USA er i færd med at slå sig på vindenergi i stor stil og ikke mindre end 16.000 hektar hav skal fyldes med vindmøller ved Padre Island i Texas.
De op til 500 vindmøller vil danne nationens største offshore vindmøllepark og kunne levere energi til ikke mindre end 125.000 hjem. Møllerne bliver omkring 120 meter høje.
Superior Renewable Energy, der har base i Houston, vil bygge parken og betale de 1 til 2 milliarder dollars det vil koste. Det skriver Houston Chronicle.
Ifølge forventningerne vil parken være produktiv indefor 5 år, selvom kritikere frygter, at parken vil få dårlig indflydelse på trækfugle og udsigten.
Præsident Bush har proklameret, at vindenergi skal kunne producere 20 pct. af landets elektricitet. Men der er lang vej igen, for ifølge American Wind Energy Association producerer USAs vindmøller i dag kun 9,149 megawatt, der er nok til at holde 2,3 millioner hjem i gang.
Udover den nye kæmpepark er der da også planer om at opsætte 50 vindmøller ud for Galveston, der også ligger i Texas.
I dag ligger den største vindmøllepark på grænsen mellem Oregon og Washington.
Også danske Vestas får glæde af USAs fokus på vinden. De har nemlig netop modtaget en ordre fra USA på 65 vindmøller med en kapacitet på sammenlagt 107 megawatt.
Det er verdensberømte John Deere, der er mest kendt for landbrugsmaskiner, der har fået mod på at prøve kræfter med vedvarende energi.
Møllerne af typen V82-1,65 MW ventes at være på plads i Des Moines i staten Iowa med udgangen af næste år og Vestas skal stå for idriftsættelsen og vedligeholdelsen de næste fem år.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard