Jorden i Kazakhstan får stadig flere indsprøjtninger med svovlsyreholdige kemikalieopløsninger til at opløse uran. På bare fire år er produktionen af uran fra landet, der er verdens største uranproducent, steget med 25 procent.
Dermed fører Kazakhstan an i en global tendens, hvor flere og flere jordområder bliver gennemboret for at mætte verdens stigende behov for uran til atomkraftværker, lyder det i en ny rapport - en såkaldt rødbog - fra OECD's atomagentur (NEA) og Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).
Siden 2008 er nyopdagede uranforekomster steget med 12,5 procent på verdensplan, især fordi investeringerne i udvinding af uran også er steget med 22 procent.
På bundlinjen betyder det, at eksperter nu med sikkerhed har kendskab til 7.096.600 ton uranforekomster, der kan udvindes for en omkostning på 1.580 kroner pr. kilo.
»Det er tilstrækkeligt til mere end 100 års produktion baseret på de nuværende behov,« fremgår det af rapporten.
Kemikalietung udvaskning vinder frem
Det er især uranproduktion med den såkaldte in-situ-leach (ISL), der vinder frem, og den tegner sig nu for 45 procent af verdens produktion, svarende til 24.180 ton uran. Metoden har været brugt siden 1961, hvor man brugte svovlsyre til at vaske uran ud af jorden i den amerikanske stat Wyoming.
ISL-metoden minder på mange måder om metoden til udvinding af skifergas. Kort fortalt pumper man kemikalier flere hundrede meter ned i jorden for at opløse laget med uranforekomster. De anvendte kemikalier binder uranen, og ved at pumpe opløsningen op til overfladen kan uranen udvaskes, skriver World Nuclear News, der er nyhedsbrevet for World Nuclear Association, som repræsenterer fagfolk og firmaer i atomkraftbranchen verden over.
Typisk bruger virksomheder en sulfatopløsning med en pH-værdi mellem 2,5 og 3 til at tvinge uran ud af jordlagene, men i områder med gips eller limsten, hvor der kan forekomme meget calcium, bruger de typisk en basisk opløsning med karbonat.
I Kazakhstan bruger man en svovlsyreopløsning til at udvaske uranen, der typisk er bundet til sandkorn i dybder på 300 meter. Uranen forekommer overvejende ikke-opløst i det lokale grundvand, men vandet kan ikke drikkes, da det indeholder store mængder radionuklider.
Ved injektionen af svovlsyreopløsning i den kazakhstanske undergrund er koncentrationen af uran i den udvundne opløsning typisk kun på 0,1 procent. På overfladen bliver uranen trukket ud af opløsningen, som bliver pumpet ned i jorden igen, skriver World Nuclear News.
Miljøgrupper og kritikere har angrebet metoden for at forurene grundvand og ødelægge overfladen ved forurening med kemikalier. Virksomhederne bag ISL-metoden fastholder dog, at metoden er den mest miljørigtige udvindingsteknik, blandt andet fordi man undgår de store forstyrrelser på overfladen, som er typiske ved åben minedrift, hvorved man også undgår forurening med farligt støv.
Usandsynligt at Japan forbyder atomkraft
I øjeblikket har verden 440 kommercielle atomreaktorer, og trods massiv modstand mod atomkraft i Tyskland og Japan er der kun udsigt til en verden med mere atomkraft så langt ud i fremtiden, som eksperterne kan se, fremgår det af rødbogen fra NEA og IAEA.
Rødbogen arbejder med to scenarier for fremtiden: ét scenarie, hvor verdens behov er det højeste, som eksperter forventer, og ét, som er det laveste forventelige.
I det første scenarie stiger verdens kapacitet af atomkraft med 99 procent frem mod år 2035, mens det andet scenarie forventer en stigning på 37 procent. I begge tilfælde er der altså tale om en markant vækst, og det er værd at bemærke, at ingen af scenarierne tror på, at Japan vil forbyde atomkraft, selvom landet i øjeblikket oplever massive protester i kølvandet på ulykken på Fukushima-værket.
Væksten i atomkraft vil især ske i lande som Kina, Indien, Sydkorea og Rusland, og Østasien tegner sig for en stigning i atomkraftkapacitet på mellem 125 og 185 procent frem mod år 2035.
