Unik video af polarlys på Saturn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Unik video af polarlys på Saturn

Astronomer har sammensat en række observationer af Saturn fra Hubble-rumteleskopet, til en unik videosekvens som viser Saturns atmosfære og polarlyset ved begge poler.

Astronomerne benyttede den enestående lejlighed, hvor man med Hubble kunne se Saturn og dens ringe lige fra siden.

Billederne er blevet sammensat til en videosekvens, hvor man kan se de små forskelle mellem områderne med polarlys ved dens nord- og sydpol.

Læs også: Se nordlyset skinne mens Saturn roterer

Da Saturn er næsten 30 år om at gennemføre et kredsløb omkring Solen, er det kun hvert 15. år denne lejlighed opstår.

I 2009 nåede Saturn sit equinox, hvor begge poler bliver oplyst af sollys. Hermed kunne astronomerne studere polarlys ved begge poler i detaljer. Undersøgelserne med Hubble-rumteleskopet blev ledet af Jonathan Nichols fra University of Leicester.

»Hubble har vist sig at være et af menneskehedens vigtigste videnskabelige værkstøjer. Dette er første gang, at en gruppe i England har stået i spidsen for et Hubble-observationsprogram for at undersøge polarlys på en anden verden,« siger Jonathan Nichols i en pressemeddelelse.

Vi vil aldrig se lignende billeder igen

Polarlys dannes, når elektrisk ladede partikler i solvinden bliver indfanget af planetens magnetfelt. Magnetfeltet samler partiklerne ved polerne, hvor de reagerer med atomer i de øvre lag af atmosfæren. På Jorden ses der ofte fantastiske grønne og røde farver, som skyldes samspillet med kvælstof og ilt.

Billederne af Saturns polarlys bliver formodentlig også de sidste, som Hubble tager af dette fænomen, da teleskopet ikke vil se det igen på grund af Saturns bane.

»Det er specielt fascinerende at vide, at disse billeder er unikke i astronomien. De er ikke tidligere blevet, og vil aldrig igen, blive set af Hubble-rumteleskopet. Dette skyldes, at Hubble ser Saturn fra en speciel position tæt ved planetens ækvatoriale plan. På grund af Saturns lange omløbstid, vil Hubble ikke kunne se dette igen i løbet af teleskopets levetid,« siger Jonathan Nichols.

»Denne forsatte serie af samtidige billeder af polarlys ved nord- og sydpolen er videnskabelige vigtige, da de ikke kan tages af andre planeter, heller ikke Jorden. De fortæller os en masse og planetens magnetfelt og de processer, som skaber polarlys på måder, som ikke kan lade sig gøre ved Jorden. Det er et glimrende eksempel på, hvordan planetforskning kan supplere studierne af jorden,« forsætter Jonathan Nichols.

I starten ser Saturns polarlys ud til at være forholdsvis symmetriske omkring de to poler. Dette er en naturlig konsekvens af magnetfeltets form med regelmæssige strømninger mellem de to poler, hvor de elektrisk ladede partikler bevæger sig frem og tilbage.

Den nye video viser nogle forskelle. Blandt andet er polarlyset ved nordpolen mindre, men mere intenst end ved sydpolen. Dette tyder på, at Saturn's magnetfelt er kraftigere mord nord og dermed accelerere partiklerne op til et højere energiniveau. Dette bekræfter tidligere målinger af magnetfeltet fra rumsonden Cassini.

Emner : Planeter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

<quote>Dette er en naturlig konsekvens af magnetfeltets form med regelmæssige strømninger mellem de to poler,</quote>
Et strømmende magnetfelt?
<quote> hvor de elektrisk ladede partikler bevæger sig frem og tilbage.</quote>
Bevæger de omtalte partikler sig frem og tilbage mellem polerne?
<quote>
Saturn’s magnetfelt er kraftigere mord nord og dermed accelerere partiklerne op til et højere energiniveau.</quote>
Det er vel ikke samme slags partikler, der bombarderer de to poler. Man må derfor af denne grund forvente forskelle i polarlysets kvalitet.
MvH.: JH-J.

  • 0
  • 0

Dette er en naturlig konsekvens af magnetfeltets form med regelmæssige strømninger mellem de to poler,

Strømmende magnetfelt?

hvor de elektrisk ladede partikler bevæger sig frem og tilbage.

Bevæger de omtalte partikler sig frem og tilbage mellem polerne?

Saturn’s magnetfelt er kraftigere mord nord og dermed accelerere partiklerne op til et højere energiniveau.

Det er vel ikke samme slags partikler, der bombarderer de to poler. Man må derfor af denne grund forvente forskelle i polarlysets kvalitet.
MvH.: JH-J.

  • 0
  • 0

[quote]Dette er en naturlig konsekvens af magnetfeltets form med regelmæssige strømninger mellem de to poler,

Strømmende magnetfelt?[/quote]
Mnjah, det er mere kompliceret end som så, da der er tale om et plasma. Planeten har et magnetfelt, og i dette magnetfelt bliver ladede partikler indfanget, og bevæger sig langt magnetfeltlinjerne, mens de spiralerer omkring feltlinjerne. Men de bevægende, ladede partikler genererer selv et magnetfelt, så magnetfeltet ændrer sig faktisk lidt hele tiden.

Bevæger de omtalte partikler sig frem og tilbage mellem polerne?

Ja. Som sagt, så spiralerer de omkring feltlinjerne, og når de når polerne reflekteres de og sendes tilbage. De enkelte partikler kan bevæge sig frem og tilbage mellen nord- og sydpolen mange gange.

Det er vel ikke samme slags partikler, der bombarderer de to poler.

Jo. Det er ikke sådan, at positivt ladede partikler tiltrækkes af nordpolen og negativt af sydpolen eller vice versa. Når Saturn er nær jævndøgn, er fordelingen nok temmelig jævn. Men hvis Saturns dipol f.eks. ligger nærmere nordpolen end sydpolen (dvs. forskudt fra planetens centrum) kan det forklare assymmetrien.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten