Urbefolkning inspirerer Barry Wilmont
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Urbefolkning inspirerer Barry Wilmont

  • På den anden side af kloden skabte den australske istidsbefolkning (The Aboriginals) for over 40.000 år siden et kommunikationsmiddel, der er mere avanceret end det europæiske skriftsprog. Et unikt tegnsprog fuldt på højde med moderne På den anden side af kloden skabte den australske istidsbefolkning (The Aboriginals) for over 40.000 år siden et kommunikationsmiddel, der er mere avanceret end det europæiske skriftsprog. Et unikt tegnsprog fuldt på højde med moderne computerteknologi.

De store ord kommer fra den dansk/canadiske eventyrer Barry Wilmont.

Hvert år bruger han tre-fire måneder på rejser til Jordens fjerneste afkroge. Han har levet sammen med eskimoer i Canada, oplevet de amerikanske indianeres hverdag og deltaget i den australske urbefolknings ritualer.

Som en slags antropolog indsamler han oplysninger om disse menneskers liv og levned og genfortæller deres historie i radioprogrammer, i bøger og artikler og ikke mindst gennem sin kunst.

GAMMELT DATA-SPROG I 1985 får Barry Wilmont foræret et lille stykke bark af en aboriginal fra Port Darwin i det nordlige Australien. På barkstykket er der malet små prikker i forskellig farve og i et bestemt mønster. Prikkerne er malet med naturens egne farver som f.eks. jod, jord, urin, blod eller kridt. Farverne og kompositionen bestemmer billedet og meddelelsen; i dette tilfælde den australske skabelseslegende.

Barry Wilmont rejser over 2000 kilometer sydpå til urfolket i Victoria Ørkenen. Han viser dem barkstykket, og de fortæller ham nøjagtigt den samme historie. Selvom der findes over 320 forskellige distinkte sprog mellem de indfødte befolkningsgrupper, kan de bygge et billede og en meddelelse op, der kan forståes over hele landet.

Det er dette lille stykke australske bark, der fører Barry Wilmont direkte til arbejdet på et moderne Cad/Cam dataanlæg i København.

I samarbejde med civilingeniør Claus Dalsgaard fra Control Data har han det sidste par måneder arbejdet med en af sine skitser fra Australien. Den er blevet til et tre-dimensionalt firfarvet skærmbillede, for senere at blive til et relief, udført i blankt aluminium.

NYE MULIGHEDER Værktøjsmaskinen, der fræser det færdige relief fascinerer mig ikke så meget som selve rumvirkningen. Jeg føler mig som en grafisk astronaut, der bliver sendt ud i et nyt verdenssystem. Værktøjsmaskinen, der fræser det færdige relief fascinerer mig ikke så meget som selve rumvirkningen. Jeg føler mig som en grafisk astronaut, der bliver sendt ud i et nyt verdenssystem.

  • I stedet for at lave fem - ti tegninger, kan jeg vende og dreje og udvikle mine indfald på skærmen. Jeg kommer hurtigere fra ide til ide.

  • Computeren er et redskab som det skabende menneske, kan bruge som et nyt værktøj ind i det 21. århundrede.

Jeg ser mulighederne i en ny arkitektur, hvor arkitekt og bildende kunstner bliver en og samme person. Vi vil se nye materialer brugt i fremtidens boligformer, der ikke har firkantede døre og vægge. I stedet for at have billeder hængende på væggene kan vi skabe billeder på hele flader i buede former. Byggematerialerne har farver og kan bære lys, og datamaten kan ændre et helt rum med lysbilleder og med nye lyskanaler. Og vi vil se hele glashuse, der udadtil vil være rene skulpturer.

  • Data-firmaerne vil opdage nye landområder, hvor de ikke har været før.

Måske arbejder de en dag direkte sammen med arkitekter og ingeniører og måske forvandles samarbejdet til et fælles fag på de tekniske skoler og akademier.

TILBAGE TIL NATUREN Barry Wilmont betragter vestlige mennesker som rationelle. Det er ikke tilfældigt, at det er dem, der har opfundet og bruger computeren. Vi tager tingene til os og bearbejder dem. Vi har en kampånd og en drivkraft til Barry Wilmont betragter vestlige mennesker som rationelle. Det er ikke tilfældigt, at det er dem, der har opfundet og bruger computeren. Vi tager tingene til os og bearbejder dem. Vi har en kampånd og en drivkraft til at søge nye verdener. I modsætning til urfolkene. De er både uinteresseret i og forstår ikke vores computerhastighed. Det har noget at gøre med de udfordringer naturen og specielt klimaet giver.

  • Det europæiske menneske er fundamentalt forskelligt fra f.eks. det mongolske og det arabiske. Der er en glasmur imellem, når vi taler sammen, fortæller han.

  • I Den Store Begyndelse var vi ellers samme sted henne. Vi opfandt f.

eks. hjulet og dermed mistede muligheden for at komme tilbage og være et med naturen. Urmennesket gør lige modsat og forsøger gennem fortællinger og ritualer, at vende tilbage til et punkt, hvor han eller hun vil kunne transformere sig til f.eks. en sten, et blad eller et dyr.
APPETIT PÅ LIVET

Barry Wilmont vil gerne se sig selv som Nornegæsten fra Johannes V.

Jensens roman, 'Den lange Rejse. Det var en mand, der i 1000 år gik rundt fra lejrbål til lejrbål og hørte på folkets historier. Han bearbejder beretningerne og kommer tilbage til lejrbålene i Nordjylland, hvor han giver fortællingerne videre til sine gamle stammefrænder.

Barry Wilmonts appetit på livet giver ham hele tiden nye oplevelser.

Han har lige afleveret ti års arbejde med et manuskript, fra en rejse, hvor han fulgte Zia-indianernes handelsruter i New Mexico. De havde den mærkelige skæbne, at de kunne vandre hele vejen gennem de store skove og prærien op til eskimoerne, uden at komme i konflikt med de andre indianerstammer de mødte på deres vej.

  • I dag har vi fået computeren, som gør mennesket mere fredeligt. Jo flere informationer vi får, des bedre bliver til at snakke med og forstå hinanden, og jo mere velfungerende bliver vi. En despotisk hersker kan ikke mere holde menneskene i uvidenhed, forklarer han.

Næste rejse går til Nova Scotia, hvor Barry Wilmont, ude ved kysten på Cape Britton vil skrive sin første roman. Oplægget er en historie om nogle danskere, der i 30`erne besøgte området og foretog sig nogle vanvittige ting. Mere vil han ikke røbe nu.

Tilbage i Australien sidder urbefolkningen. Den aner intet om dens indflydelse på den europæiske data-udvikling, og det er måske godt det samme.

Hvis Jørgen Utzon havde haft de computer-muligheder jeg lige har prøvet, kunne han have undgået de mange fejl og alt bøvlet. Beregningerne ville have været overstået på en dag.

  • I stedet for at læse bøger og gå i teatret, lever jeg sammen med urmenneskene. Jeg aflurer deres tænkemåde og lader dem fortælle mig om deres syn på tilværelsen.

BLÅ BOG Barry Wilmonts forfædre brød op fra Jylland ved århundredskiftet, og rejste til Kina, USA og Australien. Gennem deres børn hørte han de første fortællinger om fremmede folkeslag. Han er udlært guldsmed, uddannet på Kunstakademiet, Barry Wilmonts forfædre brød op fra Jylland ved århundredskiftet, og rejste til Kina, USA og Australien. Gennem deres børn hørte han de første fortællinger om fremmede folkeslag. Han er udlært guldsmed, uddannet på Kunstakademiet, hvor Robert Jacobsen underviste i mur- og rumkunst, været på billedhuggerskole og arbejdet med grafik, oliemaleier og skulpturer. Han er bl.a. repræsenteret på Kobberstiksamlingen og blev i 1990 medlem af Eventyrernes Klub.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først