Fra uperfekt kandidat til perfekt medarbejder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fra uperfekt kandidat til perfekt medarbejder

Når riften om de danske ingeniører er så stor, som den for øjeblikket er, må man som virksomhed ind imellem tænke i alternativer for at få besat stillingsopslaget.

Det gør det rådgivende ingeniørfirma EnviDan, som allerede for to år siden fortalte til Ingeniøren, at de var begyndt at hyre medarbejdere, som ikke passede fuldstændig på den kompetenceprofil, de efterspurgte. Herefter brugte de tid og penge på at få den nyansatte medarbejder videreuddannet og omskolet.

»Det kan nemt koste over 100.000 kroner at ansætte og omskole en medarbejder, men det er noget, vi er parat til at bruge mange ressourcer på, fordi vi forsøger at tænke langsigtet,« fortalte forretningsdirektør i EnviDan Ole Munk Nielsen i april 2013 – og i dag kan han konstatere, at den langsigtede tænkning var den helt rigtige vej at gå.

Lad din jobjagt begynde på Jobfinder.

Eksemplet fra 2013 var en bygningskonstruktør, som var blevet ansat i EnviDan, hvis primære kompetencer ligger i vand- og spildevandsbranchen.

Det, man så i den nye medarbejder dengang, var gode projektleder­egenskaber, som man mente kunne tilpasses virksomhedens profil – og det viste sig at være rigtigt set.

Læs også: Her efterspørger de nyuddannede, der kan klare en stejl læringkurve

»Efter et halvt år var han i fuld gang, og et halvt år senere kunne han selv lede projekterne. I dag er han vokset ind i en nøglerolle,« siger Ole Munk Nielsen.

Konstruktøren fra dengang er ikke et enkeltstående tilfælde i virksomheden, der har kontorer i både Aalborg, Aarhus, Silkeborg og København. Man har i dag taget modellen til sig og er med succes fortsat med at ansætte profiler, som ikke matcher jobbeskrivelsen 100 procent.

EnviDan har i løbet af de seneste to år ansat 30-40 nye medarbejdere, så virksomheden i dag tæller ca. 180 mand i alt, og Ole Munk Nielsen estimerer således, at omkring en fjerdedel af de nyansatte har været igennem en omskoling i et eller andet omfang, inden de havde tillært sig de fornødne kompetencer til jobbet.

»Vi går selvfølgelig altid efter dem, der er mest kvalificerede, men det er helt klart nødvendigt at have et åbent sind for at få besat stillingerne,« siger han.

Læs også: »Her ender du ikke som specialist i skråparkering«

Rationel tankegang

Eksemplet med EnviDan viser, at jobmarkedet for ingeniører vitterligt er så ophedet, at der er behov for kompromisets kunst for at få fyldt hullerne i geledderne. Og formanden for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiessen, mener da også, at virksomhederne i dag generelt er gode til at se muligheder i stedet for begrænsninger, når de skal besætte stillinger.

»I ingeniørbranchen findes de perfekte varer bare ikke på hylderne længere, og hvis man ikke kan få det, man vil have, så må man lave det selv,« siger han.

Han mener, der er en god portion fornuft i at tænke i alternative baner, og metoden med at ansætte medarbejdere uden den ideelle kompetenceprofil, som EnviDan benytter sig af, er også en model, man fra IDAs side har anbefalet.

»Det udviser en ganske rationel ageren på et svært marked,« siger han.

Læs også: Danmark er tæt på at løbe tør for ingeniører

Som virksomhed skal man dog være opmærksom på sine formuleringer i sådan en proces. Hvis man udtrykker, at man er mere interesseret i mennesket og resultatet end i titlen på eksamensbeviset, er det en positiv tilgang, som vil tiltrække de fleste. Hvis man i stedet udsender de signaler, at en sådan ansættelse er en slags ‘discountløsning’, man har valgt, fordi den ideelle kandidat ikke dukkede op, er det et anderledes negativt signal, man sender.

»Det betyder meget for effektiviteten i rekrutteringsprocessen, hvordan man formulerer sig,« fortæller Morten Thiessen.

Der er flere forskellige parametre, man som virksomhed kan være nødt til at give afkald på. Måske halter den faglige profil, eller også kan man ikke få en kandidat med den erfaring, man havde håbet. I andre tilfælde, lykkes det ikke at finde en medarbejder i Danmark, hvorfor man må rekruttere fra udlandet.

Muligheder frem for problemer

Men det er ikke nødvendigvis dårligt at måtte slække på sine krav, mener Morten Thiessen. Der kan nemlig være store uforudsete gevinster at hente ved at bringe medarbejdere ind, som ikke har det samme kompetencesæt som de resterende ansatte.

Det er blandt andet en af de positive effekter, de har mærket hos EnviDan.

Læs også: Omskolede konstruktører snupper ingeniørjob i spildevandsbranchen

Ud over ingeniørerne, som udgør firmaets rygrad, har de i dag blandt andet suppleret med geologer, cand.scient.er, cand.merc.er, naturgeografer og konstruktører.

Den store diversitet i medarbejderstaben er et kæmpe plus, mener direktøren. Det er en inspiration for de resterende medarbejdere at have flere forskellige kompetencer til rådighed.

»Det er helt nødvendigt, at vi udvikler os i den retning. Ellers bliver vi simpelthen for endimensionelle,« siger han.

En udgift på op mod 100.000 kr. og et par måneders kursus, inden den nyansatte er klar til at indgå i stillingen, kan måske virke som spild af både penge og tid for nogle, men det er Ole Munk Nielsen ikke enig i.

Skal man finde en medarbejder, der passer perfekt på jobbeskrivelsen, skal man typisk trække på netværket eller måske gå gennem et rekrutteringsfirma, som ofte tager sig godt betalt, ligesom man kan risikere at vente i meget lang tid, hvis man venter på, at den perfekte kandidat banker på døren.

»Vi har vendt det til at se de store muligheder i løsningen frem for at betragte det som et problem,« fortæller direktøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten