USA bruger milliarder på nyt militært luftskib

18. juni 2010 kl. 14:4510
USA bruger milliarder på nyt militært luftskib
Illustration: Northrop Grumman.
Den amerikanske våbenproducent Northrop Grumman har netop vundet kontrakt på udvikling af et luftskib på størrelse med en fodboldbane, der skal hjælpe udstationerede soldater i Afghanistan.
Artiklen er ældre end 30 dage

Et ubemandet luftskib på størrelse med en amerikansk fodboldbane (omtrent 90 meter i længden) skal om ca. halvandet år sættes ind som støtte for de amerikanske tropper i blandt andet Afghanistan.

Der er tale om et såkaldt LEMV (Long Endurance Multi-Intelligence Vehicle) overvågningsfartøj, der skal hjælpe tropperne i kampzonen med relevante kommunikations- og overvågningsdata.

LEMV'en vil både kunne indsamle informationer selv og vil være i stand til at kommunikere med overvågningssatellitter for på den måde at give tropper viden om den aktuelle kampsituation.

Northrop Grumman skal levere militært luftskib til den amerikanske hær. Luftskibet skal basere sig på design fra det britiske selskab Hybrid Air Vehicle (HAV).
Illustration: Northrop Grumman Illustration: Northrop Grumman.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Protypemodel af hybrid-luftskib fra HAV

Det er den amerikanske hær, der har hyret våbenproducenten Northrop Grumman til at forestå udviklingen af det 3,1 milliarder kroner dyre luftskib, hvis vigtigste egenskab blandt andet er at kunne hænge i luften i ugevis.

Northrop Grumman er gået i samarbejde med britiske Hybrid Air Vehicles (HAV), der skal stå for udarbejdelsen af selve luftskibet, der vil benytte HAV's 92 meter lange HAV304 hybrid luftskib som udgangspunkt. Northrop Grumman vil stå for kommunikationsudstyr og de forskellige typer af overvågning. Desuden vil selskabet også udvikle et system, der gør det muligt for tropperne på jorden selv at udskifte overvågningsfartøjets sensorer.

I modsætning til at almindeligt luftskib, kan et hybrid luftskib som HAV304 ikke bare hænge stille i luften, men er nødt til at bevæge sig fremad for at skabe aerodynamisk løft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge aftalen skal konsortiet levere op til tre styks af de skyhængende fartøjer.

Dokumentation

Nortrop Grumman: Northrop Grumman Awarded $517 Million Agreement for U.S. Army Airship With Unblinking Eye

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
21. juni 2010 kl. 21:04

Moderne missiler er slet ikke så nemme at narre!
Til gengæld skal der noget seriøst artilleri til for at nedskyde et luftskib i 6 km højde.Til sammenligning kan søværnets 76mm Oto Melare maskinkanon nedskyde mål i op til 9 km højde

Hvis ikke lige man har noget at skyde det ned med, så kan man jo opfinde det. Så har den anden part også noget at lave.

Vældig nyttigt.

Mvh Søren

9
20. juni 2010 kl. 21:52

Søren: Jeg har lært, at trykket er ½ bar i 5 km højde (Mount Blanc's top), men har ikke kunnet finde det mere præcist. Uanset disse tal, så skal luftskibets volumen ændre sig betydeligt, hvis det skal kunne operere stabilt i alle højder mellem 0 og 20.000 fod. Men vi ved jo ikke, hvordan dimsen er opbygget, så jeg vil vente på mere præcise oplysninger, hvis de altså ikke er militære hemmeligheder.

8
20. juni 2010 kl. 00:49

Søren: I 20.000 fods højde er lufttrykket vist ca. 1/3 bar, så hvis luftskibets størrelse er uændret (?)

Lufttrykket er 1/2 bar i 18.000 fod og 1/3 bar i 27,480 fod.

Det ydre tryk falder således med ca 0,55 bar.

Du har ret i at gastrykket kun falder til ca 80%.

Men hvis gastrykket i balonen var 1,5 bar (?) ved havoverfladen, for at holde den i facon, også i fart, så er det indre tryk er steget til ca 2,05*0,80 = 1,64 bar, dvs ca 9% højere i forhold til det udvendige tryk.

Hvis det kun var 1,2 bar som udgangspunkt, så stiger det til 1,75*0,80 = 1,4 bar, dvs ca 17% højere.

Hvis dugen er lidt fleksibel, skal den jo ikke udvide sig meget, for at rumme hverken 9 eller 17% mere volumen, så trykket stigel vel nogle få %, mens resten optages i dugens fleksibilitet.

7
19. juni 2010 kl. 23:21

Søren: I 20.000 fods højde er lufttrykket vist ca. 1/3 bar, så hvis luftskibets størrelse er uændret (?), så er opdriften ca. 1/3 af opdriften ved jorden. Og skibet skal være fantastisk solidt bygget, hvis det skal kunne tåle trykforskellen. Alternativt skal trykket i skibets indre ved jorden være meget lille. Begge dele synes utroligt. OK, Søren minder om, at temperaturen vel er 30-40 grader koldere deroppe, men det sænker kun det indre tryk ca. 20%, mens det ydre tryk falder ca. 70%. - ??? Balloner, der skal op i den højde udvider sig jo præcis så meget, at trykket ude og inde er lige stort. ikk'?

6
19. juni 2010 kl. 20:21

Ja det er ligesom satelitter. Dem skyder men jo også bare lige ned med den haglspreder man lige har ved hånden.

5
18. juni 2010 kl. 22:31

... skulle det let kunne forsvare sig mod varmesøgende missiler, ved at skyde forsfor- eller magnesiumblus ud.</p>
<p>Ligeledes kan det forsvare sig mod radarsøgende missiler, blot ved at sprede aluminiumskonfetti ud efter sig.

Moderne missiler er slet ikke så nemme at narre! Til gengæld skal der noget seriøst artilleri til for at nedskyde et luftskib i 6 km højde.Til sammenligning kan søværnets 76mm Oto Melare maskinkanon nedskyde mål i op til 9 km højde.

4
18. juni 2010 kl. 20:29

Men måske skal det operere i så stor højde, at det på denne måde er beskyttet. - Det tvivler jeg dog på, da opdriften naturligvis er mindre i højden og trykpåvirkningen fra "gassen" voldsom.
Ved nogen noget?

"LEMV design requirements include the capability to operate at 20,000 feet above mean sea level, a 2,000-mile radius of action, a 21-day on-station availability, consume 16 kilowatts of electrical power"

http://www.army.mil/standto/archive/2009/07/21/

Når luftskibet bevæger sig op i højere luftlag, falder temperaturen, så gastrykket falder i takt med det atmosfæriske tryk.

Da luftskibet er på størrelse med en amerikansk forboldbane, burde oversiden af ballonen være fremstillet af tyndfilm solcellemateriale. Det burde rigeligt kunne levere de 16 kW middeleffekt, så skibet kan holde sig i luften til krigen er slut.

Drevet af elmotorer, skulle det let kunne forsvare sig mod varmesøgende missiler, ved at skyde forsfor- eller magnesiumblus ud.

Ligeledes kan det forsvare sig mod radarsøgende missiler, blot ved at sprede aluminiumskonfetti ud efter sig.

3
18. juni 2010 kl. 16:53

Den opererer nok i ca: 20 km. höjde. Det jeg kommer til at tänke på er at hvorfor tar de ikke lige en lille snak med millitären så at de kan få stop på det löbske oljehul? De har jo viden og fantasi.

2
18. juni 2010 kl. 16:35

Ideen må være at den flyver højt og cirkler over det sted som man vil overvåge. Men i stor højde så blæser det altid, og det er derfor altid nødvendigt at bevæge sig. Posen med opdrift virker derfor overflødig. Et oplagt alternativ var to oppustende ringe med en stang eller to stænger imellem.

1
18. juni 2010 kl. 16:05

Det ser flot og lækkert ud! - Men til militære overvågningsformål er det svært at forestille sig, at det skal kunne modstå selv lette håndvåben. Det må være meget let at ramme og dermed gennemhulle. Og selv en mindre sprængladning må kunne rette katastrofal skade på det. Men måske skal det operere i så stor højde, at det på denne måde er beskyttet. - Det tvivler jeg dog på, da opdriften naturligvis er mindre i højden og trykpåvirkningen fra "gassen" voldsom. Ved nogen noget?