Uret i bjerget vil måle tiden de næste 10.000 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Uret i bjerget vil måle tiden de næste 10.000 år

Illustration: The Long Now Foundation

»Hvorfor vil nogen dog bygge et ur inde i et bjerg i forventningen om, at det vil gå i 10.000 år?«

Det spørgsmål stiller initiativtagerne bag uret, The Long Now Foundation, selv på deres hjemmeside, hvor de forklarer, at en del af svaret er: »Præcis for at folk skal stille netop dette spørgsmål og derved komme til at tænke over begreber som generationer og årtusinder«.

Tanken om 10.000 år-uret blev født af opfinderen, designeren og ingeniøren Danny Hills allerede i 1989, men for nogle år siden kom stifteren af Amazon, Jeff Bezos – der i øvrigt for nylig er udpeget af magasinet Forbes som verdens rigeste person med en formue på 112 mia. dollars – med i projektet, som han foreløbig har proppet 42 mio. dollars i.

»Inden for urets levetid vil USA ophøre med at eksistere. Hele civilisationer vil opstå og uddø. Nye styreformer vil blive opfundet. Ingen kan forestille sig den verden, som vil eksistere gennem urets levetid,« har Jeff Bezos tidligere forklaret til magasinet Wired.

På sitet 10000yearclock.net tilføjer han, at menneskeheden nu behersker avanceret teknologi, så vi ikke alene kan skabe ekstraordinære vidundere, men også problemer for hele civilisationer.

Uret bygges af rustfrit stål, titan og moderne keramiske materialer. Dele af uret bevæger sig meget langsomt – måske slet ikke i løbet af flere generationer – og materialevalget skal sikre, at det kan bevæge sig, når det skal. Illustration: The Long Now Foundation

»Vi har behov for mere langsigtet tænkning,« lyder hans konklusion. Og det skal uret være et synligt bevis på.

En lille prototype af uret på 2,5 meter, der nu befinder sig på Science Museum i London, blev færdiggjort allerede i 1999.

Men nu er konstruktionen af det rigtige ur, som vi omtalte første gang for syv år siden, endelig kommet godt i gang, kunne Jeff Bezos for nylig meddele i et tweet:

Med en højde på 60 meter bliver det monumentalt i forhold til prototypen.

En dato for færdiggørelsen er ikke oplyst endnu. Men et par år fra eller til betyder vel næppe heller noget i dette tilfælde.

Langt fra alfarvej

Det er mange forhold, som skal tages i betragtning, når man skal lave en konstruktion, der skal holde i 10.000 år og præcist holde styr på tiden. Det allervigtigste er at vælge et stabilt sted at bygge uret, og derfor faldt valget på Sierra Diablo-bjergene i det vestlige Texas, som er tørt ørkenområde.

Adgangen til uret vil nærmest have karakter af en pilgrimsrejse. Fra den nærmeste lufthavn er køretiden i bil flere timer, og det sidste stykke vej til uret foregår til fods gennem vanskeligt terræn.

Indgangen til uret vil være i en højde af ca. 450 meter over det omgivende landområde. Gennem en sluse, der skal holde støv og vilde dyr ude, kommer man ind i en mørk tunnel, omkring 50 meter lang, hvor man fra enden får adgang til en stejl vindeltrappe, hvorfra man kan stige op til uret.

Uret holder styr på tiden ved med hjælp af lagret energi at bevæge sine mekaniske dele lidt i samme stil som den mekaniske computer Charles Babbage fremstillede i 1822. Faktisk kan man karakterisere 10.000 år-uret som værende verdens langsomste computer.

Hvornår uret står færdigt, ved ingen, men det bliver noget af en rejse at få det at se. Og når man endelig kommer frem, henligger den 60 meter dybe skakt, hvor uret er bygget, i mørke. Illustration: The Long Now Foundation

Energien kommer fra temperaturændringer i toppen af bjerget, hvor temperaturen kan variere mange grader fra dag til nat. Energien ledes gennem lange metalstænger ned til uret inde i bjerget, hvor temperaturen er konstant 13 grader celsius – døgnet og året rundt.

En glaskuppel på overfladen vil være det eneste synlige tegn på uret nede i bjerget.

Uret sparer på energien ved kun at justere sine visere, når det trækkes op – som et andet mekanisk ur – af en besøgende.

Når man ankommer, vil uret altså vise år, dato og klokkeslet for det seneste besøg, men det er designet til at kunne vise tiden korrekt, selv om første gæst først ankommer efter 10.000 år for at ‘trække viserne op’.

Den sindrige mekaniske konstruktion er hovedsageligt fremstillet i rustfrit stål (316 marine grade). Pendulet, som styrer tiden, vil dog blive fremstillet i titan.

En af mange udfordringer er, at dele af uret vil bevæge sig meget langsomt – ja faktisk være uden bevægelse gennem flere generationer. Hvis alt var fremstillet i metal, kunne urets gearkonstruktioner derved risikere at gå i lås og ikke kunne bevæge sig, når de rent faktisk skal.

For at undgå dette vil enkelte dele også blive udført i moderne keramiske materialer.

Uret er også forsynet med et klokkespil, der vil spille en forskellig melodi hver dag, visningsmekanismen er trukket op – og hvis der er tilstrækkeligt med energi til det, kan det også finde på at ringe, når der ikke er gæster.

Arv til fremtidige generationer

Det allerstørste problem vil dog måske være menneskelige besøgende, vurderer initiativtagerne.

Uden mennesker går det ikke, for uret behøver besøg for at blive trukket op og vise den korrekte tid, men erfaringen viser, at folk også stjæler og ødelægger ting.

Nok er uret derfor et interessant teknologiprojekt, men det er først og fremmest et kulturprojekt, hvis egentlige formål er at vise fremtidige generationer, at vi har været gode forfædre, som har formået at tage vare på et arvestykke. Det må man så håbe, bliver tilfældet.

Hovedformålet for The Long Now Foundation er da heller ikke at bygge holdbare ure, der kan vise fremtidige generationer, hvad klokken er, men at fremme langsigtet ansvarlighed samt en eftertænksomhed og undren hos de fremtidige generationer.

Argumentet er, at det kræver synlige, store installationer, hvoraf 10.000 år-uret i Texas kun er tænkt som den første. Fonden ejer også en del af et bjergområde i Nevada, hvor det er tanken at lave en anden 10.000 år-installation.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en illusion, at tro, at uret styrer tiden,
det uansvarlige, ligger i, at det er udtryk for en manglende forståelse af realiteten 'tid'.
På den måde, taler det ned, til menneskets instinktive intelligens.

  • 0
  • 13

instruktioner som fx på/i Antikythera-mekanismen og til dels Voyager 1 på flere sprog som på Rosettestenen .. atombatteridrevet

Uret skal være gennemskueligt, vedligeholdelsesvenligt og værdiløst - det må ikke være mystisk eller have værdigenstande som kan røves. Men Voyager-sammenligningen er god nok.
Hvis de skynder sig, kan de måske nå at blive færdige i dette århundrede, men der bør også laves en backup i fx Australien eller dets gamle nabo Antarktis så konceptet bevares hvis de oprindelige ødelægges af fx Yellowstone.

udtryk for en manglende forståelse af realiteten 'tid'

Man kan købe sølvpapirshatte
https://www.amazon.com/Electro-Deflecto-Un...
men det bedste er nok at lave dem selv :
https://www.youtube.com/watch?v=SGkFRs6eng4
https://www.amazon.com/Aluminum-Foil-Defle...

  • 4
  • 0

Uden mennesker går det ikke, for uret behøver besøg for at blive trukket op og vise den korrekte tid, men erfaringen viser, at folk også stjæler og ødelægger ting.

Det er nok den væsentligste faktor. Mennesker vil gerne lave ting om, hvadenten det er gennem simple ødelæggelser eller planlagte ændringer.

Måske skal der en dag lige netop i stedet for det bjerg hvor uret står være en fremtidig parkeringsplads til en intergalaktisk McDonalds.

Eller måske skal al teknologi bygget med metaller ødelægges af en eller anden religiøs sekt i fremtiden.

Hvorvidt vi nogensinde opnår sindsevne til at bevare ting i tusinder af år, er et godt spørgsmål.

  • 2
  • 0

Hvorvidt vi nogensinde opnår sindsevne til at bevare ting i tusinder af år, er et godt spørgsmål.

Liste:
* Petra - fra ca. 4. århundrede fvt.
* Abu Simbel - fra ca. 13. århundrede fvt. (er dog blevet flyttet?)
* Colosseum - og talrige viadukter fra Romerriget.
* Stonehenge.
* Göbekli Tepe - mere end 12.000 år gammel?
* Newgrange.
* Kategori:Præcolumbianske kulturer og Category:Pre-Columbian cultures - og Category:Polygonal masonry:
** Fra "kun" 600 år gammel og ældre: fx Machu Picchu, Saksaywaman.

  • 0
  • 0

Man kan måske argumentere, at det er lettere at bevare udhuggede sten end et stykke fungerende mekanik, der skal vedligeholdes.

Har du et bud på det ældste stykke fungerende mekanik?

  • 1
  • 0

Har du et bud på det ældste stykke fungerende mekanik?

Machu Picchu - Machu Picchus terrasser og bygninger ville være skyllet ned ad bjerget, hvis Inka-ingeniørene ikke have designet dræn ind i terrasserne.

Ancient Machu Picchu Drainage Engineering:
Citat: "...
The difficult site constraints associated with the nearly 2,000 mm per year of rainfall, steep slopes, landslides, and inaccessibility posed drainage challenges that were met successfully by the Inca.
...
Proof of the Inca success with drainage rests with the fact that Machu Picchu lay in the rainforest for 400 years without failure. There is no better example of successful ancient civil engineering than Machu Picchu.
...
The soils were found to be deficient in numerous nutrient and macronutrient constituents, probably as a result of four and a half centuries of in situ leaching and drainage of the substantial rainfall [Wright1997(a)].
...
The Machu Picchu agricultural soils were determined to have good moisture-holding characteristics suitable for sustaining crops in drier months, good agricultural soil texture, more than adequate soil horizon thickness, and good drainage. The underlying subsurface drainage system was found to be excellent.
...
The agricultural terraces of the Inca royal retreat of Machu Picchu complement the magnificent structures of this mountaintop sanctuary, both physically and aesthetically. The terraces also provided protection from uncontrolled runoff and hillside erosion.
...
In deeper strata the Inca workmen provided excellent subsurface drainage with larger stones and sometimes with stone chips from the stonecutting efforts.
...
The only outside water sources found at Machu Picchu were the domestic water supply springs on the north face of Machu Picchu Mountain, the water of which was conveyed to the urban sector fountains via a small domestic water supply canal (Fig. 7). The canal traverses the agricultural sector, but there are no turnouts to the terraces.
...
Surface and subsurface drainage at Machu Picchu was given high priority during its design and construction. For instance,one can say that the miracle of Machu Picchu is not the beautiful buildings, which have been the subject of past archeological studies, but the engineering features, which lie unseen underneath the ground, where some 60% of the Inca construction effort centered.
The drainage system at Machu Picchu has eight major components, summarized as follows:
..."

01.01.10, pbs.org: A Marvel of Inca Engineering.

Video: Machu Picchu 101, National Geographic 4 minutter.

Wikipedia: Incan engineers.

-

Qanat:
Citat: "...
A qanāt (Arabic: قناة‎) is a gently sloping underground channel to transport water from an aquifer or water well to surface for irrigation and drinking.
...
The qanat technology was developed in ancient Iran by the Persian people sometime in the early 1st millennium BC, and spread from there slowly westward and eastward.
...
Common variants of qanat in English include kanat, khanat, kunut, kona, konait, ghanat, ghundat.
...
Qanats are sometimes split into an underground distribution network of smaller canals called kariz. Like qanats, these smaller canals are below ground to avoid contamination and evaporation.
...
Qanats used in conjunction with a wind tower can provide cooling as well as a water supply.
..."

Gadara Aqueduct.

Qanats of Gonabad.

Raschpëtzer Qanat.

  • 0
  • 0

Når nu de siger at uret går i 10.000 år, ville jeg jo have forventet at det til enhver tid viser besøgende hvad klokken er - uden nogen indblanding som at besøgende skal trække uret op. På den anden side set er netop dette måske et gimmick, som vil få nogle til at besøge uret?

  • 0
  • 0

Jeg har problemer med at finde et billede af "displayet". Nogen der kan guide mig?

  • 1
  • 0

forventet at det til enhver tid viser besøgende hvad klokken er - uden nogen indblanding som at besøgende skal trække uret op

De simpleste ure viser ikke selv tiden, men har blot urværk. En ekstra mekanisme som at vise/sige tiden er en yderligere serviceydelse. Nogle af de første fungerende mekaniske time-urværker har ikke urskive/viser : https://www.salisburycathedral.org.uk/visi...
Jo simplere, des færre ting er der til at gå galt - det gjaldt i middelalderen, det gælder nu, og det gælder sikkert også om nogle tusinde år. Long Now har tænkt ganske grundigt over hvad der nok vil holde så lang tid, og fravalgt kortsigtede løsninger.

  • 1
  • 0

For knapt hundrede år siden tog William James Sidis patent på en i princippet evighedskalender. (papskiver)
Og, tjek lige Konark Sun-temple.
Kheops er 86.000 gammelt, overalt på kloden er vidnesbyrd om særdeles avanceret udformning af selv de største og hårdeste klipper og stenarter.
Kailasa, Sacsayhuaman, Ollantaytampo, Puma Punku,
Megalith og polygonal er nøgle-begreber.
Alle kendte oldtids-monumenter er bygget på fundamentet af tidligere høj-kvalitets-konstruktioner, paladset i Tokyo, Rom, Grækenland, Baalbaek, Machu Picchu ja, alle de mere eller mindre kendte.
Osiris, Abydos, og Stonehenge, her disse 'sten-greb' der holder blokkene sammen.
En inder bruger benævnelsen, puzzle-metod, om et tempel af polygonal kvalitet, der er ingen idag der kan eftergøre den polygonale akkuratesse som Vi finder i fortidens mange vidundere.
De avancerede kanaler blev skabt længe før, romerne, inkaerne osv.

For god ordens skyld, skal det hermed fastslås, at Evigheden, er ikke tid, og at 'tid' er noget Vi selv skaber, og alle lever i deres helt egen tid, har deres helt egen tid.
Tid er relativ, alder er relativ.

  • 0
  • 5

Evighedens struktur, er alle ure's Ur, og tegner kredsløbs-princippet's evige natur.
Afspejler sig også i menneskets legemes- og bevidstheds-struktur.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten