Universiteter konkurrerer om bedste Hyperloop-teknologi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Universiteter konkurrerer om bedste Hyperloop-teknologi

Planen om at bygge en Hyperloop-forbindelse mellem Dubai og Abu Dhabi er langt fremme, og i forrige uge blev der underskrevet en aftale om at etablere en Hyperloop-forbindelse mellem Brno i Tjekkiet og Bratislava i Slovakiet med mulighed for forbindelser til Prag og Wien.

Mange vil måske undre sig over, at den slags kontrakter bliver underskrevet, før der overhovedet er belæg for, at teknologien rent faktisk virker. For selv om Hyperloop-teknologien lige nu høster en hel del opmærksomhed, så mangler der så meget teknologiudvikling, at det kan tage pippet fra de fleste. På den anden side er det måske det også det, som gør opgaven spændende og uforudsigelig.

Læs også: Vil Elon Musk nu grave sig ud af bilkøerne?

For er det overhovedet muligt at udvikle en transportform, hvor passagerer skal transporteres gennem et rør i noget nær vakuum med hastigheder på over 1.000 km/t? Hvad med G-kræfter i svingene, og hvad med sikkerheden i tilfælde af ulykker? Kritikerne peger på, at sådan en tur bliver søsygefremkaldende og ukomfortabel som bare pokker. For de mere nervøst anlagte er sikkerhedsspørgsmålet afgørende: Hvad sker der, hvis der går hul på røret, og du sidder i et fartøj, som bevæger sig med 1.000 km/t?

Men rent teknisk skal der også udvikles systemer, som er i stand til rent fysisk at bevæge fartøjet - eller pod'en, som den kaldes - gennem røret med mindst mulig friktion. Det vil i praksis sige, at den skal svæve i stil med magnetsvævebaner, altså maglev-tog.

Det er afgørende, at røret er tæt på lufttomt, men hvordan bringes pod'en op i fart, og på hvilket tidspunkt skal den overgå til 'svæve-tilstand'?

Tværsnit af den 1,6 kilometer lange testbane hos SpaceX i Californien. Banen blev færdiggjort i oktober 2016. Illustration: SpaceX

1,6 km testbane hos SpaceX

For at få afklaret nogle af de spørgsmål har Elon Musk, som selv søsatte hele ideen om Hyperloop tilbage i 2013, sat gang i en konkurrence.

I januar 2016 deltog en lang række teams i den første konkurrenceweekend, som blev afholdt hos Musks SpaceX-virksomhed i Hawthorne i Californien.Vinderne i de forskellige kategorier kan ses her.

Nu er de fleste af de mange teams tilbage i Californien for at vise, hvor langt de er kommet siden sidste år.

Læs også: BIG: Hyperloop skal stå klar i 2020

Sidste års test blev afholdt på en åben bane, men i år er forholdene ændret. Hos SpaceX er der bygget en 1,6 km lang testbane, som faktisk består af et rør. Banen er ikke i fuld skala, men har en diameter på cirka 1,8 meter. Trykket i røret kan sænkes til bare 0,02 psi, hvilket svarer til cirka 99,8 procent vakuum.

Trafik skal flyttes over i 3D

Ingen af de tre private Hyperloop-firmaer - Hyperloop-One, HTT eller Transpod - deltog i konkurrencen. Det var altså primært studerende og forskere, som skulle vise, hvad de var i stand til, inden konkurrencen gik i gang med en peptalk fra Elon Musk himself.

Her forklarede han, at en af ideerne med Hyperloop er at gå fra 2D-trafik på vejene til 3D-trafik i form af tunneler i flere niveauer - lidt ligesom overgange fra etplanshuse til højhuse. Hvorfor kun udnytte et lille område, hvis vi kan bo oven på hinanden?

Læs også: Nu vil Australien også med på Hyperloop-bølgen

Elon Musk mente blandt andet, at det med ny teknologi vil være muligt at øge hastigheden på at bore tunneler fem til ti gange. Han kunne dog ikke afsløre hvordan. I sidste uge kom det ellers frem, at han meget snart ville begynde at bore en tunnel under Los Angeles for at lette trafikken - men hvor den kommer til at ligge og valget af boreteknologi forbliver en hemmelighed for nu.

Over 30 hold tilmeldt

Så selv om tre kommercielle virksomheder er ved at udvikle deres egen Hyperloop-teknologi, så er der tilsyneladende masser af gåpåmod i universitetsverdenen. 34 hold var blevet udvalgt til at deltage i konkurrencen. Hvor konkurrenceweekenden i 2016 havde til formål at vise det bedste design, så var denne weekends hovedformål at vise, hvordan designet af deres pod ret praktisk fungerer på testbanen. Her deltog 22 teams.

Bidraget fra MIT vandt sidste år prisen for bedste totale design. Illustration: MIT
Universitet i Wisconsin-Madison deltog med en pod-teknologi kaldet Badger. Illustration: University of Wisconsin-Madison
Det hollandske universitet Delft var et af de få europæiske universiteter, som deltog i konkurrenceweekenden. Illustration: Delft University of Technology

Selvom der i flere af de testede pods rent praktisk var plads til en enkelt passager, så skulle alle under testdagene køre uden mennesker, dyr eller anden last.

Her er et par eksempler på nogle af de pods, som blev testet:

Hyperloop UC team fra University of Cincinnati har bygget en pod, som bruger elektromagnetisme til at løfte deres pod cirka én centimeter over sporet.

MIT Hyperloop stiller også op med en version, der havde som mål at flytte den 250 kg tunge pod med 2,4 G og opnå en topfart på 100 m/s.

Badgerloop kommer fra University of Wisconsin-Madison.

Fra Europa deltog blandt andet hollandske Delft Hyperloop og universitetet i Munchen.

Læs også: Kritikere: Hyperloop bliver for dyrt og ubehageligt

Kun et enkelt af projekterne er ikke et rent studenter-projekter; det drejer sig om rLoop, som er finansieret via crowdsourcing.

Til sommer vil der blive afholdt endnu en testweekend for specielt inviterede hold.

Læs også: Ingeniørstuderende skaber Hyperloop-kapsel, der svæver på luft

Her ses testen for pod'en udviklet af universitetet i Delft.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er måske lige værd at nævne, at vinden af denne konkurrence blev det tyske WARR Hyperloop project (https://www.facebook.com/WARRHyperloop/), der benytter en kompressor til at flytte den resterende luften ud på siden og om bag pod'en. Det skaber en luftpude på siderne, der efter sigende skulle gøre turen mere behagelig for fremtidige passagerer.

Derudover var denne konkurrence det første af to i år. Til sommer kommer anden del. I den netop overstået del, skulle de forskellige teams vise deres pod overhovedet kunne køre, eller rettere svæve. Til sommer skal vi se hvem der kan svæve hurtigst. Ifølge live tv-streamen under denne konkurrencen, kom ingen pods over 110 km/t. Det går for øvrigt et rygte om, at banen bliver dobbelt så lang, i alt 3,2 km. Måske kommer der et 90 graders sving?

  • 2
  • 0

Den fordel der var ved RUF projektet var et det var så dårligt og med så mange ulemper at det var nemt og hurtigt at afvise det som et skod projekt.
Har ikke analyseret Hyperloop projektet, men det er formentlig endnu værre. Et projekt kan godt være et taberprojekt selv om der kan oplistes 10 til 15 væsentlige fordele.
Blot et enkelt "uløseligt" problem, kan kuldkaste et helt projekt.
Det kan være teknisk eller økonomisk eller andet.
Ved udviklingen af Wankelmotoren blev der løst 50 til 100 forskellige tekniske problemer.
Men eet problem var uløseligt og det var brændstoføkonomien og lav termisk virkningsgrad.
Hermed var Wankelmotoren dødsdømt.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten