Unge om udflytning af studiepladser: Forskere og studerende flytter ikke med

Klokken 14.30 er der samråd om den store plan for udflytning af en lang række STEM-uddannelser fra landets store byer. Det er en sag, der har vakt vrede og frustration i såvel universitets- og forskningsmiljøerne som hos IDA. Vi har bragt en række indlæg for og imod planen - og her op til samrådet får de studerende det sidste ord.

Det er Henrik Dahl (LA) der har stillet følgende spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S):

Mener ministeren, at de konsekvenser vi ser af regeringens aftale om udflytning af studiepladser fra de større byer, afspejler intentionen i aftalen, og får den kritik, som er rejst af regeringens aftale om udflytning af studiepladser, bl.a. i artikel i Politiken den 17. december 2021 ”Spirende studenteroprør kan hurtigt vokse sig stort”, ministeren til at genoverveje intentionerne bag aftalen?

Og de studerende skriver:
I september sidste år dokumenterede IDA igen, at Danmark frem mod 2030 vil stå med et massiv mangel på STEM uddannede, som følge af den grønne omstilling og det stigende fokus på digitaliseringen. Regeringen har da også vist igennem både reformkommisionen og reformpakken “Danmark kan mere 1” et fokus på at øge arbejdsudbuddet. Med det in mente kan man næsten ikke andet end undre sig over, hvorfor selvsamme regering med de nærliggende udflytningsplaner lægger op til et uddannelsessystem, der - modsat de fremførte intentioner - de facto vil uddanne færre på landsplan; herunder de mange STEM studerende, arbejdsmarkedet higer efter.

I udspillet lægger politikerne op til at nedlægge studiepladser i de større byer for derved at tvinge de studerende ud på en folkevandring til landdistrikterne. Det er pisk fremfor gulerod i et allerede forhastet uddannelsessystem. Og det vil ikke, som påvist i en analyse udført af tænketanken DEA, give det ønskede resultatet. Erfaringerne fra 1,2 millioner ansøgere til de videregående uddannelser, der blev kortlagt gennem 15 år viser det stik modsatte. Nemlig, at udflytningerne vil føre til et højere frafald blandt de studerende på udflyttede uddannelser, da motivationen blandt de studerende må forventes at være lavere, siden en større andel af de studerende ikke vil have angivet det mindre studiested som deres 1. prioritet. Det vil skabe dårligere studiemiljøer, og ringere vilkår for at gennemføre sin uddannelse.

Udover faldende optag af studerende er vi nervøse for uddannelsesniveauet på de udflyttede uddannelser. Der findes ikke noget mere motiverende som studerende end at mærke en fortsat udvikling af ens viden og kompetencer. Høj uddannelseskvalitet går ofte hånd i hånd med et universitet, der formår at tiltrække dygtige og engagerede forskere, idet selvsamme forskere er med til at udvikle medrivende og engagerende undervisning. Gode forskere tiltrækkes af stabilitet og veletablerede forskningsmiljøer. Med udflytningsplanerne har aftalepartierne skabt præcedens for det modsatte.

En ny undersøgelse lavet af IDA viser da også, at kun syv procent af de universitetsansatte vil flytte med, hvis deres stilling bliver revet op med rode og flyttet andetsteds hen. Dertil svarer 70 procent af underviserne, i en tilsvarende undersøgelse fra IDA, at de tror: ‘kvaliteten af undervisningen/forskningen på de nye uddannelsessteder vil blive ringere end på de eksisterende uddannelsessteder’.

Med de efterhånden talrige undersøgelse der alle peger på, at både undervisningskvalitet, studiemiljøer og den overordnede studiemotivation vil lide et tab, kræver det ikke nogen krystalkugle at forudse, at udflytningerne unægteligt vil skabe større benspænd for at hæve både kvaliteten og antallet af STEM dimittender i det kommende år. Hvorfor partier, der har fokus på imødekomme arbejdsmarkedets udfordringer her og nu, ikke samtidig tager højde for de udfordringer, der spås om på fremtidens arbejdsmarked, må forblive et mysterium.