Unge stormer ind på ingeniøruddannelserne

Både i Lyngby og Århus kan rektorer på ingeniøruddannelserne klappe sig selv på skulderen i glæde over antallet af ansøgere til deres uddannelser.

Begge steder er bunken stor og større end sidste år. DTU har modtaget 2.946 ansøgninger, hvilket er over 10 procent flere udfyldte skemaer end året før og endnu en rekord til landets største tekniske universitet.

Af de 2.946 er hele 1343 førsteprioriteter.

Efter flere år med ingeniør mangel, vil flere unge nu uddanne sig til ingeniør. [foto: Jens Hasse/Chili Illustration: Jens Hasse/Chili

]

Rektor på DTU, Lars Pallesen, fremhæver dog, at det større antal ansøgninger ikke vil medføre et højere optag på DTU. Lokalerne er nemlig allerede fyldt til bristepunktet med håbefulde ingeniørspirer.

Ingeniørhøjskolen i Århus har modtaget 500 ansøgninger, heraf 377 med førsteprioritet. Det er en stigning på 15 procent, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Mindre nørdet at være ingeniør

Kemiingeniørstuderende og næstformand for Polyteknisk Forening på DTU, Solveig Thorsteinsson, peger på tre forhold, som får de unge til at vælte ind på ingeniørskolerne.

Jobsikkerhed, godt studiemiljø og positivt fokus på det at blive ingeniør.

»Vi har et rigtig godt studiemiljø på DTU, og det hører kommende studerende måske fra deres kammerater,« vurderer hun.

Og så er det blevet mindre nørdet at være ingeniør, mener Solveig Thorsteinsson.

»Tidligere har man altid sagt, at ingeniører var rigtigt nørdede. Den opfattelse har ændret sig, mens jeg har studeret her,« siger hun.

Humaniora vinder i Aalborg

På Aalborg Universitet er tallene for ingeniøruddannelserne endnu ikke gjort op. Men foreløbig tyder noget på, at det er humaniora, der tager føringen i Nordjylland.

Nye uddannelser inden for ingeniørfaget har dog trukket nogle unge til, fortæller kommunikationsmedarbejder for det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet, Tor Bagger.

»Vores nye energiuddannelse og by- energi- og miljøplanlægning har fået en ret god stigning,« siger han.

Energiuddannelsen er steget fra 47 ansøgninger sidste år til 77 i år.

Til gengæld står nanoteknologi og det elektroniske område mindre godt i det nordjyske. Tor Bagger vurderer, at det kan skyldes, at energiuddannelsen også har elementer af elektronik.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Vi har et rigtig godt studiemiljø på DTU, og det hører kommende studerende måske fra deres kammerater,« vurderer hun.

Jeg har ikke oplevet et mindre personligt studiemiljø end på DTU. hele konceptet om at man kan personligt sammensætte sit studie af et væld af små bitte klodser medfører at ens sociale netværk skal være enormt for at sikre at man finder nogen at tage et fag sammen med.

  • 0
  • 0

Det geniale ved DTU er netop, at man kan sammensætte sin uddannelse efter ens eget hoved og ikke skal følge generelle skemaer med ligegyldige fag til følge. Hvis man som ingeniørstuderende er begrænset af at skulle tage fag med sine venner, skal man nok finde noget andet at tage sig til. Brug i stedet lejligheden til at møde nye mennesker, udbyg dit netværk og lær af andre.

Studiemiljø er generelt, hvad man selv gør det til. Uanset hvor aktive studenterorganisationer er (på DTU eller andre steder), bliver miljøet ikke bedre, end de studerende selv gør det til.

Det unikke ved DTU (fra min synsvinkel som bioteknologistuderende på 10. semester) er den store valgfrihed, det ekstremt åbne samarbejde og den fordomsfrie dialog mellem studerende, undervisere og ansatte.

  • 0
  • 0

Hvis man som jeg også har brug for at være en del af et fællesskab under studie så er Ingeniørhøjskolernes studiemiljø præget af klasseundervisning og et tæt forhold mellem underviser og studerende. Der er mindre valgfrihed, til gengæld er man tæt på erhvervslivet hele vejen igennem.

Jeg har selv læst på Ingeniørhøjskolen i Købehavn og kan varmt anbefale det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten