USA er nu verdens største producent af olie og gas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

USA er nu verdens største producent af olie og gas

Hvor det tidligere var rummet, der var genstand for rivalisering mellem Rusland og USA er det nu energimarkedet. Og som tingene går lige nu, er det USA, der har lagt sig i førerposition.

En analyse fra Wall Street Journal viser, at USA formentlig allerede er gået forbi Rusland som verdens største producent af olie og naturgas. Saudi Arabien er dog stadig den største olieproducerende nation.

Analysen bruger data fra både det amerikanske energiagentur, EIA, og det internationale energiagenturer, IEA, der viser, at USA i juli i gennemsnit producerede 22 millioner tønder olie og gas om dagen. Der findes ikke opgørelser for Rusland, men avisen citerer fremskrivninger fra Moskva på 21,8 millioner tønder om dagen.

Der er altså mere mulehår end syvmilskridt over den amerikanske føring, men det er nok til at vække jubel i USA, hvor blandt andre EIA kalder udviklingen for en ny energipolitisk æra.

»Det er en bemærkelsesværdig række af begivenheder,« siger Adam Sieminski, der er chef for EIA til avisen.

Skiferolie og -gas er årsag til den amerikanske vækst i produktionen. De første år var det især naturgas, det handlede om i USA. Siden er produktionen af olie blandt andet fra skiferformationerne Bakken i North Dakota og Eagle Ford i Texas vokset markant. Samtidig er den russiske produktion fladet ud.

Som en direkte konsekvens er den amerikanske import af naturgas og olie faldet med henholdsvis 32 og 15 procent på fem år.

Om den udvikling vil fortsætte vil afhænge af to ting. For det første om oliepriserne bliver ved med at være høje. Da skiferolie er dyr og mere kompliceret at producere sammenlignet med olien fra Mellemøsten, vil et stort prisfald ramme amerikanerne hårdt og før andre producenter.

For det andet er der stigende bevidsthed i USA om de potentielle miljørisici ved hydraulisk frakturering, som er den teknologi, der bruges til indvinding af olie og gas fra skiferlagene. En rundspørge fra Pew Research Center viste for nyligt, at 49 procent af amerikanerne er mod brugen af frakturering. Det er en stigning på 11 procentpoint på seks måneder.

Rusland har stadig masser af olie og gas og sidder samtidig på nogle af af verdens største skiferformationer. De har ikke samme teknologi eller underskov af underleverandører, som USA har udviklet de senere år. Derfor har en russisk skiferrevolution lange udsigter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skiffergas og fracking i USA.

På få år er gasprisen halveret i USA. Men prisen på de hjælpe stoffer, som anvendes er samtidig fordoblet. Det er en af grundene til, at det er vanskeligt for resten af verden at udvinde gas og olie på samme måde. som i USA.
USA´s nye olie eventyr er kortvarig, I løbet af få år er gas- pg oliefælderne udtømt, og USA er henvist til at købe på verdens markedet. Det kræver kontanter, og så er det ikke nok at trykke flere dollar sedler. USA bliver tvunget til at spare på olie og gas. USA må satse på vedvarende energi, for de har sikkert ingen penge til import.
Alt dette har Damark gennemlevet. Vort olieeventyr i Nordsøen er ved at klinge af. Vi har i god tid i forvejen satset på vedvarende energi. Og hvis alt skulle gå galt, kan vi gå i USA´s fodspor og påbegynde udvinding af skiffergas på landjorden.

Mvh John Arentoft

  • 4
  • 7

amerikanerne arbejder med hovedet under armen
russerne er højtudannede og tænker før de handler
amerikanerne er vandt til at lave krige og oprør invasioner
for at få deres diamanter bananer og råstoffer
kineserne de investerer i infrastruktur i de lande de henter råstoffer og får derved tilgang til råstoffer.
amerikanerne har ødelagt 26 procent af alle drikkevands boringer i de enorme områder de borer.
det vil medfører at hundrede tusinder vil blive syge at de radioaktive stoffer og ekstremt giftige kemikalier de pumper ned i undergrunder. U,S,A er vandt til at ødelægge for at få det de vil have denne gang gør fallit staten det i sin egen baghave

  • 1
  • 12

kineserne de investerer i infrastruktur i de lande de henter råstoffer og får derved tilgang til råstoffer.


Som kineserne også gør i Congo, her har de købt lukkede miner, ansat lokale indfødte til en uhyggelig lav løn, og eksporterer mineralerne uden at betale til staten Congo. Kineserne har været så smarte, at de i kontrakterne har fået dette indført via nogle indviklede juridiske spidsfindigheder, som de indfødte ikke kan gennemskue.

Jo Kina er den nye kolonimagt.

Prøv også at undersøge guldminedriften i f.eks. Ghana. Der er eksempler på, at kan de ikke købe rettighederne af den lokale høvding, så venter de bare til andre har købt den, hvorefter de med våbenmagt jager ejerne væk.

  • 7
  • 0

Som man altid siger; Stenalderen ophørte ikke pga. mangel på sten. Olie alderen er også ved at komme til en ende, men det bliver ikke pga. mangel på olie og gas. Det bliver pga. omkostningerne ved at hente det op.

Når det kan betale sig at bruge 1 enhed olie på at hente 3-4 enheder olie ud af oliesand, så er vi hastigt ved at komme til enden. Vores olie fund har toppet, vores olie produktion har toppet, vi har stadig vækst i vores energiforbrug. Konsekvenserne kommer til at gå op for folk på den hårde måde.

Naturgas ved fracking er et udtryk for at vi er på røven. De enkelte boringer klinger ud efter kort tid, og så er vi tilbage hvor vi startede (bortset fra en masse kemikalier).

Det aller væste er at de fleste afgrøder formentlig kræver mere energi at producere end vi får ud af dem. Det betyder at hvis vi havde en mark med energi-afgrøder ville den ikke kunne frembringes uden brug af ekstra tilført energi. Derfor er der formentlig ikke nogen mulighed for at frembringe mad uden olie. Så når olien for alvor klinger af, og de officielle (uverificerbare) tal for olie reserverne i Saudiarabien og resten af mellemøsten viser sig at være overvurderede (af politiske årsager), så er det slut med flyveture for sjov og billige færdigretter med oksekød... Så bliver det dyrt at være afhængig af olie...

  • 5
  • 1

Hvor store er de forventede, tilgængelige amerikanske oliereserver?
- Skifferolie, und alles.

  • 0
  • 0

Samtidig med at USA mindsker sin afhængighed af udenlandske fossiler, fordi de henter dem op selv, så tænker EU på at sagsøge Gazprom for at sælge til forhøjede priser.
Jeg fatter ikke hvorfor EU ikke skynder sig at få gang i udnyttelsen af egne ressourcer.
Det er en mærkelig ambivalent holdning man har til "markedet". Den der har varen kan jo faktisk sælge eller lade være, sværere er det vel ikke, og køberen kan ligesåvel købe eller lade være. I øvrigt forstår jeg ikke hvad de vil med al den gas, som jo også medfører forurening med CO2. Jamen disse selskaber er jo, ifølge nogle, den onde selv, så lad dog være med at købe deres destruktive gas. Det er jo simpelthen en redning serveret på et sølvfad, som ingen med en grøn samvittighed kan lade gå fra sig. Stop dog med at købe denne dødsgas (frit efter James Hansen).
Til sarte personer kan der forekomme ironi.

  • 3
  • 2

Udviklingen vil komme som tilsigtede men især utilsigtede konsekvenser af de intentioner og den rationalitet, der pt. virker bag USA's handlinger og handlingslammelse.
Problematikken omkring global opvarmning er for abstrakt, til at man formår at tage rationel handling på den.
De kortsigtede økonomiske fordele overskygger alt andet, især på de mest indavlede og ideologisk forblindede aktørers side i det amerikanske politiske system.
USA handler ikke i overensstemmelse med hensynet til sin egen fremtid, hverken økonomisk eller økologisk.
Kravet om at sætte tæring efter næring er sat ud af kraft i forhold til dette gigantiske riges frås med egne naturlige livsbetingelser og faktiske økonomiske råderum. Dets dysfunktionelle opdeling af magten mellem den lovgivende og den dømmende magt, hvor præsidenten og hele nationen er blevet taget som gidsel af en Tea Party-bevægelse, en fraktion i kongressen, kan dybt ironisk ende op som katalysator for en økonomiske katastrofe, der forhindrer den ultimative økologiske.
Det økonomiske system, pengenes væsen som gæld, er nationens og hele den vestlige verdens akilleshæl. Påbuddet om at sætte tæring efter næring er restaureret på sin egen patetiske måde over alt inden for vor hemisfære: http://arbejdsforskning.dk/visartikel.asp?...

Tea Party-bevægelsen kan blive den faktor, der afslører den vestlige verdens økonomiske succes, som en pyrrhussejr. De gode vil le, og de onde vil græde. Men alle vil insistere på, at det var dem, der var de gode.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten