menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Kasper Støy er på en mission. Robotter, der bruges til at automatisere arbejdsopgaver, skal være brugervenlige og billige. Den tankegang har robotprofessoren fra IT-Universitetet jagtet, lige siden han som ph.d-studerende for 15 år siden blev frustreret over de tunge, komplicerede industrirobotter.
Den frustration blev startskuddet til den hidtil største robotsucces i Danmark, Universal Robots, der fremstiller 6-aksede robotarme til industrien, og som blev solgt for svimlende 1,9 mia. kr. i 2015 til amerikanske Teradyne.
Nu er Kasper Støy klar med en ny robotvirksomhed, Flow Robotics, der skal automatisere håndteringen af væsker, der hver dag beslaglægger mange arbejdstimer i laboratorier verden over.
»Tanken med Universal Robots var at gøre brugen af industrirobotter brugervenlig og tilgængelig i et prisleje, hvor også små og mellemstore virksomheder har råd til at automatisere. Det er samme filosofi, vi jagter i Flow Robotics,« fortæller han.
I mange laboratorier håndteres væsker manuelt med håndpipettering, eksempelvis til forskning, udvikling eller andre mindre projekter.
»Det er dødssygt arbejde, som man får ondt i hænderne af, og det koster mange arbejdstimer, som kunne være brugt til reelt videnarbejde,« siger Kasper Støy.
Derfor har han sammen med et team af seks andre udviklet en væskehåndteringsrobot, der automatisk flytter og blander væsker mellem forskellige beholdere. Et lille webkamera tager et billede af de væsker, der kan håndteres. På en forholdsvis simpel brugergrænseflade i en webbrowser kan man så markere og flytte væsken mellem de forskellige beholdere, en slags drag and drop-løsning. Ved hjælp af billedgenkendelse registrerer softwaren, hvordan væsken skal fordeles i andre beholdere.
Væskehåndteringsrobotten er i første omgang tiltænkt i forsknings- og udviklingslaboratorier, hvor arbejdsopgaverne for robotten ofte ændres.
»Der findes forskellige væskehåndteringsrobotter på markedet i dag, men de ligger enten i millionklassen eller er meget ufleksible og kræver, at man kan programmere i avancerede programmeringssprog som C#. Det betyder, at selv dér, hvor man faktisk har indkøbt de dyre robotsystemer, står forskere og håndpipetterer, fordi det tager for lang tid eller er for besværligt at få en robotprogrammør til at ændre i koden,« siger Kasper Støy.
Det gør sig især gældende inden for forskning, udvikling, kvalitetstest og lignende. De eksisterende robotter er måske brugervenlige for ingeniører, men ikke for de laboranter, der arbejder med robotterne til hverdag, påpeger han:
»Vi laver robotter, som kan bruges af medarbejdere, der er vant til at bruge håndholdte pipetter og i øvrigt kan bruge en iPad med lidt it-snilde.«
Når man kigger på Flow Robotics’ første robot, kaldet Flowbot One, ligner den mest en 3D-printer, hvor en lille pipetteringsmodel bevæger sig fra side til side, frem og tilbage og op og ned i lodrette og vandrette positioner. Faktisk er robotten ikke mere avanceret end som så.
»Det hele startede for syv år siden, da jeg var på SDU. Her fortalte min kollega Martin Hanczyc om sine problemer med væskehåndtering, fordi alt skulle gøres manuelt i hans forskning om kunstigt kemisk liv. Vi udviklede en robot til hans forskning, og først efterfølgende fik jeg øjnene op for det enorme potentiale, der er for automatisering af laboratoriearbejde,« fortæller Kasper Støy.
»Vi startede med at automatisere en avanceret niche inden for kemisk forskning, og så var det forholdsvist nemt at overføre det til en mere simpel robot, som vi nu er klar til at lancere.«
Robotter i industrien er ofte udviklet til en bestemt arbejdsopgave, som både hardware og software er specialbygget til. Det gør dem dyre og ikke altid særlig fleksible. Her går Flow Robotics andre veje ved at bruge software, som er open source og ofte udviklet til helt andre funktioner.
»Vi har ikke en færdig pris på robotten, men et sted mellem 100.000-200.000 kroner. Vi kan holde prisen nede, fordi vi stort set kun bruger standardkomponenter og software. Billedgenkendelsen er fra Googles machine learning-værktøj Tensorflow,« siger Kasper Støy og fortæller, at Steen Vester, der er virksomhedens ekspert i kunstig intelligens, brugte to dage over julen på at lege med Tensorflow:
»Det gav 20 procent bedre resultater end det system, han havde brugt meget længere tid på.«
Når Kasper Støy skal automatisere en funktion, uanset om det er med en robotarm i industrien eller væskehåndtering i pharmaindustrien, så er fremgangsmåden forholdsvis simpel: Kompleksiteten skal reduceres.
»Selvom vi bruger teknologier som augmented reality og deep learning, som mange nok synes er lidt buzzword for tiden, så er det for at løse opgaverne så praktisk og simpelt som muligt. Vi har et lag med væskebeholdere på en glasplade, og så har vi et kamera i bunden, der ser, hvad der sker på glaspladen. På vores brugergrænseflade kan vi se, hvad der sker i robotten, og så bruger vi et deep learning-netværk, der genkender, hvad der er placeret i systemet og derfor kan udføre opgaverne automatisk,« fortæller Kasper Støy, mens han kigger ud fra mødelokalet under loftet på IT-Universitetet i København, hvor han arbejder som professor og forsker i software til robotsystemer.
Under ham kan man følge de studerende sive mod fredagsbaren.
Vi statede med at automatisere en avanceret niche inden for kemisk forskning, og så var det forholdsvist nemt at overføre det til en mere simpel robot.Kasper Støy, adm. direktør, Flow Robotics
»Jeg har ikke brug for at starte den her virksomhed, men jeg bliver lidt frustreret over at se, at schweiziske og amerikanske virksomheder dominerer markedet for automatiserede laboratorieløsninger med kun få afstikkere i Danmark,« siger han og understreger sin pointe:
»Vi har en kæmpe pharma- og medicoindustri med Novo Nordisk, Novozymes, Lundbeck og andre store spillere i Danmark, der importerer de her maskiner. Det kan da ikke passe, at vi ikke har kompetencer og virksomheder, der kan understøtte den industri.«
Den første robot fra Flow Robotics har kørt på DTU siden august, og Novozymes har haft en kørende siden januar i år.
»Et forsigtigt bud er, at vi er klar til at lancere den første robot til maj. Vi er syv medarbejdere, og vi bliver snart otte. Vi bruger samme model som med Universal Robots, så vi har underleverandører til komponenterne, og så samler og monterer vi selv, siger Kasper Støy.
