menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I går godkendte USA’s sundhedsmyndighed FDA (Food and Drug Administration) for første gang en ny kræftbehandling, hvor man via genmanipulation får patienternes egne dræberceller mod infektioner (T-celler) til specifikt at angribe kræftceller.
Godkendelsen var ventet, eftersom en ekspertkomité under FDA midt i juli anbefalede det, skriver nyhedsbureaet Reuters.
Behandlingsformen (Kymriah) er udviklet af medicinalkoncernen Novartis AGs, der inden for en uge regner med at åbne fem behandlingscentre og runde 35 centre inden nytår.
Godkendelsen bygger på omfattende kliniske forsøg, hvor man kunne se, at immunterapien hjalp 83 procent af patienterne i alderen 3 til 25 år, der lider af akut lymfatisk leukæmi (ALL), og hvor kemoterapi ikke virker, eller hvor sygdommen var vendt tilbage. Patienterne blev enten helt eller delvis raske.
ALL er den mest almindelige kræftsygdom blandt børn og unge og gør cirka 600 patienter syge om året.
Behandlingsformen anvender en teknologi, der er kendt som CAR-T (kimær antigenreceptor-T-celleterapi), der udnytter kroppens egne immunceller til at genkende og angribe maligne celler.
Man udtager og isolerer en patients T-celler (der er kroppens dræberceller mod infektioner), laver en genetisk manipulation af cellerne, som får dem til at genkende og angribe et protein på overfladen af kræftceller, og tilbagefører T-cellerne i patienten.
Fra start til slut tager processen 22 dage, og behandlingen foretages kun én gang.
I Danmark følger man udviklingen med stor interesse.
»Det er endnu en ny behandlingsmetode inden for immunterapien, som nu får sin første kandidat godkendt. Forventningen må være, at der udvikles flere kandidater inden for det her område,« siger Inge Marie Svane, der er professor og leder af Det Nationale Center for Immunterapi, der tidligere på måneden blev indviet på Herlev Hospital.
Herlev er det eneste sted, hvor man i Danmark anvender T-celleterapi. Men metoden i USA er ganske anderledes, forklarer Inge Marie Svane.
Med CAR-T er der tale om en meget speciel form for immunterapi, der er effektiv mod lymfoide leukæmier, der er en kræftsygdom i immunceller. De immunceller har en markør på overfladen, som man kan målrette CAR-T-cellebehandlingen imod.
Så man målretter ikke T-cellerne mod et kræftprotein, men derimod et overflade-protein på B-lymfocytterne.
»Det har vist sig rigtigt effektivt til præcis denne form for kræft, for de slår alle celler ihjel, der har overfladeproteinet. De slår også de normale B-lymfocytter ihjel, men dem kan man godt leve uden. Og det har vist nogle virkelig markante effekter på især børn og unge,« siger Inge Marie Svane.
Det Nationale Center for Immunterapi er også sammen med børnelægerne på Rigshospitalet på vej ind på det område og har allerede modtaget en mindre bevilling til at bygge et laboratorium specielt til produktion af CAR-T-celleterapien.
I USA forventer medicinalfirmaet Novartis at tjene mange penge på behandlingsformen.
I Danmark har man derimod etableret et samarbejde med en canadisk gruppe, som har en løsning, der ikke er kommercielt bundet med det mål at kunne tilbyde behandlingen billigere.
Hidtil har man i Danmark som nævnt koncentreret sig om en anden form for T-celleterapi, for når man kigger på det, som fagfolk kalder solid cancer (alle de andre cancer-former end blodkræft), har man ikke den samme form for overfladeprotein som ved leukæmi.
Derfor kan man ikke lave samme trick uden at udløse en masse bivirkninger, for så vil T-cellerne også slå normale celler ihjel.
»Så princippet, de arbejder med i USA, vil umiddelbart formentligt have nemmest ved at få succes på hæmatologisk cancer, netop fordi man kan målrette T-cellerne overfladeproteinet på B-lymfocytterne – og ikke kun cancercellerne,« siger Inge Marie Svane.
Der har været bivirkningerne hos patienter med blodkræft, men ulempen blev opvejet af gevinsten.
»Derimod har samme metode endnu ikke vist sig egnet til solide tumorer; der mangler man stadig gennembruddet,« pointerer hun.
Ifølge FDA har man indtil nu modtaget 76 ansøgninger om forsøg med CAR-T-celleterapi.
