde mellem forskellige geologigrupperinger: ‘kun lavtstående lande undersøges af fremmede geologer’.

Det skete dog først efter, at USA i 1946 havde tilbudt at købe Grønland for 100 millioner dollars i guld - et tilbud som var udregnet af William Trimble, der deltog i mødet i Washington i 1944.

Grønland var dog ikke til salg, for som udenrigsminister Gustav Rasmussen udtalte det:

»Nok skylder vi Amerika meget, men jeg føler ikke, at vi skylder dem hele øen Grønland.«

Kommentarer (10)

Henrik Kaufmann burde være dømt for landsforrrædderi. Men næh, han forærede sørme Thule til USA, og fik en medalje. den danske regering var nødt til at anerkende hans dispositioner. Bagefter.

Der var en del tysk aktivitet på Grønland under 2. Verdenskrig, de blev sørme fanget af pelsjægere. (Deraf bla "Siriuspatruljen" )Grønland var vigtig pga metrologiske data, da vejret her- siger noget om vejret i Europa. Vigtigt pga bombetogter/flyvejr.

Mvh
Tine

  • 5
  • 20

Ja han blev jo sigtet men ikke dømt.
Man kan også betragte ham som en reel varetager af danske interesser, eftersom landet jo var besat og man ikke kunne forestille sig at den siddende regering kunne træffe beslutninger som gik imod besættelsesmagten. Han var 1 af 30 danske repræsentanter (ambassadører, gensandter) som allerede i 1941 gik imod den siddende regering og træf beslutninger på "det frie Danmarks" vegne. Kaufmann var efterfølgende en del af overgangsregeringen . Jeg tænker han var så tæt på de allierede at han nok havde større fornemmelse for hvad der var muligt, og at spørgsmålet om amerikanske baser på grønland nok var en nødvendig pris at betale for at være en del af det kommende Nato, og blev en mulighed for at bevare Grønland i det danske rige. Man skal nok have med i betragtning at dansk afvæbningspolitik, neutralitet og samarbejde med Tyskland ikke var noget særlig stærk udgangspunkt i en forhandling, og vi havde netop oplevet at russerne besatte Bornholm og først forlød øen i 1946, så presset har været betydeligt.
De efterfølgende regeringer under Buhl, Kristensen og Hedtoft videreførte ihvertfald også Kaufmanns dispositioner.

  • 26
  • 3

USA de gør en masse hemmeligt på dansk jord
brintbomber atom bomber på Grønland
C,,A transporter på dansk jord
de dumpede alle soldater fra Korea og Vietnam krigen. der var lemlæstet
på et hospital på Grønland dem måtte amerikanerne ikke se. når de døde ble de kastet i en sø på Grønland og meldt savnet i USA.
USA ligger lytte poster ud i Nordsøen via et firma på vestkysten det har de eller ikke travlt med at fortælle offentligt.

Kaufmann en landsforræder der blev bestukket af amerikanerne

  • 1
  • 23