Ups! Regering afslører, at Dyson udvikler elektrisk bil
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ups! Regering afslører, at Dyson udvikler elektrisk bil

Normalt holder den britiske elektronikvirksomhed Dyson helt tæt med nye udviklingsprojekter. Først når en ny propelløs ventilator eller en helt nytænkt håndtørrer er klar til salg, inviteres pressen indenfor.

Derfor havde man nok også håbet, at rygterne om udvikling af en elektrisk bil ville være forblevet indendøre i udviklingsafdelingen lidt endnu.

Læs også: Støvsugerfirma investerer stort i superbatteri

Men i den britiske regerings nationale plan for infrastruktur fra marts måned kunne man læse, at regeringen har bidraget til udviklingen af en elektrisk bil, hvilket sikrer en investering på 1,74 mia. kroner og 500 job, hvoraf hovedparten er ingeniører. Det skriver Car and Drive.

Planen er efterfølgende blevet rettet, så der nu blot står, at regeringen støtter Dyson med 160 mio. kroner til udvikling af batteriteknologi.

Det er ellers ikke mere end et år siden, at Dyson afviste at kommentere på lige netop spørgsmålet om elektriske biler, selv om den administrerende direktør, Max Conze, ikke ville afvise det.

Læs også: Britiske elbiler kan blive energilagre for tog

Men måske kommer det ikke helt uventet. Dyson har over en længere periode indgivet patenter, som peger på udviklingen af en elbil. Samtidig har Dyson erklæret, at der er planer om at investere 10 mia. kroner i batteriteknologi over de næste fem år.

Car and Drive, som er nabo til en batteriudvikler, som Dyson har købt, lover da også at følge op på sagen, hvis de skulle få øje på en Dyson-elbil på naboens parkeringsplads.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten