Er universet åbent eller lukket? Det beror på tolkning af data
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Er universet åbent eller lukket? Det beror på tolkning af data

Planck-satellittens måling af de små temperaturforskelle i den kosmiske baggrundsstråling. Rød angiver områder, der er varmere end gennemsnittet. Blå angiver koldere områder. Illustration: ESA/Planck satellit

Et af de allerstørste videnskabelige spørgsmål er, om universet er åbent eller lukket.

Et åbent univers kan enten være uden krumning (fladt) eller have en negativ krumning (hyperbolsk). Et lukket univers, hvor en ret linje vender tilbage til sit udgangspunkt, som det er tilfældet med længdegraderne på Jorden, vil have en positiv krumning. Det kan matematisk beskrives med elliptisk geometri som værende en hyperkugle.

Hvis universet har en positiv krumning, vil dette komme til udtryk i et særligt fingeraftryk i den kosmiske baggrundsstråling, der er eftergløden fra Big Bang,

De bedste målinger af den kosmiske baggrundsstråling er foretaget af den europæiske Planck-satellit. De involverede astronomer konkluderede efter analyse af målingerne på den baggrund i 2018, at universet med meget høj præcision er fuldstændigt fladt.

Tøv en kende, lyder det nu fra to italienske og en amerikansk astronom anført af Alessandro Melchiorri fra Università di Roma i en artikel med titlen 'Planck evidence for a closed Universe and a possible crisis for cosmology', der er offentliggjort i Nature Astronomy.

Der findes nemlig en anomali i Plancks data, der kan skyldes, at universet er lukket.

Sikkerhed eller tilfældighed

Når fysikere og astrofysikere skal vurdere, om en hændelse er et reelt fænomen eller en statistisk tilfældighed, måler de styrken i standardafvigelser.

Til en opdagelse skal man op på fem standardafvigelser. Det var eksempelvis det, der skulle til, før Cern i 2012 kunne erklære Higgs-partiklen for opdaget.

Læs også: Cern: Vi har fundet en ny partikel, der kunne være Higgs

I 2015 var der ved Cern også tegn på en helt ukendt og mystisk partikel med en masse på 750 GeV. Men da man året efter fik flere data i hus, kunne det konstateres, at der var tale om en statistisk tilfældighed i det første datasæt.

Signalet i Planck-signalet har en styrke på 3,4 standardafvigelser, og det er ikke nok til at være sikkert. Det kan – som signalet, der tydede på 750 GeV-partiklen – blot være en tilfældighed.

De tre astronomer argumenterer dog i deres videnskabelige artikel seriøst og grundigt for, at dette ikke er tilfældet.

Afslutningsvis skriver de, at der er så meget, der indikerer, at den herskende opfattelse om en fladt univers er forkert, at der er behov for en nytænkning af de kosmologiske modeller.

For er universet lukket og krumt, har det også betydning for andre kosmologiske teorier, herunder den meget voldsomme og kortvarige udvidelse af universet umiddelbart efter Big Bang, der går under betegnelsen inflationsteori.

Svært at skaffe opbakning

Som det bl.a. fremgår af en artikel iQuanta Magazine, er mange uenige i denne tolkning af data.

Nogle finder den nye undersøgelse interessant, men påpeger samtidig, at der er så mange andre forhold, der taler for et fladt og åbent univers, at de er ret overbeviste om, at der er tale om en statistisk tilfældighed.

Når uventede signaler opstår i partikelacceleratorer, kan man opsamle flere og flere data og på den måde senere afgøre, om signalet er ‘ægte’ eller en statistisk tilfældighed,

Når det gælder den kosmiske baggrundsstråling, må astronomerne vente på data fra helt nye kilder, da Planck-satellitten for længst har afsluttet sine målinger.

De tre astronomer nævner selv med henvisning til andre forskeres arbejde, at disse kan komme fra store Square Kilometer Array), der er under opbygning i Sydafrika og Australien.

Tolkningen af Plancks data som værende tegn på et lukket univers har fået stor opmærksomhed. Men som de gode forskere, de er, har Alessandro Melchiorri og Co. anvist, hvordan deres teori i princippet kan falsificeres eller understøttes.

Så der må på et eller andet tidspunkt komme en form for efterspil.

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

*De bedste målinger af den kosmiske baggrundsstråling er foretaget af den europæiske Planck-satellit. De involverede astronomer konkluderede efter analyse af målingerne på den baggrund i 2018, at universet med meget høj præcision er fuldstændigt fladt.
...
Signalet i Planck-signalet har en styrke på 3,4 standardafvigelser, og det er ikke nok til at være sikkert. Det kan – som signalet, der tydede på 750 GeV-partiklen – blot være en tilfældighed.

*De tre astronomer argumenterer dog i deres videnskabelige artikel seriøst og grundigt for, at dette ikke er tilfældet.**

Det er lidt uklart formuleret i artiklen. Hvis de tre astronomer argumenterer for, at standardafvigelserne ikke er en tilfældighed, er de så ikke i gang med at underbygge teorien om et 'fladt' univers? Med mindre det er lidt forkert gengivet i artiklen.

Enten kan man ikke med tilstrækkelig høj sandsynlighed på baggrund af Planck data konkludere, at universet sandsynligvis er 'fladt' eller også kan man. Dette kan så med tiden have to udfald - enten vil nye/flere data underbygge, at universet er 'fladt' eller også vil det underbygge antagelsen om, at universet har krumning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten