Unødigt energispild fra nye hospitaler

Flere af de kommende superhospitaler bliver nødt til at installere store, energislugende køleanlæg, fordi bygherrerne tvinges til at højisolere bygningerne og gøre dem super tætte.Resultatet er, at hospitalerne samlet set bliver en ringe løsning for klimaet.

Sådan lyder advarslen fra projektlederne for hospitalerne i regionerne:

»Det er ikke den smarteste beslutning, når man som Aarhus Kommune vil være CO2-neutral i 2030. Det her er den gale vej at gå,« siger teknisk projektchef i Region Midtjylland, Peter Bejerholm, der leder det tekniske arbejde med det nye Skejby Sygehus.

Projektgruppen har prøvet at overbevise kommunen om, at det vil gavne miljøet langt mere at opføre et standardbyggeri og i stedet bruge pengene på at købe grønne scannere og computere, men kommunen står fast på sit krav.

»Det er fint, at kommunen siger, at nu skal vi saftsuseme være energirigtige. Men her risikerer vi, at vi først betaler en masse for at isolere bygningerne, og så bagefter skal betale en hel masse og bruge en masse energi på at køle dem ned igen,« advarer Peter Bejerholm.

Ud over Skejby-byggeriet risikerer de nye supersygehuse i Køge og Hillerød at blive ramt af de samme lavenergikrav.

Kritikken af lavenergikravene til hospitalsbygningerne får opbakning fra seniorforsker Rob Marsh fra Statens Byggeforskningsinstitut.

»De organisationer og politikere, der presser på for at få kommunerne til at kræve lavenergibyggeri, er ofte meget fokuserede på boligbyggeri. De fleste steder giver det god mening at bygge lavenergi. Men i erhvervsbyggerier og særligt hospitalsbyggerier, er det samfundsøkonomisk mest fornuftigt at bruge pengene på at minimere elforbruget.«

Indkøb af lidt dyrere strømbesparende computere, scannere og undersøgelsesudstyr giver både den fordel, at de bruger mindre energi i det daglige, og at spildvarmen fra udstyret bliver mindre, hvorved elforbruget til køling falder.

Men når regionen tvinges til at bruge penge på at leve op til lavenergikravene, er der mindre til indkøb af grønt maskineri.

I Aarhus Kommune er bygningsinspektør Thomas Brun enig i, at lavenergikrav ikke nødvendigvis fører til de mest bæredygtige hospitaler, men alligevel slipper hospitalet ikke.

»Vi er bundet af det politiske krav om lavenergibyggeri, og fordi byggeriet først står klar i 2018, vil en stor del af det alligevel mindst opføres i lavenergiklasse 2015. Men det er da klart, at energien til apparatur og maskineri vil udgøre den største del (af CO2-udledningen, red.),« siger han.

En beregning af klimabelastningen for det nye universitetshospital i Odense bekræfter også, at lavenergikrav ikke er det vigtigste redskab, hvis man vil opnå den laveste klimabelastning fra et hospital over hele dets levetid.

Klimabelastningen, som stammer fra energiforbruget til bygningsdrift, udgør nemlig kun 20 procent af den samlede klimabelastning fra hospitalet. Og det er vel at mærke, hvis man tæller energiforbruget til scannere, computere, etc. som ikke er reguleret af lavenergikravene, med.