USA i sin første satsning på bølgekraft

USA ser nu også ud til at overhale Danmark, når det gælder bølgekraft, hvor Storbritannien allerede er langt foran med at stille testfaciliteter til rådighed og betale en høj pris for strømmen.

Nøjagtigt hvor meget elselskabet Pacific Gas and Electric Co. giver for strømmen fra USA's første, kommercielle bølgekraftanlæg, er uklart, ligesom både elselskabet og leverandøren af bølgekraften, canadiske Finavera, afviser at oplyse, hvor meget det koster at opføre anlægget.

Til gengæld ligger det fast, at bølgekraften heller ikke i 2012, når anlægget leverer den første strøm, kun kommer til at levere et yderst beskedent bidrag til at løse problemer med CO2-udslippet fra amerikanernes energiforbrug. Værket får en effekt på beskedne 3,9 MW, tilstrækkeligt til at forsyne 1.500 amerikanske husstande med strøm.

Bølgekraften skal ligge omkring fire kilometer fra den nordcaliforniske kyst. Anlægget benytter store, cylinderformede bøjer, hvoraf hovedparten ligger under overfladen. Kun et lille stykke stikker op af vandet, hvor det vugger i takt med bølgerne.

Selve strømproduktionen er i princippet no nonsense: Bøjerne driver pumper, som sætter havvand under tryk, så det kan drive en turbine, der genererer strømmen, inden den bliver sendt i land.

Fordelen er, skriver Finavera i sin pressemeddelelse, at den type anlæg kan skaleres efter behov fra størrelser fra kilowatt til megawatt.

Det har dog ikke været uproblematisk at teste bølgekraften. En af bøjerne i Finaveras testanlæg er sunket, uden at det er lykkedes at opklare årsagen. Selv tager canadierne det dog roligt og sammenligner anlægget med en betatest af software, der netop skal afsløre fejl i designet.

Ifølge avisen San Francisco Chronicle er der flere forsøg med bølgekraft i USA, og det er ikke sikkert, at Finavera ender med at blive det første kommercielle anlæg i drift, selv om canadierne har underskrevet den første kommercielle aftale.

I Californien er elselskaberne presset af lovgivning, som kræver, at de skaffer mere energi fra vedvarende kilder. Pacifik Gas and Electric Co. bryster sig således af at have indgået aftaler om 177 MW fra solkraft og 150 MW fra nye vindmøller.

Finaveras egen video af anlægget

Dokumentation

Finaveras pressemeddelelse
Artikel fra San Francisco Chronicle

Emner : Bølgekraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Til gengæld ligger det fast, at bølgekraften heller ikke i 2012, når anlægget leverer den første strøm, kun kommer til at levere et yderst beskedent bidrag...

  • dén sætning tiltrænger vist lidt (mere) 'redaktionel omhu'!? {Fx. sletning af 'heller ikke'! :)}
  • 0
  • 0

Teksten forklarer ikke, hvordan nogle store "balloner", flere meter nede - fastgjort til en bøje, der bævæger sig op og ned - kan være effektiv. Jeg vurderer 3,9 MW til at være overraskende meget, når man vurderer bøjens størrelse vha. videoen. Og så er der (foruden den nævnte sætning) den sædvanlige misforståelse, nemlig at man benytter den gennemsnitlige effekt, når man skriver: "den kan forsyne 1550 husstande med el". - Ja, sammen med passende backup-elværker. - Dog må man medgive, at effekten naturligvis ikke er så svingende som fra vindkraft.

  • 1
  • 0

De to links forklarer ikke det fysiske princip eller begrunder udformningen. Og tallene passer slet ikke sammen. Linket (pressemeddelelsen) skriver, at dimsen leverer 3,9 MWh om året!! Det er kun en helt pjattet effekt på ca. 450 Watt, som ikke er nok til bare ét amerikansk parcelhus!!! (Til sammenligning bruger Al Gore vist 220 MWh om året i sin bolig, og jeg bruger 15 MWh!). Men ovenstående artikel angiver en effekt på 3,9 MW, som jeg opfatter som maks-effekten (generator-effekten), og så leverer den ca. 17.000 MWh om året, med en lastfaktor på 0,5 (bølger ligger lidt højere end god vindkraft). Det passer nogenlúnde med forbruget i 1500 store USA-boliger (11.000 kWh/år). Så meget tyder på, at det er pressemeddelelsen, der bytter totalt rundt på energi og effekt.

  • 0
  • 0

De to links forklarer ikke det fysiske princip eller begrunder udformningen.

Bøjer der bevæger sig op og ned ("point absorbers") kan naturligvis producere energi, men virkninggraden er elændig. Ved netop denne udformning er bølgebrydereffekten virkelig enorm; jo højere deplacementskabende konstruktion er, jo mere stille står dimsen i vandet! En klar "om'er", hvis sagkundskaben ville kunne indsnige sig i den euforiske byggeherres kreds!

  • 0
  • 0

Bøjer der bevæger sig op og ned ("point absorbers") kan naturligvis producere energi, men virkninggraden er elændig.

Nu er der jo lidt andre bølgeforhold i Stillehavet end i Nissum Bredning, så deres primære designparameter er sandsynligvis ikke virkningsgraden.

Selv et helt simpelt design som det her, kan forvente et "stempelslag" på mellem en og tre meter med en periode der nærmer sig et minut.

Hvordan det måtte være i dårligt vejr har jeg ingen anelse om, jeg har kun været på Stillehavet i godt vejr.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

[quote] Bøjer der bevæger sig op og ned ("point absorbers") kan naturligvis producere energi, men virkninggraden er elændig.

Nu er der jo lidt andre bølgeforhold i Stillehavet end i Nissum Bredning, så deres primære designparameter er sandsynligvis ikke virkningsgraden.[/quote]

En almindelig fejlslutning mellem novicer, så du er undskyldt Poul-Henning! Virkningsgraden er altid interessant ud fra mindst tre hensyn. En lav virkningsgrad betyder for det første, at de koncessionerede arealer bliver tilsvarende større, hvilket man på et eller andet tidspunkt altid kommer til at betale for. For det andet betyder en lav virkningsgrad næsten med sikkerhed en stor bølgebrydereffekt. Det vil sige at virkningsgraden ikke bare er lav, men også at aggregatet "jorder" bølgernes potentielle energi, sådan at at evt. naboaggregater må placeres længere væk! En tredje grund til at tilstræbe en høj virkningsgrad, er at det modsatte næsten altid medfører højere etableringsomkostninger og/eller høje driftsomkostninger. Selv om man i teorien kunne bygge et kraftvarmeværk baseret på gammeldags stempeldampmaskiner, er der jo ingen der i dag ville gøre det!

  • 1
  • 0

[quote][quote] Bøjer der bevæger sig op og ned ("point absorbers") kan naturligvis producere energi, men virkninggraden er elændig.

Nu er der jo lidt andre bølgeforhold i Stillehavet end i Nissum Bredning, så deres primære designparameter er sandsynligvis ikke virkningsgraden.[/quote]

En almindelig fejlslutning mellem novicer, så du er undskyldt Poul-Henning! Virkningsgraden er altid interessant ud fra mindst tre hensyn. [/quote]

John, du er ligeledes undskyldt, for du har sikkert aldrig sejlet på Stillehavet i en båd af en størrelse ca. som et bølgekraftanlæg.

Det har jeg og jeg kan garantere dig, at virkningsgraden er det mindste af deres problemer i forhold til at bygge noget som helst isenkram der kan holde mekanisk.

Poul-Henning

  • 3
  • 0

John, du er ligeledes undskyldt, for du har sikkert aldrig sejlet på Stillehavet i en båd af en størrelse ca. som et bølgekraftanlæg.

Det har jeg og jeg kan garantere dig, at virkningsgraden er det mindste af deres problemer i forhold til at bygge noget som helst isenkram der kan holde mekanisk.

Selv om bølgekraftværker endnu ikke rigtig findes i fuldskalastørrelser, må du regne med at de om føje år vil forefindes i størrelser som vide overgår enhver "skude", også Emma Mærsk! De enkelte "point absorbers", som det her er tale om, vil dog aldrig være store, men bølgekraftanlæg af denne type vil aldrig være interessante, når der skal produceres elektricitet i større mængder. De er for komplicerede i deres måde at konvertere bølgekraften til elektricitet på!

Økonomien er, som jeg tidligere skrev, på forskellige måder meget forbundet med virkningsgraden. At konstruktionerne skal kunne holde til mosten, siger sig vel selv, men hvis man kender de hidtidige krampagtige forsøg i branchen, er kommentaren relevant nok!

  • 0
  • 0

Det er lidt bedrøveligt at høre om nogen der har bygget et bølgekraftanlæg, der er sunket.

Byg en cylinder, fyld ballast forneden, og fyld resten op med PU skum, så kan den ikke synke. Nogensinde. Altså et simpelt problem at løse. Man skal jo hverken have plads til passagerer eller last.

Gennem historien har man set nogle få bølgeanlæg der er havareret pga. storm og hårdt vejr. Man har dog set hundredevis af andre bølgeanlæg der overlever storme, men aldrig når videre end modelstadiet. Hvorfor?

Bølgekraftens største udfordring er ikke overlevelse i stormvejr, men der i mod at få tilstrækkelig mange brugbare kwh ud af anlægget pr. år, til at det kan betale sig.

Elektriciteten fra bølgekraft kommer i de fleste anlægstyper ud af anlægget i små ryk, med lange mellemrum. Det vil sige at peak effekten er meget høj, mens gennemsnitseffekten er meget lav. Så det giver ikke rigtig mening at tale om 'installeret effekt x fuldlasttimer' som man gør i vindmøller.

John Larsson: Jeg har et spørgsmål til dig vedr. dit hjertebarn, bølgebrydereffekten, som jeg prøver at forstå mest muligt af. Hvis du har en point absorber, med stor bølgebrydereffekt jfr din post ovenfor, hvor bliver tabseffekten (fra de bølger der bliver offer for bølgebrydereffekten) så af?

  • 0
  • 0

Elektriciteten fra bølgekraft kommer i de fleste anlægstyper ud af anlægget i små ryk, med lange mellemrum. Det vil sige at peak effekten er meget høj, mens gennemsnitseffekten er meget lav. Så det giver ikke rigtig mening at tale om 'installeret effekt x fuldlasttimer' som man gør i vindmøller.

John Larsson: Jeg har et spørgsmål til dig vedr. dit hjertebarn, bølgebrydereffekten, som jeg prøver at forstå mest muligt af. Hvis du har en point absorber, med stor bølgebrydereffekt jfr din post ovenfor, hvor bliver tabseffekten (fra de bølger der bliver offer for bølgebrydereffekten) så af?

Lars, uanset hvordan den fremtidige struktur energimarkedet måtte få, vil det aldrig være muligt at inkorporere bølgekraften i et kommercielt system, hvis man ikke har et pålideligt mål på den forventede leverede effekt!

Bølgebrydereffekten bliver til varme!

  • 0
  • 0

Lars, uanset hvordan den fremtidige struktur energimarkedet måtte få, vil det aldrig være muligt at inkorporere bølgekraften i et kommercielt system, hvis man ikke har et pålideligt mål på den forventede leverede effekt!

Bølgebrydereffekten bliver til varme!

Helt enig, John, det er bare ikke samme formel som man bruger til vindmøller. Man skal selvfølgelig vide præcist hvor meget energi man kan få ud pr. år, også inden man går i gang med at opføre bølgeparker.

Bølgebrydereffekt: mener du så, at de små bølger bliver absorberet af pontonen, og omdannet til varmetab? Eller hvordan foregår det præcist iht din teori?

  • 0
  • 0

Lars skriver: "Elektriciteten fra bølgekraft kommer i de fleste anlægstyper ud af anlægget i små ryk, med lange mellemrum." Hvis jeg ville sælge bølgekraftværk ville jeg skrive: Elektriciteten fra bølgekraft kommer i de fleste anlægstyper ud af anlægget i kraftige ryk, med korte mellemrum.

"Bølgebrydereffekten bliver til varme!" Ja, i vand og luft samt ikke så lidt måske til fordampningsvarme.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Bølgebrydereffekt: mener du så, at de små bølger bliver absorberet af pontonen, og omdannet til varmetab? Eller hvordan foregår det præcist iht din teori?

Nu er det ikke "min teori", men en uforstyrret bølge på dybt vand har en trokoideform og enhver forstyrrelse af denne form skaber en større modstand mellem vandmolekylerne end hvad der svarer til trokoideformens. Om forstyrrelsen skyldes kontakt med forhindrende genstande, moler etc eller fx andre bølger der flettes sammen med den første, er ligegyldigt, resultatet er varmedannelse.

  • 0
  • 0

"Bølgebrydereffekten bliver til varme!" Ja, i vand og luft samt ikke så lidt måske til fordampningsvarme.

Mvh Tyge

Jeg har ikke set undersøgelser på dette, men min intuition siger mig at det primært er vandmolekylerne der opvarmes!

  • 0
  • 0

John Larsson. Du skriver at enhver forstyrrelse af 'trokoideformen' medfører bølgebryder tab. Hvor stor vurderer du tabet er ved interferens af bølger i vandet i forhold til f.eks. en lodret fast struktur i havet?

Jeg fisker lidt efter om der er nogen matematik eller tilgængelig teori om emnet, der kan kvantisere problemet.

  • 0
  • 0

Med alle de kloge hoveder der designer mobilantenner, må der være nogle brugbare analogier...

Pointen er at 1'ordens approksimationen til havbølger svarer fuldstændig til al anden feltteori og bølgeudbredelse.

De bølger der reflekteres fra en diskontinuitet (mole, point absorber, skib, whatever) bærer en energistrøm med sig.

Omvendt vil den bølgeenerigi maskine der maksimalt udnytter bølgenergien ikke relektere bølger overhovedet.

En point absorber vil fungere nogenlunde som en rotationssymmetrisk antenne, og dybest set ikke være særlig effektiv, med mindre den monteres i et gitter af point absobers , og så må de så godt have variende afstand så flere forskellige frekvenser kan absorberes.

Jo der kan sikkert godt laves meget god fysik og ingeniørviden på dette.

  • 0
  • 0

John Larsson. Du skriver at enhver forstyrrelse af 'trokoideformen' medfører bølgebryder tab. Hvor stor vurderer du tabet er ved interferens af bølger i vandet i forhold til f.eks. en lodret fast struktur i havet?

Jeg fisker lidt efter om der er nogen matematik eller tilgængelig teori om emnet, der kan kvantisere problemet.

Det kal jeg ikke udelukke at der findes, men i den her slags bevægelser, hvor en opstikkende møtrik kan betyde kaos, er man i alle tilfælde langt bedre hjulpet med målinger af bølgernes energi før/efter!

En interferens kan betyde alt fra total udslukning til en forstærkning uden tab til summen af de begge bølgesystemers energi.

  • 0
  • 0

Debatten om det første bølgekraftanlæg i USA er vist ikke aktuel, men det er derimod Ingeniørens forklaring på at mit navn, 'John Larsson', er blevet til 'Deleted User'?

Kan Ingeniørens nuværende it-ansvarlige ikke være venlige at på et tidspunkt kigge systemets logfiler igennem og her fortælle hvem der har slettet en debattørs navn, hvornår og hvorfor det skete?

John Larsson

  • 5
  • 2

Kan Ingeniørens nuværende it-ansvarlige ikke være venlige at på et tidspunkt kigge systemets logfiler igennem og her fortælle hvem der har slettet en debattørs navn, hvornår og hvorfor det skete?

John Larsson "still alive and kicking" :-) Jeg havde godt set dette "deleted user" og tænkte egentlig at det var sådan noget pårørende kunne forlange når det var forbi, men åbenbart kan der også være andre årsager til at blive "deleted"?

For da vi mødtes engang i netdebatternes spæde barndom og troede at det var fremtiden, så forestillede vi os nok ikke at den tid snart kunne være forbi. For efter en kort opblomstring med online avisdebatter som denne eller Facebook, så synes jeg forfaldet satte ind hurtigt, debatter med meningsudveksling på et seriøst og velinformeret grundlag ses næsten aldrig, til gengæld vrimler det med unoder, som ekkokamre, lobbyisme, konspirationsteoretikere, det lokale debatpoliti, diverse grovheder og trusler som ofte er anonyme, for ikke at tale om direkte chikane. Og når f. eks. USA's mest markante politiker kan udelukkes på et tvivlsomt grundlag, så er der ikke megen debat tilbage!

Det har gjort at disse debatter har mistet betydning, og de fleste steder allerede er lukket ned igen, her på ing.dk er aktiviteten tilsyneladende også dalet kraftigt efter at 2 markante bloggere mere eller mindre frivilligt forlod stedet, så det er nok også kun et spørgsmål om tid før det lukker her medmindre man finder på en gennemgribende fornyelse!

  • 5
  • 11

Tak for morgenens gode grin 🤣🤣🤣

Nu nævnte jeg både debatpoliti og konspirationsteoretikere blandt de unoder som umuliggør seriøs debat, så det var naturligvis forventeligt at netop I to sprang op som trold af æske :-)

Men debatfora, der mener sig berettiget til at udelukke USA'spræsident uanset hvad man måtte mene om ham, har naturligvis mistet deres relevans, selvom det kan tage lidt tid at erkende det!

  • 2
  • 9

Men debatfora, der mener sig berettiget til at udelukke USA'spræsident uanset hvad man måtte mene om ham

Og lige så forventeligt, at du vil gå i brechen for en autokrat, det misbruger sin position til forsøg på - med vold og våben - at omgøre et demokratisk valg. Det tweet der gjorde udslaget var en meget tydelig opfordring til at møde op og forsøge at sabotere indsættelsen af Joe Biden som hans efterfølger.

Donald Trump er ganske rigtigt markant, men man kan ikke kalde ham politiker i den forstand vi definerer det i den vestlige verden = en person med respekt for demokratiet.

Og nu er omtalte debatforum en privatejet virksomhed, som på ingen måde har pligt til at levere spalteplads til alle mulige tåber, så der er - helt objektivt - intet at komme efter i den sag. Den store fejl var jo nok, at Trump troede, han kunne styre USA med 135 tegn ad gangen - og forlod sig meget på den kanal, at han helt glemte alle andre - som f.eks. dagspressen.

Skal alle, der kæmper imod vores gældende love og normer have fri taletid efter din mening? Tænk den helt igennem, inden du svarer - - -

  • 9
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten