USA godkender banebrydende immunterapi-behandling til børn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

USA godkender banebrydende immunterapi-behandling til børn

Illustration: Rita Elena Serda, Duncan Comprehensive Cancer Center ved Baylor College of Medicine, NCI, NIH

I går godkendte USA’s sundhedsmyndighed FDA (Food and Drug Administration) for første gang en ny kræftbehandling, hvor man via genmanipulation får patienternes egne dræberceller mod infektioner (T-celler) til specifikt at angribe kræftceller.

Godkendelsen var ventet, eftersom en ekspertkomité under FDA midt i juli anbefalede det, skriver nyhedsbureaet Reuters.

Behandlingsformen (Kymriah) er udviklet af medicinalkoncernen Novartis AGs, der inden for en uge regner med at åbne fem behandlingscentre og runde 35 centre inden nytår.

Godkendelsen bygger på omfattende kliniske forsøg, hvor man kunne se, at immunterapien hjalp 83 procent af patienterne i alderen 3 til 25 år, der lider af akut lymfatisk leukæmi (ALL), og hvor kemoterapi ikke virker, eller hvor sygdommen var vendt tilbage. Patienterne blev enten helt eller delvis raske.

ALL er den mest almindelige kræftsygdom blandt børn og unge og gør cirka 600 patienter syge om året.

Behandlingen tager 22 dage

Behandlingsformen anvender en teknologi, der er kendt som CAR-T (kimær antigenreceptor-T-celleterapi), der udnytter kroppens egne immunceller til at genkende og angribe maligne celler.

Læs også: Immunterapi mod kræft tæt på amerikansk godkendelse

Man udtager og isolerer en patients T-celler (der er kroppens dræberceller mod infektioner), laver en genetisk manipulation af cellerne, som får dem til at genkende og angribe et protein på overfladen af kræftceller, og tilbagefører T-cellerne i patienten.

Fra start til slut tager processen 22 dage, og behandlingen foretages kun én gang.

Metoden retter sig mod overfladeproteinet

I Danmark følger man udviklingen med stor interesse.

»Det er endnu en ny behandlingsmetode inden for immunterapien, som nu får sin første kandidat godkendt. Forventningen må være, at der udvikles flere kandidater inden for det her område,« siger Inge Marie Svane, der er professor og leder af Det Nationale Center for Immunterapi, der tidligere på måneden blev indviet på Herlev Hospital.

Herlev er det eneste sted, hvor man i Danmark anvender T-celleterapi. Men metoden i USA er ganske anderledes, forklarer Inge Marie Svane.

Læs også: Voldsomme bivirkninger er immunterapiens skyggeside

Med CAR-T er der tale om en meget speciel form for immunterapi, der er effektiv mod lymfoide leukæmier, der er en kræftsygdom i immunceller. De immunceller har en markør på overfladen, som man kan målrette CAR-T-cellebehandlingen imod.

Så man målretter ikke T-cellerne mod et kræftprotein, men derimod et overflade-protein på B-lymfocytterne.

»Det har vist sig rigtigt effektivt til præcis denne form for kræft, for de slår alle celler ihjel, der har overfladeproteinet. De slår også de normale B-lymfocytter ihjel, men dem kan man godt leve uden. Og det har vist nogle virkelig markante effekter på især børn og unge,« siger Inge Marie Svane.

Danmark er også på vej

Det Nationale Center for Immunterapi er også sammen med børnelægerne på Rigshospitalet på vej ind på det område og har allerede modtaget en mindre bevilling til at bygge et laboratorium specielt til produktion af CAR-T-celleterapien.

Læs også: Patienter døde igen af opsvulmede hjerner efter immunterapi

I USA forventer medicinalfirmaet Novartis at tjene mange penge på behandlingsformen.

I Danmark har man derimod etableret et samarbejde med en canadisk gruppe, som har en løsning, der ikke er kommercielt bundet med det mål at kunne tilbyde behandlingen billigere.

Virker på blodkræft – men ikke solid cancer

Hidtil har man i Danmark som nævnt koncentreret sig om en anden form for T-celleterapi, for når man kigger på det, som fagfolk kalder solid cancer (alle de andre cancer-former end blodkræft), har man ikke den samme form for overfladeprotein som ved leukæmi.

Derfor kan man ikke lave samme trick uden at udløse en masse bivirkninger, for så vil T-cellerne også slå normale celler ihjel.

»Så princippet, de arbejder med i USA, vil umiddelbart formentligt have nemmest ved at få succes på hæmatologisk cancer, netop fordi man kan målrette T-cellerne overfladeproteinet på B-lymfocytterne – og ikke kun cancercellerne,« siger Inge Marie Svane.

Læs også: Gensaksen CRISPR giver nye våben til kræftramtes T-celler

Der har været bivirkningerne hos patienter med blodkræft, men ulempen blev opvejet af gevinsten.

»Derimod har samme metode endnu ikke vist sig egnet til solide tumorer; der mangler man stadig gennembruddet,« pointerer hun.

Ifølge FDA har man indtil nu modtaget 76 ansøgninger om forsøg med CAR-T-celleterapi.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først