Uro om PSO-afgift sætter energiforlig på højkant

7. marts 2016 kl. 17:2445
Uro om PSO-afgift sætter energiforlig på højkant
Illustration: Vattenfall.
Vindmølleindustrien mener, det er at gamble med det danske energimarkeds ry, når klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt vil sænke PSO-afgiften og måske genåbne energiaftalen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) er kommet op af stolen, efter at Energistyrelsen har lagt nye tal på bordet, som viser, at PSO-regningen er 68 procent højere i perioden 2016-2020, i forhold til hvad man forudsagde, da samtlige partier minus Liberal Alliance vedtog energiaftalen i 2012.

»Den samlede regning for den grønne energipolitik er blevet for stor. Jeg vil tage initiativ til, at vi får en snak om det både i forligskredsen og bredt i Folketinget,« siger Lars Christian Lilleholt til Børsen, hvor han heller ikke afviser at åbne energiaftalen på ny.

Flere partier bakker op om at bringe PSO-afgiften ned for at øge danske virksomheders konkurrencedygtighed.

Udskyd eller drop vindmøllepark

Mens det Radikale Venstre og Enhedslisten afviser at genåbne energiaftalen, er Dansk Folkeparti positive over for det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DF foreslår, at man holder PSO’en nede ved at udskyde eller helt droppe opførelsen af den 600 MW store vindmøllepark Kriegers Flak – en vindmøllepark, der blev udskudt to år i 2014 af samme årsag. Til det kommenterer Ole Bigum, dansk landedirektør i Vattenfall, der opfører parken:

»Vi har hidtil set Danmark som et særdeles stabilt landskab rent politisk, men hvis man begynder at åbne gamle forlig og droppe eller udskyde planer på den måde, så vil det rokke fundamentalt ved det syn,« siger han til EnergiWatch.

PSO på finansloven

Netop på grund af risikoen for, at aftalen bliver lavet om, står den nuværende PSO-løsning på ustabil grund, pointerer Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi:

»Energiforliget er åbnet to gange, og nu bliver der åbnet for samme diskussion for tredje gang på tre år (…) En løsning med PSO på finansloven giver mere ro til investorerne, og derfor håber vi, at regeringen lægger sig fast på en finanslovsløsning,« siger han til P1 Morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han bakkes op af en rapport fra De Miljøøkonomiske Vismænd, der vurderer, at man bør rykke PSO’en over på finansloven. Et forslag, der støttes af bl.a. Dansk Industri.

Beregninger fra Skatteministeriet viser, at samfundet kan spare 1,5 milliarder kroner årligt, hvis PSO’en flyttes fra elregningen til finansloven.

Billigere elregning på trods af stigende PSO

Årsagen til at PSO’en stiger med den nuværende ordning er, at grøn energi i en årrække vil blive afregnet til en fast pris. Når elprisen falder, kompenserer PSO’en, så jo billigere elprisen bliver, des højere bliver PSO-afgiften.

De faldende elpriser betyder dog, at danske borgere og virksomheder alt i alt vil få elregninger, der er billigere end forventet i 2020, på trods af at PSO-afgiften trækker i den modsatte retning, pointerer Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien i en fælles pressemeddelelse.

»Inden ministeren går i selvsving over et stort milliardbeløb, bør man gøre sig den ulejlighed at sætte tallet lidt i relief. Mens PSO’en for perioden frem til 2020 er steget med cirka 16 milliarder kroner i forhold til forventningerne i 2012, er elprisen faldet med cirka 42 milliarder,« siger direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg i pressemeddelelsen.

Men hvis el også bliver billigere i andre lande, hvor der ikke er en PSO-afgift, kan forskellen på udenlandske og danske virksomheders elregning vokse, i takt med at elpriserne falder. Det afhænger dog af, hvordan udlandet i så fald finansierer VE-anlæg.

Under alle omstændigheder skal der gøres noget ved det danske PSO-system inden 1. januar 2017, da EU har erklæret det ulovligt.

45 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
45
10. marts 2016 kl. 09:04

Elforbruget svarede til 6,5 Anholtmølle svarende til en investering på 700 millioner + 100 % reservekapacitet. (Danmarks 1271 MW store havmøllekapacitet nåede ned på at et ydelses minimum på 4 MW i januar2016). Det er klart at energien bliver dyr i Danmark.

Hvorfor er det klart?

I januar var gennemsnitsprisen for spotprismarked (uvægtet): Øst = 230,12 DKK/MWh; Vest = 187,29 DKK/MWh... Er det dyrt? Og især når man jo ved at energitunge industrier er fritaget for de fleste skatter og afgifter...

44
10. marts 2016 kl. 08:48

Hvorfor ikke afskaffe pso betalinger til nye vindmøller og i stedet for lade elforbrugerne i fælleskab eje nye vindmøller der fremadrettet opsættes ?

Fordi vi har et samfund der frygter at staten tjener penge... Det er kun private tiltag der må kunne tjene penge.

Desuden så er der en stor sammenhæng mellem ejerskabet af en lokalt placeret vindmølle og holdningen til at vindmøllen er der... Hvis man selv ejer en andel og får en lille pose penge, så nyder man synet af vindmøllen og at se på at den snurrer rundt. Hvis naboen (eller kommunen/elselskabet/eller andre) ejer møllen, så ødelægger den ens udsigt...

43
10. marts 2016 kl. 02:47

Den 1. januar 1992 fik vi kuldioxidafgiften. I løbet af 1992-93 begyndte det at gå op for energitunge virksomheder, at politikerene ønskede os ekspederet ud af landet. Grenaa papirfabrik holdt ud til 2005, men selvsagt var der ikke foretaget væsentlige investeringer i de sidste 10 år. Og så dør en virksomhed.

Det lyder alarmerende. Hvor meget drejede det sig om?

GSDL skriver:

"CO2-afgiften, CO2-afgiften, afgift indført i Danmark i 1993 med lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bl.a. elektricitet, naturgas og dieselolie. Afgiften er rettet mod energiforbruget i husholdninger og erhverv. Lovgivningen, der er godkendt af EU-Kommissionen, indeholder vidtgående hensyn til erhvervslivet. Det gælder især visse virksomheder med et stort energiforbrug, idet de pågældende virksomheder kan få tilskud til dækning af deres CO2-afgift. Formålet med tilskudsordningen er dels at fremme energieffektivisering, dels at sikre, at disse virksomheder ikke belastes af afgiften i en sådan grad, at deres konkurrenceevne svækkes mærkbart."

Måske overdramatiserer du? Det gør Auken hadere ofte. Hvad den mand ikke har forårsaget af ulykker. Vi kunne have levet i paradis - og se så nu. Vindmøller hvorhen man end drejer hovedet

Men heldigvis har vi Løkke og Lilleholt. Alt er ikke tabt.

41
9. marts 2016 kl. 16:14

Touche.

39
9. marts 2016 kl. 14:50
38
9. marts 2016 kl. 14:46

Den 1. januar 1992 fik vi kuldioxidafgiften. I løbet af 1992-93 begyndte det at gå op for energitunge virksomheder, at politikerene ønskede os ekspederet ud af landet. Grenaa papirfabrik holdt ud til 2005, men selvsagt var der ikke foretaget væsentlige investeringer i de sidste 10 år. Og så dør en virksomhed.

Søren Fosberg: "Den billige energi som du efterspørger findes i lande som ikke stiller krav til begrænsning af forurening fra energiproduktionen. For at holde på industrierne ønsker du at vi skal tillade tilsvarende forurening. Gør vi det ikke flytter industrierne derhen hvor de kan spare penge fordi de kan få lov til,at forurene. Er det ikke det du siger?"

Dette er det rene nonsens. Fornærmende tilmed. Og et udtryk for en uvidenhed, som man ville forvente fra et pædagogseminarium drevet af gamle kommunister, men ikke i en debat i et teknisk magasin.

Vi ville gerne og kunne også betale for rensning af røg og for ordentlig håndtering af kraftværkernes støv og aske, og vi kunne også sagtens forlige os med at vi skulle respektere landets miljølovgivning, til trods for at den ind imellem var helt absurd.

Men en politik drevet af og formuleret af Svend Auken med det formål "at flytte beskæftigelsen fra energiintensiv til arbejdskraftintensiv", den kunne vi ikke klare.

Og endelig, hvis man interesserede sig for den globale kuldioxidudledning, burde man jo netop forøge at holde energitung produktion i lande med en streng miljølovgivning, hvor ressourcerne udnyttes effektivt.

37
9. marts 2016 kl. 12:54

Hvorfor ikke afskaffe pso betalinger til nye vindmøller og i stedet for lade elforbrugerne i fælleskab eje nye vindmøller der fremadrettet opsættes ? I princippet vil det jo så være som i gamle dage når der skulle bygges et nyt kulkraftværk . Den betalte elforbrugerne også. ( uden mellemmænd)

Jeg overvejede for et stykke tid siden at købe andele i et vindmøllelag. Pris på vindmøllen var 25 mill. Der bliver i fuldlast perioden givet et pso tilskud på 20,5 mill. For mig at se er det nogle dyre "renter" vi som elforbruger giver for at nogen private investere i vindmøller.

36
9. marts 2016 kl. 08:03

@Svend

Hvis nu fossiler var billige eller ikke skadede miljøet eller ikke kostede meneskeliv og helbred eller ikke drev store geopolitiske kriser eller ikke trude verdensøkonomien med prisfluktuationer, så ville jeg da sikkert tænke godt om fossiler.

Hvis forssiler så var uovertrufne til fremdrifts af biler, fly, skibe osv. så ville jeg sikkert tænke uundværlige.

Men virkeligheden er jo ikke som det ovenstående rosenrøde billede, så vi bevæger os med stormskridt væk fra fossilalderen. Lige pt kan ingen fossiler klare sig uden massive direkte og indirekte subsidier.

Det er kun inkompetente politikere som Søren Lilholt, der holder fossiler igang. Ligesom Fogh regeringen, så bliver Løkke regeringen ekstremt dyr for den danske økonomi.

34
9. marts 2016 kl. 06:30

Den lille by, Grenaa, som jeg bor i, har mistet ca. 1000 energitunge arbejdspladser i de sidste 20 år, så kom ikke og sig at "den grønne omstilling" skaber arbejdspladser.

Heraf udgør Grenå Pacaking, som det også handler om, kun 120 arbejdspladser. se. https://djurslandsportalen.dk/?vis=nyhed&emne=nyhed&id=8565

som begrundelse for lukningen er oplyst:

Årsagen til lukningen af SCA Packaging Djursland (tidl. navne: Grenaa Papfabrik, Grenaa Papir og Danisco Paper) er overkapacitet på det europæiske marked kombineret med en lidt forældet maskinpark i Grenaa. SCA Packaging Djursland A/S producerer papir til bølgepapindustrien ved at genanvende brugt papir og pap. citat slut.

I 2005, var følgende lande I EU billigere på el til industri: de Baltiske lande, Tjekkiet, Bulgarien,Kroatien, Frankrig, polen, Slovenien, Finland, Sverige og UK (som dog senere er steget ganske betydeligt)

I Søren Holsts optik, må disse lande jo have en blonstrende energitung industri. se: https://ec.europa.eu/eurostat/tgm/refreshTableAction.do?tab=table&plugin=1&pcode=ten00117&language=en

32
9. marts 2016 kl. 01:21

Jeg er forbløffet over at Søren Fosberg helt åbenlyst demonstrerer sin uvidenhed, ved konsekvent at omtale energitunge industrier som samvittighedsløse miljøsvin.

Den billige energi som du efterspørger findes i lande som ikke stiller krav til begrænsning af forurening fra energiproduktionen. For at holde på industrierne ønsker du at vi skal tillade tilsvarende forurening. Gør vi det ikke flytter industrierne derhen hvor de kan spare penge fordi de kan få lov til,at forurene. Er det ikke det du siger?

Det er ikke et spørgsmål om samvittighed eller moral - men om markedsmekanismer. Ved du ikke det?

NB: Har du nogensinde oplevet at du ikke kan få al den energi du behøver i Danmark?

31
9. marts 2016 kl. 00:53

Jeg er forbløffet over at Søren Fosberg helt åbenlyst demonstrerer sin uvidenhed, ved konsekvent at omtale energitunge industrier som samvittighedsløse miljøsvin.

Det forholder sig således, at ganske mange af de produkter vi ikke ville undvære nu en gang kun kan fremstilles ved hjælp af et betydeligt energiforbrug.

F.eks. havde den nu nedlagte papirfabrik i Grenaa,der fremstillede genbrugspapir, et årligt elforbrug på 100 millioner kWh. Så med danske energipriser var den dødsdømt, lige som de andre papirfabrikker i Danmark. Jeg arbejdede der ikke selv, men ved fra anden side, at den nød høj anseelse indenfor branchen.

Elforbruget svarede til 6,5 Anholtmølle svarende til en investering på 700 millioner + 100 % reservekapacitet. (Danmarks 1271 MW store havmøllekapacitet nåede ned på at et ydelses minimum på 4 MW i januar2016). Det er klart at energien bliver dyr i Danmark.

Men jeg har aldrig mødt en kollega, der klagede over, at hans virksomhed skulle rydde op efter sig.

28
8. marts 2016 kl. 20:52

Den eneste årsag til at kulindustrien globalt er tvunget i knæ efter 200 års historie er vindindustrien. Vindindustrien er også den vægtigste grund til at elpriserne i Nordpool området er drønet i bund. Havde vi ikke sat vindmøller op ville elpriserne være steget meget kraftigere, fordi den generations kapacitet vi så skulle have opført til erstatning for de ældre kraftværker ville være dyrere at opføre og tilmed ikke ville have gratis brændsel.

Vindindustrien er til skiftende Venstre regeringers store frustration og aktive modarbejde udviklet i Danmark og vi er stadigt ledende og dem som skal sørge for at offshore på et tidspunkt kan blive billig nok.

Dem som har "regnet" sig frem til at vindkraft er dyrt eller at industrien belastes af PSO kan simpelthen ikke finde ud af at regne, da hele den danske industri alle har haft store økonomiske fordele af PSO ordningen.

Nu har vi en minister, der før var ledende lobbyist for fjernvarme. Den store forvrængning af energi markedet i Danmark er at der ikke er fri og lige konkurrence om at dække danskernes behov for varme, fordi el brandbeskattes. Sæt markedet frit og ophæv tilslutningspligt til naturgas og fjernvarme og sørg for at elektricitet til varmepumper ligestilles med importeret biomasse. Sørg derudover for at lægge afgifter på fossiler som modsvarer de store omkostninger deres brug påfører samfundet.

Sker dette falder Danskernes energiforbrug markant og samtidigt rettes markedet for elektricitet op og dermed reduceres investeringen i PSO.

Rent principielt skal regeringen og forligspartnerne kikke fremad og ikke sjuske med aftalevilkår som er indgået. Regeringen burde med næb og klør forsvare PSO aftalen imod det planlagte overgreb som EU er igang med at gennemføre.

27
8. marts 2016 kl. 20:21

Netop Kinas omgang med energi og miljø gør det jo forbryderisk at eksportere energitung industri til Kina!

Moral er ikke en del af markedsøkonomien. Hvis ikke der gribes ind fra samfundets side skal man ikke forvente begrænsning i forureningen. Derfor er Kina også ved at have fået nok. Så søger disse "energitunge" virksomheder nok andre steder hen indtil der ikke et flere gratis skraldespande de kan smide deres svineri i.

Men du mener åbenbart det er mindre forbryderisk hvis vi tillader danske firmaer at svine uhæmmet på hjemmebanen.

Super vist et meget moralsk menneske

26
8. marts 2016 kl. 19:07

Debatten om den lidt høje PSO, der jo er en matematisk følge af en lav elpris, synes noget indskrænket.

I 2014 var eksporten af energiteknologi til vedvarnede energi og effektiviseringsprojekter steget til 43,5 mia. kr. se: https://www.ens.dk/politik/gron-vaekst-danmark/eksport-energiteknologi

Den eksport havde vi næppe haft, hvis vi ikke havde haft et hjemmemarked at øve os på. Den nævnte eksport var iøvrigt stedet med 15,4% I forhold til 2013. I begyndelsen af 00-erne var den samme eksport helt nede på under 10 Mia. kr.

Til sammenligning var vores eksport af svinekød ca. 30,5 Mia. kr. Et fald fra 32 Mia. kr I 2013..Et fald på næsten 5%.

Ting udvikler sig og andet afvikles.

Derfor er tabet af 1.000 energitunge jobs I Grenå, ikke noget der siger ret meget.

25
8. marts 2016 kl. 18:00

Netop Kinas omgang med energi og miljø gør det jo forbryderisk at eksportere energitung industri til Kina!

24
8. marts 2016 kl. 17:18

Ingeniøren kræver en nobel tone. Så jeg vil ikke gå nærmere ind på, hvad jeg mener om dansk energipolitik og dens skabere, forbryderen Amdi Petersen og fantasten Svend Auken m.fl.

Tak for det - det er allerede alt rigeligt.

Som jeg forstår din verden skal miljøregler tilpasses dem der har de lempeligste regler. Et ræs mod bunden som man siger. Er du bekendt med de problemer man bakser med i Kina? De har haft den vækst du så åbenbart beundrer og kan nu dårligt trække vejret eller drikke vandet uden at sætte livet på spil. Og jeg har hørt at Kina har besluttet at lægge afgift på CO2 og investerer stort i VE.

Hvem kalder du fantast?

23
8. marts 2016 kl. 16:31

Jeg kan selvsagt ikke garantere, at vi ikke havde mistet de 1000 arbejdspladser, hvis vi havde undgået Svend Aukens og de radikales destruktive kuldioxidafgift og Svend Aukens forestilling om at "den økonomiske aktivitet skulle flyttes fra energiintensiv til arbejdskraftintensiv".

Men jeg kan garantere, at energiafgifterne gør det helt uinteressant at investere i energitung produktion i Danmark.

Arbejdsløshedstallene vidner om, at Svend Auken havde held med den første del af målsætningen, medens det kniber noget mere med den sidste del.

Selv klarede jeg mig dels ved at hjælpe et engelsk firma med at sælge brugt udstyr fra den kemiske industri til lande i Asien, og dels ved at få et job i et stort ingeniørfirmas energiafdeling i Århus. Jeg fik fortrinsvis de opgaver, der var for komplicerede til de unge mennesker. Jeg kan i flæng nævne oversættelse af elforsyningsloven til et forståeligt dansk, og at knække den kode DONG brugte til at beregne prisen for gas til fjernvarmeværker. Og benzinforbruget steg jo. Ikke kun for mig. Jeg løb f.eks. en dag på et SID medlem fra fabrikken i Grenaa, der dagligt kørte 120 km for at kunne passe et beskedent job i Randers.

Og kuldioxidbesparelsen kan man kigge i vejviseren efter. Vi fremstillede nødvendige og nyttige produkter, der nu fremstilles i Kina og andet steds, garanteret med et større energiforbrug per produceret enhed.

Ingeniøren kræver en nobel tone. Så jeg vil ikke gå nærmere ind på, hvad jeg mener om dansk energipolitik og dens skabere, forbryderen Amdi Petersen og fantasten Svend Auken m.fl.

Det er muligt, at absurde miljøregler kan have drevet et firma til at producere i Asien i stedet for Europa. Men jeg har aldrig hørt om det. Og jeg har heller aldrig hørt om en kemisk industri, der vurderede, at forskellen i arbejdsløn kunne retfærdiggøre en flytning.

Udjævning af strømforsyningen. Naturligvis ved jeg, at strømforbruget er ujævnt. Jeg vil gætte på, at batteribehovet ville blive væsentligt større, hvis man tog dette med i beregningsforudsætningerne. Og beregningerne ville blive meget mere komplicerede. Det er nok for mig at vise, at batterier ikke kan redde ideen om et "fossilfrit samfund". Biomassen rækker heller ikke. Den vil vi jo skulle bruge til kemikalier og til flydene brændstoffer.

19
8. marts 2016 kl. 14:13

Den lille by, Grenaa, som jeg bor i, har mistet ca. 1000 energitunge arbejdspladser i de sidste 20 år, så kom ikke og sig at "den grønne omstilling" skaber arbejdspladser.

Det vil jo så forudsætte at elprisen for de energitunge virksomheder er en grund til at arbejdspladserne flytter til udlandet og ikke billig arbejdskraft, miljøregler m.m. For ellers har "den grønne omstilling" jo intet med lukningen af de pågældende arbejdspladser i Grenaa at gøre...

</p>
<ol><li>Den elektriske ydelse fra vindmøller + batteri skal være konstant.

Den forudsætning er ikke relevant. Der er ikke noget krav til at nogen produktionsenheder leverer et konstant output. Forbruget er ikke konstant og derfor skal produktionen naturligvis heller ikke være konstant...
18
8. marts 2016 kl. 14:05

Jamen se sådan her på det.

Det ville være det samme, hvis Føtex skulle indføre afgift på deres vare i form af "lokal købmand afgift" så de små lokale købmænd fik en pose penge hver gang Føtex solgte en vare.

så på den måde kan den lokale købmand blive ved med at eksistere med sine noget højere priser på varerne, og så stadigvæk se en mulighed for profik i form af tilskudet, for stadigvæk at drive en underskudsforretning.

Det er jo dårlig forretning vi danner grundlag for. Danmark kan ikke blive ved med at spytte i kassen til teknologier som er dyrere og simpelthen ikke virker på konkurrence vilkår med andre.

Jeg har intet imod at Danmark, står med en pose penge, og investerer dem i forskning inde for de forskellige områder der nu findes.

Men jeg har noget imod, når et tilskud bliver et forretningsgrundlag for en virksomhed i det hele taget.

Ligesom vores landmænd går nedenom og hjem, hvis samtlige tilskud bliver frataget. Det viser igen at vi har skabt en meget dårlig forretningskultur !

Og hvis en virksomhed SKAL være afhænging af danske skatteborgers penge, så skal den danske stat også have en bestyrelsespost, som er tilsvarende det som staten giver til virksomheden i tilskud. Så vi er sikre på at på der bliver handlet på vejne af danskerne og arbejdspladser og lign. bliver i landet (hvis det var en ideel verden og personen var kompetent som blev indsat af staten)

12
8. marts 2016 kl. 12:25

Den lille by, Grenaa, som jeg bor i, har mistet ca. 1000 energitunge arbejdspladser i de sidste 20 år, så kom ikke og sig at "den grønne omstilling" skaber arbejdspladser.

Jeg har regnet lidt på den nødvendige batterikapacitet efter etablering af en smart grid, der forbinder Finland+Sverige+Danmark+Polen+Tjekkiet+Ungarn+Østrig+Tyskland+Belgien+ Frankrig+Spanien, under følgende forudsætninger:

  1. Den elektriske ydelse fra vindmøller + batteri skal være konstant.
  2. Tabet ved fremstilling af brint sættes til 200J/kJ.
  3. Tabet ved omsætning af batteriets brint til elektricitet til 500J/kJ.
  4. Det totale udbytte bliver dermed 400 J/kJ.
  5. Det forudsættes at LiBH4 har et tilgængeligt energiindhold på 22,2 MJ/kg.

For perioden januar til marts 2015 kom jeg frem til, at der skulle anvendes 213 tons litium bor hydrid per MW middelydelse. Alen for Danmark ca. 320.000 tons LiBH4. Gad vide, hvor man ville få dem fra. Eller hvor man ville finde et bedre lagermedium.

Danmarks nettoenergi- eller rettere effektforbrug var i 2014 ialt 18,6 GW. VIndkraften ydede ca. 1,5 GW. Så i en "grøn" fremtid med væsentlig mere vindkraft bliver behovet for LiBH4 altså også væsentligt større.

Drømme, demagogi og gode viljer rækker ikke.

11
8. marts 2016 kl. 11:54

Hvis en branche ikke kan overleve uden tilskud, så den ganske enkelt ikke konkurrencedygtig. Og burde ganske enkelt dø ud.

Jeg forstår ikke folks glæde over vi i Danmark gang på gang holder forskellige brancher og virksomheder kunstigt i live med statsstøtte. Og stadigvæk mener at vi skal have et frit og konkurrence dygtigt marked.

Hvor hænger det sammen? Skal vi blive ved med at kaste borgernes penge i nakken på internationale virksomheder i form af tilskud for at politikerne kan føle sig interessante på den internationale talerstol?

Drop nu alverdens tilskud til private virksomheder og kan de ikke klare konkurrencen er det nok meningen de skal gå konkurs.

10
8. marts 2016 kl. 11:45

Kære Julie

Selv tak. Der hersker rigeligt med forvirring på dette område - den skal helst ikke øges. Derimod er der et stort behov for udredning, f.eks.:

  • Fordelingen af produktionsstøtten (havvind, landvind, solceller osv.)
  • Værdien af afgiftsfritagelsen for biobrændsel på centrale værker
  • Konsekvenserne for el-markedspriserne
  • Osv. osv.

F.eks. vil overgang til betaling via finansloven indebære meget store indkomstoverførsler fra almindelige borgere til virksomhederne, dvs. en skjult erhvervsstøtte. Det forekommer forunderligt at "vismændene" ikke er opmærksomme herpå.

9
8. marts 2016 kl. 10:52

Da Venstre kom til fadet med Anders Fog som statsminister var mantraet: "Der skal være fri konkurrence". Det er efter min mening et udtryk for en erkendelse i Venstre af, at det nok var en "svipser", der koster statskassen mange penge, og som derfor skal "rulles tilbage"

8
8. marts 2016 kl. 10:15

Kære Jens Otto,

Jeg var netop inde og rette dette - og tak for opmærksomheden!

Med venlig hilsen Julie Lykke

7
8. marts 2016 kl. 09:57

"Men da el også bliver billigere i andre lande, hvor der ikke er en PSO-afgift, vokser forskellen på udenlandske og danske virksomheders elregning, i takt med at elpriserne falder. Derfor betyder den øgede PSO en forringelse af den danske konkurrencedygtighed".

Underligt, som den slags dogmer uanfægtet kan leve videre. I Tyskland hedder det godt nok EEG i stedet for PSO, men det burde dog være gennemskueligt for hærdede energi-debatører. EEG opkræves lig PSO som et separat punkt på elregningen. I 2015 var beløbet 6,12 cent = ca. 45 øre/kWh.

5
8. marts 2016 kl. 08:41

"DF foreslår, at man holder PSO’en nede ved at udskyde eller helt droppe opførelsen af den 600 MW store vindmøllepark Kriegers Flak – en vindmøllepark, der blev udskudt to år i 2014 af samme årsag. Til det kommenterer Ole Bigum, dansk landedirektør i Vattenfall, der opfører parken:

»Vi har hidtil set Danmark som et særdeles stabilt landskab rent politisk, men hvis man begynder at åbne gamle forlig og droppe eller udskyde planer på den måde, så vil det rokke fundamentalt ved det syn,« siger han til EnergiWatch."

Siden hvornår har Vattenfall vundet Kriegers Flak ?

Men de vandt jo Hornsrev 3, så måske.

Istedet for at droppe Kriegers Flak, så var det måske muligt at definere at bud over 60 øre ikke modtages.

4
8. marts 2016 kl. 00:40

Elprisen vil altid presses ned mod marginalomkostningen i et udbud/efterspørgselsbaseret marked med overkapacitet. Det gælder for el baseret på vind (eller sol eller vand), at marginalomkostningen er tæt på nul i modsætning til fossil og styret elproduktion som kræver gas/kul/olie.

Når der allerede er "gammel" og betalt produktionskapacitet i markedet, vil dennes marginalomkostninger være lavere end for et nyt kraftværk som skal tilbagebetale kapitalomkostningen også. Derfor har nye kraftværker brug for "beskyttelse" i en periode til at komme ind på markedet. Vindstrøm/vedvarende strøm er pga den ekstremt lave marginalomkostning af natur væsentligt mere "aggressiv" end fossil energi. Derfor bliver elprisen presset så langt ned, og støtten/PSO'en kommer tilsvarende til at syne så voldsomt.

Så længe vindkraftkapaciteten vokser, vil PSO-udgiften også vokse (alt andet lige). Når først de store offshore vindkraftparker er betalt ca. 10 år efter idriftsættelse, vil PSO-betalingen udjævnes og falde.

Til den tid skal vi forvente en ny slags omkostning til lagring af vindstrøm, fordi den fossile reservekraft udfases og skal erstattes med energilagring, som vi kun har set begyndelsen på. Hvis lagringskapaciteten bliver stor nok, vil elprisen udjævnes, så den er tæt på ens uanset vindstyrken.

En anden mulighed ved stor lagringskapacitet er, at Danmark kan eksportere el når eksportpriserne er høje - det kræver dog virkeligt billig lagringskapacitet, hvilket ikke p.t. synes tæt på realiserbart.

Det er i dag ikke fuldt ud klart hvordan lagringskapaciteten kommer til at set ud i Danmark. Energilagringen bliver nok i stor udstrækning central (uanset teknologi), men der må også forventes en udbredt decentral lagring i form af bla. varmtvandstanke til korttids-udjævning af forbruget. Batterilagring bliver nok også udbredt til f.eks. transport, men hvor meget den er p.t. uklart.

3
7. marts 2016 kl. 22:55

Det lyder lidt hult, når vindmølleindustrien siger at de er årsag til de lave priser, men åbenbart ikke kan leve med de priser de og deres tilskud er årsag til. Det bliver spændende hvad kommissionen der er sat til at granske det kommer frem til. Jeg frygter at det blot bliver småjusteringer, for politikerne har vænnet sig til magten via vores energiforbrug, og den giver de nødig fra sig.

2
7. marts 2016 kl. 20:41

I gamle dage under monopoltiden hed PSOen et investeringsbidrag som blev opkrævet over elregningen I en preiode før og under opførelsen af nye kraftværksanlæg. Til forskel fra PSOen blev investeringsbidraget ikke specificeret på elregningen, så der var ingen der havde ondt.

I praksis udjævner PSOen elprisen, så når markedsprisen er lav så er PSOen lav og omvendt ved høj elpris. Som det er sagt mange gange er elprisen ikke højere I DK som I andre lande. I UK er markedselprisen dobbelt så høj.

Er der tale om en kampagne mod grøn omstilling? Hvem star bagved?

1
7. marts 2016 kl. 20:33

Men når det er sagt har jeg svært ved at se hvorfor en teknologi som nu snart har et halvt århundrede på bagen til stadighed er afhængig af statsstøtte.

Hvis det så endda bare var småpenge det drejede sig om, kunne jeg acceptere det, men for mig er der ikke nogen tvivl om at for mange storforbrugere af El blandt de danske virksomheder, er byrden så stor at det er noget der hæmmer konkurrenceevnen.

Det kan jo være at vi mister lige så mange arbejdspladser som følge af PSO afgiften som vindmølleindustrien får af ekstra arbejdspladser på grund af samme afgift.