Universitet på tilbagetog: Overdrev resultater om sprøjtegift og regnorm

Regnorme orker kun at vokse til halv størrelse, når de lever i sprøjtede marker. Sådan lød det i Danmarks Radio tidligere på dagen på baggrund af en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet, der også blev sendt til Ingeniøren.

Men pressemeddelelsen er nu trukket tilbage, efter at to af forskerne bag, ph.d.-studerende Nicolas Givaudan og lektor Claudia Wiegand, har erkendt, at forskningsresultaterne er blevet overfortolket i pressemeddelelsen.

De danske forskere har studeret ormenes energiforbrug og udført metabolomiske profiler i samarbejde med et fransk forskerhold. Orme af arten Aporectodea er både blevet undersøgt fra en økologisk jord og fra en jord sprøjtet med det almindelige fungicid Opus, fremgår det af den nu tilbagetrukne pressemeddelelse.

Uklart, hvad er korrekt

Ifølge pressemeddelelsen havde ormene i en økologisk jord en gennemsnitlig vægt på 0,6 gram, mens ormene i en sprøjtet jord havde en gennemsnitlig vægt på 0,3 gram, og de fungicidbelastede orme viste tegn på højere energiforbrug.

Præcis hvilke dele af pressemeddelelsen der er ukorrekte, har det ikke været muligt at få et klart svar på fra forskerne, men ph.d.-studerende Nicolas Givaudan erkender, at forskerne følte sig under pres.

»Jeg skulle forsvare min ph.d.-afhandling, så vi gav lov til at lade pressemeddelelsen blive sendt ud, før vi kiggede den ordentligt igennem,« siger Nicolas Givaudan.

Undersøgelsen tyder dog på, at der er to-tre gange flere regnorme i økologisk jord end i sprøjtet jord, men ifølge Claudia Wiegand er det meget sandsynligt, at andre parametre end sprøjtemidler har indflydelse på regnormes vækst og reproduktion, siger hun i en opdateret artikel på DR.

Regnormeforskningen er et samarbejde mellem Université de Rennes 1 i Frankrig og Syddansk Universitet. Arbejdet finansieres af en bevilling fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Bretagne, Frankrig, givet til Claudia Wiegand.

Forskningen er også udgivet i tidsskriftet Soil Biology and Biochemistry.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor er det at de forskningsartikler der er kritiske overfor sprøjtemidler oftest bliver trukket tilbage, med lynets hast, med undskyldninger om at der er fejl. Hvor imod artikler der siger, at sprøjtemidler intet påvirker negativt stortset ALDRIG trækkes tilbage, med undskyldninger om fejl eller områder der ikke er blevet godt nok belyst? Det lugter af at branchen presser universiteterne, fordi universiteterne faktisk påviser, at producenterne lyver om deres forskningsresultater, angående hvor ødelæggende sprøjtemidlerne er for naturem og dermed fødekæden, som vi er slutbruger i.

Det burde være sådan, at producenterne af gifte i fremtiden skal med al tydelig sikkerhed bevise at deres sprøjtegifte er ufarlige. Er der bare den mindste tvivl, bør de trække deres vare tilbage. For ellers giver det ikke mening, at man kan få lov til at lave artikler der ikke belyser nok områder, men forskning der påviser negative konsekvenser ved brug af sprøjtegifte, skal undskylde at de glemte at kikke på 100.000 regnorme, når modparten kun kikker på afgrøden og ikke på regnormene.....som eksempel, på manglende parametre.

  • 7
  • 11

Hvorfor er det at de forskningsartikler...

Læs igen. Det er bare en pressemeddelelse som er trukket tilbage.

I dag har universiteterne professionelle kommunikationsafdelinger til at lave den slags. Desværre går det undertiden ud over fagligheden i det færdige resultat. Præcis som alle andre steder hvor der er professionelle kommunikatorer inde over.

Den videnskablige artikel er at finde her:

http://www.sciencedirect.com/science/artic...

  • 10
  • 1

Mon ikke det er fordi, negativ omtale af alt konventionelt landbrug, er guf for medierne og miljøfantaster. Det ved "forskerne", så de bliver kendte. At de senere trækker det hele tilbage, er hurtigt glemt.

  • 9
  • 3

Det ved "forskerne", så de bliver kendte.

Carsten - hvor mange konkrete eksempler har du kendskab til hvor dette var tilfældet?

Jeg kan tilføje at det er ikke et billede jeg (som tidligere forsker) kan genkende. Derimod kender jeg bestemt til den situation som Jørgen herover beskriver, hvor både den enkelte forsker og den institution hvor vedkommende er ansat bliver sat under betydeligt pres af industrien hvis der publiceres noget som de ikke bryder sig om - lige fra angreb på forskernes faglighed, over udarbejdelse af "uafhængige" rapporter betalt af industrien (med den modsatte konklussion), til trusler om sagsanlæg. Og tro mig - det er noget de bruger betydelige ressourcer på.

  • 5
  • 2

Det er da udmærket at der er reageret på fejl. Men hvor er den faglige vurdering henne? I ethvert forsøg bør der være en faglig vurdering af forsøgsbetingelserne. D.v.s. der bør være landbrugskyndige, der har vurderet forsøgsbetingelserne, som forskerne ikke har den store baggrund for at vurdere. Hvordan er sprøjtningen foretaget? Hvilke afgrøder er anvendt og hvilket udviklingstrin? Hvad er Videncentrets kommentarer for jeg går da ud fra at forskerne arbejder sammen med landbrugsforskning vedrørende de praktiske forhold?

Der er flere undersøgelser af langtidseffekter af pesticider på regnormes antal i jorden.

Nogle har vist der stort set ikke var statistiske forskelle i antallet af regnorme selv efter mange års sprøjtning. Andre forsøg har vist en vis nedgang.

Hvis nogle midler viser signifikante skadeeffekter på regnorme, skal de naturligvis udfases. Men baggrunden for beslutningen skal være i orden.

Enkelte midler såsom Benomyl er ekstrem farlig for regnorme. Midlet blev meget anvendt i frugtplantager, det er nu udfaset.

  • 4
  • 2

Og tro mig - det er noget de bruger betydelige ressourcer på.

Undskyld, men det var ikke tro der forskes i. Med mindre det var økologisk forskning, hvor det gælder om at miskreditere "fjenden". Den primære "fjende" er dog forbrugeren, der køber biligst. Var der ikke nogle lande, som for nogle år siden fastsatte priserne kunstigt, så folk stod i kø foran tomme hylder? Hvad hed det nu?

Hvis forskningen er fuldt ud grundig og på et så objektivt grundlag som mulig, ville resultaterne kunne forsvares. Så vær ærlig og erkend om det har været tilfældet.

  • 1
  • 3

I ethvert forsøg bør der være en faglig vurdering af forsøgsbetingelserne. D.v.s. der bør være landbrugskyndige, der har vurderet forsøgsbetingelserne, som forskerne ikke har den store baggrund for at vurdere. Hvordan er sprøjtningen foretaget? Hvilke afgrøder er anvendt og hvilket udviklingstrin? Hvad er Videncentrets kommentarer for jeg går da ud fra at forskerne arbejder sammen med landbrugsforskning vedrørende de praktiske forhold?

Hej Per Et af problemerne med pressemeddelsen er, at forsøget handlede om noget helt andet. At de økologiske regnorm var større er blot en anekdotisk observation man gjorde under indsamlingen af regnom og noterede. Fra artiklen:

"Earthworms used in this study originated from two agricultural fields, one conventionally cropped and one cropped according to organic agriculture requirements. Both of these fields have been in these agricultural management strategies for more than 20 years and are located in the same agricultural basin (Vézin-le-Coquet, Britanny, France)."

Videre:

"Interestingly, in the conventionally cropped field, the worms sampled had a lower initial mean weight but with constant tissue composition compared to the organic worms (Table A, Supplementary materials). This could be a result of the selection of smaller individuals, by the global agricultural management of the field, as a possible combined effect of fertilizers, pesticides and tillage (tillage was less frequent in the organic field due to the lucerne cropping). This assumption is supported by the fact that the bigger anecic species such as Lumbricus terrestris or Aporrectodea giardi are usually the most impacted in cropped soil (Edwards and Bohlen, 1996)."

Min erfaring fra køkkenhaven siger, at man kan påvirke regnormenes trivsel meget ved at sørge for de har noget at spise (græsafklip, dødt ukrudt mv.) og ved ikke at grave det hele på en gang.

Den slags parametre er vel også den mest naturlige forklaring på forskernes observation.

  • 9
  • 0

Den slags parametre er vel også den mest naturlige forklaring på forskernes observation.

Nemlig den rent kulturtekniske afhængighed, der intet har med hverken gødskning eller pesticider. Efter frøgræs og roer er der jo også flere regnorme. Regnorme er også følsomme for jordens pH.

Skal forsøget kunne give et resultat for følsomhed ved et fungicid, skal der laves en mere retvisende forsøgsplan. Vi ved jo allerede at der er en kulturteknisk afhængighed.

Jordbundsudviklingen har der også været klarhed over, men den statistiske forsøgsplanlægning skal strammes op.

  • 3
  • 2

Skal forsøget kunne give et resultat for følsomhed ved et fungicid, skal der laves en mere retvisende forsøgsplan. Vi ved jo allerede at der er en kulturteknisk afhængighed.

Præcis, men formålet var jo også et andet.

Man indsamlede ormene for at se om de "konventionelle" på en eller anden måde havde tilpasset sig fungicidet. Dvs. at indsamlede orm fra begge marker blev udsat for fungicid hjemme i laboratoriet og derefter observeret.

At de økologiske var større i snit er en biting som naturligvis noteres fordi det kan influere på fortolkningen af de egentlige resultater.

  • 2
  • 1

Hvis forskningen er fuldt ud grundig og på et så objektivt grundlag som mulig, ville resultaterne kunne forsvares. Så vær ærlig og erkend om det har været tilfældet.

Jan - definer "fuldt ud grundig" og "så objektivt grundlag som mulig". Al forskning foregår under visse forudsætninger, antagelser og med visse afgrænsninger. Der vil derfor altid være ting der enten er udeladt fx fordi det vurderes at være ubetydeligt, eller ting som er undersøgt, men kunne undersøges endnu grundigere. Og holdningen til hvad der konstituerer "fuldt ud grundig" afhænger ikke overraskende stærkt af hvor mange penge nogen mener at kunne tjene eller tabe på det.

  • 2
  • 0

@Carsten Lundgaard Citat: negativ omtale af alt konventionelt landbrug, er guf for medierne og miljøfantaster. Citat slut

Carsten Lundgaard kan da ikke, i fuld alvor, mene bemærkninger af den karakter høre til i en saglig og konstruktiv debat.

  • 4
  • 6

Fakta kan ikke undværes i en ordentlig debat.........vel Carsten Lundgaard.......og selv om udsagnet kan virke lidt plat, så er det da ingen hemmelighed.

  • 5
  • 3

En i familien er landmand - og skiftet til "reduceret jordbehandling" - dog stadig sprøjtning.

Reduceret jordbehandling betyder ingen pløjning, kun harvning og ellers direkte såning.

Han observerer at det har en ret så positiv indflydelse på regnorme at der ikke bliver pløjet.

Mon reduceret jordbehandling kunne udkonkurrere økologisk ifht. regnorme og mikroorganismer? (økologisk drift er afhængig af pløjning til bekæmpelse af ukrudt).

Håber der vil komme forskning i reduceret-jordbehandling også - og ikke bare alt satset på økologi.

  • 2
  • 0

Hej Landmand det er en åbenlys fordel at spare på pløjning, men ikke enig i at økologien nødvendigvis er afhængig af pløjning. Snarere er det et efterslæb fra den tid hvor det var en umulighed at sortere frø og dyrke mange afgrøder samtidig.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten