Unge ingeniører bekriger cykeltyve med elektrisk cykellås
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Unge ingeniører bekriger cykeltyve med elektrisk cykellås

Den danske start-up Penta Lock har taget et radikalt skridt for at stoppe cykeltyven: Hvis du bryder denne lås op, gør du cyklen endegyldigt uanvendelig. Låsen er nemlig pakket ind i selve kranken og kan kun låses op ved at blive elektronisk udløst via en NFID-chip. Hvordan låsen lige virker i kranken, ville vi gerne vise og beskrive. Men det må vente, til patentet er på plads. Ideen til mekanismen opstod oprindeligt, da de tre unge ingeniører fra Aalborg skulle skrive deres speciale som civilingeniører i Industrielt Design.

Læs også: Afstemning: Hvilken af disse læser-løsninger kan sikre din cykel bedst?

»Vi havde alle tre oplevet, hvor pisseirriterende det er at få stjålet sin cykel op til flere gange - selvom den er låst. Den irritation var vores udgangspunkt for projektet,« siger Emil Norup.

Sammen med sine tidligere medstuderende Thomas Martin Jessen og Mathias Herseth Fischer har han opfundet en lås, der ifølge ham selv bekæmper cykeltyverier på mange forskellige niveauer.

»Vi har en alarm tilkoblet en bevægelsessensor, der registrerer, om cyklen flyttes, efter at den er blevet låst. Det har i vores små forsøg skabt stor opmærksomhed, når alarmen gik. Derudover vil man ikke kunne bryde låsen op med en vinkelsliber uden at stå tilbage med en ødelagt cykel,« siger Emil Norup.

Han beskriver også deres løsning som ‘kompliceret, men effektiv’ sammenlignet med en klassisk cykellås, som kun skal stoppe tyven.

Strømdrevet låsemekanisme

Selve låsemekanismen er som sagt elektrisk og kører på strøm fra en dynamo på forhjulet. Mekanismen er også suppleret med et mindre batteri, der kan forsyne alarmen med energi, selvom cyklen har holdt stille i lang tid. Hele løsningen vejer mellem 500 og 1.000 gram, afhængigt af hvilke materialer den laves af.

»Vi har også gjort os en del tanker om, hvordan vi får det gjort synligt, at cyklen er låst. Vi er jo ikke interesserede i, at tyvene slæber af sted med cyklen for senere at finde ud af, at den er ubrugelig,« siger Emil Norup.

Derfor har de tre ingeniører designet cyklen, således at den låses ved at tippe sadlen opad. De håber derved, at tyvene hurtigt finder ud af, at opadtippede sadler er lig dårlig forretning.

Læs også: Afstemning: Hvilken af disse læser-løsninger kan sikre din cykel bedst?

»Den alternative låsemekanisme er også mere brugervenlig. Cyklen låses op med en lille chip, så man skal ikke bukke sig ned og rode ved cyklens beskidte dele. Som en lille bonus bliver sadlen ikke lige så våd, når den står lodret,« siger Emil Norup.

Mangler penge til test

Men før produktet kan implementeres i alle cykler, skal det testes mere grundigt.

»Vi prøver at finde nogen, der vil poste penge i at teste produktet på cirka 100 brugere. Der er en interesse fra forsikringsselskaberne og en enkelt cykelproducent, men interessen er ikke mundet ud i noget konkret indtil nu,« siger Emil Norup.

Han fortæller, at de tre ingeniører bag Penta lock derfor stadig leder efter en investor, der kan hjælpe med at lave nogle betatest. I en lille skala vil systemet koste omkring 1.500 kroner at installere i en cykel. Til sammenligning koster de bedste cykellåse omkring 1.000 kroner.

Til at starte med er løsningen rettet mod nye cykler. Siden låsen sidder i sadelstangen og kranken, er det ikke oplagt at installere låsen i eksisterende cykler. På grund af vægten er løsningen heller ikke oplagt til dyre racercykler og mountainbikes. Men Emil Norup fortæller, at løsningen kan laves delvist med lettere materialer som for eksempel carbon.

Fordi en investor endnu ikke er fundet, har de tre unge iværksættere ingen dato for, hvornår deres produkt rammer markedet. Men Emil Norup gætter på, at der vil gå omkring to år.

Jeg er sikker på opfinderne har gjort deres hjemmearbejde, men det ville være interessant at få et budget for de oplyste 500-1000 gram, som låsen vejer.
Hvad er det som vejer ?
Er der enkeltkomponenter som kunne laves i andre materialer og halvere den samlede vægt (masse) ?

Og hvad vejer sammenlignelige låse ?

  • 3
  • 0

Dét er klassisk ingeniør-snilde. Et godt eksempel på praktisk anvendelig og kreativ tænkning.

  • 4
  • 0

Hvordan vil et forsikringsselskab forholde sig, når ens cykel ikke er blevet stjålet, men ødelagt fordi nogen har prøvet?

  • 3
  • 0

Særdeles interessant.
Til trods for at der stjæles/forsvinder ca. 80.000 cykler om året i Danmark
er forsikringsselskaberne inderligt ligeglade.
Det samme er Cylisternes Landsforbund og Politiet.
Nummerplader, som man har i Belgien gider man ikke indføre, selv om alt står klart hertil. Man vil ikke engang mødes og diskutere det.
Vi vil hellere se 80.000 cykler forsvinde ud af landet.
De ligger ikke i havne eller er smidt i krat og skove.
De er ganske enkelt transporteret over grænsen i kassevogne for at blive solgt i østeuropa eller i tredielande.
En sælsom historie som ingen gider beskæftige sig med

  • 8
  • 2

Nummerplader, som man har i Belgien gider man ikke indføre, selv om alt står klart hertil. Man vil ikke engang mødes og diskutere det.
Vi vil hellere se 80.000 cykler forsvinde ud af landet.

Jeg forstår ikke argumentet. Hvis cykeltyvene kører de stjålne cykler ud af landet i lastbiler eller varevogne, så kan de i ro og mag fjerne nummerpladerne i deres hjemland, inden de sælger cyklerne videre. Stelnummeret er der selvfølgelig stadig, men det ville det jo være under alle omstændigheder. Og et stelnummer er tilsyneladende ikke noget, der afholder øst-banderne fra at stjæle cyklerne.

  • 3
  • 0

De vil typisk udbetale erstatning, YMMV

Citat fra Cyklistforbundets Lynguide til cykelforsikring:
"...
Dækker indboforsikringen skader på cyklen?
Indboforsikringen dækker hærværk i forbindelse med tyveri eller forsøg på tyveri af cykler.
..."

  • 4
  • 0

Den påstand vil jeg meget gerne se belæg for, for mig bekendt er der aldrig blevet forsket alvorligt i, hvor de stjålne cykler reelt bliver af.

Hvis 80 kcykler skulle forsvinde ud af landet hvert år i østeuropæiske varebiler, ville jeg have en forventning om, at Politiet fangede en hel del flere af dem og vi så en hel del flere artikler om den slags i lokalpressen.

Med en hurtig, indrømmet; meget uvidenskabelig googlesøgning på ordene:
varevogn med stjålne cykler politi
fandt jeg ca. 20 artikler på de 3 første sider med relevans for emnet, dateret 2011 til 2016.
Af artiklerne fremgår det, at man typisk har ca. 25 cykler i en varebil.

Grundet uanmeldte cykeltyverier er det eksakte tal ukendt, så lad os for nemheds skyld sige 80 k forsvundne cykler pr. år. Lad os sige, at cykeltyve opererer 24/7/365. Dvs. ~ 220 cykler pr. dag. 25 pr. bil... Dvs. op mod gennemsnitligt 9 ramponerede, let profilérbare varebiler med østeuropæiske nummerplader forlader hvert døgn Danmark, fyldt til randen med gode danske jernheste. Det kan godt være Politiet har travlt med andet, men påstanden om, at ordensmagten i dén grad skulle overse disse påståede kolonner med, i politisammenhæng jackpot hver gang-biler, har jeg svært ved at købe ubeset.

Undskyld mange gange, ikke mindst overfor de håbefulde ingeniører, designere, arkitekter og andet godtfolk, men hvis vi skal længere ned i antallet af cykeltyverier, har vi på nuværende tidspunkt ikke brug for endnu et crowdfundet, højteknologisk, Bluetooth, cloudbaseret mirakellåsprojekt, der skyder langt over målet. Eller helt ved siden af. For vi ved reelt ikke, hvad vi er oppe imod.

Forhindrer Penta Lock, at cyklen kan trækkes væk på frit rullende hjul, eller bruges som løbehjul? Nej? Trist. Dumpet. Værsågod næste, tak. Men alarmen! Hvad skal I med en alarm? Tror I ikke på jeres lås? Ingen reagerer på alarmer. De er en pestilens. Kan den dræbes med et søm? Eller omvikling med gaffatape? Eller en creme brulë-brænder? Og så er vi ikke engang gået i gang med at se på sårbarheder i elektronikken.
Opladning af batteriet via navdynamo, god ide. Heldigvis har rigtig mange navdynamolys nu om stunder, men har I nogen idé om, hvor mange cykler, der kører rundt med en ikke-fungerende (Shimano) navdynamo (muligvis på grund af simple kabelfejl) og derfor typisk ses med (ukorrekt fastgjorte) dinglelygter eller Reelight-typer ved navene sammen med den detroniserede navdynamo? Det giver måske en ide om, hvor lidt den gennemsnitlige cyklist interesserer sig for at investere ånd og midler i langsigtede cykeltekniske løsninger for belysning, vedligehold og... låse. Biomega-segmentet vil muligvis finde Penta Lock interessant. Fred være med dem. De 99,5% andre cyklister kommer aldrig i nærheden af denne lås, så den vil ikke synligt kunne flytte antallet af cykeltyverier. Overhovedet. Nogensinde. Desværre.

I cykeltyveripræventionmæssig sammenhæng er de lavthængende frugter for længst plukket; da de totalt elendige cykellåse blev udryddet af den "ny" forskrift for cykellåse (DVN 5019:3), for over 20 år siden.
I dag famler vi reelt i blinde med hensyn til cykeltyverier. Flere kilder siger, at der sælges omkring en halv million cykler om året i Danmark. Hvor mange bliver bare skrottet legalt? Hvor mange bliver sendt til Østeuropa? Hvor mange folk glemmer bare, at de havde glemt at låse? Hvor meget er decideret forsikringssvindel? Hvor mange cykler bliver bare slæbt rundt om hjørnet eller i havnen, havner i en bunke i cykelkælderen eller ved stationen og bliver finsnittet og sendt i ovnen på valseværket uden at få kontrolleret stelnummeret først? Eller bare blive optalt. Hvor mange af de stjålne cykler havde "godkendte" låse, og hvordan blev låsene brudt op? Hvor meget vejer 80 kcykler? Hvor meget vejer de bjerge af cykler, der blive sendt til skrot? Hvilke cykler ligger i skrotbjergene? Er cykeltyverier reelt et så stort samfundsmæssigt problem, som vi blæser det op til at være? Find selv på flere spørgsmål og skriv en ph.d. afhandling på dét. Det vil være langt mere effektivt end endnu en fancy lås, hvis man virkelig vil gøre noget ved antallet af cykeltyverier, altså.
Ja, undskyld, det blev vist lidt langt.

  • 7
  • 1

--- måske som cykel, men ikke som reservedele.

Som en anden er inde på, aner vi ikke særlige meget om hvad der sker med de stjålne cykler, og i en anden debat blev der nævnt et "reservedelsslager" i et skab --- det beskytter krank-låsen ikke mod.

Kan det omtalte system efter-monteres i en eksisterende cykel?
Ellers kræver det nok at tilstrækkeligt mange vil betale merprisen før fabrikkerne monterer det i deres cykler.

  • 2
  • 0

Undskyld, men kommer du jævnligt i nærheden af grænseovergangene? Jeg gør - og der er altså ret meget trafik - også af ramponerede kassevogne m. Østeuropæiske nummerplader.
Politiet (det danske) står sjovt nok på den forkerte side af motorvejen, hvis de vil ha' en snak m. Chaufføren af før bemeldte kassevogn.

9 kassevogne om dagen mener du er et højt tal... Det er formodentlig hvad der kører over Padborggrænsen på en times tid. Gang så det tal med antallet af grænseovergange (ca. 19 i Sønderjylland alene - hertil kommer færger og turen gennem Sverige), og du får i runde tal 1/2 kassevogn i døgnet pr. Grænseovergang. Det lyder mere end realistisk.

  • 1
  • 0

I DK har man ca. 14,000 politibetjente. Det svarer til ca. 1 betjent pr. 400 indbyggere.

I Tyskland har man ca. 250.000 politibetjente. Det svarer til ca. 1 betjent pr. 325 indbyggere. Ikke nogen stor forskel.

Men forskellene er trods alt eklatante.
I DK afvises opkald om cykeltyverier, tasketyverier, taskerøverier, indbrud, trafikuheld uden personskade, i mange tilfælde trafikuheld med personskade, simpel vold og legemsbeskadigelse osv.
"Meld det til forsikrngen". "Gå til lægen".

I Sydtyskland, hvor jeg bor, bliver der rykket ud til stort set alle ovennævnte forhold. Og der bliver altid optaget rapport.

Hvad er der galt i det danske politi? "Citronmånepause" er for primitivt, men der er et eller andet der kikser totalt.

MvH,

Bent.

  • 7
  • 1

Sandt nok, det er nærmest umuligt, når de først er nået frem til grænsen og koncentrationen er stor. Man kan heller ikke modstå et DDOS-angreb i den sidste router før offeret. Det skal klares længere ude, hvor koncentrationen er mindre. Så jo, jeg udtrykte mig uklart ved at nævne, at 9 varebiler med cykler, hver dag skal forlade Danmark, hvilket de jo nødvendigvis skal, hvis teorien om, at alle cyklerne kører dén vej, skal holde. Jeg burde i stedet have skrevet, at 9 varebiler, hver dag skal rundt og indsamle 25 cykler forskellige steder i landet. Mens de gør det, vil de være fair game i enhver politikreds, for enhver politipatrulje med 2 minutter til overs. Og for borgere, der har 114 som speedial på deres telefon. Og mens du og jeg, som almindelige civilister, hurtigt kan lære at genkende en "mistænkelig" ramponeret varebil på østeuropæiske plader, er det ingenting imod, hvad betjente har af færdigheder på det område. Jeg vil ikke påstå, at de direkte kan se, hvilke af de ramponerede biler, der giver jackpot eller at de ikke kan undgå at lade mange slippe forbi, men undervurdér ikke deres 6. sans og hjernens belønningscenter. Det kan også aktiveres af andre ting end citronmåner. Og en bil behøver ikke nødvendigvis være ramponeret for at retfærdiggøre et §77-eftersyn.

Du skriver, at 9 i døgnet er meget få fisk, når man står ved grænsen og ser på stimen. Også sandt nok, men det betyder omvendt ikke, at de varebiler, der slipper uantastet over grænsen nødvendigvis er fyldt med stjålne cykler. Grunden til, at de er nået helt frem til grænsen kunne fx være, at de er faktisk er clean efter at have løbet spidsrod gennem samtlige politikredse, de har besøgt undervejs. De artikler jeg umiddelbart kunne google mig til, strakte sig over 6 år. Artiklerne omtalte 12 unikke hændelser, heraf kun een med pågribelse foretaget af grænsepolitiet (Litauer, hvis bil allerede var sat i forbindelse med cykeltyverier, blev standset ved Rødby Havn) og 7 i varebiler andre steder (Århus, Odense, Haderselv, Virum, Kolding, Esbjerg, Odense). Et massefund af cykler i en skov ved Kvistgaard og en masse artikler om den største sag, hæleren med de 300 cykler i København, hvor cyklerne tydeligvis var til salg lokalt.

Gang de 9 med 365 dage igen, dvs. små 3300 indsamlinger af 25 cykler, hvert år i 6 år, hvilket igen vil sige, at ud af de små 20 kgange en mistænkelig varebil med 25 stjålne cykler skal have bevæget sig rundt på de danske veje (for at påstanden om 80 kcykler til Østeuropa pr. år skal holde stik), har det kun ført til omtaler i lokalpressen af 8 unikke pågribelser for transport af stjålne cykler i varebiler. Lyder det særlig plausibelt? Og det er ikke fordi lokalpressen ikke skriver om politiforretninger og varebiler generelt. Selv når der ikke var nogen kriminelle forhold til stede (kassevogn stoppet i Veksø 2010), kan det blive til en notits. Så hvis der havde været flere pågribelser, var det sikkert også havnet i lokalpressen. Men vi skal nok ikke regne med, at det rammer forsiden alle steder, hver gang en varebil kontrolleres af Politiet.

Dette blot for anskueliggøre, at påstanden om, at 80 kcykler sendes til Østeuropa med varebiler hvert år, stadig kan være forkert, selv om alle biler ikke kan kontrolleres ved grænsen. En hurtig googling efter lokalavisartikler er en meget usikker metode. Gennemsøgning af politirapporter for at finde antallet af stoppede varebiler generelt i relation til, i hvor mange af tilfældene, de er fyldt med stjålne cykler, vil give mere vished. En mere usikker metode til at afdække politiets kontrolaktivitet kunne være at google (eller yandexe?) "håndværkere i varebil bliver konstant chikaneret og kontrolleret af dansk politi". Det du'r ikke rigtig på dansk. Jeg har prøvet. Måske med en anden formulering?

Før i tiden (før EU og de åbne grænser og murens fald) talte man meget om, hvordan cykler blev stjålet og sendt til Polen. Dengang havde vi mange flere cykeltyverier end i dag. Bevares, låsene var beviseligt dårligere dengang, men havnede alle disse (endog flere) cykler så faktisk i Polen? Dengang havde man ikke myriader af østeuropæere i østeuropæiske varebiler på de danske veje, så man måtte (stadig under antagelse af, at tesen holder) muligvis benytte sig af mere centraliserede eksportmetoder, fremfor dagens mere distribuerede metode. Jeg tænker store TIR lastbiler, lastrum i coastere eller containere. Ingen skal bilde mig ind, at det kan have foregået uden, at der bare engang imellem blev afsløret en transport med nu 10 eller 100 gange så mange cykler, som en almindelig varebil kan transportere. 100 kcykler pr. år er 280 cykler om dagen og det er mit indtryk, at grænsekontrollen ved fx Polensfærgen var liiiidt mere striks dengang, med mindre man bevæger sig ud i konspirationsteorier om korrupte havne- og toldmyndigheder, både på den danske og den polske side. Hvis metoden på den anden side virkede så fint dengang uden at blive afsløret, hvorfor ændredes den så efter murens fald og de åbne grænser. Godtnok sejler færgen til Polen nu fra Frihavnen, men nu hvor kontrollen er mindre og grænserne er åbne, ser jeg ingen grund til at forlade det gennemprøvede centraliserede koncept til fordel for det distribuerede, hvor der trods alt går en transport eller to tabt om året. Men det er måske med vilje - en snedig afledningsmanøvre - så fokus er på de små fisk i de ramponerede varebiler i stedet for de store eksportbiler, der stadig tager færgen en gang om ugen med 2 kcykler ad gangen?

Det meget billigt at påstå hvadsomhelst. Herunder også at samfulde 80 kcykler ryger til Østeuropa med varebiler og at Politiet ikke gør noget ved det. Især hvis man gør det uden skyggen af dokumentation. Man kan stirre sig blind på det, være tilfreds med dén forklaring og løsningen på problemet: "Det er også alle de østeuropæere, der tager vores cykler og de skulle bare på hjul og stejle allesammen, så er den klaret, meeen det kan vi jo ikke, for de er alt for mange og det er også dét EU og de åbne grænser og hvad skal vi ha' til middag?" og overse alle de andre forklaringer, der også kunne være på cyklernes forsvinden. Og spilde megen energi på at finde de rigtige løsninger på de forkerte problemer. Eller omvendt. Eller ikke finde nogen løsninger overhovedet. Hvad gør vi, når Danmarks bestand af ravne og krager er blevet overvægtige, men cyklerne stadig forsvinder sporløst?

Vi kan diskutere emnet til køerne kommer hjem, men før der kommer rigtige tal på bordet, vil alle tiltag være skud i tågen.
Det blev vist også lidt langt. TLDR...

  • 1
  • 0

Nummerplader, som man har i Belgien gider man ikke indføre, selv om alt står klart hertil. Man vil ikke engang mødes og diskutere det.

Forståeligt nok.

Belgien gik bort fra det i sidste halvdel af 80'erne. Velsagtens fordi cykler som skatteobjekt blev lidt for bizart. Mærkerne skiftede form og farve hvert år så man kunne se om afgiften var betalt. Det var regionalt styret og ordningen stoppede ikke samtidig i de forskellige provinser.
Schweitz havde vidst en lignende ordning.
Mærkerne fra dengang er nu efterspurgt blandt samlere.

Jeg forstår så heller ikke argumentet med at nummerplader på cykler skulle nedbringe antallet af tyverier væsentligt.
Som de andre forslag med stregkoder og RFID-tags lider dette under at identifikationen nemt kan ændres eller fjernes. Det bliver hurtigt til mere bøvl end gavn.

Så hellere en lavpraktisk løsning hvor cykelstativerne udformes så en kort, solid bøjlelås kan nå omkring stel og stativ. Kabellåse bliver nemt klippet over. En ordentlig bøjlelås kræver derimod en vinkelsliber, hvilket stopper de fleste tyve. Og en kort bøjlelås vejer ikke mere end den kan medbringes, hvor det kræves.

  • 0
  • 0

Det som jeg umiddelbart ser som problemet ved den lås er at den ikke er låst!
Man kan da bare tage cyklen og trække væk med den, og er der ikke så mange mennesker betyder en lydalarm intet hvis man er kold nok. Og er man kold nok til at medbringe en vinkelsliber, så det her barnemad.
Jeg har iøvrigt også tit taget min datters cykel på skolen og trukket væk med den med løftet baghjul hen til bilen.

Når man så kommer hjem, skal låsen så bare deaktiveres, og lur mig ikke om der er nogen som finder ud af det. Måske de endda med en simpel metode også kan finde ud af at neutralisere lydalarmen.

  • 0
  • 0

Forhåbentlig kan det slet ikke lade sig gøre.

Da der er noget, der hedder produktansvar, er der absolut ingen, der ved deres fulde fem vil sende noget som helst på markedet, hvor der (fx på grund af en uopdaget fejl i CPU'ens mikrokode) bare er den mindste risiko for, at det beskrevne scenarie sker: Efter foden er smuttet af pedalen, skridtet har taget overrøret og en ankel er brækket, er alt for kaotisk til at forudsige resten af turen ned mod afslutningen på astfalten.

Penta Lock dog vil i sin nuværende form alligevel ikke kunne "forsikringsgodkendes", idet den, såvidt jeg kan vurdere ud fra de sparsomme frigivne informationer, hverken hindrer mindst et hjul i at rotere, ejheller holder styret drejet i en vinkel på mindst... 20 grader. Hæng mig ikke op på dén. Jeg husker ikke den eksakte vinkel.
En af betingelserne for "forsikringsgodkendelse" er også, at låsen ikke utilsigtet kan aktiveres, dvs. under kørslen.
Dvs. den skal gå i indgreb og låse hjul og/eller styr, samtidig med aktiveringen. Den må ikke kunne aktiveres og derefter først gå i indgreb efter pedalarmene eller styret drejes hen i den rigtige vinkel (ligesom en ratlås i en bil).
Da udviklerne (af patenthensyn) holder kortene tæt ind til kroppen og kun fortæller, at fastlåsningen af kranken sker elektrisk gennem en ledning gennem sadelrøret, er det ikke til at vide, hvordan låsemekanismen udløses og om der fx er rystesensor, der aktivt forhindrer servoen i at låse kranken under kørslen og fx aktiverer alarmen, før det sker. Igen skal man være påpasselig, for produktansvaret vil gælde, hvadenten alarmen virkede eller ej.
Hvis den havde været mekanisk, ville det ellers have været nærliggende, at det er sadlens rejsning, der via et stangsystem i sadelrøret sender en låsepal ned og aflåser kranken.

  • 0
  • 0