Uprøvet klimafiks til 188 mio. kroner skuffer atter – nu ruller pengene igen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Uprøvet klimafiks til 188 mio. kroner skuffer atter – nu ruller pengene igen

CO2-reduktionerne med et biocover-anlæg ligesom her på billedet har vist sig at koste 140 kroner i stedet for 77 kroner pr ton CO2. Illustration: MI Grafik

Et 188 millioner kroner dyrt klimafiks – den såkaldte biocoverordning – skranter stadig gevaldigt .

Der er endnu ikke bygget ét eneste anlæg, prisen pr. reduceret ton Co2 er fordoblet og den samlede CO2-reduktion bliver mindre end forudsat.

Det fremgår af en ny statusrapport fra energi- og miljøministerierne over ordningen.

Ordningen blev i al hast etableret i 2014 for at fylde et hul i klimaregnskabet, efter at en upopulær forsyningssikkerhedsafgift måtte droppes. Hullet omfattede 300.000 ton Co2 årligt i 2020.

Læs også: Låg på lossepladser erstatter brændeskatten

Ideen med biocover-teknologien er, at man kan reducere methan-udledningen fra gamle lossepladser ved hjælp er et lag kompost eller lignende, som man lægger oven på lossepladsen, hvor bakterier i komposten så omdanner den opstigende methan til CO2.

Biocover var del af S, R, SF regeringens klimakatalog, og i et baggrundsnotat betegnes teknologien både som ’ikke færdigudviklet’, og at der var væsentlige usikkerhed med målinger og andet. Til gengæld var biocover blandt de suverænt billigste virkemiddel i kataloget: Bare 77 kroner per ton reduceret CO2.

På grund af denne usikkerhed følges ordningen tæt af Miljøstyrelsen, der regelmæssigt afgiver rapport til Folketinget.

Illustration: MI Grafik

Mange dropper biocover

Ifølge de nye statusnotat fra Miljøstyrelsen, som netop er sendt til Folketinget, har 36 deponier fået tilskud til forundersøgelser, men mange af selskaberne dropper at gå videre med teknologien, fordi det ikke er omkostningseffektivt eller på anden måde relevant. »Af den grund vil den samlede reduktion i ordningen blive begrænset af antallet af relevante ansøgere,« hedder det i notatet.

Læs også: Minister: Nu uddeler vi 178 mio. kroner til usikker miljøteknologi

Nye og stadig foreløbige beregninger fra styrelsen har ligeledes vist, at CO2-reduktionerne med Biocover nu vurderes at koste140 kroner i stedet for 77 kroner pr ton CO2. Den endelige pris kan først beregnes, når de første anlæg er færdige, hvilket ifølge notatet tidligst kan ske i sommeren 2018.

»Med en gennemsnitlig højere skyggepris bliver det ikke muligt at reducere metan svarende til de forventede 300.000 tons CO2 inden for de økonomiske rammer af tilskudsordningen,« hedder det.

Endelig nævner notatet at der er tvivl om dokumentationen overfor FN, der skal godkende den måde, man beregner Co2-reduktionen fra Biocover-teknologien på i det danske klimaregnskab.

Læs også: Fagfolk: Kæmpe-satsning på overdækkede lossepladser er hul i hovedet

Allerede da de 185 millioner kroner – i dag 187,7 millioner – blev bevilget i 2014, lød der kritik fra fagfolk her i Ingeniøren.

De mente, at både den forudsatte CO2-reduktion og prisen på den var urealistisk. Primært fordi man ikke mente, at de forudsatte gasmængder er til stede i deponierne.

Notat bekræfter kritikken

Blandt kritikerne var adm. direktør fra Dansk Affaldsforening, Jacob Simonsen.

Han mener, at statusnotatet endnu engang bekræfter, at ordningen ikke kan levere de store klimagevinster, som var forudsat:

»Vi mener ikke, at der er noget i vejen med selve biocover-teknologien. Den egner sig bare bedre til udenlandske deponier med meget organisk affald, og vi har hele tiden ment og fremført, at det ikke er reailstisk at nå den store reduktion til de meget lave priser,« siger han og tilføjer, at han ikke er specielt glad for, at han fik ret i sin kritik.

Læs også: Kritikere fik ret: Uprøvet klima-fiks tre gange dyrere end ventet

»Og så er jeg ubehageligt overrasket over, at metoden endnu ikke er endelig godkendt af FN. Jeg går ud fra, at man i staten helt fra starten har haft en klar forventning om, at regnemetoden kunne godkendes og anvendes i klimaregnskabet,« siger Dansk Affaldsforenings direktør.

Myndigheder bør screene nu

Jacob Simonsen vil gerne rose Miljøstyrelsen for at have holdt igen med pengene for at skaffe mere viden om pris og potentiale.

Men han mener på den anden side, at myndighederne nu bør prioritere at sætte gang i en landsdækkende måleprogram af alle deponier:

"Med sådan en screening står man langt bedre rustet til at vurdere teknologien reelle potentiale her i Danmark og bruge pengene der, hvor de giver størst mulige klimagevinster,« siger han.

Læs også: Nedskrivning af biogas belaster Danmarks klimaregnskab

I statusnotatet vurderer de to ministerier, Energi,- forsynings- og klimaministeriet samt Miljø- og fødevareministeriet dog alligevel, at ’de nuværende usikkerheder i ordningen og de forventede reduktionsomkostninger fortsat er tilstrækkeligt lave til, at udrulningen af ordningen bør fortsætte.'.

Pengene ruller igen

Derfor meddeler ministerierne samtidig, at man genoptager uddelingen af midler til nye projekter, som har været stoppet siden først på året på grund af ’væsentlige usikkerheder’.

Til dato er der uddelt 23 mio. kroner ud af de 187,7 mio. kroner, der alle egentlig skulle være brugt med udgangen af 2017.

Samtidig meddeler ministerierne, at midlerne til konsulentbistand og administration øges fra 1,5 til 9 mio. kroner.

Læs også: Minister om biocover: Klimaeffekter ser ud til at være tvivlsomme

Funktionsleder Niels Bukholt fra Miljøstyrelsen forklarer, at man åbner pengekassen igen, fordi man nu har fået 8-10 ansøgninger om at etablere egentlige, konkrete biocover-anlæg, hvilket man ikke havde, da man lukkede for puljen i februar i år:

»Usikkerheden omkring biocover-teknologien, som har været der siden day-one, er blevet mindre siden vi sidst orienterede politikerne, fordi de foretagede målinger og konkrete ansøgninger om etablering af anlæg har givet mulighed for at evaluere forudsætningerne bag ordningen, « siger han.

Han tilføjer, at med etablering af nogle konkrete anlæg håber man at få mere erfaring og dermed større viden om potentiale og omkostninger for teknologien,

Studie skal overbevise

Omkring den usikkerhed, der i 2016 opstod om, hvorvidt biocover-teknologiens methan-reduktioner overhovedet kan medregnes i det danske klimaregnskab siger Niels Bukholt, at man nu har planlagt et studie, der skal ’tilvejebringe den nødvendige viden’:

»Substansen i det her er, at vi skal være sikre på at kunne dokumentere overfor FN, at der sker en reel methan-reduktion. Konkret ved at vise, at de øjebliksmålinger, der foretages rundt omkring på de forskellige deponier, har en sammenhæng med den årlige udledning af methan fra det pågældende deponi,« siger han.

Læs også: Skrivebordsøvelse kan klare 80 procent af Danmarks klimamål i 2030

Han tilføjer, at det hele tiden har været en forudsætning for at realisere ordningen, at methan-reduktionerne kunne indregnes i klimaregnskabet.

Man kan læse mere om tilskudsordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der eksister faktisk velfungerende og kørende anlæg, der opsamler methan og sender det gennem en gasmotor, der trækker en generator og laver strøm ud af methanen. Jeg er bekendt med adskillige anlæg fordelt ud over landet lossepladser.

  • 7
  • 0

Det virker som om, det største problem er et DJØF-problem: medregnes fangster i klimaregnskabet eller ikke ?
Mon ikke den reelle effekt er det vigtigste: fjernes metan istedet for at det udledes ?

Når formormålet bør være at fjerne metan, så spiller omkostningen en rolle - men husk: penge er bare noget vi lejer med. Brændstof er den virkelige, knappe, ressource.
Så hvis der virkelig er velfungerende anlæg som udtrækker energien, så er valget vel ret indlysende: metan skal anvendes, ikke bare bortskaffes. Og en kombination er vel det aller bedste......

PS: hvor er der nærmere omtale af de "velfungerende" anlæg ?

  • 3
  • 0

Nu handler indlægget jo om at reducere miljøbelastningen fra lossepladser, og den metode, du foreslår, vil i realiteten konvertere methan til CO2 fra gasmotoren. Det er svært at gennemskue, hvad det gør for miljøbelastningen. Har du nogle udregninger på dette?

  • 0
  • 0

Hvis man læser artiklen står der rent faktisk:
"Ideen med biocover-teknologien er, at man kan reducere methan-udledningen fra gamle lossepladser ved hjælp er et lag kompost eller lignende, som man lægger oven på lossepladsen, hvor bakterier i komposten så omdanner den opstigende methan til CO2." så alt andet lige må det vel være bedre at trække energien ud først 😀

  • 4
  • 0

Den ovennævnte Azhar Shah og jeg er de 2 praktiske personer der arbejder for firmaet Deponigas Aps: Azhar som driftsleder med vægten på motordriften og jeg som ansvarlig for vores gasindvindingsanlæg og kontorarejdet
Vi har siden 1999 arbejdet med lossepladsgas/deponigas og har medvirket ved mere end halvdelen af de eksisterende gasanlæg på lossepladser i DK med energiudnyttelse.
Vi bruger gassen til elproduktion.
Vi blev "glemt" i Miljøstyrelsen, da man forberedte indsatsen mod metanudslip fra lossepladserne. Og det på trods af at vi både udnytter gassen til elproduktion og gør det langt billigere end ved anlæggelse af biocover.
Man kan se dokumentationen for at tingene virker på vores hjemmeside: www.deponigas.com, hvor vi bringer månedligeproduktionsdata fra vores egne 7 anlæg og nogle af de anlæg vi har leveret.
Jeg besvarer gerne spørgsmål om lossepladsgas.
Det eneste spørgsmål jeg kan få øje på ovenfor er spørgsmålet om CO2 problematikken i forhold til metan.
Metanen kan konverteres til CO2 på 2 måder: Ved biocover, som er en bakteriel proces eller ved energiudnyttelse i motor eller kedel, som er en kemisk proces.
Vi synes naturligvis det er tudetosset at ødelægge et fortræffeligt brændsel i et biocover på bekostning af en energiudnyttelse

  • 6
  • 0

Jeg kendte ikke siden - Jeg har fulgt jer siden begyndelsen med en ombygget lastvognsmotor på en ufattelig kold losseplads ved Bjerringbro. Siden er her til morgen tilsyneladende lidt nede - Jeg kan ikke komme ind på andet end forsiden.

  • 1
  • 0

Biocoverløsningen synes jeg virker meget problematisk i sin grundtanke.
Det er i princippet et biofilter som skal omdanne Metan til CO2. Fint nok, men det er en helt ukontrolleret proces som vil være meget afhængig af udetemperatur, nedbørsmængde og, ikke mindst, porøsiteten og kvaliteten af den kompost som biocoveret består af.

Det lyder, mest af alt, som en måde at dække problemet til med endnu et lag organisk materiale.
Jeg er helt sikker på at kontrolmålinger i løbet af få år vil vise at kvaliteten af metanomdannelsen vil svinge kraftigt og være helt utilregneligt.

Det er bare, på alle måder, bedre at etablere brønde i deponiet som suger metangassen til en gasmotor, eller, hvis gaskvaliteten er får dårlig, til en katalysator, som kontrolleret kan afbrænde metangassen.

  • 1
  • 0

Til Kim Thunbo:
Du har ret i at gaskvaliteten er et problem på danske lossepladser, hvor metanprocenten er vigende over tiden.
Traditionelle gasmotorer kræver normalt over 35 % metan for at gassen kan tændes og motoren køre.
Derfor bruger vi i selskabet Deponigas ApS såkaldte dual-fuel motorer, som er traditionelle dieselmotorer, idet diesel har en meget kraftigere tændenergi end gnisten i gasmotorer.
Vi har anlæg der producerer el med metanprocent ned til 8. Så kan vi naturligvis ikke køre fuldlastet på grund af manglende 'fyldning'.
Vi tilsætter kun så meget diesel at gassen tændes og dieseldyserne køles. Det foregår rent mekanisk. Og vi tilsætter gassen i luftindtaget til motoren lige før turboladeren.
Se evt. vores hjemmeside: www.deponigas.com, hvor vi beskriver vores koncept side 2: Deponigas

  • 2
  • 0