Unge skal have teknikken ind med skolemælken

Netværket Jet-Net.dk samler virksomheder og skoler om at indvie de unge i teknikkens verden.

Manglen på ingeniører og faglærte teknikere begynder igen at plage danske virksomheder. Og skal dét problem undgås på lang sigt, er det vigtigt, at nutidens unge allerede i folkeskolen og gymnasiet får øjnene op for mulighederne i teknologi som en levevej.

Derfor arbejder netværket Jet-Net.dk nu på at parre virksomheder og skoler til at arrangere besøg, praktik og undervisningsforløb, der skal vise de unge ind i teknikkens verden. Indtil videre er det lykkedes at samle 25 virksomheder, 14 gymnasier og 15 grundskoler. Men potentialet er væsentligt større, mener Jeppe Hust, projektleder i Jet-Net.dk:

»Rigtig mange skoler er parate til at indgå i et samarbejde, når vi kommer med en virksomhed fra lokalområdet, som gerne vil indvie eleverne i, hvordan de arbejder med teknologi.«

For virksomhederne er opgaven dog ofte at afsætte tiden til den langsigtede indsats i en travl hverdag:
»Mange virksomheder kan godt se, at de risikerer at mangle arbejdskraft i de kommende år. Udfordringen for os er ofte at finde den rigtige kontakt, som også har tid til at indlede et samarbejde,« siger han.

22 timers 'crea-camp'

En af de virksomheder, som allerede har erfaringer med Jet-Net.dk, er nordjyske Liftra, der producerer løfteudstyr til vindmøllebranchen og beskæftiger cirka 50 mennesker i blandt andet Danmark, USA og Kina.

»Vi står jævnligt i den situation, at vi har svært ved at finde medarbejdere, og derfor vil vi gerne bidrage til at give de unge mere interesse for teknikkens verden. Kan vi påvirke dem i en tidlig alder, øger vi måske chancen for, at de læser til ingeniør,« forklarer Maria Fenger fra Liftra.

I det netop afsluttede skoleår har virksomheden samarbejdet med Aalborg Tekniske Gymnasium om en 'crea-camp', hvor 18 hold fra skolen kom med input til en række konkrete udviklingsopgaver, som Liftra i øjeblikket arbejder på. Eleverne fik 22 timer til at løse opgaven, hvorefter medarbejdere fra Liftra var med til at evaluere resultaterne.

»Vi tog alle ideerne med hjem, og selvom vi ikke konkret har brugt nogen af dem, så har det været en god oplevelse for vores ansatte. Og forhåbentlig har vi inspireret nogle af eleverne,« siger Maria Fenger, der fortsætter samarbejdet i det kommende skoleår.

Teknikkens dag for piger

Jet-Net.dk, der bygger på et hollandsk forbillede, hviler på to ben. Det ene handler om 1:1-samarbejder, som eksemplet ovenfor, mens det andet ben består af nationale events. Eksempelvis afholdt Jet-Net.dk i november 2013 den første 'Girls' Day in Science', hvor 23 virksomheder stillede rollemodeller til rådighed rundt om i landet med det mål at åbne flere pigers øjne for mulighederne i teknik og naturvidenskab.

'Girls' Day in Science' gentages til november.

Jet-Net.dk opererer på en bevilling på 3,2 millioner kroner fra Industriens Fond, der udløber næste år. Blandt de større medlemsvirksomheder er Grontmij, Haldor Topsøe, IBM, Linak og Danish Crown. Målet er 50 virksomheder, 50 gymnasier og 100 grundskoler inden udgangen af 2015.

Har du et bud på, hvordan Danmark bedst kan 'Engineer the future'? Vær med fra begyndelsen på ing.dk/etf

Kommentarer (4)

Det er selvfølgelig meget rigtigt - motivation og forståelse er godt.

Men, som det f.eks fremgår af Berlingske den 20/6, så ender unge mennesker - med samme karakterer- alligevel med lavere karakterer til drengene. Angiveligt fordi deres studievaner er dårlige.

Mon ikke det gælder helt nede fra begyndelsen i folkeskolen ?
- altså at ganske mange piger og drenge ganske enkelt ikke tilegner sig de sværere fag - fordi deres vaner og deres familier ikke støtter op om dette. (Er det mon vigtigere at lave fritidsaktiviteter end at "boge" ?).

Det er godt at motivere de unge til "fagene", men vi skal ikke glemme at viden og færdigheder i de basale, vanskelige fag som matematik, geometri, fysik, kemi, biologi er en nødvendig forudsætning.

Lad os huske hele fødekæden - ikke bare desserten !

  • 1
  • 0

Jan - Lige så snart man kalder fagene for "svære" er man vel med til at distancere dem? "Det er ok ikke at kunne følge med, da det er et svært fag. Du behøver ikke bruge mere tid på det"

Du kunne lige så godt kalde dansk, engelsk, fransk, religion og historie for svære i sammenligning, men det ændre ikke ved at det er helt andre kvaliteter der måles på. Jeg har i mine 13 år i folkeskolen og gymnasiet hørt om flere tilfælde af folk der ikke har læst op overhoved, som får bundkarakterer i årskarakterer og mentalt aldrig er til stede i undervisningen`og som derefter går ind og scorer topkarakterer til den mundtlige eksamen i fx dansk. Jeg har aldrig hørt om tilsvarende i matematik. Måske det i virkeligheden er der problemet ligger? At karakterlykkehjulet i langt højere grad tager en svinger når emnet og de involverede er subjektive og man kun har 10-20 min til at gennemgå flere hundrede timers pensum? De fleste dovne mennesker ved godt de ikke kan eller bør få gode karakterer, men hvorfor så ikke tage chancen i de mundtlige sproglige fag, i stedet for med sikkerhed at få hug i skriftlig matematik?

  • 0
  • 0

Jeg mindes en historie fra min kørelærer: Når han ikke kunne lide folk, bildte han dem ind at det var svært at skifte gear - med det resultat at de havde enormt svært ved at lære at køre bil.

Så spoler jeg lige 10 år frem i tiden og mindes begge mine børns folkeskoletid, hvor de begge fik at vide at fysik og matematik enten var svært, eller "jeg kan heller ikke finde ud af det"

Ikke godt nok !

En disclaimer: Jeg skal ikke sige om ovenstående skræk for matematik og fysik er generel i folkeskolen, da mit statistiske grundlag mildest talt er begrænset. Det er dog helt sikkert at indlæring, specielt i tidelige klasser, kræver at lærene formidler at matematik og fysik er vigtige fag der er til at lære, og ikke bare at det er noget der skal overstås nemmest muligt.

Og endnu en disclaimer: Mit sidste barn forlod folkeskolen i 2009 - der er muligvis sket noget siden jeg ikke er klar over.

  • 2
  • 0

Jeg forsøgte at formulere, at der for de fleste mennesker er forskel på hvor let de tilegner sig forskellige fag - det er baseret på både interesse og på anlæg.

Jeg har imidlertid aldrig oplevet, at mennesker, selv med de bedste anlæg, er kommet "gratis" til f.eks. de nævnte naturvidenskabelige fag. Det har for alle krævet arbejde og indsats; nogle, med særlige anlæg, kommer hurtigt langt med begrænset indsats, andre kan komme tilstrækkelig langt med en større indsats.
Det kræver altid en indsats - og det er svært at snakke sig / skrive sig fra en mangelfuld forståelse.

Naturligvis skal et fag ikke introduceres som "svært", og det har jeg ikke skrevet. Os, der har oplevet folkeskolen i 1950'erne, og måske senere, kan sikkert huske hvordan der efter faget "regning" kom faget "matematik", hvorved der straks opstod en indlæringsmæssig blokering.

Mit budskab er fortsat, indsatsen for læring - baseret på den bedste didaktik, de bedste hjælpemidler og den nødvendige støtte / krav fra hjemmene - skal starte og opretholdes i hele skoleforløbet. Det er ikke nok at "motivere" i de store klasser, hvis den basale viden og færdighed i de relevante fag mangler - har været forsømt hele vejen.

Det er ikke synd for børn og unge at de skal bruge tid og indsats på deres skole.
Det er en bjørnetjeneste, at snakke de børn og unge efter munden som hellere vil spille computer, høre musik, se video, være med venner - end tilegne sig pensum.

Personligt håber jeg, at den længere skoledag, som folkeskolereformen indføre, kan muliggøre bare få timers yderligere forberedelse (fordybelse) i fremtiden.

  • 0
  • 0