Universal Robots solgt for 1,9 mia. kroner
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Universal Robots solgt for 1,9 mia. kroner

Universal Robots og amerikanske Teradyne har indgået en aftale om, at Teradyne overtager hele Universal Robots for en kontant betaling på 285 mio. dollar eller næsten 2 mia. danske kroner. Hvis visse resultatmål opnås vil der blive tale om yderligere 65 mio. dollar udbetalt i 2018.

»Universal Robots er førende producent teknologisk og salgsmæssigt på det hastigt voksende marked for samarbejdende robotter, og vi er glade for, at få UR med i Teradyne-gruppen,« siger Mark Jagiela, President og CEO for Teradyne.

Læs også: Professor: Små robotter kan blive en vinder for Danmark

Siden starten i 2004 har Universal Robots etableret sig som en af verdens førende virksomheder inden for små robotter, der er nemme at installere og programmere. Robotterne udmærker sig ved, at de kan arbejde i nærheden af mennesker uden brug af sikkerhedsafskærmning eller specielle foranstaltninger. Det gør dem specielt anvendelige i mindre virksomheder. Men også en række store internationale virksomheder, blandt andet inden for bilindustrien har fået øjnene op for robotterne fra Odense.

Amerikanske Teradyne med base i North Reading, Massachusetts, har specialiseret sig i udvikling og salg af test- og måleudstyr. Blandt kunderne er Samsung, Qualcomm, Intel, Analog Devices, Texas Instruments og IBM. I 2014 omsatte Teradyne for 11 mia. kroner og havde 3.800 medarbejdere. Med Universal Robots vil virksomheden få tilføjet et nyt forretningsområde.

Læs også: Frie robotter kan puste liv i dansk industri

Universal Robots voksende med 70 procent fra 2013 til 2014, hvor de omsatte for 253 mio. kroner. Administrende direktør for Universal Robots, Enrico Krog Iversen siger i forbindelse med salget:

»Vores drift har været overskudsgivende siden slutningen af 2010. Teradyne står for ingeniørkunst i verdensklasse, og det vil - sammenholdt med deres veludbyggede organisation og stærke finansielle position - bidrage til at accelerere salget af vores kollaborative robotter på både nye og eksisterende markeder, især i Asien, hvor Teradyne har en meget stærk position,« siger han.

Læs også: Dansk robotproducent: Ny minirobot klarer de små opgaver

Universal Robots var indtil i dag ejet af en række medarbejdere, blandt andet Enrico Krog Iversen og teknisk direktør og medstifter Esben Østergaard, samt Vækstfonden.

Der er ingen planer om at flytte Universal Robots fra hovedkvarteret i Odense og Enrico Krog Iversen fortsætter også som direktør for selskabet. Det forventes, at der skal ansættes yderligere 50 medarbejder i 2015.

Klokken 15:00 vil overtagelsen blive præsenteret via webcast.

Se pressemeddelse her.
Og præsentationen af deres seneste samarbejdende robot UR3 her:

Stort tilykke til folkene bag Universal Robots - det er godt at se Danske iværksættere få sådan en success.

Hvis vi er rigtig heldige kan det være de vælger at investere nogen af pengene i andre Danske startups og dermed starte en positiv spiral af dygtige mennesker der hjælper dygtige mennesker med at få success.

Hvis ikke har de til fulde fortjent at leve resten af deres liv på en strand med en konstant rindene tiførsel af Gin&Tonics.

  • 9
  • 10

Endnu en dansk arbejdsplads solgt til amerikanerne.

Jeg har svært ved at se noget som helst positivt i det.

  • 13
  • 13

Er det det faktum at de er blevet solgt eller det faktum at de er blevet solgt til et Amerikansk firma, der er problemet??? Var det bedre at de var blevet solgt til kinesere, tyskere eller franskmänd???

  • 4
  • 6

Der er sådan en mangel på integritet, og principper, alt for penge, ! det et sygt

Der er intet positiv i denne nyhed, tværtimod, må sælgerne have en dårlig smag

Så hellere MAERSK

  • 5
  • 9

Hvordan hænger interessen for at tjeme penge sammen med manglende integritet? Integritet handler om, hvordan man tjener pengene......

  • 8
  • 3

Tillykke med salget på næsten 2 milliarder kroner! Det er en flot pris (næsten 10x årets rekordomsætning).

Som Max Tobiasen håber jeg også, at en lille sjat af disse penge bliver investeret blandt iværksættere, så vi kan få endnu flere startups og udvikling.

  • 8
  • 3

@kjeld hansen : En teknologisk fremtid i Danmark er slut før den begyndte.

Tvært imod. Danmark er dygtig til automatisering på alle niveauer, og skal nok klare sig. Det der er slut, er fuld beskæftigelse og en rimelig løn at leve af for flertallet. Se på amerika hvor automatiseringen har sendt halvdelen af befolkningen ned på et relativt indkomstniveau som vi ikke har set siden trediverne. Automatisering er godt for industrien, men ikke nødvendigvis for samfundet eller verden generelt.

  • 3
  • 5

Er det det faktum at de er blevet solgt eller det faktum at de er blevet solgt til et Amerikansk firma, der er problemet??? Var det bedre at de var blevet solgt til kinesere, tyskere eller franskmänd???

Det faktum at endnu et dansk firma at kommet på udenlandske hænder, og dermed bliver ejet af et multinationalt selskab.

Enten bliver det kannibaliseret, eller også bliver resultatet at Danmark på sigt går glip af store skatteindtægter, og arbejdspladser forsvinder.

Men bevares, der er nogen her som åbenbart synes at det bedste i verden er når nogle få kan forgyldes, personligt mener jeg der er andet der er vigtigere som ansvarlig samfundsborger.

  • 16
  • 2

Tvært imod. Danmark er dygtig til automatisering på alle niveauer, og skal nok klare sig. Det der er slut, er fuld beskæftigelse og en rimelig løn at leve af for flertallet. Se på amerika hvor automatiseringen har sendt halvdelen af befolkningen ned på et relativt indkomstniveau som vi ikke har set siden trediverne. Automatisering er godt for industrien, men ikke nødvendigvis for samfundet eller verden generelt.


For det første er det en ulige kamp og sikkert også spildte kræfter at kæmpe mod fremskridtet. Det står ikke til at stoppe, for hvis du ikke selv fremmer det, er der andre, der gør det. Om det så er for mammon eller nysgerrighed, er irellevant for fremskridtet og udviklingen af mere automatik.

Det er også i det store hele ligegyldigt, hvem der tjener penge på det. Tillykke til dem, der gør. Der, hvor vi selv kan gøre en forskel, er, hvordan vi udnytter de nye muligheder, som autmatationen giver os.

Vi kan slippe for det opslidende arbejde. Vi kan lave flere ting smartere. Vi kan skabe mere værdi hurtigere og nemmere. Vi kan gavne samfundet og omgivelserne ved at skabe processer og produkter, der gør livet nemmere og slider mindre på miljøet.

Vi skal med andre ord indrette samfundet efter den nye og frembrusende virkelighed, som den teknologiske udvikling nødvendigvis giver os.
Vi skal forbruge, genbruge og arbejde på andre måder, og vi skal fordele de skabte værdier på nye måder, for at samfundet forbliver sammenhængende på trods af de store omvæltninger.

Det er kæmpe udfordringer, som vi ikke enkeltvis kan løfte. Det kan kun ske i samarbejde og fællesskab. Det skal der både politisk vilje og folkelig opbakning til.
Men hvis vi gør brug af menneskets uovertrufne evner til at tilpasse sig kombineret med vores evne til at skabe komplekse systemer, så skal vi nok finde en løsning eller to.

Der er ingen fremtid i at forsøge at holde fremskridtet tilbage. Vi bør derimod tilstræbe at udnytte de muligheder og fordele, teknologien giver os til at hjælpe os til et bedre samfund.

  • 3
  • 0

@jens krabbe : Jeg er i og for sig helt enig med dig i dit syn på automatiseringen. Problemet er jo bare at mange mennesker bliver påvirket negativt af denne uundgåelige udvikling.
Mit eget private synspunkt i denne sammenhæng er, at der vistnok er for mange mennesker på planeten til at det kan gå godt i det lange løb.
Men det ændrer jo ikke på at selve automatiseringsprocessen i industrien skaber store problemer for hele verden på kort sigt.
Vi ser immigranter som vil betale med sit liv for at slippe væk fra en håbløs tilværelse i et afrika som ikke har arbejde for sine millioner . Mange mennrsker er desparate i sin søgen efter et bedre liv, og automatiseringen gør det ikke bedre.
I og for sig mener jeg at automatisering er et drømmemål for den vestlige verden, problemet er bare at det har globale konsekvenser som vi måske ikke har lyst til at se i øjnene.

  • 2
  • 1

Uanset om det er trist eller godt at de er solgt er det dejligt at se at vi fra vore uddannelsesinstitutioner kan plante sådanne frø som giver disse startups.

Den gode ide og det revolutionerende i det kan ingen tage fra dem. Så jeg mener at vi fremfor at at fastholde det eksisterende skal fremme det udviklende. For 10 år siden blev UR revset fordi de udvikle produkter der betød afvikling af produktion i DK. I dag har de skabt et eksport eventyr.
Nu revses de så for at sælge! For danskere bliver det aldrig godt nok!!
Hatten af for dem!!! Det har ikke været nemt i "jante" Danmark.
Men evnen til at udfordre alt og alle er også vores drive til at udvikle innovative løsninger. Så janteloven er ikke helt spildt.!!!

  • 4
  • 3

"Men evnen til at udfordre alt og alle er også vores drive til at udvikle innovative løsninger. Så janteloven er ikke helt spildt.!!!"

Det er måske lige så godt at vide konsekvenserne af store ideer, som at udforme dem.

Jeg tror ikke at automatiseringsudviklingen kan stoppes, men jeg synes at fornuftige mennesker bør forstå de negative sider, som rent faktisk ligger i denne proces - uanset hvor positivt den end kan synes for de som aktivt arbejder for at virkeliggøre ideen.... Jantelov eller ej.

  • 2
  • 2

Tvært imod. Danmark er dygtig til automatisering på alle niveauer, og skal nok klare sig. Det der er slut, er fuld beskæftigelse og en rimelig løn at leve af for flertallet.


Tre spørgsmål til dig, Claus:

Hvor mange mennesker skal der i dag bruges for at producere den mængde varer og tjenesteydelser, der blev produceret for 200 år siden i Danmark?

Svarer dette antal til det antal personer, der i dag er beskæftiget i Danmark?

Hvis ikke, hvorfor?

Jeg kan besvare det sidste spørgsmål for dig: Hvis vi bliver hurtigere til at producere et eller andet, begynder vi ikke at bruge mindre total tid på at producere. Menneskeheden er sådan indrettet, at vi i stedet bruger den overskydende tid på at producere noget andet, som vi ikke havde før.

  • 2
  • 0

Se på amerika hvor automatiseringen har sendt halvdelen af befolkningen ned på et relativt indkomstniveau som vi ikke har set siden trediverne. Automatisering er godt for industrien, men ikke nødvendigvis for samfundet eller verden generelt.

Øget produktivitet er en god ting, det tillader os at producere mængder af varer til forhøjelse af levestandarden. Det måles i BNP som aldrig har været højere. Med andre ord; der er masser af penge derude, de er bare ulige fordelt, og det faktisk i sådan en grad at det går ud over væksten.

http://www.economist.com/news/finance-and-...

Amerikanerne er selv ude om det, da de alt for tit har stemt på højrevendte partier, der generelt arbejder for mere ulighed.
Herhjemme stemte folk sidst på en solcialdemokratisk regering, så det var noget overraskende at se uligheden stige de sidste år. Vi må bare stemme mere til venstre næste gang.

  • 3
  • 1

Jeg tror ikke at automatiseringsudviklingen kan stoppes, men jeg synes at fornuftige mennesker bør forstå de negative sider, som rent faktisk ligger i denne proces

Kan du uddybe dette mere præcist? Jeg er enig med dig at der er negative sider for dem det går udover ved at automatisere. Men alternativet er at automatisering sker andre steder end i DK. Så hvad vil man holde på. Viden og dermed vidensjob og så miste nogle produktions job eller begge dele.

  • 1
  • 0

Jeg fik også tankerne hen på Cyberdyne ...

Måske er fidusen at sælgerne har kontrollen med den særlige chip, så de kan gøre hele USA til en dansk koloni - ovenikøbet for amerikanernes egne penge - når der om nogle år er spredt en hel armada af smarte robotter ud over det ganske USA. Og til den tid er Terminator vel også sendt på pension, så landet ligger åbent for overtagelse ;)

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke med Rasmus, men for mig at se, ligger den lige til hoejrebenet: om faa aar kan 0,001 promille af verdens befolkning producere alle de varer og serviceydelser vi har brug for.

Med mindre man opfinder en maade at fordele goderne paa, der ikke er baseret paa hverken hattedameri eller statstyveri, lader det til at Karl Marx alligevel bliver den der ler sidst: kapitalen opkoncentreres paa ganske faa haender.

Jeg kan anbefale et ganske tankevaekkende interview med en meget interessant ung mand, Mads Graverholt Joergensen.

http://www.radio24syv.dk/programmer/millio...

Hvis man har let til taenderskaerende misundelse, boer man nok have medicinen staaende klar...

  • 1
  • 2

@lasse. Jeg har det godt med automatisering i Danmark. Vi klarer helt sikkert den problmatik uden at marginalisere store dele af befolkningen. Det der bekymrer mig er proletariseringen i amerika, hvor visse ledende kredse tilsyneladende er helt ligeglade med hvordan flertallet skal klare dagen og vejen eftrhånden som arbejdspladserne forsvinder.
Men endnu mere er jeg bekymret over hvordan den tredje verden skal klare en sådan omstilling, som tilmed forventes at gå lynhurtig. Lavtlønslandenes store styrke var rigelig og billig arbejdskraft, og de er nu blevet overhalet indenom af robotter og automatisering. De outsourcede fabrikker flytter tilbage til vesten, hvor der findes højere kompetence og nærhed til markedet. De problemer som befolkningerne i lavtlønslandene snart står indfor kan blive uhyggeligt store.
Jeg henviste til en artikel lidt tidligere i debatten, og den vil jeg gerne henvise til igen, fordi den forklarer de store problemer som sydøstasien ståre indfor når automtiseringen slår rigtigt igennem.
http://nationalinterest.org/feature/will-r...

  • 3
  • 0

Efter gennem 10 år at have uddannet, vejledt og arbejdet med Esben og Kasper gennem deres bachelor, master, Ph.D. studium og adjunktkarriere, og med Kristian som forskningsassistent i mine projekter, så må jeg blot sige til diskussionen herinde, at jeg virkelig er glad på deres vegne for, at de nu endelig kan få en kontant belønning for deres store arbejde gennem de mange år. Det er fuldt fortjent.

Vi arbejdede med legetøjsrobotter og små robotter, med adfærdsbaseret kontrol, neural netværk og evolutionært udviklet robotkontrol, brugervenlighed i robotstyring, osv. med bl.a. små Khepera robotter, LEGO robotter og selvrekonfigurerbare robotter, medens resten af etablissementet i robot- og automationsverdenen ikke fandt dette interessant og brugbart, men nærmest så ned på denne form for nyskabende tilgang til robotteknologien. Der var ofte en ikke-forstående holdning til denne forskning. Det har ikke nødvendigvis været let i alle de år at stå imod etablissementet med sådanne nyskabende ideer, på trods af, at de og vi selv har haft stor tiltro til dette.

Men trods dette vandt vi forskellige VM titler i robotfodbold og fik nationale og internationale projekter til udviklingen af brugervenlighed, fleksibilitet, og kontrol baseret på simplicitet, som f.eks. i Fleksible Robotter projektet med fødevareindsustrien, som ledte til dannelsen af spin-off virksomheden Universal Robots blandt Esben, Kristian og Kasper. Der var ikke mange andre der troede på, at inspirationen fra al denne grundlæggende forskning med f.eks. LEGO robotter kunne blive en ’disruptive technology’ indenfor industrirobotter. Derfor var det en hård kamp med lange, lange arbejdstimer for disse tre i de første mange år. Og derfor er det også velfortjent, at de med deres iver, tro og stædighed får en kontant belønning for det store mod og arbejde med at holde fast i denne tilgang til robotteknologien, hvilket netop har skabt muligheden for at sprænge industrirobot-sektoren. Uden denne lange historie og positive stædighed i at holde fast på disse nyskabende og anderledes ideer fra forskningen ville ingen af de stillinger, som der diskuteres, være opstået i Danmark. Det er disse tre, som er grundlaget for dette, og derfor er det også meget fortjent, at de nu endelig får belønning for dette.

Det er denne type kreativitet og innovation baseret på grundlæggende, nyskabende forskning der virkelig kan 'disrupte' forskellige sektorer, og som vi kan lære meget af i forhold til at være nyskabende og skabe værdi i lille Danmark. Og derfor er det godt at se, at de der står imod og knokler for dette bliver belønnet.

Henrik Hautop Lund, professor

  • 5
  • 2

Hvad er det der er købt?

En robotarm.

Det er ligesom med bacon: en eksportvare. Der opstaar ikke mangel paa bacon i Danmark fordi vi eksporterer det til England.

Rigtig dårlig analogi. Det er en producent der som de første har udviklet teknologien til at skære bacon i tynde skiver. Det kan være de andre kan lære det senere, men de har en unik teknologi. Det er ikke det samme som at eksportere et slut produkt. Hvilket UR jo hele tiden har gjort.

  • 2
  • 0

"Tak for baggrundsoplysninger,men hvorfor er det landet i Odense?"

Stifterne var tilknyttet Mærsk-McKinney Møller Instituttet for produktionsteknologi ved Syddansk Universitet i Odense.

  • 1
  • 0

UR har ikke nogen 'unik' teknologi. De har muligvis nogle smarte designs, men der er masser af virksomheder, der fremstiller robotarme.

Og jo, virksomheder er praecis det samme som bacon. Ideen er jo, at de her fyre skal tage de 1,9 mia. og starte en ny virksomhed, som de saa kan saelge til USA og saa fremdeles.

  • 1
  • 4

"Hvad er det der er købt?"

Ja i princippet kan alle jo købe en UR arm og skille den ad, for at kopiere den. Selv hvis vi antog at det var lovligt, så ville kopisten jo stadig mangle et globalt forhandlernet, et brand (rigtigt mange mennesker kender efterhånden Universal Robots), en fabrik og en udviklingsafdeling med de rette mennesker. Alt det har Universal Robots jo. Desuden har de solgt over 4000 robotter, som kører i produktion verden over. Det er en ret god reference.
Værdien af det skal man nok ikke undervurdere.

  • 2
  • 0

Det blev vel egentlig Odense fordi jeg fik et professorat i Odense i 2000 og havde mulighed for at tage Kasper og Esben med til deres Ph.D. studier, efter at vi alle havde været i LEGO Lab ved Aarhus Universitet 1997-2000. Vi lavede således vores forskningsprojekter sammen i Odense på SDU. I Odense grundlagde jeg senere RoboCluster sammen med Fyns Amt og Odense Kommune. Her var det første fokus for RoboCluster industrielle robotter, da dette på daværende tidspunkt (første halvdel af 2000'erne) blev anset for den mest 'salgbare' del af robotteknologien overfor den lokale industri. Dette lokale fokus og opbakning i Odense var sandsynligvis medvirkende til at kunne sikre de første finansieringsrunder. Der har selvfølgelig været mulighed for, at Esben, Kasper og Kristian kunne placere virksomheden andre steder, men det lokale fokus i Odense med RoboCluster og afledede muligheder har nok været med til at holde virksomheden der. (og senere større finansieringsrunder, direktøransættelse, m.v. har vel også styrket forankringen i Odense).
-- Den strategiske ide' med dette initielle fokus i RoboCluster var først at skabe succes indenfor den industrielle sektor for derefter at kunne ekspandere til andre applikationsområder efterfølgende. Der synes således nu at være spændende muligheder for med samme grundlæggende type af robot- og kunstig intelligens forskning at skabe lignende 'disruptive teknologier' indenfor andre områder såsom især sundhedssektoren, men også undervisningssektoren, underholdningssektoren, osv.

  • 3
  • 0

UR har ikke nogen 'unik' teknologi. De har muligvis nogle smarte designs, men der er masser af virksomheder, der fremstiller robotarme.


Du får det til at lyde, som om det bare er noget mekanik. Men det er vel softwaren og ikke mekanikken, der er unik, fordi den sætter mennesker i stand til at løse opgaver sammen med robotter på en ufarlig måde.

Tilgangen til robotteknologi har jo ellers været, at robotter skulle afskærmes fra mennesker, da det var farlige, mekaniske indretninger.

  • 2
  • 0

Tak til Henrik Hautop Lund for baggrund.
Jeg havde en kollega på Ålborg Universitet omkring 2000 der ofte var i Odense og lave noget med robotter.
Det har nok været med henblik på værftet.
Det er godt at se at noget offentlig forskning giver kasse og jeg gætter på at Vækstfonden har fået en ikke ubetydelig del af milliarderne.

  • 2
  • 1

Du får det til at lyde, som om det bare er noget mekanik. Men det er vel softwaren og ikke mekanikken, der er unik, fordi den sætter mennesker i stand til at løse opgaver sammen med robotter på en ufarlig måde.

Tilgangen til robotteknologi har jo ellers været, at robotter skulle afskærmes fra mennesker, da det var farlige, mekaniske indretninger.

Om det er software eller mekanik UR er gode til, aner jeg ikke noget om, men et eller andet maa de jo vaere gode til, siden de nu har et par millarder ekstra paa bankbogen.

Men det er ikke fordi de er de eneste, der laver robotter der arbejder sammen med mennesker. Paradigmet om, at robotter og mennesker skal holdes adskilt, er efterhaanden noget bedaget.

http://www.iff.fraunhofer.de/en/business-u...

  • 0
  • 1

Men det er ikke fordi de er de eneste, der laver robotter der arbejder sammen med mennesker.

Nej, det rigtigt nok. Men til gengæld er de nok dem der har mest held med det, ind til videre :-)
Rethink Robotics i USA laver f.eks. Baxter robotten:

http://www.rethinkrobotics.com/baxter/

De har ind til videre modtaget over 113 millioner dollars i investeringer, og har, så vidt jeg har kunnet google mig til, solgt omkring 1000 robotter i alt siden 2012. Robotterne sælges til $25.000 stykket, så der er lang vej til at de investeringer bliver forrentet.
Baxter robotterne er billigere, men også langsommere, har mindre payload, og levetiden er ca 1/6 af UR.

KUKA laver deres LBR robot:

http://www.kuka-labs.com/en/service_roboti...

Den er ret smart, og på mange punkter sikkert også bedre end UR robotten - men til gengæld koster den også over 800.000 kr, så vidt jeg ved. Til den pris kan du få 5 UR robotter.

ABB har netop lanceret deres YuMi robot:

http://new.abb.com/products/robotics/yumi

Den ser også ganske imponerende ud, og prisen er overraskende lav (i hvert fald fra mit synspunkt): omkring $40.000.

Da den lige er blevet lanceret, er det svært at sige hvor stor succes den får. Med en maksimal payload på 500 gram vil de dog ofte ikke konkurrere direkte med UR.

ABB har dog for nyligt også købt firmaet GomTec, som laver en serie af robotter med navnet "Roberta":

http://blog.robotiq.com/abb-buys-gomtec-to...

Hvad størrelse og payload angår, så ligger disse robotter sig ret tæt op af UR, så det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå med dem.

Det er ikke kun een ting der gør at Universal Robots har haft succes, det er en kombination af flere ting. Dels at den er billig, dels at den kan arbejde uden afskærmning, dels at den er meget nem at programmere. De ting betyder at små virksomheder, uden erfaring med robotter, selv kan stille robotten op og sætte den i sving. De behøver i princippet ikke at have hjælp fra en integrator.

  • 3
  • 0

Det er stadig lidt utroligt at nogen har betalt 2 af de rigtig store ,medmindre der er holdbare patenter med.
Om så prisen er for lav ,passende eller høj er ikke så interessant som hvad der skulle til at få dyret ind i kapitalens varme stald for en syv otte år siden?
Er der nogen der kan,må og vil fortælle?
Det er mere opmuntrende for kommende genier end at en samling mediegejle folketingere tager til Lindø efter lukketid og lover guld og grønne skove.
Det er omtrent samme sted og tid

  • 0
  • 1

Det er stadig lidt utroligt at nogen har betalt 2 af de rigtig store ,medmindre der er holdbare patenter med.

Hvor mange holdbare patenter har Carlsberg? Eller Maersk?

Hvis virksomheden/forretningen fortsaetter med at vokse 70% om aaret i ti aar er omsaetningen steget fra 253 mio til 51 mia og hvis fortjenesten er 10% af omsaetningen vil det aarlige overskud i 2025 vaere 5 mia og den akkummulerede indtjening 12.4 mia.

Det er naturligvis 10 fugle paa taget - men nu er de saa solgt - saa det kan vaere lige meget.

  • 3
  • 0

Tak, Henrik! Tak for at bringe et mål af "sanity" ind i kommentarsporet her, som må siges at være præget af "skyklapper" (helt ekstreme af slagsen) og "sølvpapirshatte" :-O (<-- målløs/måbende smiley)

Der er INTET NEGATIVT i historien om UR og de ildsjæle der har fostret virksomheden og bragt den til det nuværende stadie. At man kan opbygge en virksomhed omkring et produkt som man for 20-30 år siden havde afskrevet til Asien (Japan) det er intet mindre end fantastisk.

Tillykke til dem og tillykke til Danmark der - på den meget korte bane, over skatten - får en god slat udenlandsk kapital tilført. Tillykke til Vækstfonden, der får "return on investment"; et return der på sigt gør det lettere for andre teknologiselskaber at få tilført risikovillig kapital, OG - ikke mindst - tillykke til medarbejderne på UR, hvis kompetencer og opbyggede viden forbliver i Danmark hvori de danner vidensbase som bidrager til nye JOBSKABENDE virksomheder. Nårh ja - og så tillykke til Odense/Fyn der jo - som det også er almindelig informerede mennesker bekendt - har brug for succeshistorier.

  • 2
  • 1

Ligner dette ikke salget af Nordisk (er ikke helt sikker på navnet), i 80érne?

I ved, lige før GSM teknologien eksploderede, og danske virksomheder fuldstændigt gik glip af det eventyr, som mobiltelefonerne indbragte op gennem 90erne.

Nordic var jo rent faktisk foran Nokia, inden for GSM, men nu var de i favnen på GE.

SUK

  • 2
  • 0

Der er nok ingen tvivl om, at vi har set et forløb lige efter bogen, og det er godt for de hidtidige investorer, fordi de er blevet bekræftet i, at det var umagen værd. Som det er sagt ovenfor med andre ord, så vil det komme andre iværksættere til gode. Det har UR-gruppen af iværksættere gjort virkeligt godt! Men de ville heller ikke have kunnet føre projektet videre for egen kraft uden at tabe pusten.

Den vækst i omsætning, som UR har set, må anses som en boble, som får en større og større overflade, som kan udsættes for angreb, f.eks. på patentområdet. Sådanne angreb, f.eks. fra patent trolls på det amerikanske marked, kræver analyser og juridisk-tekniske imødegåelser, som i praksis koster i størrelsesordenen $100 per ord. Der skal afsættes temmelig stor kapacitet til at tage sig af patentproblemer, og her er det en enorm fordel at kunne knytte sig til en koncern, som selv har over 500 amerikanske patenter.

Det er også godt, at virksomheden er blevet solgt til en koncern, som ikke har dette produktsortiment i forvejen – det ville have kunnet føre til en nedlægning og forkastelse af teknologi efter den velkendte devise “not invented here”. Hvis man undersøger offentligt tilgængelige patentdata, vil man kunne se, at i mange opkøb af teknologiske virksomheder i samme branche bliver den opkøbte virksomheds patentportefølje tit opgivet kort efter et køb.

  • 0
  • 1

Hvorved du flot (men nok utilsigtet) fik ført bevis for at patenter har overlevet sig selv i det 21' århundrede, og er gift for "almindelige"/mindre virksomheder, og direkte hæmmende for innovation.

  • 1
  • 0

Det har UR-gruppen af iværksættere gjort virkeligt godt! Men de ville heller ikke have kunnet føre projektet videre for egen kraft uden at tabe pusten.

Saa du siger at DK aldrig igen skal have en ny Novo, Carlsberg, Grundfos, Lego,... fordi smaa virksomheder ikke (laengere?) af egen drift kan vokse sig store?

Den vækst i omsætning, som UR har set, må anses som en boble, som får en større og større overflade, som kan udsættes for angreb, f.eks. på patentområdet. Sådanne angreb, f.eks. fra patent trolls på det amerikanske marked, kræver analyser og juridisk-tekniske imødegåelser, som i praksis koster i størrelsesordenen $100 per ord. Der skal afsættes temmelig stor kapacitet til at tage sig af patentproblemer, og her er det en enorm fordel at kunne knytte sig til en koncern, som selv har over 500 amerikanske patenter.

500 patenter beskytter ikke mod Patent Troll's med mindre det er et patent paa Patent Trolling. En PT producerer jo ikke selv noget.

Mobira (Nokia Mobile Phones) havde i starten af 90'erne ~40 ansatte - de var godt nok del af et stoerre industrikonglomarat (Nokia) men ikke et der klarede sig saerligt godt eller var klaedt godt paa til patentslagsmaal i USA.

Ikke desto mindre havde de i loebet af 10 aar slaaet Motorola af banen (Motorola opfandt mobiltelefonen og var endog saerdeles nidkaere paa patentomraadet).

Industrirobotter har fandtes siden midten af forrige aarhundrede saa der er prior art i bunker. Det betyder ikke at IR ikke ville skulle arbejde for en plads paa det amerikanske marked men det er vilkaarene for alle virksomheder.

  • 1
  • 0

Jeg har været på jagt efter netop en sådan konklusion, at patenter har overlevevet sig selv i det 21. århundrede, men jeg kan ikke følge dit tankespring. Du må argumentere for dit synspunkt.

  • 0
  • 0

Når jeg ser på stiftelsesdatoerne for Novo, Carlsberg, Grundfors, Lego, som du nævner, så må jeg spørge om du kan nævne nogen globale, stadig danske virksomheder, som blev stiftet for mindre end 30 år siden? 40 år siden? 50 år siden? Jeg tror, at det globale marked har ændret sig.

Når jeg omtalte Teradynes mere end 500 patenter, så er det ikke patenter, som kan beskytte UR -- eller Teradyne selv, men det giver en stor erfaringsbase. Man kan kun imødegå patent trolls med is i maven og med en stor vilje til at betale det, det koster. Hele patentarbejdet skal være på plads.

Min egen konklusion er, at selvfølgelig kunne UR have klaret en egen vækst, men det ville kræve en enorm og tålmodig kapital. I et globalt samfund bygget på ubegrænset vækst, er det svært at finde.

Hvad angår prior art til industrirobotter -- du siger "der er prior art i bunker", så bør du nok se på indholdet af URs patentansøgninger, før du udtaler dig.

  • 0
  • 1

Når jeg ser på stiftelsesdatoerne for Novo, Carlsberg, Grundfors, Lego, som du nævner, så må jeg spørge om du kan nævne nogen globale, stadig danske virksomheder, som blev stiftet for mindre end 30 år siden? 40 år siden? 50 år siden? Jeg tror, at det globale marked har ændret sig.

Pandora?

Jeg haevder at det ikke er det globale marked der har gjort det umuligt at starte nye virksomheder og faa dem til at vokse men at det derimod er den farlige CBS-syge der har gjort det svaert her i landet. Det er blevet et maal i sig selv at saelge ud eller flytte produktion ud og ikke et middel til at opnaa noget.

Det der kunne have vaeret er blandt andet Universal Robot's, Skype, Giga, Exbit etc.

Når jeg omtalte Teradynes mere end 500 patenter, så er det ikke patenter, som kan beskytte UR -- eller Teradyne selv, men det giver en stor erfaringsbase. Man kan kun imødegå patent trolls med is i maven og med en stor vilje til at betale det, det koster. Hele patentarbejdet skal være på plads.

Nokia blev tvunget ud af Nordamerika af Motorola efter at have designet deres foerste US-TDMA telefon. De laerte af det, gik tilbage og genererede patenter og faa aar senere kunne de tvinge en kryds-licens aftale igennem med Motorola. Det ville UR ogsaa kunne og de kunne jo begynde med at dyrke det Europaeiske hjemmemarked og Asien i parallel med at opbygge US patent muskler.

Min egen konklusion er, at selvfølgelig kunne UR have klaret en egen vækst, men det ville kræve en enorm og tålmodig kapital. I et globalt samfund bygget på ubegrænset vækst, er det svært at finde.

Saa hvorfor skulle det ikke vaere muligt i DK/Europa? Hvis et firma har overskud og samtidig vokser 70% om aaret er det jo ikke fordi de staar og mangler kapital. Hvis de gjorde det kunne de jo trykke aktier.

Hvad angår prior art til industrirobotter -- du siger "der er prior art i bunker", så bør du nok se på indholdet af URs patentansøgninger, før du udtaler dig.

Nu modsiger du dig selv. Du skriver UR er tvunget til at saelge sig selv fordi de ikke har patenter at staa imod med. Hvis det var tilfaeldet ville der jo ikke vaere ansoegninger at laese.

Det er til gengaeld stensikkert at mange af de principper der bruges i en n-akset industrirobot gaar igen fra de foerste af typen fra for 50 aar siden. Det vil sige at de principper kan alle bruge.

UR kan tage patenter paa principper til produktion, styring og andet men det skal vaere ting der ikke blev gjort for 30 aar siden i forvejen.

  • 1
  • 0

Der er to slags patenter: dem, andre har, og som man eventuelt tænderskærende må respektere, fordi de kan forhindre én i at udøve sin virksomhed. Og så er der dem, man selv har, og som dækker noget, som man kan forhindre andre i at udnytte. Der er langt flere af de første. De første udgør markedets angreb på ens virksomhed, og hvis den vokser, vil det blive mere og mere interessant for konkurrenterne at angribe. Nogle af angriberne er i og for sig ikke konkurrenter, men de har opkøbt patentrettigheder, somme tider til nogle meget fantasifulde og endnu ikke realiserede opfindelser. I USA koster det ikke noget at opretholde en patentrettighed efter 10½ års løbetid, og hvis et patent ikke har været til glæde for den som troede på det indtil 11 år, kan vedkommende sælge det til en ikke-producerende virksomhed, f.eks. et advokatkontor, som så kan optræde som patent troll. Der er så et antal år, hvor advokatkontoret kan true enhver, som bruger en løsning, som måske står mere eller mindre præcist i et patentkrav i et sådant patent.

Truslen går på betaling af en licensafgift, og man får rabat, hvis man hurtigt indgår en licens. For at slippe for det store besvær (og de store omkostninger), det er at føre patentsag i USA, betaler tilstrækkeligt mange til at advokatkontoret kan tage nogle enkelte patentsager, som så vil stå som afskrækkende eksempel. Nogle tager kampen op og kommer med en så præcis og velformuleret imødegåelse inden udløbet af fristen for at betale licensafgift, at advokatkontoret opgiver at føre sag. For at kunne det, skal man have hår på brystet, og det har man, uanset fagområde, hvis man har 500 amerikanske patenter.

Jeg er helt overbevist om, at URs patentansøgninger og patenter har været medvirkende til, at Teradyne har villet gå ind i sagen. Fordi de har på grund af deres hår på brystet også mulighed for at sagsøge de konkurrerende virksomheder, som ønsker at udnytte URs opfindelser. Igen må jeg opfordre dig til at argumentere ud fra en større viden, før du bruger n-aksede robotters kendte fortræffeligheder som argument for at UR ikke skulle have patenter. Det er nok ikke relevant i denne sag.

Pandora og andre ikke-teknologiselskaber er ikke relevante for denne diskussion.

  • 0
  • 0

Jeg er helt overbevist om, at URs patentansøgninger og patenter har været medvirkende til, at Teradyne har villet gå ind i sagen. Fordi de har på grund af deres hår på brystet også mulighed for at sagsøge de konkurrerende virksomheder, som ønsker at udnytte URs opfindelser.

Det var dog deprimerende. Saa du mener at Teradyne snarere end at ville udvikle og producere produkter til gavn for deres kunder vil vaere parasit paa andre firmaer der faktisk vil lave noget.

Igen må jeg opfordre dig til at argumentere ud fra en større viden, før du bruger n-aksede robotters kendte fortræffeligheder som argument for at UR ikke skulle have patenter. Det er nok ikke relevant i denne sag.

Hvor ved du det fra?

Pandora og andre ikke-teknologiselskaber er ikke relevante for denne diskussion.

Hvorfor ikke det? Det er ikke trivielt at lave tingeltangel af metal og andet der ikke skal gaa i stykker, blive misfarvet og som ikke skal give kunderne eksem og overfoelsomhed. Hvis et barn i New York har slugt noget af dit krimskrams skal du ogsaa kunne goere rede for at du ikke af graadighed har undladt at goere det umuligt.

Hvis du accepterer at Lego og Carlsberg er teknologiselskaber kan jeg ikke se at dimser i metal er uden relevans. Dimser i plastik og gaeret bygvand er ogsaa kun hoejteknologi fordi det skal kunne betale sig.

  • 1
  • 0

Jeg er helt overbevist om, at URs patentansøgninger og patenter har været medvirkende til, at Teradyne har villet gå ind i sagen. Fordi de har på grund af deres hår på brystet også mulighed for at sagsøge de konkurrerende virksomheder, som ønsker at udnytte URs opfindelser.

Du spurgte mig tidligere om ikke jeg kunne levere argumenter, men jeg vil mene du leverer dem ganske glimrende selv.

Patentets originale ide var at beskytte opfinderen en årrække, en gang for mange år siden hvor udviklingen gik langt langsommere end nu, så det i sig selv er et argument for at hvis man skal have patenter i en moderne tidsalder, så skal levetiden være langt kortere.

Dernæst er der jo en meget stor forskel på dengang, hvor en opfinder havde ganske få patenter inden for hans opfindelsesområde med formål at sikre ham, til nu hvor patenter puljes af kæmpe konglomerater eller patenttrolle, udelukkende for at blive benyttet som angrebsvåben.

Vi må ikke glemme at ret meget evolution bygger på erfaringer fra andre, og sammensætning af elementer, men med det accelererende patenthysteri vi er vidne til, så slås innovationen ihjel før den overhovedet starter, fordi meget få kan være i stand til at videreudvikle noget som helst - og for små virksomheder er det gift, fordi de er nødt til at have en djØF afdeling der er 10 gange så stor som deres udviklingsafdeling, for at sikre/afhandle eventuelle patenttrusler.

Og når man ser hvad patenttrolle har puljet op af patenter af helt åbenlys karakter, uden nogen opfindelsehøjde, så er det meget beskæmmende.

Beklageligvis kan jeg allerede nu høre for mit indre øre høre hvordan Christian Motzfeldt vil stå og pudse glorien, og sige hvor godt det er og blah, blah, blah.

Og om 5 år, når de sidste spor af eventyret endnu engang er helt væk, så har man lykkelig glemt den historie, og er ikke blevet en bønne klogere.

Det er meget tragisk at patenter skal være grunden til at der ikke kan komme nogle nye internationale virksomheder, som bliver i Danmark.

Husk også at salget af UR ikke er kommet ud af det blå, så der har garanteret i lang tid ligget en exit plan (topmålet af uetisk tankegang).

  • 1
  • 0

Der er mange virksomheder, som kan betale sig. Jeg er så fagpræget, at jeg kun diskuterer virksomheder, som jeg kan lære noget om ved at søge offentligt tilgængelige oplysninger på patentdatabaser. Ak, ja.

  • 0
  • 0

Jeg vil se bort fra dit seneste udsagn “Du spurgte mig tidligere om ikke jeg kunne levere argumenter, men jeg vil mene du leverer dem ganske glimrende selv”, fordi jeg forstår det stadig ikke.

På den anden side, så skriver du nogle yderst relevante ting om patenters funktion og vanskelighederne ved at navigere i et moderne samfund, hvor der er mange rettigheder, som enten skal respekteres, eller hvor det er billigst at betale beskyttelsespenge.

Patentet var i sin grundidé en social kontrakt, hvor samfundet fik fordelagtig viden stillet gratis til rådighed, efter at patentindehaveren havde haft et antal år til at kunne forbyde andre at bruge opfindelsen: et tidsbegrænset monopol af en helt særlig type. Det var genialt set af de gamle fyrster, som gav de første eneretsbevillinger, at de ikke var nødt til at forsvare eller garantere det monopol, de havde givet, det måtte patenthaveren selv gøre ved domstolene. Man fik altså viden til landet og dermed en udvikling af landets velstand uden at skulle betale for det. I og med, at et patent ikke gav en eneret til selv at udføre det, der stod i patentet, men kun til at forbyde andre at gøre det, lagde man kimen til yderligere forbedring af opfindelsen, som den ny opfinder så kunne få selvstændigt patent på. Den ny opfinder kunne forbyde den gamle at bruge den ny forbedring, men den ny opfinder kunne ikke bruge sin opfindelse, fordi det kunne den gamle forbyde. Hvis der skulle tjenes penge på at producere en forbedret opfindelse, så skulle den ny opfinder betale for at få lov. Men hvis den gamle ikke kunne producere forbedringen, så var han jo udkonkurreret, og derved opstod krydslicensen. Hvis markedet kunne bære det, kunne begge producere. Vi fik så senere monopollovgivningen, for at de to ikke skulle aftale kunstigt høje priser.

For at undgå, at samfundet blev snydt, ved at forbud kunne baseres på petitesser, indførte man kriterier for kvaliteten af en opfindelse, og man etablerede selvfinancierende statsinstitutioner, som undersøgte ny ansøgninger om patent og på samfundets vegne kasserede dem, der var for usle.

Disse principper gælder stadig, men den tværnationale industri med dybe lommer har mere og mere interesse i blot at få et lovhjemmel i form af en registreret rettighed, fordi så har man fået et dokument, man kan gå i retten med imod konkurrenterne. Derfor er man i øjeblikket ved at slagte patentteknikkens flagskib, den europæiske patentorganisation, så de patenter, der kommer ud af sagsbehandlingen, bidrager mindre og mindre til samfundets frit tilgængelige ny viden. EPO byggede på de bedste hollandske og tyske sagsbehandlingsprincipper, men det er der ikke tid til længere. Dette sker synkront med indførelsen af det europæiske enhedspatent, som EU-imponerede politikere væltede over hinanden for at anbefale for et år siden, netop til de små og mellemstore virksomheder, som vil lide mest under denne udvikling. Og propagandaen virkede: vi købte et system, som endnu idag er stort set uforudsigeligt.

Jeg kan stærkt anbefale følgende bog, som ganske præcist beskriver, hvad der sker i patentverdenen, og hvorfor:

Peter Drahos: "The Global Governance of Knowledge. Patent Offices and their clients", Cambridge University Press ISBN: 9780521144360.

Den bør være obligatorisk læsning for dem, som betaler for alt patentarbejdet, og som kan støtte politikerne i deres ulige kamp for at bevare den sociale kontrakt med opfinderen til gavn for samfundet som helhed. Men den vil nok ikke blive læst.

  • 0
  • 0

Jeg er involveret i produktudvikling og er derfor afskaaret fra at kunne soege i patentdatabaser men er man patentadvokat er jeg sikker paa man kan laere meget af det.

Præcis.

Udviklere sidder ikke og læser alverdens patentstof, for så ville de aldrig have tid til at lave udvikling.

Mange af de programmer jeg udvikler krænker givetvis adskillige patenter, men det er ikke fordi jeg på nogen måde har læst eller brugt dem, men bare gør hvad der er umiddelbart indlysende - desværre tillader patentindustrien at umiddelbart indlysende ideer skal kunne patenteres.

Et eksempel på patenttrolleri, der kun medvirker til at hæmme udviklingen:
http://www.engadget.com/2015/05/20/lycos-s...

Det er jo fuldstændig absurd, og kun udtryk for en forskruet og grisk djØF tankegang, at en udvikler af eksempelvis IoT dimser skal søge i alverdens patentdatabaser, for at sikre at banaliteter ikke krænker diverse patenttrolles puljer.

  • 1
  • 0

Patentdatabaserne er offentligt tilgængelige og ikke kun beregnet til “patentandvokater”. En del af den sociale kontrakt er jo netop, at den viden, som er knyttet til patentrettigheder, skal være frit tilgængelig. Desuden skal man kunne se, hvorvidt der reelt foreligger en rettighed, hvis man angribes. Derfor er der også adskillige offentlige registre, som også er frit tilgængelige.

Selvfølgelig sidder udviklere og læser patentstof målrettet: der er jo ingen grund til at opfinde noget én gang til, og et godt patent giver så mange oplysninger, at en fagmand kan udnytte dem og opnå de fordele, som beskrives. Et udløbet patent er en løsning, man har fået foræret. Men der er nok forskel på fagområder.

Patenter gives på visse ny produkter, visse ny fremgangsmåder og visse ny anvendelsser af kendt teknik. Programmer er fremgangsmåder, og bør derfor kunne patenteres, hvis udviklingen/opfindelsen opfylder de sædvanlige kriterier: de skal adskille sig væsentligt fra det, der er kendt, og de skal være industrielt udnyttelige. Men der er så få sagsbehandlere i patentdirektoraterne, som virkeligt forstår, hvad der ligger i programmer og derfor har svært ved at vurdere ansøgningerne, at det har været lettere at falde for softwareindustriens lobbyvirksomhed for at friholde området for patenter.

Det er jo så ikke lykkedes, og i stedet for at bekæmpe dårlige patenter med de midler, som patentverdenen giver, betjener man sig af offerrollen. Så stor, som softwareindustrien er, burde den kunne enes om at rydde op ved hjælp af overvågning og det, der kaldes indsigelser (opposition), så kun de nyttige og respektværdige udviklinger gives patent. Det er derfor ikke patentindustrien, men softwareindustrien, der rammes af udsagnet “desværre tillader patentindustrien at umiddelbart indlysende ideer skal kunne patenteres.” Nej, fagspecialister, dræb disse patenter!

Men derved er man landet i den anden grøft. Tidligere i debatten blev det nævnt, at med den hurtige udvikling i det 21. århundrede burde patenter have en meget kortere løbetid. Men, hvis der ikke gives patent på programvare, så må man falde tilbage på ophavsretten, og den giver beskyttelse mod plagiat (identisk brug) i 70 år efter frembringerens død. Se, det er jo et tidsperspektiv, der vil noget!

  • 0
  • 0

Selvfølgelig sidder udviklere og læser patentstof målrettet

Er det noget du ved, eller sidder du og gætter?

Virkeligheden ser altså en hel del anderledes ud.

Men der er nok forskel på fagområder.

Nu forholder jeg mig primært til software, og der tror jeg aldrig jeg har mødt nogen der læser patenter.

Men der er så få sagsbehandlere i patentdirektoraterne, som virkeligt forstår, hvad der ligger i programmer og derfor har svært ved at vurdere ansøgningerne, at det har været lettere at falde for softwareindustriens lobbyvirksomhed for at friholde området for patenter.

"Softwareindustrien" - det er slet ikke sådan det fungerer, og der er ikke nogen "softwareindustriens lobbyvirksomhed"!

Rigtig meget software er FOSS af en eller art, eller baseret på noget GPL eller lignende, hvor der er bygget videre ud fra nogle gode ideer.

Og rigtig, rigtig meget software er resultatet af en eller få personers arbejde - personer som på ingen måde har tid til at trawle terrorbytes af patent plidder-pladder igennem.

Så stor, som softwareindustrien er, burde den kunne enes om at rydde op ved hjælp af overvågning og det, der kaldes indsigelser (opposition), så kun de nyttige og respektværdige udviklinger gives patent.

Igen, sådan fungerer "softwareindustrien" slet ikke

Det er derfor ikke patentindustrien, men softwareindustrien, der rammes af udsagnet “desværre tillader patentindustrien at umiddelbart indlysende ideer skal kunne patenteres.” Nej, fagspecialister, dræb disse patenter!

Igen, du tillægger software industrien at de skulle have ligeså megen magt som djØF tyranniet, sådan er det slet ikke.

Men derved er man landet i den anden grøft. Tidligere i debatten blev det nævnt, at med den hurtige udvikling i det 21. århundrede burde patenter have en meget kortere løbetid. Men, hvis der ikke gives patent på programvare, så må man falde tilbage på ophavsretten, og den giver beskyttelse mod plagiat (identisk brug) i 70 år efter frembringerens død. Se, det er jo et tidsperspektiv, der vil noget!

Forskellen er at ophavsret er meget konkret og ikke kan anvendes på metoder.

Så hvis jeg laver et program, som ved gennemgang af kildekode beviseligt er helt anderledes, men som løser samme problem som et andet, så er der ikke tale om krænkelse af ophavsretten.

  • 0
  • 0

Normalt i den tekniske verden opnår man sin beskyttelse mod at andre udnytter et fordelagtigt princip, man har opfundet, ved at skrive en patentansøgning og indlevere den til myndighederne i de lande, hvor man vil have sin fortrinsret. Gode produktudviklere (og sikkert også gode softwareudviklere) skriver sjældent særligt godt i den sprogbrug, som er blevet systematiseret i patentverdenen. Derfor er man nødt til at bruge patentspecialister, sikkert dem, du kalder djØFer. Men de fleste patentspecialister er ingeniører, som blot har en træning i at skrive tekniske beskrivelser til et specialiseret publikum – lignende men forskelligt fra tekniske journalister, som skriver til andre fora. Desuden har disse patentspecialister træning i de juridiske forhold omkring patenter.

Hvis man kan få patent på et princip for løsning af et teknisk problem, så kan man forbyde enhver implementering af dette princip. Dette er i modsætning til ophavsretten, som kun beskytter den helt konkrete implementering, som den er beskrevet helt konkret som kildekode i tilfældet en softwareudvikling.

Det er i og for sig helt ligegyldigt, hvor uvidende jeg er om softwareindustrien: patentloven gælder alle, og hvis et patent bremser en softwareudvikling, er det udviklerens problem, for en krænkende løsning kan der ikke tjenes på, hvis patenhaveren bruger sit patent efter hensigten med et patent. Derfor må det i allerhøjeste grad være softwareindustriens interesse at bekæmpe de patenter, som reelt i en fagmands vurdering ikke er et patent værdigt. Hvis det er et patent på noget, som bevisligt eksisterede i forvejen, kan patentet erklæres ugyldigt. Men hvis patentmyndigheden ikke evner at opfylde den sociale kontrakt, at et patent skal bibringe ny viden, så må de berørte selv handle, og her er det rettidig omhu at benytte midlet indsigelse (opposition). Softwareindustrien med en patentspecialist til at skrive argumentationen har nøjagtig lige så meget magt som andre tekniske områder.

Der er gode erfaringer fra softwareindustriens forgænger elektronikindustrien. Da transistoren afløste radiorøret, var der Gud bedre det virksomheder, som søgte patent på løsninger, hvor det eneste ny var, at man brugte transistorer i stedet for radiorør. En dansk sammenslutning af elektronikvirksomheder indleverede et antal patentansøgninger, hvor det var indlysende, at der blot var skiftet forstærkerelement, og fik – heldigvis – afslag, og hermed var der etableret en sagsbehandlingspraksis. Derfor kunne indsigelser imod senere patentansøgninger, som ikke bidrog med noget teknisk nyt, henvise til denne praksis, som foreningen selv havde fremprovokeret. Man opdrager med andre ord myndigheden ved at reagere på dens (manglende) kvalitet i sagsbehandlingen. Dette kaldes at være proaktiv, og en sådan indfaldsvinkel savner jeg fra softwareindustrien. Jeg oplever stadig en form for hændervriden og fornærmethed.

  • 0
  • 0

Ja, ikke? Selv om alle softwareudviklere skulle være individualister, så er der alligevel fælles træk, så brugen af en kategori kan retfærdiggøres. Jeg bruger gerne et andet udtryk, hvis du kan foreselå ét, der er mindst lige så præcist. Måske "softwareudviklere". Jeg har lige genlæst mit Svar3 til dig, og "softwareudviklere" vil kunne bruges lige så godt. Altså, hvis du overhovedet er interesseret i mit indlæg, som jo bliver liggende, medmindre jeg har fornærmet nogen, så brug "find-and-replace", før du læser det.

  • 0
  • 0

Du forstår det jo slet ikke.

Du kan kalde det grønne aber, eller blå marsmænd, det er ikke det der er pointen, men at du anser softwareudviklere (eller grønne aber, eller blå marsmænd), som en homogen og organiseret størrelse, som "bare lige" kan lobby'e på hin eller denne måde.

Sådan ser den virkelige verden uden for det beskyttede værksted altså ikke ud!

Og om hvorvidt jeg er interesseret i dit indlæg eller ej er en stråmand - jeg læser hvad du skriver, men er på ingen måde enig i dine udsagn, al den stund det du kommer frem med udelukkende repræsenterer patentindustrien for patentindustriens skyld.

  • 1
  • 0

For det første, hvis der ikke var ligheder mellem softwareudviklere, ville den enes arbejde ikke kunne forstås af en anden. For det andet, så er der mange af de protester, der har været imod patentering af software, som ligner hinanden, så på en eller anden måde må de protesterende have et fælles værdisæt. Hvis der er tilstrækkeligt mange sådanne sammenfald, kan man kalde det en lobby.

Nu kommer vi til min egen indfaldsvinkel. For det første har jeg egentlig kun refereret lovgivning, som dækker enhver i en given stat, og desuden har jeg beskrevet, hvordan denne lovgivning i praksis anvendes, herunder patentspecialistens rolle som brobygger imellem teknologi og afgrænsning af rettigheder. En patentspecialist kan “misbruges”, set fra en gruppe i samfundet, nøjagtig ligesom en skatteekspert kan, eller en ekspert i miljølovgivning. Det ændrer alt intet på, at reglerne nu er, som de er, og at hvis man rammes af dem, så er der konsulenter til rådighed. Reglerne er lavet for samfundet, ikke for specialisterne (“patentindustrien”).

Jeg har stadig en naiv tro på, at der er en social kontrakt mellem samfundet, som får viden, der ellers ville have været skjult eller hemmeligholdt og den, som udvikler denne viden. Den amerikanske patentlov havde i virkeligt mange år et helt konkret krav til, at opfinderen skulle beskrive “best mode”, dvs. den eksakte indstillling af parametre, så man fik det optimale udbytte af opfindelsen. Det var samfundets krav til opfinderen, før han fik sit tidsbegrænsede “monopol”. I England havde man i virkeligt mange år den regel, at man kunne få forlænget sin patenttid (ud over den alment maksimale løbetid dengang på 14 år), hvis man som opfinder ikke havde fået nok ud af sin opfindelse, fordi den byggede på elementer, som ikke var udviklet tilstrækkeligt til at almenheden kunne få glæde af den. Samfundet tog altså ansvaret for, at opfinderen fik glæde af sit “monopol”, selvom vi jo blot havde kunnet vente på de manglende elementer. Et godt eksempel er et patent på farvefjernsyn fra 1930erne, som (dette efter hukommelsen) først udløb endeligt i 1960erne.

Observation af patentudviklingen i mange år samt senest Drahos bog (som jeg henviser til i mit “Svar2 til Christian Nobel”) viser, at den sociale kontrakt er i færd med at blive udvandet. Dette er kun til glæde for den transnationale industri, som handler patentrettigheder i bundter og gensidigt respekterer hinandens bundter, og som har råd til de retssager, man er nødt til at føre imod “opkomlinge” for at bevare positionen på markedet.

Her har politikerne ikke været vakse – de er faldet for den transnationale industris lobbyvirksomhed, som har lovet (kortsigtet) vækst, hvis den blot får lov til stille mindre krav til kvaliteten af patenter. Når man ikke kan råbe politikerne op, fordi de har andre prioriteter og ikke har en tidshorisont, der går ud over valgbarhed ved næste valg (hvilket er alt for kort i forhold til et patents løbetid), så kan man kun forbedre situationen ved at arbejde indenfor systemet. Indtil videre giver det ret for offentligheden til at protestere mod patenter, som ikke burde have været udstedt. Og går man sammen om at gøre det, så kan man med en sådan “crowdfunding” udmærket komme på omgangshøjde med den transnationale industris dybe lommer. Det har været prøvet før.

Vi har fjernet os meget langt fra mit allerførste indlæg, som var en analyse af, hvorfor det under dagens forhold var en rigtig og nødvendig beslutning at sælge UR (husk, Universal Robots!). Patentprincippets udvikling fortjener en selvstændig tråd, men det er der ikke meget interesse for udenfor folkeafstemningslobbyismen fra 2014. Jeg forsøgte i februar vedrørende den europæiske patentorganisation EPO og dens problemer. Den er kun blevet bemærket i udlandet!

  • 0
  • 0

Patentdatabaserne er offentligt tilgængelige og ikke kun beregnet til “patentandvokater”. En del af den sociale kontrakt er jo netop, at den viden, som er knyttet til patentrettigheder, skal være frit tilgængelig. Desuden skal man kunne se, hvorvidt der reelt foreligger en rettighed, hvis man angribes. Derfor er der også adskillige offentlige registre, som også er frit tilgængelige.

Det er ikke manglende adgang til patentdatabaserne der goer at udviklere ikke kan laese i dem men det at den dag du eller din arbejdsgiver staar i retsalen foran en jury i midtvesten anklaget for som ondsindet udenlandske firma at trampe paa patentrettighederne ejet af det lokale advokatfirma saa er afsloeringen af at en af udviklerne i firmaet som 17-aarig downloadede et af de patenter de er i retten for (ogsaa selv om han hverken laeste eller forstod det) en indikation paa at i er i ond tro og saa skal erstatningen ganges med tre.

Patenter skal laeses af prof'er der ikke er med i udviklingsarbejdet. Det er noget man faar patentingenioerer og advokater til at se paa sidst i et udviklingsforloeb for dels at se om der er ideer der kan patenteres og om der er omraader hvor det der er udviklet vil give problemer i forhold til andres rettigheder.

Selvfølgelig sidder udviklere og læser patentstof målrettet: der er jo ingen grund til at opfinde noget én gang til, og et godt patent giver så mange oplysninger, at en fagmand kan udnytte dem og opnå de fordele, som beskrives. Et udløbet patent er en løsning, man har fået foræret. Men der er nok forskel på fagområder.

Se ovenstaaende.

  • 2
  • 0

Jeg antager, at det er primærerfaringer, du henviser til, og at de nødvendige beviser var til stede.

Iøvrigt har jeg skrevet tilstrækkeligt generelt om patenter på denne tråd vedrørende UR; over and out herfra.

  • 0
  • 3

For det første, hvis der ikke var ligheder mellem softwareudviklere, ville den enes arbejde ikke kunne forstås af en anden. For det andet, så er der mange af de protester, der har været imod patentering af software, som ligner hinanden, så på en eller anden måde må de protesterende have et fælles værdisæt. Hvis der er tilstrækkeligt mange sådanne sammenfald, kan man kalde det en lobby.

Jeg må gentage, du forstår intet.

Softwareudviklere er ikke en homogen størrelse, selv om de måske (og det er slet ikke så let endda) indenfor nogen afgrænsede område godt forstår hinandens arbejde.

Dit udsagn er stort set ligeså tåbeligt som at sige at alle der levede i engelsktalende lande kunne anses for en homogen størrelse.

Dernæst er der et meget stort problem inden for software, nemlig at der findes et lille antal meget store softwarehuse, som sidder på en hulens masse patenter, og som aktivt bruger dem som våben, og så sidder der hele periferien rundt alle de små udviklingsfirmaer og enkelt individer.

De små firmaer har hverken råd eller tid til at gennemtrawle alverdens tåbelige patenter for at sikre sig at de ikke forbyder sig mod banaliteter - og når selv helt oplagte ting kan bruges til at uddele dummebøder (MS vs Android), så er det en kamp op ad bakke.

Og når der skal lobbyes så er det altså ikke de små der høres på.

Plus det er jo noget vrøvl når du siger det er åh-så-åbent - bare se alle de pantentslagsmål der har været, hvor der på ingen måde offentligt fremlægges hvad det er den anklagede har forbrudt sig mod (og nogen sager ender i forlig, simpelthen fordi valget står mellem at acceptere anklagen eller lukke firmaet, selv om den anklagede på bedste Kafkaske vis ikke præcis ved hvad det er han forsynder sig imod).

Resten af verden kan så bare stå og sige "hvad skete der lige der", men der fremlægges ingen detaljer, så man har en chance for at styre uden om den gedde der lurer mellem sivene.

Så der spilles i den grad med lukkede kort, men det understreger jo også kun meget godt at der er tale om juristernes paradisme.

  • 0
  • 0