Upålidelig raket forsinker Indiens første bemandede rumfærd
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Upålidelig raket forsinker Indiens første bemandede rumfærd

Indien har de seneste tre år arbejdet kraftigt på at udvikle sine egne bemandede systemer og dermed følge efter regionens storebror, Kina, ved at sende den første inder ud i rummet.

Den indiske rumfartsorganisation, Isro, havde sat gang i udviklingen af en bemandet rumkapsel, en opsendelsesrampe og en samlehal på Sriharikota-rumcentret til formålet. Formanden, Isro, K. Radhakrishnan, oplyste tidligere, at målet var en ubemandet prøveflyvning af den indiske rumkapsel i 2013 og en bemandet flyvning nogle år senere, omkring 2016.

Efter en række raketfejl er Indien imidlertid tvunget til at forsinke planerne for det bemandede program, så den første bemandede opsendelse tidligst kan komme omkring 2020.

Problemer med Indiens kraftige GSLV-raket har tvunget landet til at udsætte sine bemandede rummissioner. (Foto: Isro) Illustration: Isro

Indien har i årevis puslet med udviklingen af en bemandet kapsel, som i første omgang skulle afprøves på landets egen PSLV-raket (Polar Satellite Launch Vehicle) og senere opsendes med GSLV-raketten (Geostationaire Satellit Launch Vehicle).

GSLV er Indiens kraftigste raket, men den har de seneste år været plaget af problemer. To opsendelser i april og december 2010 slog fejl, og dette viste, at raketten ikke er pålidelig nok til at kunne benyttes til satellitopsendelser og langtfra er sikker nok til bemandede opsendelser.

Læs også: Indisk raket styrter ned efter prøveopsendelse

Før GSLV-raketten kan benyttes til bemandede opsendelser, skal de tekniske problemer, som har plaget de seneste opsendelser, løses. Efterfølgende skal den via en ubrudt række af vellykkede opsendelser vise sin pålidelighed.

Indien har samtidig været vægelsindet omkring udviklingen af sin bemandede kapsel. Landet står og svinger imellem en ren indisk udvikling og et samarbejde med større amerikanske rumfirmaer.

Udviklingen af en bemandet kapsel og en pålidelig raket tager tid. Med fastsættelsen af 2020 som et nyt mål er Indiens bemandede rumambitioner igen blevet realistiske. De tidligere udtalelser og planer for Indiens bemandede rumprogram har været præget af usikkerhed. Det er primært blevet set som en panikreaktion som svar på Kinas succes med sit bemandede rumprogram.

Indien opsendte sin første astronaut, Rakesh Sharma, på den russiske Salyut-7-kapsel i april 1984. Han var den 138. astronaut i rummet. Indisk-fødte Kalpana Chawla, der som amerikansk statsborger blev optaget i Nasas astronautkorps, var landets anden astronaut. Hun fløj tre gange i rummet på rumfærgerne, men omkom ved Columbias forlis i 2003.

Indien satser nu på at blive verdens fjerde store rumnation efter Rusland, USA og Kina med et rumprogram, som omfatter både satellitter, raketter, rumsonder og bemandede flyvninger, der tjener militære, kommercielle, teknologiske og videnskabelige formål.

Dokumentation

Artikel på Space Travel

Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så må man håbe at vi har stoppet u-landsbistanden til Indien.
På den ene side kan vi glæde os over de mange mio af skattekroner vi har sendt til Indien har givet resulatet eller man kan sidde tilbage og spørge sig selv om de samme penge kunne have gavnet bedre herhjemme.

Men der sidder nok nogle indiske stasborger rundt omkring i det store land som hellere ville have skolegang, ordentlig mad, bedre sundhedsvæsen og bedre boliger end en astronaut ude i verdensrummet.

  • 0
  • 0

En forudsigelig automat-reaktion.

Til orientering findes der også en dybt fattig underklasse i USA, som jo traditionelt har været forrest i rumkapløbet.

Nu venter vi blot på de lige så forudsigelige argumenter om at forskning - AL forskning - sandelig kommer alle til gode.

Hvis man endelig vil stoppe U-landsbistanden til Indien kunne man passende have gjort det, da landet demonstrerede at de var i stand til at lave - godtnok fredelige - atomvåben.

Som det er nu, bliver det blot endnu en grund til bekymring, for kan man sætte mennesker i kredsløb, kan man også ...

  • 0
  • 0

Så må man håbe at vi har stoppet u-landsbistanden til Indien.
På den ene side kan vi glæde os over de mange mio af skattekroner vi har sendt til Indien har givet resulatet eller man kan sidde tilbage og spørge sig selv om de samme penge kunne have gavnet bedre herhjemme.

Men der sidder nok nogle indiske stasborger rundt omkring i det store land som hellere ville have skolegang, ordentlig mad, bedre sundhedsvæsen og bedre boliger end en astronaut ude i verdensrummet.

Indien frabad sig mere støtte fra Danmark i 2004.

  • 0
  • 0

"Efter i mere end 40 år at have modtaget dansk ulandsbistand har Indien bedt Danmark om hurtigst muligt at få afsluttet de danske ulandsprojekter og indstille hjælpen. Samtidig insisterer inderne på at betale de danske statslån på i alt 570 millioner kroner tilbage.

"Indien har et klart ønske om at bevæge sig fra at være bistandsmodtager til at være en markant spiller på den internationale scene. Derfor har man ønsket hurtigt at udfase bistanden fra Danmark og en række andre lande," siger chef for Danida, Carsten Staur, til Jyllands-Posten. Han administrerer hele den danske ulandsbistand i Udenrigsministeriet. Skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det går godt for Indien, der selv er begyndt at give ulandshjælp til andre lande og har en årlig vækst på omkring syv procent. Derfor blev det allerede i 1998 aftalt med inderne, at hjælpen fra Danmark skulle afsluttes i 2008. Men den danske pengekasse bliver efter indisk ønske lukket allerede i 2005."

Kolonitiden er forbi.. (Hvilket økonomien i Europa fint viser). De større nationer er på vej frem hvor de høre til.
Utroligt at man kan have så ondt i maven over andres succes men sådan er det nu bare engang herhjemme. Small nation, small narrow minded hearts.

  • 0
  • 0