Universiteter og forskningsråd i kamp om forskningskronerne

Siden 2006 har politikerne hvert år sendt en større og større kage til forskerne. Nu fattes Riget penge, og de kommende år bliver kagen mindre.

Det vil betyde hårde forhandlinger om finansloven for 2011 i efteråret. Her skal politikerne bl.a. fordele 1,4 mia. kr. til forskning, som der endnu ikke er sat modtager på. Beløbet dækker nemlig ikke ønskerne fra universiteter og forskningsråd.

Universiteterne vil gerne have 700 mio. kr. for at undgå nedskæringer. Det Strategiske Forskningsråd ønsker sig mindst 600 mio. kr. for blot at opretholde status quo - ellers går det ud over forskning inden for fødevarer og energi/miljø.

Det Frie Forskningsråd savner 400 mio. kr., og det er tanken, at to gange 100 mio. kr. skal tilgå henholdsvis Danmarks Grundforskningsfond og en ny matchfond, der skal belønne universiteter, der skaffer private forskningsmidler.

Rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet forklarer, at globaliseringspuljen, der har gjort det muligt at øge bevillingerne markant fra 2006 til i dag, har været et fremsynet initiativ til stor nytte.

»Det er ærgerligt, at kadencen nu sættes ned,« siger han.

Københavns Universitets rektor Ralf Hemmingsen har allerede været ude at varsle fyringer over for de ansatte, hvis universitetet ikke får del i de endnu ikke fordelte penge.

Skal de danske universiteter klare sig uden store nedskæringer, skal de samlet set have halvdelen af de endnu ufordelte 1,4 mia. kr. i globaliseringspuljen, mener universitetsrektorernes talsmand Jens Oddershede, der til daglig er rektor på Syddansk Universitet.

Afgørende rolle til DF

»700 mio. kr. til universiteterne er ikke urimeligt,« mener Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti, der vil få en afgørende rolle, når en politisk aftale skal skrues sammen.

Han fremhæver, at Københavns Universitet vil afskedige medarbejdere, hvis man ikke får 200 mio. kr. ekstra - og Købehavns Universitet svarer nogenlunde til 30 pct. af den danske universitetsverden.

På universiteterne frygter man for kvaliteten af undervisningen.

»Politikerne har opfordret os til at optage flere studerende. Får vi ikke flere penge, kan vi ikke ansætte flere adjunkter, lektorer og professorer til at levere forskningsbaseret undervisning,« siger Finn Kjærsdam.

Jesper Langballe siger om de kommende forhandlinger, at »den nye videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har bedyret, at hun vil det bedste for universitetsforskningen. Nu må det stå sin prøve.«

Han får sikkert let ved at blive enige med Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne, hvis forskningsordfører Kirsten Brosbøl fremhæver, at 60 pct. af forskningskronerne bør gå til basismidler til universiteterne.

Det vil kræve en omfordeling af 1-1,5 mia. kr. til universiteternes fordel, hvis det ønskes skal opfyldes.

Kirsten Brosbøl pointerer dog, at tanken med globaliseringsmidlerne ikke var at fylde huller ud:

»De skulle give forskningen et løft«.

Derfor vil hun også gå efter at få flere penge på bordet i de kommende forhandlinger. Ligesom hun er indstillet på at skabe et langsigtet forlig, der også rækker ud efter 2013.

Det er et synspunkt, som har opbakning fra adm. direktør Asbjørn Børsting fra DLG, der er formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, der rådgiver videnskabsministeren.

»Udmøntningen af resten af globaliseringpuljen bør ske i sammenhæng med aftaler om langsigtet prioritering ud over 2012,« siger han.

Jesper Langballe ser også gerne langsigtede bevillinger for universiteterne. Men om det bliver et forhold, som kan medtages i forhandlinger om fordelingen af globaliseringspuljen, er han endnu usikker på.

Over for en uprioriteret uddeling af basismidler, står et forslag fra DI om penge til nye forskningsflagskibe.

»Forskningen skal i højere grad være med til at understøtte vækst i Danmark,« siger forskningschef Charlotte Rønhof.

»Vi bliver simpelthen nødt til at prioritere i højere grad end tidligere.«

Hun forklarer, at flagskibe skal sendes i søen, hvor der er en samfundsmæssig udfordring, allerede findes en vis forskningshøjde og er et erhvervsmæssigt potentiale.

Især den sidste faktor har man ikke førhen tillagt nok vægt, påpeger hun. Den er til gengæld afgørende for, at forskningen kan bidrage til vækst, og som argument for fortsatte stigninger i det offentlige forskningsbudget.

Et forskningsflagskib kunne f.eks. være 'Et fossilfrit samfund'.

Det er DI's opfattelse, at pengene til forskningsflagskibene skal være en form for tematiserede basismidler med stor frihed for universiteterne til at fylde den konkrete forskning i. Men hvordan pengene præcist bør uddeles, har DI ikke lagt sig fast på.

Det Strategiske Forskningsråd deltager dog meget gerne. Rådets formand, direktør Peter Olesen fra ActiFoods, fortæller, at man har påbegyndt et initiativ om strategiske platforme for innovation og forskning (SPIR), som Det Strategiske Forskningsråd støtter sammen med Rådet for Teknologi og Innovation - foreløbig inden for energi og fødevarer.

»Denne sammenhæng mellem forskning og innovationsfremme passer perfekt sammen med DI's tanker om forskningsflagskibe,« siger Peter Olesen.

Strategisk forskning underdrejet

Problemet er blot, at Det Strategiske Forskningsråd kommer i alvorlig pengeknibe, hvis det ikke får tilført betydelige midler under efterårets politiske forhandlinger.

»Vi mangler ca. 600 mio. kr. for bare at holde samme niveau som i år,« siger Peter Olesen

Energi og miljø samt fødevarer er blandt de områder, der løber tør for penge, og hvor der vil blive skruet voldsomt ned for forskningen, hvis der ikke kommer nye penge.

Det Strategiske Forskningsråd har i 2010 et budget på 1,1 mia. kr. - eller seks procent af det samlede offentlige forskningsbudget.

»Vor andel bør være mindst det dobbelte, hvis vi skal udbygge SPIR-programmet og støtte nye forskningsflagskibe,« siger Peter Olesen.

Syntesebiologi og finansielle modeller er emner, som rådet for tiden drøfter muligheden for at støtte.

Det bliver næppe fra Jesper Langballe, at Peter Olesen og DI skal finde den store opbakning. Langballe mener, at det er naturstridigt, at den strategiske forskning skal køre videre i samme spor.

Han er ikke afvisende over for, at der skal flere penge til fødevareforskningen, men fremhæver, at strategiske forskningsmidler ikke generelt bør uddeles i tid og evighed.

»Så er de jo ikke strategiske.«

Hvor Peter Olesen ser et hul i de strategiske forskningsprogrammer, der skal fyldes ud - og helst have et ekstra lag ovenpå - ser Jesper Langballe en frigørelse af midler, der kan komme i spil inden for andre dele af forskningssystemet.

Regeringen har i sit arbejdsprogram fra februar tilkendegivet, at der fra globaliseringsmidlerne skal hentes 100 mio. kr. om året til at styrke Grundforskningsfonden og 100 mio. kr. til en ny matchfond, der skal belønne universiteter, der tiltrækker private forskningsmidler.

Hvis det derudover ender med penge til både universiteter og Det Strategiske Forskningsråd, kan Det Frie Forskningsråd komme i klemme. Og det er ikke noget, der huer rådets formand, professor Jens Christian Djurhuus, for rådet mangler 250 mio. kr. for at kunne uddele samme beløb i 2011 som i år.

Gadelygtens klare skær

Desuden ønsker Djurhuus sig yderligere 140 mio. kr. til forskerkarriereprogrammet Sapere Aude, der skal hjælpe danske topforskere til at skaffe sig et internationalt netværk bl.a. med henblik på, at de senere kan opnå internationale bevillinger.

Djurhuus pointerer, at tildelingerne fra Det Frie Forskningsråd omfatter et overhead på 44 pct., som går direkte til forskningsinstitutionerne.

»Nedskæres vores budget med 250 mio. kr. vil det ikke alene gå ud over specifikke projekter. Universiteterne vil også miste 100 mio. kr. til dækning af deres generelle omkostninger,« siger Djurhuus.

Først og fremmest peger han dog på, at Det Frie Forskningsråd er garant for, at forskning ikke kun udføres under gadelygtens klare skær, men også i det ukendte mørke.

»Det er her, vi kan finde de helt afgørende nyskabelser, som kan gavne samfundet på længere sigt,« siger Jens Christian Djurhuus.