USA godkender omstridte GM-afgrøder
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

USA godkender omstridte GM-afgrøder

Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, gav onsdag grønt lys til, at Dow AgroSciences, et datterselskab af kemikalievirksomheden Dow Chemical, kan sende nyudviklede typer af majs og sojabønner på markedet næste år. Det skriver Reuters.

Afgrøderne skal sælges som en pakkeløsning kaldet Enlist Weed Control System, der fungerer på samme måde, som konkurrenten, Monsanto, har haft stor succes med.

Ligesom Monsantos Roundup-Ready mærke er Enlist-afgrøderne genetisk modificerede til at kunne modstå et nyudviklet pesticid. Det betyder, at landmanden kan sprøjte afgrøderne, uden at de tager skade. På den måde dræber han kun ukrudtet.

Læs også: Roundup anklaget for at ødelægge nyrerne på titusindvis

Godkendelsen af de nye GM-afgrøder har mødt store protester fra miljøorganisationer og landmænd. De frygter blandt andet, at der vil ske det samme med Dows produkter, som der er ved at ske med Monsantos Roundup-produkter. Her er ukrudtsplanterne i gang med at udvikle resistens over for Roundup og bliver til såkaldt superukrudt, som får landmændene til at øge forbruget af pesticiderne.

Monsantos Roundup-Ready afgrøder udgør 90 procent af USA’s samlede majs- og sojamarker, og Roundup er det mest solgte pesticid på verdensplan.

Dow ser på den anden side netop sine nye produkter som en løsning på de stigende resistensproblemer.

Læs også: Skadedyr udvikler resistens mod genmodificeret majs

»Enlist vil hjælpe landmænd til at øge deres produktivitet og efterkomme den stigende efterspørgsel på en sikker og billig fødevareforsyning,« siger direktøren for Dow AgroSciences, Tim Hassinger, i en pressemeddelelse.

Enlist-pesticidet, som skal ledsage afgrøderne, er dog endnu ikke godkendt af de amerikanske miljømyndigheder, EPA. Pesticidet er en kombination af en 60 år gammel pesticidkomponent kaldet 2,4-D og hovedingrediensen i Monsantos Roundup, glyphosat.

Miljøorganisationerne advarer mod brugen af 2,4-D. De frygter, at ukrudtet udvikler resistens mod stoffet, og det er til fare for miljøet og menneskers helbred.

Organisationen Pesticide Action Network, PAN, kalder godkendelsen af Dows nye GM-afgrøder for et slag i ansigtet på de landmænd, der er naboer til marker, hvor der vil blive brugt Enlist-produkter.

Læs også: Aarhus-forskere i unik advarsel: Verdens mest solgte sprøjtemiddel kan gøre dyr syge

»At USDA godkender Enlist efter en så fundamentalt fejlbehæftet høringsproces, er et slag i ansigtet på landmændene. Tusindvis af landmænd har advaret om de økonomiske tab, skader på afgrøder og sundhedsrisisi, som vil komme, hvis disse 2,4-D-resistente frø kommer på markedet,« siger seniorforsker hos PAN Marcia Ishii-Eiteman til Reuters.

Ifølge Reuters er det særligt frugt- og grøntsagsavlere, som er bekymrede for, at deres afgrøder kan blive ødelagt af kemikalierne fra nabomarkerne.

Dow fastholder, at produkterne er sikre at bruge, så længe man følger vejledningen. Virksomheden vurderer Enlist til at få en markedsværdi på omkring en milliard amerikanske dollars.

om et år spiser danskerne dette kemiske affald.
alt der har været i nærheden af dette gift produkt burde mørkes med kraftige bogstaver
men det er billigt derfor importerer danske firmaer millioner af tons en skandale
dansk foderstof og bønderne forgifter danskerne de burde betale hundrede milliarder kr
hvert år til sygehuse.som erstatning

  • 12
  • 9

> om et år spiser danskerne dette kemiske affald.
> alt der har været i nærheden af dette gift produkt burde mørkes med kraftige bogstaver

Danske bønder bruger altså også sprøjtegift. Hvad er din dokumentation for at 2,4-D er mere giftig end de sprøjtemidler som danske bønder allerede bruger?

  • 8
  • 4

Er GM afgrøder svaret på det stigende behov for fødevarer til en hastigt voksende verdensbefolkning.... eller kan de erfaringer man har gjort sig i Indien (og andre lande) bruges i større skala og dermed reducere forbruget af herbicider og pesticider m.m.?

http://www.theguardian.com/global-developm...

Hvis vi ikke snart finder en hulens masse olie vil fremtidige generationer nok hænge på den "indiske model".

  • 0
  • 4

kan de erfaringer man har gjort sig i Indien (og andre lande) bruges i større skala og dermed reducere forbruget af herbicider og pesticider m.m.?

Naeppe.

For this retrospective analysis, 40 site-years of SRI versus BMP comparisons were assembled into a common database. In addition to data from Madagascar where SRI was first conceived, findings from a broad geographic region were compiled including studies from Nepal, China, Thailand, Laos, India, Sri Lanka, Indonesia, Bangladesh, and the Philippines. Aside from one set of experiments in Madagascar where SRI more than doubled rice productivity with respect to BMP, we found no evidence of a systematic or even occasional yield advantage of this magnitude elsewhere. Indeed, none of the 35 other experimental records demonstrated yield increases that exceeded BMP by more than 22%. Excluding the Madagascar examples, the typical SRI outcome was negative, with 24 of 35 site-years demonstrating inferior yields to best management and a mean performance of −11%.

http://www.sciencedirect.com/science/artic...

Desuden er argumentet forfejlet. Hvis metoden havde virket for traditionelle afgroeder, ville den sikkert ogsaa have virket for GMO.

  • 0
  • 2

Tværtimod er der ingen forskning der pejer på gm er skadeligt overhovedet.... Pesticidet derimod


Problemet er lidt at GM bruges til med mafiametoder at booste et mersalg af sprøjtegifte:
1. GM fremavler resistens hos skadevoldere, så der skal sprøjtes meget hårdere, også hos dem der ikke tidligere var nødt til at sprøjte eller har brugt GM-sæd.
2. GM bruges primært til at pushe salget af mere gift, hvorfor GM også udvikles af de samme selskaber som fremstiller giften.
Imponerende så åbenlyst det hele foregår: steril patenteret såsæd som kræver brug af store mængder patenteret og dyr gift for at kunne klare sig. Totalt win-win for dem med de store penge.

  • 8
  • 3

Imponerende så åbenlyst det hele foregår: steril patenteret såsæd som kræver brug af store mængder patenteret og dyr gift for at kunne klare sig. Totalt win-win for dem med de store penge

Sterilt såsæd kom aldrig ud af forsøgsstadiet og kan derfor ikke købes.
Man kan godt have patent på ikke gmo såsæd.
Ingen gmo kræver brug af sprøjtegift.
BT majs behøver faktisk mindre sprøjtegift.
Brug af Roundup ready såsæd kan medføre mere forbrug af "roundup" men så også mindre af de tidligere brugte midler.
"Roundup" (glyphosat) har ikke været under patent i en del år og bliver fremstillet mange steder heriblandt Cheminova.
Roundup er heller ikke en dyr gift, da der er stor konkurrence og fordi meget bliver prduceret i kina.

  • 4
  • 1

  1. GM fremavler resistens hos skadevoldere, så der skal sprøjtes meget hårdere, også hos dem der ikke tidligere var nødt til at sprøjte eller har brugt GM-sæd.

I dette tilfælde benyttes 2,4-D og glyphosat, hvilket mindsker risikoen for resistensudvilking. Midlerne bruges ikke samtiddig. Der vil altid være muligt at benytte de andre midler, man plejer at bruge(men det er dyrere).
Desuden bruger frugt- og grønsagsavlere ofte mere skadelige midler, så skader fra dyrkningen af GM på nabomarkene er ikke anderledes end fra ikke-GM på nabomarker. Der er midlerne til forskel og forudsætter fejl i brug af aplikationsmetode( vindafdrift).
Jeg forstår ikke forudsætningen: "Ikke tidligere var nødt til at sprøjte.." Er det biodynamisk? For alm. dyrket bruges der flere og andre midler. Disse andre midler kan også skade en nabomark med GM(ved vindafdrift)

  • 1
  • 1

I artiklen omtales udvikling af resistent ukrudt som en hypotetisk fremtidig mulgihed. Det er det imidlertid ikke - fordi de findes allerede i rigt mål.
Det kan man overbevise sig om ved at søge efter 2.4-D i denne database
http://www.weedscience.org/summary/Resistb...

Denne database er ikke fantastisk godt opdateret i forhold til den videnskabelige dokumentation, fordi den har en lidt omstændelig procedure for at en art kan optages som resistent, men for gamle sprøjtemidler som 2.4-D er den nok rimeligt godt med.

De arter som er registreret resistent over for 2.4-D er - som det også er tilfældet for RoundUp resistente arter - ofte urter som er vindbestøvede, eller med små ofte vindspredte frø - altså arter som kan betegnes som ekstremt gode til at sprede deres resistente gener.
Venlig hilsen, Klaus

  • 2
  • 0