Universiteter til politikerne: Giv os arbejdsro

19. juni 2017 kl. 10:302
Universiteter til politikerne: Giv os arbejdsro
Rektor på DTU, Anders Bjarklev, fortæller om sine visioner for fremtidens forskning. Illustration: Margit Lundø Jensen.
Danske universiteter hungrer efter langsigtede mål, stabile rammevilkår og muligheden for at dyrke de skæve ideer.
Artiklen er ældre end 30 dage

I de seneste otte år har der været otte ministre fra fire forskellige regeringer på forsknings- og uddannelsesområdet, og det har skabt usikre rammer og skiftende målsætninger for universiteternes forskning. Sådan lyder kritikken fra tre danske universitetsrektorer.

»Forskningen skal holdes fri af mediedagsordener, og hvad der er moderne lige nu. Der er brug for arbejdsro,« sagde rektor på DTU Anders Bjarklev, da han deltog i en paneldebat om forskningsmuligheder og betingelser på Folkemødet.

Forskningresultater bliver ofte til over mange år, og derfor giver det ikke mening, at de administrative, politiske og økonomiske rammer skifter, hver gang der kommer en ny regering, forklarede han.

Den holdning blev delt af rektorerne fra Syddansk Universitet og Copenhagen Business School, der også deltog i debatten

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Efter alvorlige forskningsflop: Har forskerne for frie rammer?

»Forskning har ofte en tidshorisont på 5 til 20 valgperioder, så det er vigtigt, at vi har nogle langsigtede mål at forholde os til, ligesom bevillingen heller ikke kan skifte hele tiden,« sagde Per Holten-Andersen, rektor på CBS, og forklarede, at det ikke er, fordi universiteterne er imod politisk styring:

»Vi vil gerne have en politisk dialog om, hvad universiteterne skal levere til samfundet - det skal bare ikke skifte hvert år.«

Politiker: Politik og forskning en dysfunktionel kombination

Derfor efterspørger rektorerne en langsigtet plan for forskningsområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Når det kommer til køb af nye kampfly, så kan det godt lade sig gøre at samle et bredt forlig på langsigtet basis. Hvorfor kan man ikke gøre det samme for forskningen, så der er stabile rammer?« spurgte Per Holten-Andersen og tilføjede:

»Det er vores største ønske.«

Og den udfordring kunne Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, sagtens nikke genkendende til:

»Der går hurtigt politik i det, fordi politikere maksimalt har en fireårig periode ad gangen. Og det er dysfunktionelt i forhold til forskning,« sagde Mette Reissmann, der gerne vil være med til at lave en bred aftale.

'Det er vigtigt at turde fejle'

Hun påpegede samtidig, at universiteterne efter hendes mening har brug for en saltvandsindsprøjtning efter de seneste års sparekrav.

»Besparelserne på både forskning og uddannelse inden for de sidste par år har været alt for brutale. Forskere og universiteter skal prioritere benhårdt, og det betyder, at det bliver sværere at få gode nye og skæve ideer op til overfladen,« sagde Mette Reissmann.

Læs også: En kæberasler til forskningen

Og de skæve ideer har begrænsede vilkår, medgav Anders Bjarklev.

»Det er vigtigt at turde fejle, for forskningens natur er jo, at man får en idé, der nogle gange viser sig at være god og andre gange mindre god. Derfor bliver vi nødt til at skabe et system, hvor folk tør tage en chance, uden man skal frygte for sin fremtid, fordi bevillingerne eller de politiske mål skifter,« sagde Anders Bjarklev.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
19. juni 2017 kl. 12:45

Citat af rektor på DTU Anders Bjarklev: "Forskningen skal holdes fri af mediedagsordener, og hvad der er moderne lige nu. Der er brug for arbejdsro."

Jamen er det ikke forskernes fornemste opgave at benytte deres viden til faktuel orientering og ikke mavefornemmelser.

Når mediedagsordner tages op kan journalisterne passende spørge "Hvem tjener det?" og "Hvem tjener på det?" Den vinkling har jeg sjælden set i praksis.

1
19. juni 2017 kl. 12:10

Svaret er at være 100% uafhæning af offentlig midler hvilket i praksis nok ikke er muligt for et universitet i DK. "Der går hurtigt politik i det, fordi politikere maksimalt har en fireårig periode ad gangen." siger Mette Reissmann og der sætter jo jo ord på 99% af problemerne i folketinget, det handler om at blive genvalgt og holde på sin taburet så pyt med at alt bliver i bedste fald halvgjort bare det ser ud som om man gør noget og når det så går galt så giver man alle andre skylden og lader andre rydde op, hvilket passer godt sammen med den teenage agtige opførsel vore politikere har så hvorfor ikke lade "mor" rydde op efter en?

Problemet ligger i at vi har politikere der er det for egen vindings skyld og ikke for at gøre det bedste på lang sigt på landet. S vi har brug for 179 personer der vil hade det som pesten at sidde i folketinget og som hellere vil bruge tiden på at lave noget praktisk, de vil ikke handle ud fra partipolitiske holdninger afstemt med mediernes forside historier og meningsmålingerne, ej heller beslutte ud fra hvad der ser godt ud på CV'et, de vil handle ud fra at skidtet skal virke også under overfladen og ser det mindre kønt ud på overfladen så fint bare det under virker som det skal. Men hvor finder vi 179 personer som hader magten som meget at de er egnet?