Universiteter støver stærkstrømmen af - blandt andet med et nyt navn

Rejser, vedvarende energi, vindmøller, elbiler, eltog, den nyeste teknologi og it ... What’s not to like?

Det burde ikke være svært at tiltrække ingeniørstuderende til den slags, men under overskriften stærkstrøm er det, som om magien fordufter lidt, og en lugt af nedslidte kraftværker, højspændingsledninger, transformere og støvede eltavler i stedet breder sig ...

Derfor har det nærmest været en tradition, at de stærkstrømsinteresserede ingeniørstuderende var i undertal, når diplom- og kandidatgraderne blev uddelt. Det har – endnu en gang – fået Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) til at forudse, at underskuddet af stærkstrømsingeniører vil vokse i de kommende år.

Skal du videre i karrieren? Begynd turen på Jobfinder.

Men der er slet ingen grund til at blive skræmt væk af ordet stærk­strøm, siger Søren Hindbo, der har ansvaret for elektriske systemer i Dong Energys vindkraftafdeling:

»Mange bliver overraskede, når de opdager, at vi tilslutter havmølleparker på størrelse med atomkraftværker, og at stærkstrømsingeniører får mulighed for at arbejde med al den nyeste teknologi,« siger han og nævner i forbifarten muligheden for praktikpladser og spændende udlandsophold. For når det gælder havvindmøller, er det primært i Storbritannien, at Dong Energy slår sine folder. Ud af 130 ingeniører i vindkraftafdelingen er langt de fleste stærkstrømsingeniører.

Læs også: Danmark er tæt på at løbe tør for ingeniører

Hos Dong Energy har man også erkendt, at det kan være svært at få nok danske ingeniører, og har derfor hentet stærkstrømsingeniører i Indien, Iran og Østeuropa:

»Men selvom vi er en international virksomhed, har vi en kultur, der gør det lettere for danske ingeniører at passe ind,« siger Søren Hindbo.

En af Danmarks største arbejdspladser for stærkstrømsingeniører, Energinet.dk, tyr også indimellem til ansættelse af udenlandske ingeniører, hvis det kan indpasses i forhold til sprog og opgaver. Men selv om de udenlandske ingeniører fagligt er meget stærke, forsøger man primært at få fat i danske, siger HR-direktør Dorthe Vinther:

»Indtil videre er det lykkedes, men vi har nok den fordel, at ansøgerne allerede ved, at der er et stærkt fagligt og udviklingsorienteret miljø hos os,« siger hun.

Læs også: Vindkraft trækker offshore-jobfest

El-tog suger arbejdskraft

Men det er ikke kun i energibranchen, at stærkstrømsingeniører er højt skattede. Udbygningen med metro, letbaner, signalanlæg og ikke mindst elektrificeringen af det danske jernbanenet, sætter pres på behovet for stærkstrømsingeniører. Det gælder Banedanmark og ikke mindst de rågivende virksomheder som Atkins Danmark, Rambøll og Cowi.

Allan P. Kjær, der er sektionsleder for stærkstrøm til baner hos Cowi, ved godt, at stærkstrøm måske ikke lyder så sexet. Men hvis man ser på alle de tekniske områder, det dækker, forstår han alligevel ikke, hvorfor det er så svært at skaffe folk:

»Jeg tror, at man skal slå et slag for det klimavenlige, hvis vi skal have flere studerende til at vælge faget. Stærkstrøm handler om at reducere forureningen ved at udbygge den klimavenlig transport, som elektriske baner jo er,« siger han og peger på, at i modsætning til tidligere, hvor en stor del af arbejdet med eltog handlede om vedligeholdelse, er det i dag nye anlæg, som skal bygges med den nyeste teknologi:

»Der er for eksempel nogle spændende udfordringer ved at sende et letbanetog, der forbruger 600-700 kW, ind gennem et tæt befolket byrum – eller et fjerntog, der kører tæt forbi en 400 kV højspændingsledning,« siger han.

Læs også: Sådan kan ingeniørmanglen styrke din karriere

For at kompensere for manglende danske stærkstrømsingeniører har Cowi oprettet en lille ingeniørgruppe i Polen. De er selvfølgelig lidt billigere end danske ingeniører, men Allan P. Kjær understreger, at initiativet alene er begrundet i, at man ikke kan få danske ingeniører:

»Hvis bare vi kunne få folkene, kan vi tilbyde gode lønninger, karrieremuligheder, udlandsophold og faglige udfordringer – det må da kunne tiltrække nogen,« siger Allan P. Kjær.

Ud med stærkstrøm

På de danske ingeniørskoler og tekniske universiteter har man for længst erkendt, at der skal nye navne på uddannelserne og derfor har flere, blandt andet Arhus Universitet og DTU, skiftet navnet ‘Stærk­strøm’ ud med ‘Elektrisk Energiteknologi’. Det fortæller Joachim Holbøll, der er vicecenterleder på center for el og energi på DTU Elektro:

»Sidste år optog vi 40 nye studerende på diplomuddannelsen Elektrisk Energiteknologi, og vi har yderligere 60-70 studerende på et grundkursus i elforsyning, heraf mange udlændinge, men det dækker jo slet ikke behovet,« siger Joachim Holbøll, som alligevel ser optimistisk på optaget sammenlignet med 1990’erne, hvor man var helt nede og ‘skrabe bunden’:

»Hele den grønne omstilling med kravet om 100 procent vedvarende energi i 2050 betyder, at uddannelsen i stærkstrøm er blevet meget bredere end før i tiden, da det primært handlede om industri­installationer, kraftværker og højspændingsledninger,« fortæller han. Selv kurserne i roterende elektriske maskiner er blevet opdateret, så de passer bedre til vindmøller og eltog i stedet for store synkron­generatorer og industrimaskiner. Det samme gælder en lang række andre fag, som i dag er langt mere end store passive komponenter:

»Vi taler smartgrids med en masse forskellige komponenter, der skal reguleres ude i nettet – som for eksempel vindmøller og elbiler. Det kræver, at man som stærk­strømsingeniør er åben over for en helt anden energiinfrastruktur, end vi tidligere har været vant til,« siger Joachim Holbøll.

Læs også: Esbjergs energiboom giver plads til nyuddannede

På Aarhus Universitet flyttede en del af ingeniøruddannelserne i 2012 til nye lokaler på Katrinebjerg. Og effekten af det begynder lektor og studievejleder Henrik Olsen nu at se:

»De næste 8-10 kandidater er på vej ud på arbejdsmarkedet, og de bliver revet væk. Nu gælder det om at få fortalt flere studerende, at hvis de gerne vil hjælpe med at redde verden, så er uddannelsen inden for Elektrisk Energiteknologi en fantastisk mulighed,« siger han.

Også SDU i Odense og Aalborg Universitet har gennem en årrække arbejdet med at gøre uddannelsen i stærkstrømsteknologi mere attraktiv og synlig for de studerende.

Læs også: Anlægsboom giver kronede dag for unge og sporskiftere

Men kan universiteterne gøre endnu mere?

»De skal fortsætte med at gøre mere af det, de allerede er i gang med. Og så kan vi som kommende aftagere af de studerende samarbejde endnu mere med universiteterne om at fortælle de gode historier om de spændende opgaver, stærk­strømsingeniøruddannelsen giver mulighed for. Det forsøger vi blandt andet på DSE-messerne, og ved at vi løbende er synlige på universiteterne, for eksempel som censorer og vejledere,« siger Dorthe Vinther fra Energinet.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten