Unikke mikroorganismer kan kommercialisere Grønlands kolde miljø

Illustration: Richard Martin, Coldzymes

I Ikkafjorden i det sydlige Grønland findes nogle undersøiske kalksøjler, kaldet Ikka-søjlerne. De består af mineralet ikait og rummer en helt speciel form for mikroorganismer, som på sigt kan blive en værdifuld ressource, der kan bruges i noget så banalt som laktosefri mælk.

Dette specielle miljø er det eneste kendte af sin slags i verden. Og i dette miljø danner sig et særligt enzym, som potentielt kan vise sig værdifuldt i en bioteknisk forretning. Det fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som for øvrigt blogger på Ingeniøren med Grønlandsbloggen, er postdoc i mikrobiologi og forsker i Grønlands mikrobiologiske miljø.

Illustration: Richard Martin, Coldzymes

»Grønland har en kæmpe natur, og dele af den er ekstrem for mikroorganismer. Der er områder, som har en helt unik kombination af høj pH-værdi og lav temperatur. Det er et meget sjældent fænomen,« siger Aviaja Lyberth Hauptmann, som er medstifter af Coldzymes, der som et af de første firmaer har fået tilladelse fra Grønlands selvstyre til at udvinde mikroorganismer og enzymer i Grønland.

Lavtemperaturenzymer

Peter Stougaard, der er forsker i mikrobiel økologi og bioteknologi og medstifter af Coldzymes, forklarer, at de enzymer, som findes i blandt andet Ikka-søjlerne, kan få en stor rolle i eksempelvis laktosefri mælk:

»Vi vesterlændinge er generelt ganske tolerante over for laktose, men det er ikke tilfældet i andre dele af verden, hvor deres tarme ikke er vant til at skulle bearbejde laktosen i en voksen alder. Og det enzym, som i dag bruges til at nedbryde laktosen, fungerer kun ved en relativt høj temperatur,« siger han.

Det unikke ved mikroorganismerne, som er fundet i Grønland, er at deres naturlige habitat er meget koldt – og det trives de i. Derved har de i bund og grund de samme egenskaber som de enzymer, der i dag bruges – forskellen er bare, at de grønlandske enzymer kan gøre det ved en temperatur på 6-10 grader.

Bæredygtig proces

Det kan måske lyde som en brutal proces at høste disse mikroorganismer fra et område som Ikka-søjlerne, men det sker ifølge Peter Stougaard på en ganske stilfærdig måde. Der sendes en dykker ud til selve søjlerne, som knækker en lille tap af en af de cirka 1.000, som befinder sig i undervandsområdet.

Derefter bringes denne prøve tilbage til laboratoriet, hvor mikroorganismerne opformeres.

»Det er nok med den ene prøve til at videreformere de mikroorganismer, vi har brug for. De behøver aldrig at se skyggen af søjlerne igen,« siger Peter Stougaard.

Derefter vil enzymerne så blive udvundet, og – hvis det viser sig at være en profitabel forretning – senere videresolgt til firmaer, som har interesse i eksempelvis at kunne nedbryde laktose ved lavere temperaturer.

Indtil videre er to enzymer fra Ikka-søjlerne patenterede: amylase og beta-galaktosidase (laktase).

»Lige nu er vi ved at kommercialisere de to enzymer, vi allerede har, men vi leder videre efter enzym tre, fire og fem,« siger Peter Stougaard.

Enighed med selvstyret

Politikken for udvinding af råstoffer har været et centralt tema i denne artikelserie om Grønland, og også i dette tilfælde spiller lovgivningen en speciel rolle. For ifølge Peter Stougaard har det egentlig ikke været det store problem at få ret til at udvinde disse enzymer – der skal betales nogle royalties til det grønlandske selvstyre, og derudover forpligtiger man sig til, hvis det bliver nødvendigt, at tilbyde undervisning om mikrobiologien på universitetet i Grønland.

Men der er en bestemt lov, ifølge hvilken der ikke må forefindes gensplejsede organismer i Grønland.

»Det betyder, at når vi som et grønlandsk selskab skal finde nye enzymer, kan vi kun gøre det til et vist niveau, hvorefter vi må sende dem til Danmark eller et andet land for at udvikle videre,« siger Peter Stougaard og oplyser, at de af den grund er ved at oprette et produktionsselskab i Danmark med netop det formål.