Uran ligger i vejen for minedrift i Grønland

Verden tørster efter de såkaldte sjældne jordartsmetaller, der indgår i produktionen af bl.a. vindmøller, hybrid- og elbiler, lavenergipærer og LED-skærme. Derfor er der for tiden global interesse for grønlandsk indenrigspolitik, fordi landet står foran en revision af sin råstoflov og sin nultolerancepolitik over for uran - en politik, der i øjeblikket bremser udvinding af de sjældne jordarter, fordi det radioaktive grundstof ofte følger med som biprodukt ved udvindingen.

Til efteråret indsender Greenland Minerals and Energy A/S miljø- og sundhedsrapporter vedrørende Kvanefjeld ved Narsaq. Herefter følger en ansøgning om minedrift, der forventes at omfatte både sjældne jordarter og uran. Og den revurdering af råstofloven, som det grønlandske landsting (Inatsisartut) samtidig tager hul på, præger allerede den politiske debat i Grønland.

Folketingsmedlem Sara Olsvig fra venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA), der er det største parti i den grønlandske regeringskoalition, siger:

»Jeg er tilhænger af nultolerance, fordi der er forekomster, som kan udvindes, og vi skal ikke forhaste os med at tage beslutninger om Kvanefjeld, når det har alle mulige andre konsekvenser, hvoraf den største er støvforurening.« Dermed henviser hun til, at planerne for Kvanefjeld handler om en 'open pit'-mine - en stor, åben mine tæt ved en by og et område med fårehold og planlagt fødevareproduktion.

Men presset på de grønlandske politikere er stort. De nyeste ledighedstal fra Grønlands Statistik viser en stigning i arbejdsløsheden fra 7,6 til 8,8 procent, og i flere områder er arbejdsløsheden omkring 20 procent. Så i den anden ende af spektret står det tidligere regeringsparti, det socialdemokratiske Siumut:

»Vi mener, at tiden er inde til at ændre nultolerancen, hvis Grønland skal have en selvbærende økonomi. Vi skal bruge ressourcerne, i stedet for at vores land bliver et frilandsmuseum,« siger Siumuts folketingsmedlem Doris Jakobsen.

En fælles forståelse

Men den grønlandske 'nultolerance' er en vanskelig størrelse. For det første er den ikke en konkret vedtagelse, men en fælles forståelse mellem Siumut og IA. Derudover er nullet ikke et absolut nul, men en maksimumværdi for den tilladte baggrundsstråling, når man udvinder andre mineraler.

»Jeg vedkender, at ordet 'nultolerance' er misvisende, for der er tale om en grænseværdi. Og der findes mange forekomster af sjældne jordarter, hvor baggrundsstrålingen er så lav, at den ligger under grænseværdien,« siger Sara Olsvig.

I praksis har den grønlandske regering defineret nultolerancen sådan, at der højst må være 60 gram uran pr. ton klippe (60 ppm). Det svarer nogenlunde til det generelle indhold af uran i de grønlandske bjergarter, hvor 95 pct. af 8.000 prøver har vist et uranindhold på under 60-70 ppm. I to af de relevante mineområder - Kvanefjeld og Kringlerne - ligger indholdet på hhv. 350 og 50.

Hvis nultolerancepolitikken fastholdes, tyder det altså på et ja til minedrift på Kringlerne, men et afslag til Kvanefjeldet ved siden af. Men hvis det socialdemokratiske Siumut genvinder regeringsmagten ved næste landstingsvalg, der skal afholdes inden 2. juni 2013, kan man regne med et ja også til Kvanefjeld.

Den grønlandske regering består af IA, det borgerlige koalitionsparti Demokraterne og et kandidatforbund, som fandt sammen i en anti-Siumut-alliance i 2009. Og Demokraterne ønsker ligesom Siumut at revidere råstofpolitikken:

»Vi er mere åbne over for udvinding af sjældne jordarter. Vi har en klar aftale om at regulere det i slutningen af valgperioden,« siger Demokraternes landstingsmedlem Andreas Uldum.

Om Demokraterne vælger at skifte alliancepartner efter næste valg afhænger dog af, om de kandidater, Siumut får valgt ind, hører til den gamle garde eller det fornyede Siumut.

Danske politikere på sidelinjen

I Folketinget følger de danske politikere interesseret, om grønlænderne bliver 'stinkende rige', som Per Stig Møller (K) humoristisk formulerer det - for en eventuel udnyttelse af råstofferne vil også give muligheder for dansk erhvervsliv. Men partierne bag selvstyreloven holder strengt på, at Grønland selv må afgøre udnyttelsen af sine råstoffer.

»Jeg blander mig ikke,« siger Venstres grønlandsordfører Birthe Rønn Hornbech.

Energiordfører Rasmus Helveg Petersen (R) tillader sig dog at tilføje et ønske:

»De sjældne jordarter er en flaskehals inden for en række energiteknologier, fordi kineserne har lukket for eksport. Jeg ville ønske, at de kæmpemæssige reserver på Grønland blev udvundet, så prisen på de sjældne jordarter kunne komme ned,« siger han.

For en sjælden gangs skyld er den grønlandskritiske Søren Espersen (DF) enig med Siumut. Han opfordrer Grønland til at udnytte sine efterspurgte råstofforekomster, som vil gøre Grønland mindre afhængig af bloktilskud fra Danmark:

»Det er ikke holdbart at lade de rigdomme blive liggende i jorden,« siger han.

Overvejer uranfabrik ved minen

Skulle grønlænderne vælge at åbne for råstofindvinding, melder der sig også spørgsmålet om, hvad mineselskaberne skal stille op med de radioaktive biprodukter. Også her er Grønlands store oppositionsparti indstillet på at udnytte undergrunden:

»Siumut ønsker, at enhver brydning af mineraler, der er bundet med uran, skal ske på en absolut sundhedsmæssig og miljømæssigt sikker måde. Hvis disse krav overholdes, har vi ikke noget problem med, at uranen brydes og sælges, såfremt den udelukkende sælges til fredelige formål og ikke til militær anvendelse,« erklærer Doris Jakobsen.

Hvad mineselskabet Greenland Minerals and Energy angår, lyder planerne på at etablere et oparbejdningsanlæg ved Kvanefjeld, hvilket vil kræve opførelse af et vandkraftværk længere inde i fjorden med en tilhørende lang højspændingsledning.

»Vi overvejer at lægge produktionen i hvert fald af halvfabrikata 'yellow cake' i Grønland, så vi får flest mulige arbejdspladser ved Kvanefjeld og ikke skal sende et helt bjerg ud for at udvinde de sjældne jordarter,« siger administrerende direktør Ole Ramlau-Hansen fra Greenland Minerals and Energy A/S.

Kommer det dertil, vil Danmark under alle omstændigheder blive inddraget, da kommerciel udnyttelse af uran håndteres i et lukket, internationalt system under opsyn af det internationale atomenergiagentur, IAEA.

»Vores medlemskab af IAEA og deltagelse i NPT-traktaten (Non-Proliferation Treaty, red.) og de andre internationale traktater om ikke-spredning er forpligtelser, der varetages for hele kongeriget,« fastslår Udenrigsministeriets departementschef Claus Grube.

Det er Rasmus Helveg Petersen med på:

»Hvis grønlænderne giver tilladelse til at udvinde uran, vil jeg ikke opfatte det som et problem, at Danmark skal være med til det. Det afgørende er at få etableret en ny kilde til sjældne jordarter. Det gør en forskel på dét marked. En yderligere urankilde gør ikke forskel på uranmarkedet.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvem havde troet at uranmalm en dag ville blive "spildaffald" ligesom mængder af slagger og materiale fra anden minedrift ?

  • 0
  • 0

Hvem havde troet at uranmalm en dag ville blive "spildaffald"

Leif, der er også guld og platin i det affald; bare ikke altid i en lødighed der muliggør udvinding.

  • 0
  • 0

Udnyt Dem dog,Det harVi jo gjort før(Kryolit),Så hvorfor kan vi ikke gøre det igen?

Vi behøver jo ikke korrumpere al natur og miljø i profittens navn

  • 0
  • 0

Det er ikke uran, men politiske og administrative beslutninger, som ligger i vejen.

Det er ganske almindeligt i vore dage, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Vi behøver jo ikke korrumpere al natur og miljø

Enig, men man kan jo heller ikke i al evighed holde ressourcerne tilbage. Den pragmatiske tilgang er vel at sige: vi udvinder malmen, men vi beskytter og genopretter naturen bagefter.

Jeg har den samme holdning til fossiler: de BLIVER jo udvundet, der er ingen vej tilbage. Lad os forholde os til virkeligheden, hellere end at forsøge at spare os til, at noget bliver i undergrunden.

  • 0
  • 0

[quote]Vi behøver jo ikke korrumpere al natur og miljø

Enig, men man kan jo heller ikke i al evighed holde ressourcerne tilbage. Den pragmatiske tilgang er vel at sige: vi udvinder malmen, men vi beskytter og genopretter naturen bagefter.

Jeg har den samme holdning til fossiler: de BLIVER jo udvundet, der er ingen vej tilbage. Lad os forholde os til virkeligheden, hellere end at forsøge at spare os til, at noget bliver i undergrunden. [/quote]

Jeg er temmelig enig, kører selv dagligt i en amerikansk dinoaur der forbrger dinosauer juice :-) Min pointe er at vi netop i de arktiske områder har at gøre med et meget skrøbeligt miljø hvor omsætninger er meget langsom med den deraf følgende forhøjet risiko for en ophobning af skader der meget vel kan vise sig at være ireversibel. Så jo, lad os udnytte de muligheder der er, men sæt samtidig en række krav op hvor f.eks. en tåbelighed som åben minedrift i en uranholdig klippe ikke er en mulighed.

  • 0
  • 0

[quote]Udnyt Dem dog,Det harVi jo gjort før(Kryolit),Så hvorfor kan vi ikke gøre det igen?

Vi behøver jo ikke korrumpere al natur og miljø i profittens navn[/quote]

Netop. Her i landet vader vi jo også på alu og jern der aldrig vil blive udnyttet.

  • 0
  • 0

Lav en kuppel i 1 mm tyk kevlar til at dække over den åbne mine, så vil der ikke komme uranholdigt støv ud til omgivelserne. Kuplen er helt sikkert overkill, men hvis det er det der skal til for at stille de grønlandske politikere tilpas, så byg den!

  • 0
  • 0

Først og fremmest bør man respektere at det er de grønlandske myndigheders helt legitime ret at disponere over de mineralske rigdomme der forefindes i den grønlandske undergrund.

Og mener myndighederne at have seriøse grunde til at begrænse f.eks. multielementære forekomster med brydningsmæssgt uadskillelig uran, så kan det aldrig være en eventuel mangelsituation i eksempelvis DK eller et de facto kinesisk verdens monopol, der dikterer en grønlandsk forpligtelse til at bryde alt hvad der findes her og nu.

Som det oplyses findes der flere forskellige forekomster af de eftertragtede REE´s og visse af disse er ganske ukomplicerede at håndtere hvad angår netop uranforbindelser og den dermed forbundne miljømæssige udfordring.

Endelig kunne man foreholde visse incisterende kritikere af den grønlandske "tilbageholdenhed", at der måske er andre forhold der betinger den endnu udeblevne udvinding af gønlandske mineraler. F.eks. den pågående finanskrise og dermed forbundne manglende forbrug på verdensplan af industriprodukter.

Den grønlandske regering prøver ihærdigt at udbyde grønlandske mineralforekomster for interesserede udvindingsselskaber - pt. er der mere end 100 efterforskningslicenser der er teknisk modne til at overgå til udvindingsansøgninger - uden at dette har ført til een eneste faktuel ansøgning.

Derimod vidner flere af disse selskabers gentagne udmeldinger om finansielle udfordringer og/eller kreative ønsker om alene driftbesparende tiltag. Tiltag som uden undtagelse udfordrer miljø og/eller løn-og arbejdsforhold. Og i sidste ende selskabernes oprindelige optimistiske udmeldinger samt myndighederens grundlæggende forhåndsbetingelser.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Ingen vil blande sig i Grønlands interne forhold. Jeg siger bare, at det er fuldt ud muligt at udvinde REE og uran under miljømæssige forsvarlige forhold: Nogle forhold Grønlands Landsstyre kan sætte som betingelse for udvindingen. Men hvis Grønland ikke ønsker at udvinde af rent politiske grunde, så kunne det jo godt være at Danmark ikke havde lyst til fortsat at arbejde for, at grønlænderne kan fange hvaler og sælge sælskind i internationale fora. Så kan Grønland få lov til at sejle sin egen sø.

  • 0
  • 0

Ingen vil blande sig i Grønlands interne forhold. Jeg siger bare, at det er fuldt ud muligt at udvinde REE og uran under miljømæssige forsvarlige forhold: Nogle forhold Grønlands Landsstyre kan sætte som betingelse for udvindingen. Men hvis Grønland ikke ønsker at udvinde af rent politiske grunde, så kunne det jo godt være at Danmark ikke havde lyst til fortsat at arbejde for, at grønlænderne kan fange hvaler og sælge sælskind i internationale fora. Så kan Grønland få lov til at sejle sin egen sø.

Nu kan man jo stille spørgsmålstegn ved det realsitiske i at overdække en åben mine af flere kvardratkilometers udstrækning ligesom man kan stille spørgsmålstegn ved konsessionshaverens troværdighed i dennes estimater for udvindingens konkrete udformning. Sagen er at selskabet er taget i gentagne vildledninger af myndigheder, af investorer og af offentligheden gennem divergerende planer og faktuelle kendsgerninger.

Den nys tilkomne oplysning fra selskabet om planer om at ville oparbejde yellowcake på stedet underminere totalt selskabets tidligere påstand om at uranen ulykkeligvis ikke kunne undgås i en udvinding af de eftertragtede REE´s. Udvindingen af multielemnet-malmen måtte nødvendigvis separeres på anlæg ude i verden - hvilket netop retfærdiggjorde udvindingen af uranen, men denne forudsætning er altså pist-væk! Og iøvrigt indgår sådan simple foranstaltninger på ingen måde i selskabets planer for minen!

Spørgsmålet om Danmarks "ihærdige" arbejde for grønlandsk hvalfangst og sælskindssalg er vist ikke så overvældende som det udlægges - og har rimeligvis ikke kostet Danmark særligt meget. I hvert tilfælde har Danmark ikke gjort noget udover hvad man som overhøjhed over et kulturelt afvigende område måtte forvente.

Men lad os da bare lege med den tanke at Danmark straffer Grønland for ikke at følge Danmarks ønsker i dette spørgsmål - og i alle andre? - so what? Grønlændere ser ikke megen effekt at de danske forsvar af hvalfangst - som jo er UN- anerkendte rettigheder for oprindelige folkeslag. Såvel som at EU´s forbehold for oprindelige folkeslags undtagelse af salgsforbuddet af sælskind som virkningsløse - og forøvrigt dybt uvidenskabelige - så må man sige at trusler på det plan er både udiplomatiske, latterlige og dermed useriøse.

Man kan desværre ikke se dansk forsvar for danske interesser - trusler eller ej - som andet end en uklædelig reminisens af kolonimagtens fysiske overhøjhed over ex-kolonien. Også selvom der besværges mod noget sådant.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Danmark har en interesse i at der sker en mineraludvinding i Grønland af mange grunde. En af dem er at indtægter fra denne udvinding fratrækkes i bloktilskudet på 3.4 mia dyrtidsregulerede 2009-kroner samt at man gerne ser at yderligere indtægter kan befordre Grønlands overtagelse af de områder f.eks politi og retsvæsen, som staten stadig har ansvaret for og som i 2009 udgjorde ca 400 mio kr. Som et incitament til at fremme denne udvikling er det aftalt at de første 75 mio kr som årligt måtte flyde af denne virksomhed ikke modregnes i bloktilskudet, men kan beholdes for at kunne financiere råstofforvaltningens virksomhed uden undskyldning for at forsinke denne udvikling med pengemangel. Noget specielt pres på de grønandske myndigheder herudover ses ikke at være fremkommet i folketinget ifm selvstyrelovens behandling eller som et led i drøftelserne ved selvsyrekommissionens behandling af spørgsmålet.

At undlade at tale Grønlands sag ifm fangst at hvaler og sæler fra dansk side vil ikke være politisk farbart og ikke stemme overens med at man netop har ansat en dansk tidligere diplomat som 'europæisk ombudsmand' til netop at fremme disse interesser i EU.

Med et 23 - årigt arbejdsforhold til grønlandske politiske organer tror jeg godt jeg vil kunne vædde min pension på, at presset først og fremmest vil komme fra dem selv da økonomien vil være den vigtigste forudsætning for en evtl. udvidelse af politisk selvbestemmelse

PS lad mig nævne at det ovenstående ikke ændrer at Grønland stadig og ret længe endnu er en del af det danske kongerige.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten