Universitet stopper udlån af omstridt professors vindmøllestøj-måler

Aalborg Universitet låner ikke længere en støjmåler ud til naboer til vindmøller. Ifølge universitets ledelse tillader reglerne det ikke. Den afskedigede professor, der har udviklet måleren, hævder, at ledelsen har ladet sig presse af vindmøllebranchen.

Ledelsen på Aalborg Universitet har midlertidigt stoppet udlån af en støjmåler til naboer til vindmøller. Siden 2014 har universitet udlånt måleren til borgere, som er plaget af lavfrekvent støj fra møllerne.

Der har ellers været stor interesse fra borgere, som helt gratis gerne ville måle, hvor meget lavfrekvent støj de bliver udsat for, når støjmålingerne bliver foretaget i afstande, som ligger ud over grænsen for, hvor der ifølge anlægslover skal foretages målinger. Data er blevet sendt online til projektgruppe på universitet, som har analyseret dem.

Naboer til vindmøller, der gerne vil måle støjniveauet med udstyr fra Aalborg Universitet, skal væbne sig med tålmodighed. Udlånet er midlertidigt indstillet. Foto: Juwi, Vattenfall

Læs også: MIT: Ingen klar sammenhæng mellem møllestøj og helbred

Henrik Møller, professor emeritus, er manden bag støjmåleren. Han blev fyret fra Aalborg Universitet i 2014. I en mail til de borgere, som har deltaget eller vist interesse for støjmålingerne, skriver han:

»For nogle måneder siden blev jeg klar over, at det skyldtes henvendelser fra vindmøllebranchen, som ikke var begejstret over udsigten til, at lydmåleren kunne blive brugt til måling af vindmøllestøj. Universitetets ledelse beroligede – uden projektgruppens viden – branchen med, at lydmåleren ikke er egnet til vindmøllestøj, og at den ikke er kalibreret – altså at man ikke kan regne med, at den måler rigtigt.«

Læs også: Universitet fyrer kontroversiel støjprofessor

Men det passer ikke, siger institutleder ved Aalborg Universitet, Børge Lindberg, til Ingeniøren:

»Beslutningen er taget, fordi der er behov for at klarlægge nogle juridiske og praktiske forhold omkring udlån af udstyr til borgere, der gerne vil have belyst en støjmæssig problemstilling, for eksempel fra veje eller vindmøller. Baggrunden for denne beslutning er, at AAU er bundet af en række regler, som ikke umiddelbart tillader, at AAU gratis udlåner udstyr og gratis leverer ydelser, der er knyttet til dem.«

Institutlederen understreger, at udlånet af lydmåleren kun er midlertidigt indstillet.

Læs også: Sådan lyder de irriterende lavfrekvente støjkilder

Børge Lindberg kan heller ikke genkende anklagerne om, at lydmåleren ifølge universitetet ikke er egnet til vindmøllestøj. Han pointerer, at Aalborg Universitet ikke er akkrediteteret til at foretage lyd- og støjmålinger, og at lydmåleren ikke er typegodkendt.

Han kalder derimod måleren et stykke forskningsudstyr af meget høj kvalitet, som kan anvendes i forskningsprojekter eller til såkaldte orienterende målinger. Han har fuld tillid til at lydmåleren er ordentlig kalibreret, men venter på, at forskerne får udarbejdet dokumentation for kalibreringen.

I konkurrence med rådgivere

Lydmåleren har været udlånt gratis, og ledelsen stiller nu også spørgsmålstegn ved den praksis. Det kan nemlig diskuteres, om et universitet skal gå ind på markedet for lydmålinger, hvor flere danske rådgivningsvirksomheder allerede i dag tilbyder samme produkt.

»Den interesse, lydmåleren har skabt, demonstrerer tydeligt, at der er behov for produktet. Men udlån til forbrugere og analyse ville måske ligge bedre i regi af en specialiseret privat virksomhed end i regi af et universitet,« siger Børge Lindberg.

Han opfordrer interesserede til at komme med forslag til, hvordan viden og teknologi fra projektet kan føres videre, måske i et partnerskab med virksomheder og organisationer.

Læs også: Lavfrekvent støj plager stadigt flere danskere

Til sidst understreger Børge Lindberg, at Aalborg Universitet ikke er i ledtog med vindmølleindustrien:

»Det er altafgørende for et universitets troværdighed og muligheder for samarbejde, at det agerer uafhængigt, sagligt og professionelt i enhver henseende.«

Kommentarer (30)

Jeg tænker lidt på de udgifter kul fyrerede kraftværker er blevet på lagt for folkets sundheden. Kan vindenergi så bare få fyret de der kan måle de for folkets sundheden skadelige på virkninger Og der ved slippe godt fra alt - I den grønne energis grals navn HVOR ER I ?? På Vestas/Simens lønnings liste måske ??

  • 10
  • 24

En kalibreringsenhed ned til 1 - 5Hz bør kunne konstrueres med en LF højttaler i et stor lukket kabinet, med wooferen placeret i placeret i et stille område. Nedre 3 dB grænsefrekvens kunne blive ca. 25 Hz, faldende 6 dB/ okt.

Vi bor på landet, hvor nærmeste vindmøller er ca 10 km væk. De fire vindmøller kører nu asynkront, så vi har ikke de seneste år været generet af Infralyd støj. Inden da havde vi ca 12 dB lin, ved 8 Hz indendørs, når vindretningen førte vindmølle vingernes passage af mølletårnet synkront i retning af vort hus (3dB dæmpning per afstandsfordobling, mod 6 dB per afstandsfordobling for ikke korrelerede lydkilder). Det var stærkt generende. Indendørs baggrundsstøj er ca. -6 dBA.

Jeg har adgang til B&K 1" målemikrofon, B&K 2035 spektrumanalysator (benyttes stadigt internt i B&K som referenceinstrument - selv om den er ca. 25 år gammel). Jeg har en del lav Fs enheder på lager, samt linære DC- og HF efekt-forstærkere. Heraf burde der kunne sammensættes en Subsonisk kalibreringsenhed på min adresse Strandjægervej 21, Kulhuse, 3630 Jægerspris 2128 6303.

Jeg deltager gerne.

  • 19
  • 1

Nu er jeg ikke 100m-mester i støj og lyd, men jeg tror ikke dine betragtninger vedr. dæmpningen pr. afstandsfordobling holder, men det er jo sagen uvedkommende.

Hvordan vil du kalibrere din "Subsonisk kalibreringsenhed" ?

  • 0
  • 1

Energiministeriet burde gå ind og finansiere udlån af udstyret. Alle har ret til at kunne få klarhed over de forhold som vindmøllerne har påtvunget dem, uden at de skal udsættes for urimelige regninger.

  • 6
  • 9

Jeg er helt enig,

Jeg vil også gratis have stillet en geiger tæller samt udstyr til emissionsmåling af SO2, NOx/NO/NO2, CO og CO2 så jeg kan bedømme hvor meget kulkraftværker har skadet mig, og om jeg evt kan sagsøge udenlandske KK-værker for radioaktivt forgiftning.

Det må bestemt også være en opgave for Energiministeriet.

  • 9
  • 4

Kalibrering af den subsoniske lydkilde kan udføres via 1" B&K mikrofonen, der kalibreres via en B&K 4230, 94 dB, 1.000 Hz kalibrator. Målingen foretages udendørs med behørig vindhætte, med hvid støj, midlet over rimeligt lang tid. Lydtrykket skal være mindst 20 dB over baggrundsstøjen. Xmax for højttaleren sætter den nedre grænse for hvor lavt enheden kan kalibreres til.

Et lukket kabinet falder nu 6 dB/ oktav, et med basport 12 dB/ okt. Det kan simpelt modforvrænges med et passivt RC led, så der opnås stort set lineært subsonisk response. Mine 18" subs burde så kunne afgive ca 96 dB ned til 2 Hz i 1 meters afstand, hvis basportene blokkeres.

  • 1
  • 3

Man kan få alt for penge, også folk til at holde kæft.

Som lydmager har jeg fulgt sagen gennem en del år og været indblandet i flere høringer og foredrag om den umålelige, og hermed uskyldige lavfrekvente støj. Vi taler her om frekvenser ned til 0.1 Hz.

Selvflg. er der ingen målbar støj ved f.eks. 1 Hz, sålænge man dels bruger en konventionel nok så dyr målemikrofon, dels filtreret efter dBA-kurven der som bekendt skærer med 3dB/Oktav fra 1000 Hz. Så blot ved 10Hz er der ikke meget signal tilbage, og ved 1 Hz slet ikke noget.
Begreber som "højttaler" og "målemikrofon" kommer til kort her.
Tænk i tryktransducere m.v.der opfanger svingningerne i boligen.

Målingerne i VVM-redegørelser er ej heller praktiske målinger på åstedet, men udelukkende teoretiske modeller.

Mht. folkeoplysning, er der bl.a stigende focus på radon-stråling, og selv forsikringsselskaberne er gået ind i kampen med udlån af måleudstyr. Selv bor jeg på Møn hvor der nok er landets største radon-stråling fra jorden, og så er det da meget rart at vide hvor meget der slipper ind i min bolig, inden jeg dør af en el.a. "uforklarlig sygdom" :-)

Men penge kan alt - tænk bare på VW-skandalen. På et tidspunkt havde deres biler så ren en udstødning, at de nærmest kunne bruges indendørs...
eller hvordan var det nu lige det var.

  • 8
  • 4

Et lukket kabinet falder nu 6 dB/ oktav, et med basport 12 dB/ okt.

Nej, Torben!

En højttalerenhed i lukket kabinet (eller i uendelig baffel) er - lavfrekvent betragtet (dvs. i stempelområdet) - et 2. ordens højpas-system, og en basrefleks-højttaler er et 4. ordens højpas-system (enhed og port kombineret). Jeg har udviklet højttalere i over 20 år, så jeg håber da, at jeg ved, hvad jeg taler om. Prøv lige at tjekke din lærebog igen. Mange års målinger og simuleringer stemmer i hvert fald overens med min lærebog, som siger det, jeg påstår.

  • 2
  • 0

Det tror jeg nemlig ikke - og jeg tror heller ikke, at du har effekt/spænding nok til rådighed (ej heller at enheden vil kunne tåle det). I øvrigt kan det hele jo gribes anderledes an.

  • 0
  • 0

Præcis hvilke regler hindrer at AAU gratis udlåner udstyr?

Præcis hvilke gratis ydelser leverer AAU i forbindelse med gratis udlån af dette bestemte udstyr til støjmåling?

Hvem har opstillet disse regler, som hindrer at AAU gratis udlåner udstyr?

Præcis hvornår blev disse regler, som hindrer at AAU gratis udlåner udstyr, fastlagt/vedtaget?

Hvor finder jeg de omtalte regler?

Præcis hvad betyder det at udlånet af lydmåleren kun er midlertidigt indstillet?
hvornår kan den udlånes igen?

  • 7
  • 3

er meget følsomme over for infralyd, og det må betegnes som en skandale, at vindmølleindustrien ikke forlængst selv har sat gang i udvikling af passende måleudstyr (akustisk, seismisk), og udredning af høre- følefølsomheden i de aktuelle frekvensområder.

Man kan vel forstå, at den voldsomt subsidierede vindmølleindustri ikke selv sætter noget i gang, men at kulturmarxisterne fra rødt til blåt på hoppeborgen ikke har gjort det, er direkte forbryderisk.

  • 6
  • 9

@Albert Nielsen

Universiteterne er lige som alle andre offentligt støttede institutioner underlagt konkurrencelovgivningen. Universiteterne må derfor ikke sælge/give bort ydelser, som kunne virke markedsforvridende for private virksomheder. Disse ydelser skal prissættes efter markedsvilkår.

I praksis kan det være svært at gøre dette fornuftigt. Jeg har selv været ramt af denne problematik i en
anden sammenhæng.

  • 7
  • 0

Sennheiser har en mikrofon MKH 110, som går ned til 1 Hz og op til 20 kHz, med kuglekarakteristik og er dynamisk. Jeg har sådan en, og jeg er ved at bygge en lydmåler op omkring denne. Altså: forforstærker > lowpasfilter (< 50 Hz) > RMS ensretter > udgang. Jeg vil sammenligne måleresultaterne med en B&K 2204 lydmåler ved afspilning af 25 Hz fra mine store højttalere, der går ned til 26 Hz - 3 db. Så har jeg et nogenlunde referencepunkt.

Og til Torben Nielsen: Jeg er med på at gå i dybden med infralyd. Vi må også mødes. Vi bor tæt på hinanden, jeg i Sølager 300 m fra Columbus

  • 1
  • 0

Jeg har selv et par Behringer mikrofoner liggende, der går meget længere ned. De er oven i købet billige (bliver vist lavet i Kina, som kopier af noget Neumann noget).

h ttp://w ww.music-group.com/Categories/Behringer/Microphones/Condenser-Microphones/C-1/p/P0226

hedder den nyere type. Jeg kan ikke få linken til at virke - forsøg selv.

De kan let forbetones, så de er gode nok til 0.01 Hz, og med passende lavpasfiltrering kan støjen også bringes meget langt ned.

  • 0
  • 0

Hovsa, jeg kom til at skrive, at mikrofonen er en dynamisk. Det er den ikke, det er en transistor-mikrofon, ligesom de kendte MKH 105 m.v., og derfor skal den strømforsynes. Dog ikke med 12 V, som ellers er normalt for transistor-HF-mikrofoner, men med 8 V.

  • 0
  • 0

Jeg synes lige, I skal have lidt hjælp, inden I begynder at lave lavfrekvensmålinger på en højttaler i en eller anden afstand i et tilfældigt rum, for det kan næsten kun gå galt (diverse room modes betyder, at selv en meget lille forskel i mikrofon-position kan/vil give stor forskel i måleresultatet). Som udgangspunkt kan man lave en nærfeltsmåling og derved slippe for de fleste problemer (men højttaleren ruller jo stadig meget af ved helt lave frekvenser). Vil man derimod gerne have/måle lydtryk ved godt niveau ved helt lave frekvenser, så monterer man mikrofonen inde i bas-kabinettet (som her bør være lukket - helt forseglet!). Jeg har lige lavet en hurtig målingopstilling med en 12" bas monteret i et ca. 62 liter lukket kabinet. Målingerne er foretaget med en B&K 4191 mikrofon. Grafen (linket herunder) viser nærfeltsrespons (rød kurve) og respons inde i kabinettet (gul kurve). På den måde kan man lave et pænt lydtryk ved helt lave frekvenser med selv små enheder (hvordan tror I ellers, at en hovedtelefon kan gå til 10 Hz). Peak'et ved 432 Hz (og tilsvarende dyk på nærfeltsresponsen) skyldes den første stående bølge/refleksion i det kubiske kabinet med en indvendig sidelængde på ca. 39,5 cm. Bemærk i øvrigt den nedre -12 dB/okt afrulning på nærfeltsresponsen.

http://forum.speakerbuilder.dk/uploads/8/l...

  • 0
  • 0

Frekvensgangen målt inde i kabinettet er faktisk overføringsfunktionen for membranudsvinget, når frekvensen er så lav, at bølgelængden er større end 2 gange den største indvendige dimension i kabinettet. Ved så lave frekvenser er der ikke bølgeudbredelse i kabinettet men derimod ren trykopbygning, som direkte følger den volumenændring, som stempelbevægelsen giver anledning til. Hvor højttalerens frekvensgang (nærfeltsresponsen) er et 2. ordens højpasfilter, så er membranudsvinget modsat et 2. ordens lavpasfilter med samme naturlige frekvens (afskæringsfrekvens) og Q. Derved går lydtrykket inde i kabinettet teoretisk set fladt til DC. Den svage begyndende afrulning, som alligevel ses på målingen, skyldes mikrofonens respons samt målesystemets begrænsning ved helt lave frekvenser (det er ikke DC-koblet).

  • 0
  • 0

Endelig skal det lige bemærkes, at man ved måling med mikrofonen siddende inde i højttalerkabinettet ikke skal spille alt for højt, for man opnår let et ret højt lydtryk, så der skal lige tages hensyn til mikrofonens dynamikområde.

  • 0
  • 0

En af årsagerne til, at jeg på 7. år læser ingeniøren er, at jeg elsker den tekniske idéudvikling.

Men denne sag er faktisk af betydning for os alle - ikke kun interessant på et teknisk plan, som er dét jeg læser ovenfor. Danmark sigter mod 50% dækning med vindenergi. Mest havmøller, ganske vist, hvor vibrationer opsuges i vandet, tænker jeg, men hvis ET universitet kan forhindre videre forskning - som jo består i at måle hos de mennesker, der føler sig berørt af lavfrekvent støj og som udviklingen af måleinstrumentet er beregnet på! - kan vindmølleindustrien uhindret plastre hele landet til og sætte energi over folkesundhed. Og dét er stadig ikke begyndt at give mening for mig.

Det er fint at kræve videnskabeligt bevis, men når man afviser risikoen for noget overhængende, fordi det ikke er videnskabeligt bevist endnu, og man afviser at lave videnskabeligt bevis, så bedriver man politik og ikke videnskab. Hvem andre end Aalborg Uni skulle lave de målinger? Hvorfor blev forskeren fyret? Følger nogen op på det her?

Det samme spørgsmål gør sig gældende ved forestillingen om tilplastring af vort luftrum med allehånde digitale frekvenser at overføre data via. Jeg forestiller mig, at de ekstra sensitive, som i dag gør opmærksomhed på risikoen for mere frekvensforurening, blot forvarsler en tid med trådløst IoT overalt. Hér er tekniske løsninger rettet på at bistå folkesundheden ikke de første, men ingeniører bør selv kunne rette opmærksomheden mod konsekvenserne af eksisterende løsninger, fordi ingeniører lever i samme verden som os andre.

Og modtager på samme frekvenser.

  • 3
  • 0