US Air Force tester Starlink: 30 gange hurtigere forbindelse end flyvevåbnets egne systemer

Plus21. september 2022 kl. 05:0012
US Air Force tester Starlink: 30 gange hurtigere forbindelse end flyvevåbnets egne systemer
Det amerikanske flyvevåben har testet Starlink til at kommunikere med deres F-35 jagerfly. Illustration: U.S. Air Force.
Starlinks netværk af satellitter i lavt kredsløb om Jorden kan forbinde jagerpiloter med analytikere på landjorden og sikre et mere effektivt forsvar.
Daniel Dan Jørgensen
Artiklen er ældre end 30 dage
Daniel Dan Jørgensen

Egentligt skulle SpaceX’s Starlink-projekt levere hurtig internetforbindelse til folk i landområder med begrænset eller ingen internetforbindelse, men nu har et nyt marked åbnet sig.

SpaceX har fået tilladelse til at montere sine antenner på mobile enheder i USA.

Det vil sige, at det nu må levere internet til transportmidler som for eksempel fly, skibe og busser.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
12 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
Torben Rune
28. september 2022 kl. 07:07

Hvis du vil kommunikere mellem to punkter, er den mindste to-vejs forsinkelse (latency) givet ved afstanden divideret med lyshastigheden gange 2.

Det forudsætter at transmissionshastigheden er den samme i alle medier og at routningen af data ikke ændres. Ingen af disse forudsætninger er gældende i sammenligningen mellem fiber og Starlinik. Lysets hastighed i optisk fiber er 0,7-0,8 gange lysets hastighed i vakuum, og Starlink satellitterne bevæger sig så hurtigt at returvejen gennem konstellationen typisk er en anden end frem-vejen.

Selv Elon Musk kan ikke bevæge sig hurtigere end lyset.

Men han er alligevel hurtigst, uanset hvad han skal konkurrere med på landjorden.

Hvis man har en radiolink, hvor satellitantennen skal dække et specificeret område på jorden vil satellitantennens gain være fastfrosset, når dækningsområdet er lagt fast.

Gælder kun for geostationære satellitter, og har ingen betydning i forhold til Starlink.

På jorden vil brugerterminalen typisk have en parabol.

Starlink benytter fasekoblede antenner, ikke paranboler. Ind- og udstrålings vinklerne fremgår af #5.

Strækningsdæmpningen for en line-of-sight link øges også med 6 dB hver gang frekvensen fordobles. Alt andet lige er linkbudgettet uafhængigt af frekvensen for en sådan link, som er repræsentativ for både Starlink, Oneweb, geostationære satellitter m.fl

Strækningsdæmpningen afhænger væsentligst af afstanden til satellitten. En Starlink satellit bevæger sig med omkring 7,5 km/s så transmissionvejens længde er aldrig konstant. Transmissioneffekten tilpasses af begge parter, så der kompenseres for pathloss, lige som det f.eks. sker i mobiltelefonsystemerne, mens enhederne bevæger sig.

... halverer man højden og skal have samme dækningsområde, så bliver rumvinklen 4 gange så stor, og så falder antennegain med 6 dB

I en fasekoblet antenne som Starlinks ændres både vinkel og aperture under overflyvning, og antennagain er ikke konstant.

Det er andre designovervejelser, der driver valget af frekvenser.

Det er typisk resonans (og dermed dæmpning) fra vand molekyler som er bestemmende for hvilke frekvenser der afsættes til satellit kommunikation.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
11
Flemming Hansen
28. september 2022 kl. 00:41

Citat:»Hele ideen med Starlink-projektet er, at det skal bruges til 'moving targets'. Hvis det ikke skal bruges til noget, der flytter sig, ville det være helt gakkelak at bruge radiofrekvenser. Radiofrekvenser er ideelle til at bruge til noget, der flytter sig,«

Selvfølgelig skal man bruge en radioforbindelse til at kommunikere med noget, der bevæger sig, men Hvis det ikke skal bruges til noget, der flytter sig, ville det være helt gakkelak at bruge radiofrekvenser. D.v.s. hvis man vil levere internet til Maren i kæret eller inuitfamilien i Arktis, så dur radio ikke ??? ... og hvad menes der med radiofrekvenser ??? Man kommunikerer med radiosignaler, ikke med radiofrekvenser. En yderst mærkværdig argumentation.

Citat:En vigtigt egenskab er Starlinks minimale forsinkelse, som ikke ændrer sig, hvor end du befinder dig. Årsagen til dette er de mange satellitter, der også kan sende data mellem hinanden - også kaldet mesh networking.

Hvis du vil kommunikere mellem to punkter, er den mindste to-vejs forsinkelse (latency) givet ved afstanden divideret med lyshastigheden gange 2. Latency mellem to punkter på jorden vil øges, når afstanden øges, uanset om forbindelsen går udelukkende via Starlink med inter-satellit links eller noget af vejen tilbagelægges gennem en optisk fiber. Selv Elon Musk kan ikke bevæge sig hurtigere end lyset. Igen en yderst mærkværdig argumentation.

Citat:Fordelen ved at have satellitter tæt på Jorden er, at de kan sende over højere frekvenser, hvor den hurtige båndbredde ikke går tabt på vej ned til modtageren.Undskyld mig, men jeg er nødt til at sige, at der er noget ævl. Både Starlink og OneWeb benytter Ku-bånd (12-18 GHz) til up- og downlink til brugerens terminal. Masser af de nyeste geostationære bredbåndssatellitter benytter K- og Ka-bånd (henhv. 18-27 GHz og 27-40 GHz), simpelthen fordi der er meget mere frekvensspektrum til rådighed for satellitkommunikation i disse bånd.

Hvis man har en radiolink, hvor satellitantennen skal dække et specificeret område på jorden vil satellitantennens gain være fastfrosset, når dækningsområdet er lagt fast. Det er lige meget, om det er en spotbeam eller en regional beam, det er den rumvinkel antennen udstråler i, der bestemmer gain. Lille rumvinkel => stort gain, stor rumvinkel => lille gain.

På jorden vil brugerterminalen typisk have en parabol. Dens gain øges med 6 dB hver gang frekvensen fordobles. Strækningsdæmpningen for en line-of-sight link øges også med 6 dB hver gang frekvensen fordobles. Alt andet lige er linkbudgettet uafhængigt af frekvensen for en sådan link, som er repræsentativ for både Starlink, Oneweb, geostationære satellitter m.fl. Jamen, så må linkbudgettet da blive bedre jo mindre højde satellitten går i !!! Nix, halverer man højden og skal have samme dækningsområde, så bliver rumvinklen 4 gange så stor, og så falder antennegain med 6 dB, men halveringen af højden giver en gevinst på strækningsdæmpningen på 6 dB, og så står det lige igen. Det er andre designovervejelser, der driver valget af frekvenser.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
7
David Christensen
24. september 2022 kl. 16:29

Jeg forstår ikke hvordan antennerne kan spores? Det eneste jeg kan finde om det er, at de muligvis kan ses fra luften, fordi de er helt hvide (selvom de jo ikke er ret store?) - men man kan vel male den, dække den med et camouflagefarvet stykke stof eller sætte den under en parasol?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Jens Frederik Dalsgaard Nielsen
21. september 2022 kl. 17:58

ad #5, de er godt gode(som god i præcis) til at pege det rigtige sted hen både på jorden og i rummet.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Torben Rune
21. september 2022 kl. 16:34

Er der nogen der kan forklare mig hvad "radiofrekvenser" er i det her tilfælde?

14.0-14.5 GHz uplink, og 10.7-12.7 GHz downlink.

Uplink benytter man op til 64QAM, med en max transmissionseffekt på 38,2 dBW (EIRP) med en beambredde på 2,8 grader boresight og 4,5 grader at slant.

Downlink benytter man også op til 64QAM. Max effekt ikke angivet, og en beambredde på 3,5 grader boresight og 5,5 grader at slant.

De optiske egenskaber i space segmentet kendes ikke.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Christian P. Broe Petersen
21. september 2022 kl. 15:23

»Hele ideen med Starlink-projektet er, at det skal bruges til 'moving targets'. Hvis det ikke skal bruges til noget, der flytter sig, ville det være helt gakkelak at bruge radiofrekvenser. Radiofrekvenser er ideelle til at bruge til noget, der flytter sig,« siger Steffen Ring, der tidligere har arbejdet for Motorola i 40 år.

Er der nogen der kan forklare mig hvad "radiofrekvenser" er i det her tilfælde?

Jeg synes at kunne læse mig til, at de bruger 10-50GHz.....

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Thor Bych
21. september 2022 kl. 14:14

Nu foregår der så juridisk slagsmål om den omdiskuterede støtte så lad os nu se.. den beslutning kunne sagtens være mere politisk betonet en objektiv - lidt ligesom POTUS ikke kan sige TSLA, og sammen med GM tager vredet for EV fremgang i USA

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Torben Rune
21. september 2022 kl. 13:35

Starlink er jo et luftkastel... !

Ja, som erstatning for fiber på landjorden er Starlink en begrænset succes, og derfor mistede de infrastruktur støtten fra den amerikanske stat. Som militært system kan Starlink noget, som indtil nu har været meget kostbart og besværligt, men som nu er en hyldevare.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link