USA afslutter test af lette angrebsfly før tid efter dødsulykke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

USA afslutter test af lette angrebsfly før tid efter dødsulykke

Det var et Embraer A-29 Super Tucano af denne type, der i slutningen af juni styrtede ned under en testflyvning hos US Air Force. Illustration: Embraer

Det amerikanske luftvåben standser nu sine testflyvninger med de fly, der kandiderer til at blive luftvåbnets nye lette angrebsfly. Det sker, efter at den ene af kandidaterne i juni styrtede ned.

Det amerikanske luftvåben har det seneste år gennemført evalueringer af en lang række fly til lette angrebsmissioner og rekognoscering, kendt som LAAR (Light Attack Armed Reconnaissance). Målet er at anskaffe op til 300 fly, der skal udgøre et billigt supplement til kampfly som Lockheed Martins højteknologiske F-35 i områder med begrænsede lufttrusler.

Læs også: Sådan har Forsvarsministeriet tryllet med tallene bag kampflyindkøbet

US Air Force har i efteråret 2017 indsnævret feltet til to kandidater, Beechcraft AT-6 og Embraer A-29 Super Tucano, som har gennemgået en række flyvetest ved Holloman Air Force Base i New Mexico.

Testflyvningerne blev standset, da et A-29 Super Tucano i slutningen af juni styrtede ned, få uger inden en planlagt offentlig demonstrationsflyvning med de to fly.

Læs også: Vil verdens første dronekrig foregå i Syrien?

Piloten mistede livet, og andenpiloten pådrog sig mindre skader, da de begge skød sig ud med katapult.

Luftvåbnet vurderer, at de allerede gennemførte testflyvninger har givet tilstrækkeligt med data, og øvrige praktiske evalueringer af de to flytyper fortsætter. Der er dog endnu ikke sat en deadline for, hvornår der skal træffes en beslutning.

Ulykken er stadig under efterforskning, og det amerikanske luftvåben har endnu ikke offentliggjort oplysninger om årsagen til ulykken. Luftvåbnet har dog meldt ud, at ulykken ikke kommer til at påvirke evalueringen af A-29.

Præcisering: Da det kun er testflyvningerne og ikke jagten på et nyt fly, der er indstillet, er overskriften ændret og et præciserende afsnit tilføjet til sidst. /Red.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Overskrift:

USA indstiller jagten på let angrebsfly efter dødsulykke

Citat1:

Evalueringen af de to fly er nu udskudt på ubestemt tid

Citat2:

Luftvåbenet har dog meldt ud, at ulykken ikke kommer til at påvirke evalueringen af A-29

Jeg føler mig en anelse rundforvirret!:)

  • 7
  • 2

Tak for kommentarerne - overskriften er nu rettet, og der er tilføjet et præciserende afsnit til sidst i artiklen.

Vh. Carsten Bessing
Redigerende, ing.dk

  • 4
  • 0

Gad vide om det var en god og økonomisk attraktiv mulighed for det danske forsvar?

Fuldt udstyret ca. 14 mUSD = 100 mDKK per stk. og timepris på flyvning på ca. 30.000 kr. Det er naturligvis mange penge, men en brøkdel af F-35, som så ikke behøver flyve så meget.

A-29 er ikke usynlig som F-35, men bedre til "langsom" krig med luftherredømme som f.eks. støtte på jorden og egnet til halv-dårlige korte start-/landingsbaner.

  • 2
  • 0

T-6A JPATS [Texan II / Harvard II]

Beechcraft T-6 Texan II i USA og Harvard II i Canada
koster US$4.272 million ca. 30 millioner kr.

Stamfaderen til de to ovennævnte er den svejsiske Pilatus PC-9

Beech Pilatus PC-9 Mk.2
In order to compete in the United States JPATS competition, Pilatus and Beechcraft developed an extensively modified version of the PC-9, initially called the Beech Pilatus PC-9 Mk. II which won out over seven other contenders.[3] It was later renamed the Beechcraft T-6A Texan II and is now built and marketed independently by Beechcraft. Over 700 are to be built for the United States Air Force and United States Navy, with Pilatus receiving royalties.

  • 1
  • 1

Over 700 are to be built for the United States Air Force and United States Navy, with Pilatus receiving royalties

- interessant! Hvis man er hurtig, kan man oven i købet her søge et job som instruktør på typen:

https://dyncorp.jobs.net/job/Instructor-Pi...

, der altså åbenbart bruges af USAF og USN til indledende flyveuddannelse.

Da jeg blev uddannet, var 'mit' første USAF fly også et Beech(craft) produkt: T-34B 'Mentor':

http://www.warbirdalley.com/t34.htm

Bemærk, at der om dette fly står:

Consideration was given to arming the craft with machine guns and bomb racks for a potential close support role, but no orders materialized

  • historien gentager sig! ;)

Skulle man have lyst, kan man her se et foto af 'overtegnede' anno 1959 i en T-34B:

https://imgur.com/a/otf7YZP

  • 2
  • 2