menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Har du nogensinde set op på himlen og funderet over, hvor mange galakser, der findes i Universet?
Det spørgsmål er en britisk forskergruppe ledet af Christopher Conselice fra University of Nottingham nu kommet med et overraskende svar på. Der er rundt regnet 2.000 milliarder, skriver de i en videnskabelig artikel, der vil blive offentliggjort i Astrophysical Journal.
Dette skøn er 10 gange så højt, som man i 1990’erne estimeret antallet til at være.
Og svaret er ikke kun en kuriositet, for det er forbundet med mange andre spørgsmål inden for kosmologi og astronomi, skriver forskerne i den videnskabelige artikel.
Forklaringen er, at det tidligere estimat var baseret på antallet af lyssvage galakser forholdsvist tæt på os, som man kunne detektere med bl.a. Hubble rumteleskopet i Universet, men at galakse-tætheden øges hinsides det, som Hubble kan opfange.
I det unge Univers, som er det, vi i dag ser som værende langt væk på grund af Universets udvidelse efter Big Bang, var der mange små galakser. I det ældre Univers, som er tæt på os, er der relativt færre galakser, da mindre galakser over tid støder sammen og bliver til færre, men større galakser.
Når vi kender svaret, er det dog værd at notere sig, at spørgsmålet om, hvor mange galakser, der er i Universet, slet ikke er så enkelt.
Man er nødt til at definere, hvad man præcist mener. Er det antallet af galakser, der findes i dag, eller er det antallet af galakser, vi kan observere? De britiske forskere har valgt det sidste. Mange af dem, vi kan observere nu, findes ikke længere.
Og hvad mener vi så med observere?
Er det galakser, som vi har mulighed for med den nuværende teknologi, eller er det alle, som i princippet kunne observeres? De britiske forskere har valgt det sidste.
Dertil kommer, at man skal definere, hvor mange stjerner, der skal til, for at man kalder en samling stjerner for en galakse.
Her har de britiske forskere sat den nedre grænse ved en samlet masse, der svarer til en million gange Solens masse. Går man en faktor 10 ned, så vil antallet af galakser i Universet være ca. 7 gange større, skønner de.
Troværdigheden af estimatet baserer sig på, at de britiske forskere har beregnet antallet af galakser på to forskellige måder.
De giver godt nok et lidt afvigende resultat, men samlet fører det til, at antallet af galakser er mellem 1,4 og 2,7 billioner - vel at mærke danske billioner, hvor en billion er tusinde milliarder.
Denne video fra Nasa, ESA og Hubble Space Telescope beretter mere om antallet af galakser i Universet, uden dog at komme meget ind på detaljerne, men flotte billeder er det.
Men dette er jo 'kun' i det observérbare univers.
Jeg har læst, at forholdet mellem det obsavérbare univers og HELE universet, er cirka det samme, som forholdet mellem det obsavérbare univers og et atom.
Er der nogen, der kan bekræfte dét, som kender tallet for dette forhold, der så kan regne ud hvor mange galakser der måtte være i hele det samlede univers?
Bare ment som lidt fredagshygge.. :)
Din opfordring til fredagshygge minder mig om en anden slags uendelighed, jeg for mange år siden udsatte mine elever for, da jeg beskrev, hvordan en hyperbel krøb nærmere og nærmere til sin asymptote uden at nå den.
Dagen efter sagde én af eleverne til mig: "Søren, det må du aldrig gøre mere; jeg har ligget vågen hele natten og spekuleret over det!"
De samme elever blev i øvrigt udsat for en film om fraktaler, "mandelbrot-mønstret", der lige var dukket op som program på commodore64-eren. Også en slags uendelighed.
Et spørgsmål om universets størrelse gør det samme ved min fredagshygge. Jeg må modvirke det med en Morten Koch film!
Hvilke implikationer har det for mængden af 'dark matter', som man har regnet sig frem til må være der, et eller andet sted? Er der så ikke mere brug for så meget, for at få ligningen til at gå op?
Der må vel nærmere være brug for mere, da det menes, at sort stof er dét der holder sammen på galaxerne, da de ellers ville roterer sig selv i stykker, med mindre der er noget der holder sammen på dem.
Du bruger udtrykket "observerbare" univers. Hvem mon har indsigt i HELE universet - altså også den del der ikke kan observeres? Det kræver vist guddommelige evner.
Det du har læst kan enhver skrive uden at det kan tilbagevises. Så det er uinteressant.
Umiddelbart må det vel betyde at der er 10 gange så meget almindeligt stof som hidtil antaget. Eller i hvertfald væsentligt mere. Det må ændre hele synet på universet.
Vel ikke nødvendigvis, hvis de galakser, der er langt væk, er mange og små, og de, der er tæt på, er få og store. Alt relativt, selvfølgelig.
Selvfølgelig. Men for at det kan være tilfældet må vi altså befinde os et ganske særligt sted i universet eller rettere - universet er ikke homogent. Og hvad skulle grunden være til det?
Men fastholder vi at universet er homogent i det store format og at hovedparten af det almindelige - synlige - stof findes i galakserne, så må denne revidering af galaksetæthedenhave vidtrækkende konsekvenser for bl.a. sort stof teorien og universets udvidelse.
De mange og små galakser er observeret meget langt væk (milliarder af lysår) og er derfor observeret som universet så ud for milliarder af år siden. Hvis man kan se at jo fjernere galakserne er, jo mindre og talrigere er de, kan man med god ret konkludere, at de små galakser med tiden er samlet til større og større galakser - som vi kan observere i den, kosmisk set, umiddelbare nærhed. Der er derfor ikke nogen modsætning mellem de store galakser i vores nabolag og de meget fjerne, små, galakser og derfor behøver vi ikke befinde os et specielt sted i universet.
Ja det kunne være en forklaring.
Nu vil jeg først læse artiklen
Ifølge Big Bang teorien, som de fleste videnskabsfolk arbejder ud fra og som vel nok er den model der er bedst efterprøvet, ja så er Universet uendeligt.
Samme forklaring her:
http://m.phys.org/news/2016-10-universe-te...
Det er vist ikke en forudsætning for BB men afhænger af universets krumning. Men med den accelererende expansion som observeret (sort energi osv) er det uendelige univers vel en uundgåelig konsekvens. Om det betyder at universet vil være uendeligt stort om uendelig lang tid eller det er uendelige stort allerede nu ved jeg ikke.
Men om meget lang - dog ikke uendelig lang - tid har universet måske nået et stade hvor entropien ikke længere vokser, hvor der ingen masse eller energi forskelle findes og der helt bogstaveligt intet sker overhovedet og at tiden såvel som andre dimensioner derfor ikke længere eksisterer eller giver mening. Så giver det vel heller ikke mening at spørge om hvor stort et sådant univers er.
Som jeg læser det, er der ikke egentlig blevet mere stof. Det var blot fordelt på flere små galakser før i tiden, som nu er blevet til færre og større.
Hey. Nej universets uendelighed er faktisk bare en konsekvens af at intet punkt (eller alle punkter) er centrum for universets udvidelse. En af grundstenene i BB modellen.
Det med universets krumning har "kun" betydning for hvordan vi vil opleve universets udvikling med tiden eller hvordan vi vil opleve rumtiden i vores observerbare del af universet (kaldet "Den lokale boble" indenfor kosmologien). Om universet vil udvide sig, opnå status quo eller lukke sig om sig selv igen. Hvordan lys vil bevære sig i rummet over meget store afstande.
Forestil dig en galakse i de fjerne egne af det observerbare univers. Herfra vil en observatør (ifølge BB modellen) også kunne se et lige så stort observeerbart univers i alle retninger som vi kan her fra jorden. Store dele af denne observatørs observerbare univers vil dog være helt uden for vores, områder med galakser og stjerner som vi aldrig vil få at se. Og fra en fjern galakse i denne observatørs observerbare univers, vil man ligeledes kunne se et lige så stort observerbart univers i alle retninger, igen med fjerne galakser og stjernr som hverken os eller 1. observatør nogeninde ville kunne erkende. Og så fremdeles.... som perler på en snor ligger uendeligheden der. I alle retninger. Det er en simpel konsekvens af at der intet centrum er for BB, eller at alt er centrum.