Unik vindtunnel går fra stille til storm på halvandet minut
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Unik vindtunnel går fra stille til storm på halvandet minut

Poul La Cour vindtunnel DTU Illustration: DTU

Det er vilde kræfter, der slippes løs i DTU Vindenergi’s kæmpestore vindtunnel, der har fået navn efter Danmarks vindmøllepioner nummer ét, Poul La Cour – og som indvies på Risø i næste uge.

I den 65,2 meter lange, 26,9 meter brede og 6,5 meter høje betonforede vindtunnel skaber en kraftig blæser en orkan, som mennesket aldrig har set in natura – nemlig 105 meter i sekundet eller 378 kilometer i timen, hvor den ødelæggende kategori 5 orkan Katrina ’blot’ nåede en tophastighed på 78 meter i sekundet.

Læs også: Risø i gang med at bygge ‘verdens bedste’ vindtunnel

Derfor er sikkerhed også et vigtigt emne, når virksomheder og forskere skal arbejde med at teste vingeprofiler – og på længere sigt også andre effekter – for det er livsfarligt at opholde sig i testområdet under drift.

For at sikre sig mod dette, skal man låse sig ind i tunnelen ved hjælp af en særlig nøgle, som samtidig gør det mekanisk umuligt at starte blæseren, mens man er i kanalen.

Dør á lá Olsenbanden

Også døren ind til tunnelen er tung og stor som en pengeskabsdør i en Olsenbande-film og kræver mange af projektleder Christian Baks kræfter for at åbne sig:

»Afprøvning af tunnelen har vist, at grejet godt kan levere endnu højere vindhastigheder end de 105 meter i sekundet,« fortæller Christian Bak fra DTU Vindenergi, mens vi får lov at gå ind i den højloftede og buldermørke tunnel. Heldigvis med et par til lejligheden medbragte lamper.

I hvert hjørne af tunnelen fører ledeskovle vinden videre i en ny retning. Illustration: Sanne Wittrup

Læs også: Tage blæst af og vinduerne blæst ind: Rekord-orkan med 283 km/t på Færøerne

Den høje vindhastighed opnås i vindtunnelens testkammer, placeret på den ene langside af tunnelen.

På den anden langside sidder den kæmpestore blæser, som skaber vinden, der hjælpes rundt i tunnelen af såkaldte ledeskovle i tunnelens hjørner samt af diverse tragter, der ensretter og sætter yderligere fart på vinden. Undervejs passerer luftstrømmen også forskellige gitre og net, der reducerer turbulens i luftstrømmen.

Lyddødt rum gør unik

Netop den høje vindhastighed i kombination med testkammerets størrelse er et af slagnumrene i den nye vindtunnel. Det andet er et lyddødt rum med dekorative, spidse skumklodser på væggene, der er bygget ude omkring testkammeret, således at man både kan teste vingeprofilernes aerodynamik og deres støjudsendelse. I praksis sker det ved at udskifte rummets glassider med vægge af Kevlar, som lader støjen fra profilets møde med vinden passere videre ud i det lyddøde rum.

Læs også: Sådan knækker Vestas kurven for støj fra større vindmøller

De høje vindhastigheder skal efterligne vindhastigheden henover vingeprofiler på stadig længere vinger med tilhørende høj tiphastighed. I fagsprog skal vindtunnelen kunne teste vinger med meget store Reynoldstal, som er et udtryk for, at man arbejder med et meget turbulent og tyndt luftgrænselag lige over vingeprofilets overflade.

»Som standard vil vi i den nye tunnel kunne måle på vingeprofiler, der sidder på 80-90 meter lange vinger, svarende til en vindmølle med en generatoreffekt på 7-8 MW. Men vi vil bestemt også i fremtiden kunne teste vingeprofiler til vindmøller med en effekt helt op til 20-25 MW,« forklarer projektleder Christian Bak.

Illustration: DTU

Byggeperiode trak ud

Rent praktisk foregår testen sådan, at man spænder et stykke af en vinge op i testkammeret med forkanten hen imod vindretningen.

Forskellige steder i profilet og i siderne på testkammeret er opsat tryksensorer, der tilsammen skaber et billede af kræfterne og strømningen på og omkring vingeprofilen.

»Ud over helt nye vingeprofil-designs kan vi teste effekten af forskellige add-ons som en ny forkant eller takker på bagkanten, de såkaldte serrations. Og på længere sigt vil vi også gerne teste helt andre ting end vinger – som for eksempel rotorer til mindre vindmøller eller kabler,« siger Christian Bak.

Læs også: Vingespidser som en falk skal øge vindmøllers produktion med 8 pct.


Som nævnt er den nye vindtunnel blandt de største universitetsejede i verden, hvilket til tider har været en udfordring i byggeperioden, som er trukket ud fra oprindeligt ét år til godt to år, forklarer projektleder Christian Bak fra DTU Vindenergi:

»Komponenterne er så specielle, at der kun var ganske få producenter, der bød på leverancerne, ligesom udformning af så store ledeskovle i tunnelens hjørner først skulle udvikles, så jeg vil mere kalde vindtunnelen et forsknings- og udviklingsprojekt end et ordinært byggeprojekt,« siger han.

Vindtunnelen har kostet 85 mio, kroner at bygge og ifølge planen kan man starte kommercielle tests fra 1. september.

Endnu er der ikke tegnet nogle kontrakter om tests, men ifølge projektleder Christian Bak har mange universiteter og firmaer vist interesse for vindtunnelen.