Universiteter dumper Miljøministeriet: Har udskudt kritiseret konkurrenceudsættelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Universiteter dumper Miljøministeriet: Har udskudt kritiseret konkurrenceudsættelse

I dag varetager DTU det veterinære beredskab ved hjælp af forskningslaboratorier på øen Lindholm i Stege Bugt. Lindholm rummer tre sikrede staldfaciliteter, hvor man kan lave stordyrsforsøg med for eksempel svinepest og mund- og klovsyge. Der er tale om isolations-staldfaciliteter under tryk med sluse og badefaciliteter til forskerne. Desuden er affaldshåndteringen sikret. Illustration: DTU

Det er ikke lutter roser, universiteterne har tilovers for Miljø- og Fødevareministeriets måde at konkurrenceudsætte de opgaver, universiteterne løser for staten, på. Det viser en intern evaluering, som Forskerforum har fået aktindsigt i.

Konklusionen falder efter et længere kontrovers, som Ingeniøren har fulgt løbende: I juni 2017 tabte DTU Veterinærinstituttet opgaven med at overvåge og rådgive staten om smittefarlige husdyrsygdomme. Det var en opgave, som DTU havde haft ansvar for siden 2007.

Men i en såkaldt indbudt konkurrenceudsættelse havde Fødevarestyrelsen bedt Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet om sammen at give et modbud til DTU på, hvor billigt og hvordan de kunne løse opgaven. Konkurrenceudsættelsen skulle sikre mest mulig kvalitet for færrest mulige penge.

Som Ingeniøren har beskrevet løbende siden sommeren 2017, følte DTU sig dårlig behandlet, fordi det undervejs i processen var svært at få oplysninger om, hvilke krav universitetet skulle opfylde. Her følte man, at udfaldet var givet på forhånd, fordi politikerne ønskede at styrke SSI. I januar 2018 blev det en sag for Rigsrevisionen, der nu undersøger, om DTU har ret.

Læs også: Usikkert om DTU får udbetalt 80 millioner til veterinærbyggeri

Mens Rigsrevisionen arbejder på det, har ministeriet valgt at stoppe processen midlertidigt og undersøge, hvordan håndteringen af konkurrenceudsættelsen af de første to områder (veterinærområdet og natur & luft) er foregået.

Og svaret? Det er gået skidt, viser aktindsigten, som Forskerforum har fået i evalueringen, der har været i gang siden i foråret. Både DTU og Aarhus Universitet (AU) dumper håndteringen, skriver magasinet i en række temaartikler.

Udsat pga. faren for tab af forskningsmiljøer

I september meddelte Miljø- og Fødevareministeriet, at de næste faser af den planlagte konkurrenceudsættelse af myndighedsbetjeningen er blevet udsat, imens man undersøger håndteringen af den første fase af konkurrenceudsættelsen.

Læs også: Rigsrevisionen skal kulegrave, om DTU blev offer for iscenesat udbudsteater

»Udarbejdelsen af den overordnede plan for den resterende konkurrenceudsættelse (runde 2, 3 og 4) forlænges tilsvarende for at give tid til en grundig afdækning af mulige gevinster og risici, så de værdifulde forskningsmiljøer i Danmark ikke bringes i fare ved en konkurrenceudsættelse,« skrev ministeriet.

Risikoen for at tabe højt specialiserede forskningsmiljøer er netop et af de kritikpunkter, som både DTU og AU peger på. I øvrigt spilder man også megen tid og dermed penge på at udarbejde tilbud på en myndighedsbetjening, som ministeriet ikke har haft noget at udsætte på gennem årene, lyder kritikken. Det sker i øvrigt samtidig med, at ministeriet udhuler bevillingen ved at kræve stadig flere opgaver løst.

DTU: Hvorfor indregner man ikke alle udgifter?

Konkurrenceudsættelsen var noget, som stod højt på den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens dagsorden. I juni 2017 meddelte han, at alle forskningsbaserede rådgivningsfunktioner inden for hans ministerium ville blive konkurrenceudsat. Meldingen kom samtidig med offentliggørelsen af, at DTU havde tabt det veterinære beredskab.

Læs også: Redegørelse: Kaotiske vilkår ledte op til tabt udbud på DTU

DTU har i et spørgeskema givet ministeriet den ringeste bedømmelse ’ikke tilfredsstillende’ i forhold til iværksættelsen, valg af leverandør og hovedprincipper for konkurrenceudsættelsen. Og ’mindre tilfredsstillende’ for selve forberedelsesfasen.

DTU peger blandt andet på, som Ingeniøren skrev i efteråret 2017, at konkurrenten åbenbart havde fået andre oplysninger end DTU i forhold til krav til de såkaldt indesluttede laboratorie-staldbygninger for store dyr, hvor SSI/KU lejer sig til staldforsøg på en forskningsinstitution i Barcelona, mens DTU på grund af manglende svar angående staldforholdene gik ud fra, at man selv skulle stå for laboratoriebygningerne, som samtidig fordyrer tilbuddet.

DTU finder det også urimeligt, skriver Forskerforum, at man i tilbudsgivningen ikke medregner, at det lidt billigere tilbud fra SSI/KU forudsætter, at man får 130 millioner til at opføre nye laboratorier på Amager.

AU: Embedsmænd lyttede ikke

Efter konkurrenceudsættelsen havde ramt DTU, forsatte ministeriets embedsmænd med første runde af den samlede konkurrenceudsættelse opdelt i fire faser, hvor ’ natur, skov samt luft og emissioner ’ på AU kom i spil. Men i september blev alle myndighedsaftaler forlænget med et år, mens ministeriet evaluerer og udarbejder en såkaldt masterplan, der ventes at komme i 2019.

Læs også: DTU tabte veterinærberedskabet – måske var det også meningen

På AU giver man standpunktet ’mindre tilfredsstillende’ for det forløb, som man har været igennem i første runde. Embedsmændene var blandt andet så målfikserede, at de ikke lyttede til AU’s betænkeligheder ved udliciteringen og referater afspejlede ikke den reelle diskussion på møderne, skriver Forskerforum.

Rigsrevisionens rapport over forløbet med det veterinære beredskab kommer i januar 2019. SSI/KU overtager beredskabet 1. januar 2020.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er en ekstra sikring alene i kraft af øen Lindholms isolerede beliggenhed.
Den går selvfølgelig tabt hvis der bygges på Amager.

Det har vist sig ved udflytning af arbejdspladser at der opstår et kompetencetab.
Hvilket også kan ske her.

Var det ikke regeringens politik at udkantsdanmark skulle styrkes?
Her skal København så styrkes. Med vold og magt.

På Rigshospitalet har mange speciallæger også sagt op og fundet bedre græsgange.
Det er konsekvensen af overdreven spareiver.

Forhistorien skræmmer, og tingene er ikke blevet bedre.
https://ing.dk/artikel/endnu-vaerre-end-fr...

  • 5
  • 0

Meget grof sagt.. men. De embædsmænd i ministeriet (eller snarere de ministerier, for det går jo efterhånden ind under flere end Miljøministeriet) skulle have sådan et spark ud af vinduet.

Kan på ingen måde se det bedre, både økonomisk og kvalitetsmæssige, i at udlicitere stabile & højt specialiserede forsknings myndigheder der varetager beredskaber og overvågningen for sundhed & miljø i Danmark. Det er myndigheder som desuden skal have nærhed & parathed, for at kunne agere hurtigst muligt.
Samtidig kan det siges at det jo ikke er myndigheder der skal tjene på os.

For mig virker det ligeså dumt som at hyre lejesoldater ind i stedet for politiet til at bekæmpe kriminalitet og varetage vores beskyttelse i civilsamfundet.

  • 3
  • 0