Universitet brugte bobledæk trods DR-skandale

Nu ved jeg ikke hvad Bubbledeck egentligt koster i materialepris - men at det skulle være væsentligt dyrere og vanskeligere at udføre end et massivdæk har jeg dog vanskeligt ved at tro. Mem det kan selvfølgelig være at der går noget ekstra tid med at lægge kuglerne ud osv. men til gengæld skulle armeringsmængden gerne være mindre end i et tilsvarende massivt betondæk. Men hvis man så samtidigt er overforsigtig både i projektering og udførelse, så er det klart at tingene bliver dyrere end det kunne have været

Jeg har faktisk et hus-projekt (i Norge), hvor det måske kunne være interessant at se hvad Bubbledeck koster i forhold til alternativerne, huldæk (kræver en indvendig væg i beton) og træ elementer (væsentligt dyrere i materialepris end betondæk og med væsentligt større byggehøjde). Så det tror jeg at jeg vil undersøge nærmere, hvad de 3 alternativer egentligt betyder for husets pris. Jeg kunne sagtens finde på at bruge Bubbledeck hvis prisen er konkurrence dygtig. Har dog lige lavet et projekt med et meget specielt trappehul - og det blev lavet med almindelige huldæk og massive betondæk elementer. Men det var så heller ikke så store spænd, så det gjorde noget - men specielt alligevel. [IMG]http://i744.photobucket.com/albums/xx81/Th...]

Hvordan i alverden kan du argumentere for, at man kan bruge mindre armering, når man bruger mindre beton?

Du trænger vist til at lære lidt statik.

Egenvægten af dækket bliver mindre => mindre armering i mange tilfælde, men det afhænger selvfølgelig af dækstørrelse, understøtningsforhold osv.

Du glemmer vist nyttelasten, som typisk er mange gange større end egenvægten.

I Kolding er dækkene forspændt i to retninger og med 18 meter spænd. Forsøg med en nyttelast på 5 kN giver en ganske pæn nedbøjning trods den dobbelte forspænding. Og der blev faktisk anvendt MERE armering end beregnet.

Egenvægten af dækket bliver mindre => mindre armering

Ja jernet er der for at optage træk (og tryk), og beton for at optage tryk. Så jernmængden burde være større i bunden end i toppen, men det syntes jeg ikke det ser ud som i videoerne.

Her undre jeg mig så også over at man bruger kugler, og ikke et trekant profil, pyramider eller kegler. Det er måske dyrerer at fremstille kegler end bolde - eller noget. Eller det er mere besværligt at placerer kegler?

-Anders - nej jeg glemmer ikke nyttelasten. Og som jeg også sagde kan der være andre forhold end lige egenvægten af dækket, der har betydning for armeringsmængden. Nyttelasten er jo heller ikke altid større end egenvægten - det afhænger jo helt af hvilken type nyttelast der skal regnes med. Nu laver jeg mest almindelige boliger, så jeg er vant til at nyttelast som oftest er lavere end egenvægten - men det er klart at hvis man kommer op i industri bygninger, arkiver eller offentlige bygninger med mange mennesker, kan nyttelasten blive noget større end egenvægten af (hul)dæk.

-Hans Schou: Hvilke videoer? Bubbledecks egne præsentations videoer? Jeg husker at have set dem for længe siden, men da det kun er til præsentation er det jo ikke sikkert at de har gået så meget op i at vise om armeringen er større eller mindre i top/bund. I øvrigt kan det nogle gange godt være en fordel at have samme armering i top som i bund, for at reducere nedbøjning (jeg arbejder kun med slapt armerede dæk). Desuden kan det også være en fordel, hvis dækket understøttes af søjler eller er kontinuert over bærende vægge/bjælker. Kuglerne har den fordel at de kan optage større belastninger pga. kugleformen. Desuden er kugleformen den mest logiske videreførsel af huldæk tanken, hvor kanalerne jo også er runde. Tager man to runde kanaler og lader dem krydse hinanden, vil man jo få en tilnærmelsesvis kugleform i krydsningspunktet. Det er også nemmere at placere kuglerne, da de går i nettet, så at sige.

Ved siden af Glostrup Station blev der i 2006-2008 opført et center, hvor der blev benyttet Bubbledeck på den del, der er nærmest stationen. Det blev benyttet på dæk o. kælder, stue og vist også 1. sal.

Ved siden af Glostrup Station blev der i 2006-2008 opført et center, hvor der blev benyttet Bubbledeck på den del, der er nærmest stationen. Det blev benyttet på dæk o. kælder, stue og vist også 1. sal.

Det er da klart, at der opstår ekstra krav og forsigtighed til SDU byggeriet oven på medieomtalen af DR bygningen. En redelig sammenligning fordrer, at man skræller alt det af inden en sammenligning foretages. I alle andre brancher opererer man med hurtigere, bedre og billigere resultater i takt med erfaringen stiger. Men Bubbledeck deler skæbne med andre gode ting, der bliver ramt af medielaviner fyldt med følelser, impulsive holdninger og egen interesser.

...denne artikelseries præmis. Der er ikke nogen der har sat spørgsmålstegn ved Bubbledecks egenskaber. Det der skete i DR-byen skete på baggrund af en regnefejl, det har alle erkendt.

Alligevel bliver fadæsen af konsekvent koblet til Bubbledeck-teknologien.

Ovenstående viser hvorfor der kun er knop-innovation i den danske byggebranche. Knopskydning baseret på eksisterende udbyderes ønske om at sælge mere af det, de allerede har på hylden. Kvantespring har ikke en chance.

Men en dansk byggebranche der hverken er billigst eller særlig innovativ har ikke de bedste udsigter for fremtiden...

Enig, se blot "skandale" i overskrift.

"Ingeniøren" bør være forsigtige med at være for kulørte. Især når det drejer sig om teknologiske iværksættere. Teknologiske iværksættere bør respekteres mere og ikke det modsatte. Især hvis de har skabt et godt produkt. Ellers vil ingen løbe en risiko og så taber vi alle.

Se http://www.bubbledeck.com/ hvor mange af fordelene er remset op.

Der er flere grunde til den samme armering i top som i bund: 1) mulighed for stor udkragning. 2) mulighed for håndterbare løsninger både som præfab. og som in situ. 3) i jordskælvs områder kan dækket bevæge sig. Pga. symmetrien ødelægges dækket ikke, heller ikke som følge af forskydningskræfterne.