Jo yngre man er, desto mere villig er man til at fortælle, hvor meget man får i løn.
En undersøgelse, som Ingeniørforeningen, IDA har foretaget blandt knap 20.000 medlemmer, viser, at mens det kun lige er en ud af ti i aldersgruppen 51-60 år, som taler om løn med kollegerne, er det mere end hver tredje ingeniør i aldersgruppen under 31 år, der åbent fortæller om den månedlige indtjening.
Hovedtendensen blandt den samlede gruppe af ingeniører er dog fortsat, at langt de fleste - næste fire ud af fem - holder deres løn hemmelig. Omvendt oplyser hver femte, at de ikke er blege for at afsløre, hvad de tjener.
Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA, ærgrer sig over, at så mange holder lønsedlerne tæt til kroppen. Åbenhed om løn er nemlig et af de bedste værktøjer til at komme problemer med ligeløn og diskrimination til livs, mener hun.
»På alt for mange arbejdspladser er der en kultur, hvor enhver snak om løn er omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Og vi ved også, at der mange steder er en opfattelse af, at dine lønforhold er fortrolige, og nogle virksomheder bevidst bryder loven om ligeløn og skriver selvopfundne fortrolighedsklausuler omkring den enkeltes lønforhold ind i ansættelseskontrakter. Men det er og bliver en myte, at du ikke må tale om dine lønforhold med dine kolleger,« siger hun i en kommentar til undersøgelsen.
Den større åbenhed blandt unge ingeniører giver dog håb om, at faget går mod større åbenhed inden for lønspørgsmålet, mener Juliane Marie Neiiendam.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard