Universitet: Manglen på it-specialister underminerer velfærdssamfundets infrastruktur

Illustration: ITU

I spøg præsenterede en bekendt mig for nylig for følgende scenarie: ”Hvis du skal vælge, hvad vil du så helst? Sove med cowboybukser på hver nat eller bruge NemID, hver gang du skal åbne en dør resten af dit liv?”

Vittighedens anden valgmulighed er sjov, fordi det er en daglig nødvendighed sat på spidsen. Men den opfordrer også til reflektion over, hvor stor en rolle det digitale samfund spiller i vores hverdag. Vi bruger NemID over alt; når vi logger på netbank, bestiller tid hos lægen, godkender pengetransaktioner, tjekker forskudsopgørelse og kommunikerer med det offentlige.

Når vi taler om, hvor voldsomme konsekvenser den nuværende mangel på it-specialister i Danmark får, taler vi derfor ikke kun om tallene på bundlinjen i erhvervslivet. Der skal kyndige it-medarbejdere til for at holde velfærdssamfundets digitale hjul kørende, og manglen på arbejdskraft påvirker alle dele af samfundet – fra sundhed over skat til energi, transport og forsvar. Det behov vil kun vokse i fremtiden.

I de plus 20 år, IT-Universitetet har eksisteret, har behovet for højtuddannede it-specialister aldrig været større, end det er nu. Virksomheder og offentlige institutioner på tværs af brancher og sektorer har desperat brug for it-kvalificeret arbejdskraft. Ifølge IT-Branchen er manglen hovedårsagen til, at mange virksomheder må takke nej til ordrer.

Det er derfor både nedslående og paradoksalt, at regeringen og folketingets politiske aftale om ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” ikke alene lægger op til en nedskæring på it-uddannelsespladser, hvor der som i IT-Universitetets tilfælde ikke er mulighed for udflytning, men også fratager mange unge mennesker i de store universitetsbyer mulighed for at søge en uddannelse inden for området.

På IT-Universitetet har vi i de senere år haft overvældende succes med at rekruttere unge mennesker til vores it-uddannelser. Der er mange historier i medierne om, at unge ikke vil søge de tekniske fag, og at der mangler studerende til ledige it-uddannelsespladser, men på IT-Universitetet må vi afvise tæt på hver anden ansøger. I perioden 2020-21 faldt det samlede antal ansøgere til it-uddannelser på landsplan med seks procent. På ITU steg antallet af ansøgere med tilsvarende seks procent.

Taget den store mangel på it-specialister i betragtning, giver det ganske enkelt ikke mening at skære på it-uddannelser i de større byer. Det er ikke alene her, vi finder rekrutteringsgrundlaget blandt unge mennesker, det er også her, behovet er størst. Af en undersøgelse foretaget af forskningscenteret Digital Research Centre Denmark (DIREC) fremgår det, at manglen på IT-specialister klart er størst i byerne. En søgning på alle it-jobs den 10. januar 2022 viste, at der i hele landet var 1.930 ledige jobs, og af de jobs ligger 78,8% af dem i de fire store universitetsbyer. Hele 52,2% af de ledige jobs finder inden for Storkøbenhavn.

På IT-Universitetet har vi taget den eneste logiske beslutning, som krisen på arbejdsmarkedet kræver og søgt om politisk opbakning til at udvide antallet af studiepladser på ITU med 200 om året.
Vores forslag er i tråd med arbejdsmarkedets behov og er ydermere informeret af regeringens eget Digitaliseringspartnerskab, der sidste år anbefalede, at der uddannes flere kandidater med speciale i it for at imødekomme den tårnhøje efterspørgsel.

Jens Christian Godskesen, konstitueret rektor, ITU København Illustration: TU

Danmark har brug for højtuddannede it-specialister, hvis vi skal sikre vækst i erhvervslivet, og hvis vi skal sikre, at den digitale infrastruktur hænger sammen. At bruge NemID, hver gang man skal åbne en dør, er en skrækkelig tanke. Det eneste, der kan forværre det scenarie, er, hvis teknologien kun virker hver anden gang.

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes det er lidt spøjst at måle i absolutte jobs.

Software er en stor del af grundlaget for automatisering i mange virksomheder, også dem der ligger i udkanten.

Dermed ikke sagt at regeringens tiltag er en skidegod idé. Men jeg synes rektoren for IT-universitetet måske godt kunne prøve at tage lidt samfundsansvar, i stedet for blankt at afvise at IT-universitetet kan gøre noget? Det ville måske også gøre det lettere at gå i dialog med myndighederne og opnå et kompromis, i stedet for den situation man står i nu, hvor der kommer et diktat.

  • 8
  • 1

Vi bruger NemID over alt; når vi logger på netbank, bestiller tid hos lægen, godkender pengetransaktioner, tjekker forskudsopgørelse og kommunikerer med det offentlige.

Ahem nej!

Bortset fra det, er indlægget et send-flere-penge råb?

  • 7
  • 1

Selvføgelig ligger mange it arbejdspladser i de store byer, for de it uddannede foretrækker at blive boende hvor de boede under deres studie. Så længe der er mangel på it uddannede, flytter de færdiguddannede ingen steder. Nu skal vi være bekymrede for velfærdssamfundets infrastruktur, men alle uddannelser skriger på flere medarbejdere også til vældfærdssamfundets kernetropper + gruppen af faglærte.

  • 1
  • 1

En IT-specialist er sammensat af: En grundlæggende og understøttende udd. for specialiseringen. 10.000 timers (6 til 6½ år) udviklende ervhvervserfaring med en disciplin eller teknologi. Hvor man også er bevæget sig lidt ud over standard opgaverne på området. Faglig akademisk interesse indenfor området. Samt karriere mulighed, for at fortsætte på området. Så er der et begyndende grundlag for en IT-specialist.

  • 0
  • 0

Eller er det hovedløs digitalisering der underminerer?

I andre fag ved man at der er nogle grænser givet af naturlovene, men indenfor IT synes der ikke at være grænser for hvad man kaster sig ud i.

Det nævnes af og til, at love og regler/administration slet ikke kan digitaliseres til sidste paragraf eller komma. De er skrevet så der indgår både sædvane, tidens strømninger og praksis, som den nu udmønter sig. Jeg ved egentlig heller ikke om det er noget man kunne ønske sig, at det i den grad blev sat på algoritmer.

  • 3
  • 0

Bortset fra det, er indlægget et send-flere-penge råb?

Både og. ITU kunne nok skaffe funding andre steder fra; men antallet af studiepladser medfører ganske rigtigt større eller mindre tilskud (studietrinstilvækster kaldes det). Det største problem er imidlertid ikke penge; men det simple faktum at man ikke må optage flere studerende end politisk bestemt uanset om man kan skaffe pengene andetsteds.

ITU er landets mindste universitet (kun et fakultet og kun tre institutter) som bor et enkelt sted i København og har derfor ret svært ved at sprede sig geografisk eller koncentrere indsatsen på den del som allerede befinder sig uden for byen. De har prøvet at oprette et helt nyt campus i trekantsområdet men har naturligvis der et problem med SDU. Et studiested skal have en vis størrelse for at være attraktivt for studerende, så det er sin sag bare at rykke en lille delmængde af de studerende ud på landet uden studiemiljø og adgang til administration, support, ekstracurrikulære faciliteter som cafeer og barer osv - man skal op på et vist niveau som ITU kun lige er i stand til på hovedlokationen. At etablere en satellit på noget småt er sværere end på noget stort...

Følgelig tvinges de fremover til at skære i studiepladserne. Så det er mere et lad-være-med-at-sende-færre-penge-eller-lad-os-i-det-mindste-finde-en-anden-løsning-råb, tror jeg.

Disclaimer: Jeg er ansat på ITU...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten