Ups: København hæver ved en fejl stormflodskoten én meter - men måske bliver fejlen fastholdt

Nye bygninger langs eller tæt ved den københavnske havnefront skal fremover kunne klare en stormflod, der er 2,63 meter over normalt vande. Det kræver kommunen i et notat offentliggjort i december. Hidtil har kommunen kun krævet, at bygninger skal kunne klare en stormflod på 1,60 meter.

Læs også: Nutidens 100-årshændelser er fremtidens 20-årshændelser

Det nye krav har oversvømmet kommunens Center for Bygninger med mails og telefonopkald fra ingeniører, der projekterer bygninger i nærheden af vandet. Det vil nemlig være noget dyrere at sikre en bygning mod en vandstand på 2,63 meter end 1,60 meter.

»Man kan sikre bygningen på to måder,« siger anerkendt statiker Finn O. Sørensen fra rådgivningsvirksomheden EKJ:

»Man kan installere et slags overløbssystem, der kan reducere trykket på kælderdæk og vægge, og acceptere, at bygningen bliver oversvømmet op til 2,63 meter, eller gøre bygningen helt tæt og sikre den med jordankre. Det sidste vil være noget dyrere at gøre i forhold til et højvande på 2,63 meter i stedet for 1,60 meter.«

Læs også: Usynlig sluse skal beskytte Kerteminde

Han undrer sig desuden over, at kravet kun gælder bygninger tæt på havnen.

»Egentlig burde det jo også gælde bygninger længere væk fra havnen. Det vil jo ikke være acceptabelt, at en kendt og forventelig forhøjet vandstand kan resultere i, at etageejendomme falder sammen, uanset at den forhøjede vandstand kun vil forekomme sjældent,« siger han.

Kan klare 100-årshændelse i 2010

Baggrunden for kravet er kommunens klimatilpasningsplan fra 2011. Heri fremgår det, at man i 2010 forventede at en stormflod, der statistisk rammer København én gang hvert 100. år vil medføre en vandstand, der er 1,60 meter over dagligt vande. Men stigende havvandstand betyder ifølge planen, at en såkaldt 100-årshændelse i 2060 vil give et højvande på 2,05 meter over normal vandstand, og i 2100 vil en 100-årshændelse skvulpe 2,63 meter over normal vandstand.

Læs også: Unikt dansk kort viser, hvor oversvømmelserne rammer

Klimatilpasningsplanen foreslår derfor, at 'nyanlæg og nybyggeri i områder, der er i risiko for oversvømmelse fra havet og stigende grundvandsstand, sikres'. En af måderne at sikre på er at forhøje kravet til, hvilken vandstand som bygningerne skal kunne klare.

Alligevel brug for diger og sluser

Kravet vil imidlertid kun få betydning for nye bygninger. Eksisterende bygninger vil ikke blive mødt med lignende krav. Det betyder at en 100-årshændelse i 2100 vil medføre skader for adskillige milliarder kroner. I klimatilpasningsplanen har forfatterne således estimeret, at et højvande på 2,55 meter over normalen i 2110 vil kunne udløse samfundsøkonomiske omkostninger på 9,3 mia. kr.

Til sammenligning vil nye diger og sluser nord og syd for København, der kan beskytte byen mod et højvande på 2,55 meter over normalen koste 2,3 mia. kr. at anlægge.

Ups ... Vi var for tidligt ude

Men om kommunen vil fastholde kravet er uvist i dag. I en mail til Ingeniøren forklarer enhedschef for Byggetilladelser Nord Mirza Hadzibegovic, at ‘der er sket en fejl under opdateringen af notatet.’

»I forbindelse med Center for Miljøbeskyttelse arbejde med kommunes klimatilpasningsplan blev Center for Bygningers konstruktionsafdeling kontaktet med henblik på tilføjelse af vandstands-koten for en 100-årsstormflod i Københavns Kommunes notat på hjemmesiden. Efterfølgende har vi fået nogle henvendelser fra omverden og har nu konstateret, at der er sket en fejl under opdatering af notatet. Fejlen opstod, da en ufærdig revision blev oploadet for tidligt. I øjeblikket arbejder vi forsat med notatet, og det endelige notat er på trapperne,« skriver han til Ingeniøren.

Ingeniøren følger op på sagen, når Center for Bygninger er klar med det nye notat.

Læs det omtalte notat her

Behandling af konstruktionssager i Koebenhavns Kommune - Dec 2016 by Ingenioeren on Scribd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er noget Lomborg'sk over al den snak om 100-års hændelser. Jo for, hvis der kun kommer så og så meget vand - enten fra oven eller fra siden- så er der jo ingen grund til at ødsle med investeringerne. Så sparer vi de penge, og lader som, at det kun sker én gang hvert 100. år. Det nummer har Lomborg jo rejst land og rige rundt med - samt globalt - og fået en masse naive mennesker til at tro på, at det nok er rigtigt. Og så er vi jo også fri for at sætte skatterne op. Ikke spor underligt, at Lomborg er blevet darling i de blå partier. Men nu har vi haft 2-3-4 af 100 års-hændelserne i løbet af de sidste årti, og alligevel fables der stadig om at de kun sker hvert 100. år. Hvorfor spørge man ikke de kloge hollændere, der ved alt om hvordan og hvor der skal bygges diger? Fordi vi her i det iltfattige Danmark tror at vi ved alt selv, og at ingen kan lære os noget. Det kan vi så blive ved med at gentage indtil vandet står langt op over dørtrinnet.

  • 14
  • 11

Det er jo udelukkende af hensyn til nutidige økonomiske interesser, at man ikke for længst har sat kravet igennem. For det er yderst relevant, set i fremtidens perspektiv:

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-20...

Det store nummer - som italesættelsen af fænomentet, en hundredårsbegivenhed, som den vi havde for et par dage siden - går på systematisk at fortrænge det væsentlige fra folks opmærksomhed, nemlig det, at en "en hundredårsbegivenhed om 100 år ligger et sted mellem 60 cm og meget mere over den, som vi lige har haft".

De store internationale medier er ved at være på højde med udfordringen. I går kunne man se følgende artikel på El Pais, den spansktalende verdens mest læste avis: http://elpais.com/elpais/2017/01/05/cienci...

Den konstaterer tørskoet, at IPCC's nu historiske prognoser for havets stigning som følge af global opvarmning overhales af udviklingen omkring polerne, selvforstærkende effekter som albedo og metanhydrat, samt fordelingsmønsteret og hastigheden i forandringerne omkring temperaturstigningen.

Fordelingen af varmen går mod nord, førende til langt hurtigere afsmeltning, hurtigere temperaturstigninger og hurtigere forøgelse af stigningstakten i det globale vandbassin.

Men her i DK taler man om, at det er op til den enkelte at beslutte sig for, om man vil investere i truede områder.

Børsen og Christiansborg er således helt forkert anbragt, lige som nationalbanken. Hvis de ansvarlige ikke snart får halen mellem benene, så er det deres egen skyld.

  • 10
  • 3

Ja Arne Hr. Kabell burde tage sin cykel og køre rundt i Holland på en lidt anden måde end hans forgænger Hr. Bondam som ikke fik noget gavnligt med hjem dernedefra.

Hollænderne har fundet en smart løsning på utilsigtede oversvømmelser. For eksempel ved digebrud. Man laver huse der kan flyde og som har tætte kældre der kan løfte huset i takt med at vandstanden stiger. Man dimensionerer den vandtætte kælders højde så den volumen er i stand til at bære sig selv og huset ovenpå. Man har forskellige måder at styre husets lodrette bevægelse. Dels med en ekstra kælderskal, men da jord er ret dyrt i Holland er de fleste placeret som husbåde i vand og fortøjet til en kaj.

  • 4
  • 0

Af artiklen fremgår, at det koster 2,3 mia kroner at forebygge, og 9,3 mia kroner at helbrede. Selvom konklusionen synes åbenbar, så skal man huske at pengene kommer fra forskellige kasser og ihvertfald på den korte bane virker forskelligt.

Forebyggelse er en offentlig anlægsinvestering, som betales over skatterne. Helbredelse er en forsikringssag, som hovedsagelig betales af forsikringsselskaberne som igen opkræver højere præmier. Mon det virker på samme måde ?

Og så er der jo den tredie mulighed: pålægge nye byggerier at bygge til den højere kote OG for gamle byggerier undtage stormflod med mindre de udføre forebyggende foranstaltninger ala ringmur og lænsepumper mv. (det samme som, at Stormrådet ændrer grænserne for 20, 50 og 100 års begivenheder).

Og endeligt, ikke at forglemme, så kan byggerier opgives fordi de ikke med rimelighed kan sikres........ Kontroversielt, men en mulighed.

Så pest, kolera eller hvad ? Netto resultatet er, at borgerne over de næste 50 år (måske ved lange offentlige lån) skal financiere en klimatilpasning. Der er så politisk frit spil med hvordan udgiften pålignes - men kun borgerne kan betale.

  • 5
  • 0

Men nu har vi haft 2-3-4 af 100 års-hændelserne i løbet af de sidste årti, og alligevel fables der stadig om at de kun sker hvert 100. år.

Kan du ikke dokumentere det?

Sagen er jo, at 100-års-hændelserne for stormflod er definerede per by/lokation. Hvis vi taler om f.eks. 200 oversvømingstruede byer vil vi altså i snit kunne forvente at der sker to 100-års-hændelser om året. De vil dog naturligvis ikke være jævnt fordelt (i tid) eftersom der er en vis rumlig korrelation mellem hændelserne. Men de er på den anden side heller ikke perfekt korrelerede således, at vi kun ser en stormflods-100-års-hændelse hvert 100 år.

  • 4
  • 1

Formuleringen i artiklen omkring ekstremhændelser i 2010 og 2100 antyder at der sker en pludselig og voldsom stigning i disse hændelser, hvilket er med til at puste til befolkningens frygt og det ender med at forplumre den sunde dialog! Årsagen til ændringen er data grundlaget for de forskellig estimater, ikke fordi naturen er ved at vende sig imod os. Det er sådan nogle tankegange der ødelægger fornuftig planlægning, ligesom Arne Lund desværre er godt i gang med her også. Man bruger termer som 100-årshændelsen som designgrundlag, for at få et fornuftigt, ensartet sikkerhedsniveau ift. ja, økonomiske overvejelser. Alternativet er jo at man vælger designgrundlag som vinden blæser og så bliver det for alvor mavefornemmelser og overskrifter, der styrer den proces.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten