Ungt meteorkrater fundet med Google Earth i Egyptens ørken

24. juli 2010 kl. 12:0019
Ungt meteorkrater fundet med Google Earth i Egyptens ørken
Illustration: Museo Nazionale dell'Antartide Università di Siena.
Ved brug af Google Earth har forskere fundet et af de hidtil mest velbevarede meteorkratere på Jorden. Krateret er 45 meter i diameter og stammer fra en jernfyldt meteorit på 1,3 meter.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forskere har fundet et yderst velbevaret meteorkrater i en Egyptisk ørken.

Krateret, kaldet Kamil, er næsten uberørt sammenlignet med mange andre meteorkratere på Jorden, som med tiden er blevet formet af vind, vejr og geologiske processer.

Hvor de fleste andre kratere delvist er eroderet væk, har dette bevaret det meste af sin struktur helt ned til de stråler af materiale, som blev slynget ud fra krateret, da klippestykket fra rummet slog ned.

Kamil-krateret blev skabet ved et nedslag af et klippestykke fra rummet på 1,3 meter i diameter. (Foto: Museo Nazionale dell'Antartide Università di Siena) Illustration: Museo Nazionale dell'Antartide Università di Siena.

Artiklen fortsætter efter annoncen

(Foto: Museo Nazionale dell'Antartide Università di Siena) Illustration: Museo Nazionale dell'Antartide Università di Siena.

»Dette krater er virkelig smukt. Da det er så velbevaret, kan det fortælle os en masse om mindre meteoritnedslag i Jordens skorpe,« siger en opstemt Luigi Folco fra Siena's Museo Nazionale dell'Antartide, der leder undersøgelserne af krateret.

Normalt findes sådanne velbevarede kratere kun på Månen, hvor der er minimale påvirkninger fra atmosfæren og de geologiske processer.

Meteorit ramte med 11.732 km/h

Kamil-krateret er 45 meter i diameter og blev først lokaliseret på satellitbilleder i Google Earth af Vincenzo de Michele, der er tidligere leder af Civico Museo di Storia Naturale museet i Milano.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud fra størrelsen og kraterets form mener forskerne, at det er dannet ved et nedslag af en jernfyldt meteorit.

Meteoritten har været på 1,3 meter i diameter og har haft en hastighed på cirka 11.732 kilometer i timen.

For at verificere opdagelsen tog et hold af geologer i februar måned i år til den sydlige ægyptiske ørken.

»Det første indtryk, da vi kom til krateret og kunne se det med egen øjne, var, at det var fantastisk velbevaret og en potential kilde til detaljeret information om denne slags nedslag,« siger Luigi Folco til space.com.

Luigi Folco er førsteforfatter på artiklen om fundet af krateret, som blev offentliggjort i det sidste nummer af tidsskriftet Science.

Krater kan være få tusinde år gammelt

Forskerne kan ikke være sikre på, hvor længe siden nedslaget har fundet sted, men de første estimater siger nogle få tusinde år, hvilket er for nylig i geologisk forstand.

Der findes kun 175 bekræftede meteoritkratere på Jorden til trods for, at vores planet bliver bombarderet med klippestykker fra rummet relativt ofte.

De fleste bliver dog udslettet af vejr og geologiske ændringer i Jordens overflade. Klippestykker på størrelse med det som skabte Kamil-kraterer rammer Jordens atmosfære hver måned, men de fleste brænder op i atmosfæren, inden de når Jorden, og andre falder ned i havet.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
27. juli 2010 kl. 11:41

Det er nok denne stjerne

https://en.wikipedia.o…;

Det jeg skriver er blot et tanke eksperiment: For 2000 år siden ca. så mennesker Jesus gå på vandet m.m. og intet skrevet ned i nogle hundrede år så vidt jeg husker. Så ”historierne” er gået fra mund til mund og blevet en fjer til fem høns og det kunne vel så også tænkes om Bethelemstjernen stod i længere tid eller blot lyste meget op. Dermed ikke sagt at jeg mener det er tilfældet mht meteoren er Bethelemstjernen men dog tankevækkende. Man kender ikke til Bethelemstjernen astronomisk, selvom man kender flere supernovaer langt tilbage i historien og mht til kristendommen og fortællingerne, er det vel en historie hvor vi ikke kan adskille de forskellige episoder historik fra hinanden da det virker som meget opdigtet i dag. Det er først sket med Google Earth at man har fundet dette krater fornyelig der har ligget gemt væk lige siden den faldt ned på jorden for ca 2000 år siden eller så, i det helt sydligste Ægypten så der er måske for langt til et barn er født i Bethelem. Alligevel sjovt at man kan drage tvivl og på opdagelse om historiens gang med sådan et jomfrueligt meteor krater.

19
26. juli 2010 kl. 13:12

Jeg mener der var en faldende stjerne i Johannes Åbenbaring. De kunne måske være den?

18
26. juli 2010 kl. 09:11

Tak til Jens. Smukt billede.

Bent.

17
25. juli 2010 kl. 20:26

Hvis du ikke har Google Earth indstalleret, kan du se den her:

https://maps.google.com/maps? t=h&hl=en&ie=UTF8&source=embed& ll=22.01824,26.087819&spn=0.00373,0.006652&z=17

16
25. juli 2010 kl. 17:12

[quote]Bent, du skal bruge Google Earth til at vise kmz filer.

Mener du jeg skal installere det? Det har jeg ikke lyst til. Men tak for svaret.

MvH,

Bent.[/quote] Op til dig. Hvis du har Google Earth installeret på computeren, skal du blot klikke på linket, så lander du i krateret ;-)

15
25. juli 2010 kl. 15:30

Bent, du skal bruge Google Earth til at vise kmz filer.

Mener du jeg skal installere det? Det har jeg ikke lyst til. Men tak for svaret.

MvH,

Bent.

14
25. juli 2010 kl. 14:35

Bent, du skal bruge Google Earth til at vise kmz filer.

13
25. juli 2010 kl. 13:58

Stedmarkør til Google Earth:

https://dl.dropbox.com/u/278771…;

Er det mig der er tungnem? Min browser forstår ikke en .kmz type. Hvordan gør man?

Bent

12
25. juli 2010 kl. 13:46

Stedmarkør til Google Earth:

https://dl.dropbox.c…;

Tak :D

11
25. juli 2010 kl. 11:01

Det er nok denne stjerne

https://en.wikipedia.o…;

:D, mon ikke det var en komet der fungerede som Betlehemstjernen - uden at vide det. Den her har jo kun fungeret som en lysende indkugle, og ikke et fastfikseret punkt på nattehimlen.

Men om igen. den jernmeteorit var jo rent faktisk dannet inde i en supernovaeksplosion, såe - Man kan skam godt kande den for "Betlehemsstjernen"

10
25. juli 2010 kl. 10:38

Det er nok denne stjerne

https://en.wikipedia.o…;

Jeg tror det ikke. En meteorit ses kun i faa sekunder. Betlehemsstjernen kunne ses over længere tid.

9
25. juli 2010 kl. 09:59

Et stykke af meteoritten ligger hjemme hos mig. Der er fundet rigtig meget materiale derfra 1,6 t. og der findes helt sikkert meget mere.

Ekspeditionens hjemmeside

https://www.mna.it/hosts/Kami…;

Nedslagshastigheden er sat til ca. 3,5 km/s og da rammer atmosfæren 18 km/s. Der opgives lidt forskellige hastigheder, så hvis man havde adgang til http…;

Det er meget sjovt du har fået en stykke af denne meteorit og noget af et stykke ”kunst” at have.

8
25. juli 2010 kl. 09:23

De rigtig store kratere, som man ser paa maanen, ser man ikke paa jorden paa grund af erosionen. Men de maa jo have været der. Kan den Mexicanske golf, Hudson bugten, Ladoga søen ..., være meteorkratere?

Nej Den meksikanske Golf og Ladogasøen er i hvert fald ikke (der er lidt usikkerhed om Hudsonbugten).

Langt de fleste store depresioner på jorden er skabt af pladetektonik (inklusiv viktorasøen). I de fleste tilfælde er det til at afgøre om en depression i jordskorpen er forårsaget af et meteor, da grundfjældet under vil bære tydelige præg af nedslaget. Et sådant eksempel ses ved Yucutan-halvøen (https://en.wikipedia.org/wiki/Chicxulub_Crater)

7
25. juli 2010 kl. 09:16

Det er nok denne stjerne

https://en.wikipedia.o…;

Det er egentlig en fin ”opdagelse” du gør her og slet ikke usandsynligt det er tilfældet. Nu er jeg så ikke klar over hvor langt væk episoderne er fra hinanden men den meteor har vel lyst gevaldigt op og bleven set meget langt væk(?)

6
25. juli 2010 kl. 07:51

De rigtig store kratere, som man ser paa maanen, ser man ikke paa jorden paa grund af erosionen. Men de maa jo have været der. Kan den Mexicanske golf, Hudson bugten, Ladoga søen ..., være meteorkratere?

Diameteren af meteorkratere har en logaritmisk gausisk hyppighedsfordeling. Er dette en kendt lov eller er det bare mig der ved det?

1
24. juli 2010 kl. 13:16

"Meteoritten har været på 1,3 meter i diameter og har haft en hastighed på cirka 11.732 kilometer i timen."

Nådada! Hvad med at sætte et par decimaler på? Eller er der tale om en omregning fra en anden enhed?

Bent