Unge raketbyggere smelter tegneserie og videnskab sammen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Unge raketbyggere smelter tegneserie og videnskab sammen

De to ingeniørstuderende Stefan Eisenknappl fra Tyskland (tv.) og Jop Nijenhuis fra Holland vil bygge en raket inspireret af måneraketten fra Tintin-albummet med den engelske titel ‘Destination Moon’. På billedet sidder de på en ufærdig del af motoren til raketten, som det er planen at teste til oktober. Illustration: Hanne Kokkegård

De seneste år har der kun været sparsom kontakt mellem de etablerede raketbyggere på Refshaleøen i København; Copenhagen Suborbitals (CS) og Raket-Madsens Rum­laboratorium (RML).

Men trods samarbejdsproblemerne har to unge ingeniørstuderende med et ben i hver hangar fundet sammen om et helt tredje amatør­raket- og kunstprojekt.

De kalder det Destination Moon, som også er titlen på et Tintin-album. 23-årige Jop Nijenhuis fra Holland og 27-årige Stefan Eisenknappl fra Tyskland vil nemlig bygge en rød og hvid Tintin-inspireret raket. Den skal dog hverken flyve til Månen eller bringe mennesker ud i rummet.

»Vi er kun to mand, vi har ikke noget budget, vi har ingen penge overhovedet og sover i værkstedet. Men vi vil bygge en rigtig raket, og vi vil gerne vise os frem gennem projektet,« forklarer Jop Nijenhuis og suppleres af Stefan Eisenknappl:

»Det er en teknologisk demonstration, og hvem ved, hvis det går godt, kan vi måske brande os på det, så vi kan bygge en endnu større raket.«

Kunstkollektiv med makerspace

De to unge ingeniører holder til på Refshaleøen ved skibet Illutron, der huser et kunstnerkollektiv med eget makerspace under dæk.

Den formiddag, hvor Ingeniøren møder dem, har de trukket den ufærdige, men nymalede raket Luna hen til Illutron. De sætter sig med de beskidte bukser på den grå ende for ikke at svine den hvide til og ler lidt ad det.

Parret håber at teste en prototype af motoren midt i oktober på den åbne plads midt mellem RML og CS. Derefter vil de starte en crowd funding-kampagne for at samle penge til en rigtig raket, der skal sendes op ud for Nexø som led i en stor kulturevent på Bornholm.

Planen er at bugsere Illutron til opsendelsesområdet ESD 139 og bruge skibet som opsendelsesplatform for raketten med selve tårnet monteret på dækket.

For teknologinørder og tegneseriefans

Målet er at appellere bredt til både teknologinørder og tegneseriefans, så det bliver muligt at udvikle en billig og enkel raketmotor, der kan tiltrække investorer og virksomheder.

Luna skal sendes til vejrs af raketmotoren Sagan-65, der ifølge raketbyggerne bliver verdens største amatørbyggede hybridraketmotor.

Den er i princippet magen til Heat-­1X, som CS testede i 2010, og som fløj på polyurethan og flydende oxygen. Sagan-65 vil dog bruge dinitrogenoxid som oxidationsmiddel. Den motortype har CS forladt for længst, men Destination Moon vil give den en chance til, forklarer de.

De enkelte dele køber de blandt andet hos RML og CS, for begges værksteder indeholder en guldgrube af gammelt udstyr og stumper fra raketbyggeriet.

Inspireret af forenkling

»Vi blev inspireret af især RML’s forsøg på at forenkle raketterne, og det overbeviste os om, at hvis vi samlede stumperne, kunne vi bygge noget virkelig stort og virkelig simpelt uden særlig mange penge,« siger Stefan Eisenknappl.

Han har rejst rundt i verden og arbejdet for forskellige rumfartsprojekter for at lære mest muligt, og senest har han været med til at udvikle et raketstyresystem for RML. Rummet har fyldt meget i hans univers, helt fra han var en lille dreng.

Jop Nijenhuis har testet flere amatørbyggede jet- og raketmotorer i Holland, og for nylig har han hos CS skrevet bacheloropgave om et hydraulisk trykvektorkontrolsystem til flydende brændstof til raketmotorer.

Det med at tro på sin egen idé og have det sjovt undervejs gennemstrømmer hele Destination Moon-parret. De er glade for at have friheden til at gøre tingene på deres egen måde, uden at ‘fagfolkene’ hos CS og RML retter dem. Samtidig ville deres projekt heller ikke passe ind, pointerer de.

Uafhængigheden betyder dog også, at Destination Moon konstant mangler penge. De tjener lidt ved at reparere skibe og biler og sparer på madudgifterne for at skaffe penge til raketprojektet.

Tro på dig selv og brug hænderne

»Da vi begyndte i år, sagde folk: Det kan I ikke, I har ingen penge eller værksted. Men nu seks måneder senere har vi et opsendelsestårn, værksted og en motor, der skal testes. Vi er ligeglade med, hvad andre siger. Vi gør det, vi har lyst til,« siger Jop Nijenhuis.

»Stefan taler om, at der kan være en forretning i det. Men jeg begyndte på det her, fordi jeg vil bygge en stor raket og senere finde et job. Så hvis raketten ikke letter, eller den kun flyver 10 meter op i luften og så falder ned i vandet, er det nok for mig. Vi kan altid dække os ind under, at det er et kunstprojekt,« smiler Jop Nijenhuis.

Hvor de nystartede raketbyggere selv havner karrieremæssigt, vil vise sig, men når de besvarer mails til børn, der gerne vil være raketbyggere som dem, er rådet simpelt:

Lær at bruge maskiner og jeres hænder, for alt det andet kan I i princippet læse jer til.

Ser ud til at Ingeniøren har nogen kandidater til at overtage Peters blog, men helt ærligt har Refshaleøen ikke fostret nok af de her individer som gerne vil lave rakethappenings nu? Verden har næppe brug for flere raket"kunst"ingeniøre lige nu, timiningen er ihvertfald ikke særlig velvalgt

Hvis en gammel ingeniør må give de to studerende et råd med på vejen, så lav et projekt med en lidt mere seriøs kant eller en seriøs målsætning. Det er muligt i synes det er sjov og ballade at lave en raket som flyver 10m og falder i vandet, men det gør ikke nødvendigvis noget godt for deres brand.

  • 13
  • 13

Verden har næppe brug for flere raket"kunst"ingeniøre lige nu, timiningen er ihvertfald ikke særlig velvalgt

Ork jo, timing er som fin nok. Derimod viser deres projekt blot hvor meget rumfartsmiljøet har flyttet sig i Danmark siden et par gutter besluttede sig for at udforske den suborbitale mulighed for en god håndfuld år siden. Kort resume: der er virkelig flyttet nogle grænser siden da.

Lykke til, Jop og Stefan! :-)

PS: Ville da være fint om de kunne låne en opsendelsesplatform et sted.

  • 17
  • 2