Ups! Beboelige exoplaneter var noget helt andet
I 2011 skabte exoplaneten Gliese 581d overskrifter. Endelig havde astronomerne fundet en klippeplanet, der kredser i den beboelige zone om sin stjerne. En exoplanet, der måske kunne huse levende væsener.
Men hvad der lignede en planet, var faktisk bare støj - eller mere præcist pletter på stjernens overflade, omtrent som solpletterne på vores lokale stjerne.
Det samme gælder for den formodede exoplanet Gliese 581g, der også blev betragtet som et rigtig godt bud på en beboelig planet uden for solsystemet.
Læs også: Nyopdaget planet kan danne ramme om liv
De to exoplaneter om den røde dværgstjerne Gliese 581 forsvandt, da amerikanske astrofysikere foretog en grundig analyse af lyset fra stjernen. Resultatet af analysen beskrives i en artikel, der publiceres i det videnskabelige tidsskrift Science.
Sagen er den, at exoplaneter blandt andet kan findes ved at måle stjernernes bevægelser med stor præcision. Hvis en stjerne først bevæger sig mod Jorden og derefter væk igen, og denne bevægelse gentager sig periodisk, kan det være, fordi stjernen påvirkes af tyngdekraften fra en planet, der kredser omkring den.
Et doppler-skift i spektrallinjer i lyset fra stjernen kan således afsløre en exoplanet, og indtil videre er mere end 500 planeter blevet fundet på denne måde.
Men doppler-skift i absorptionslinjer kan også skyldes intens magnetisk aktivitet på den roterende stjernes overflade. Og det er netop, hvad der er tilfældet her.
Analysen af spektret fra Gliese 581 godt 20 lysår herfra bekræfter, at stjernen omkredses af tre planeter (b, c og e), men de to planeter, der skulle kredse rundt i den beboelige zone, eksisterer altså ikke. En sjette planet, f, har også tidligere været proklameret, men den kunne heller ikke tåle en nærmere analyse.
Astrofysikernes arbejde afdækker, at man skal være uhyre forsigtig med at annoncere, at man har fundet en ny exoplanet, for der kan nemt være støj, der giver et falsk signal. En hel del af 1.800 exoplaneter, der hidtil er fundet, vil utvivlsomt vise sig at være falsk positive.
Forskere fra University of Puerto Rico i Arecibo forsøger at rangordne exoplaneter efter, hvor meget de ligner Jorden, når det gælder størrelse og energiflux fra stjernen. Her lå Gliese 581g på niendepladsen, mens Gliese 581d var nummer 23.
Der er altså fundet adskillige andre exoplaneter, der ligner Jorden endnu mere, og som kan tænkes at huse liv. Nye målinger og analyser må vise, hvor mange af dem der er den ægte vare - men efterhånden er der ingen tvivl om, at vores galakse rummer millioner af planeter, der har den rette størrelse og temperatur til at være beboelige.
03 July 2014, Controversial Clues of Two 'Goldilocks Planets' That Might Support Life are Proven False :
http://science.psu.edu/news-and-events/201...
Jul 03, 2014, phys.org: Controversial clues of two 'Goldilocks planets' that might support life are proven false:
http://phys.org/news/2014-07-controversial...
Heldigt at vi ikke havde pakket kufferten og var på vej :-)
Men øv, den lød som en oplagt destination...
Men et glimrende eksempel på, præcist hvordan videnskab virker. Netop at resultater skal kunne gentages og klare en grundig(ere) analyse end oprindeligt lavet, for at blive bekræftet. Og indimellem viser det sig så at man har taget fejl/er blevet klogere. De fleste af disse ting foregår dog "bag kulisserne" gennem peer-review processer og lignende, så andre end folk i branchen er ikke opmærksomme på denne mere eller mindre cykliske proces resultaterne skal igennem før de bliver publiceret. De få sager der får medieopmærksomhed bliver desværre ofte viderebragt som et nederlag for videnskaben, hvilket er ærgeligt, da det er præcist det modsatte. Netop at vi bliver klogere og laver grundigere undersøgelser hvorved nogle ting man tidligere har ment var detekteret viste sig at være noget andet end først antaget. Desværre er der ofte en forventning om at videnskab skal udtale sig i absolutte sandheder og derved kan disse sager nemt blive drejet i retningen "Jamen, de tog jo fejl, hvorfor skal vi så stole på noget videnskab overhovedet?" hvilket er en ærgelig fejlslutning.
Men hatten af for Ing. for ikke at kalde det et nederlag for videnskaben, men blot mane til forsigtighed omkring proklamering af resultater. :-)
Teksten er nøjagtigt den samme begge steder...og det forklarer nok i en nøddeskal i hvert fald 50% af hvorfor historien om de beboelige planet omkring Gliese opstod i sin tid. Copy-paste kulturen bruger ikke 2 sekunder på at fordøje materialet fra de kilder der bruges/citeres/copy-pastes fra.
De sidste 50 % skyldes det akademiske system. Her kommer du kun til fadet, hvis dine artikler citeres tilstrækkeligt og kan skabe store overskrifter. Omhyggelighed, forbehold, skepsis, saglighed ofres. I det lange løb vil det dog save den gren over, som den akademiske verden selv sidder på. Til den tid.. og det er der muligvis ikke så længe til...vil det ikke være på universiteterne vi finder de største faglige begavelser og miljøer.
Jeg synes nu nok det her kan udlægges som noget af "et nederlag". Ikke for videnskaben som sådan, men som et fagligt nederlag for forfatterne og ikke mindst for måden den akademiske verden fungerer på.
Det er jeg nu ikke enig i. Selvfølgelig er det et nederlag for forskerne, det er aldrig specielt morsomt at få påvist at man har taget fejl i sine undersøgelser, selvom man har været nok så grundig. Men et nederlag for den akademiske verden? Det har jeg svært ved at se det som. Det er det vel kun under den forudsætning at man tror at forskere udtaler sig i absolutte sandheder. Tværtimod synes jeg netop at det viser at den akademiske verden fungerer. Nemlig at den konstant (gen)undersøger sine resultater og ikke er bleg for at holde sig tilbage og korrigere sig selv når man får ny/mere viden eller har taget fejl. Hvis den akademiske verden IKKE gjorde det, SÅ kan du tale om at måden den akademiske verden fungerer på, er problematisk.
...arrogant at tro man kan afgøre om der er en beboelig planet i 20 lysårs afstand og endnu mere arrogant at snakke om en rejse dertil...
Egentlig ikke. Det er vanskeligt, naturligvis (som ovenstående glimrende illustrerer) og på grænsen af hvad man kan gøre observationelt lige pt. Når det er sagt, er der dog rimeligt gode muligheder for at sige om en planet er i en position omkring sin stjerne hvor der vil kunne være mulighed for flydende vand (naturligvis under visse antagelser, som med al videnskab), hvorved den, i hvert fald i princippet, ville kunne være beboelig.
Har dog ikke set nogen i det ovenstående snakke om at rejse dertil. Det er der vist ikke andre end sci-fi folk der gør.
Hej Anders.
Jeg synes du gentager din pointe fra din første kommentar om at det ligger i videnskaben, at det ikke er absolutte sandheder man fremlægger, osv. osv.. Det har jeg allerede erklæret mig enig i og kan man jo umuligt modsige. Men ... publicerings-cirkusset og karriere-ræset i Den akademiske Verden (ja kald det bare "Hamster-hjulet") ansporer jo til den slags slendrian som det her er et klokkeklart eksempel på. De oprindelige artikler skulle simpelthen aldrig have været udgivet. Ikke så længe man ikke havde checket for anomal aktivitet. Det er jo trivielt. Den Akademiske Verden er i stigende grad styret af penge og ikke af at skabe ny viden. Ny viden er nu bare noget der falder af "på vejen", mens man er i færd med at skaffe omtale, flere penge og se lidt godt ud i forhold til sin næste arbejdsgiver (CV). Det er sgu ikke for smart.
Nu fik de så to artikler ud af noget der kun burde have være én, hvis nogen overhovedet.
Citeret fra artiklen:
"Astrofysikernes arbejde afdækker, at man skal være uhyre forsigtig med at annoncere, at man har fundet en ny exoplanet, for der kan nemt være støj, der giver et falsk signal." Ja det kunne et 7 årigt barn have fortalt dem på to minutter. Det er da for pinligt.