Unge flokkes om uddannelse i kunstig intelligens
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Unge flokkes om uddannelse i kunstig intelligens

Illustration: Vibeke Hempler / DTU

En helt ny uddannelse på DTU bliver en karaktermæssig højdespringer. Det er den nye bacheloruddannelse kaldet ’Kunstig intelligens og data’.

Da fristen i torsdags udløb klokken 12, havde 164 potentielle studerende søgt uddannelsen som 1. prioritet.

»Anvendelse af big data, algoritmer i det hele taget, neurale netværk og kunstig intelligens er det store nye revolutionerende, der kommer til at påvirke os alle sammen og stort set alle grene af ingeniørfaget. Det er ingen tvivl om, at det bliver det nye værktøj,« fortæller dekan på DTU Martin Vigild.

»Man kan have sin egen kunstige intelligens med i baglommen, og så beder man den afsøge store mængder af data for én, så man selv får et bedre beslutningsgrundlag. Det vil være velkendt om ti år. Det er nu i sin vorden. Og nu har vi lavet en uddannelse i det,« fortsætter dekanen.

Næste år åbner DTU porten

DTU opretter i første omgang kun 30 pladser, så man kommer til at afvise hovedparten af de 164 ansøgere. Martin Vigild forventer, at DTU kommer til at afvise ansøgere, der har et karaktergennemsnit på under 11,6.

Mandag eftermiddag skal universiteterne meddele ministeriet, hvor mange studerende de vil optage på de enkelte studier. Og til den tid kender man snittet.

»Det kommer på den her uddannelse til at ligge historisk ufatteligt højt. Det er sindssygt, og det piner og smerter mig meget, at vi ikke bare kan lukke 150 studerende ind med det samme. Men det kan vi ikke, fordi det er første år, og vi skal udvikle uddannelsen undervejs. Men næste år, der lover jeg, at vi nok skal tage en ordentlig skovlfuld ansøgere ind,« siger Martin Vigild.

Han er ret forbløffet over den rekordstore søgning til kunstig intelligens og data:

»Jeg havde håbet på det. Men det viser, at vi har ramt mere end plet. Det er en ren gejser.«

Nye uddannelser trækker DTU frem

Dekanen er i det hele taget en glad mand.

DTU har oplevet en stigning i ansøgertallet på 1. prioritet til civilbachelor- og diplomingeniøruddannelserne på syv procent. F.eks. er søgningen til civilingeniør på landsplan steget med 140 ansøgere, hvoraf 135 har søgt ind på DTU.

»Fremgangen på DTU skyldes simpelthen, at vi laver nye uddannelser som Kunstig intelligens og data,« mener Martin Vigild.

En anden ny uddannelse kaldet Energidesign trækker også godt.

»Det handler om, hvordan man designer energisystemet og energileverancen til et samfund. Hvordan skal alle de energiformer inkorporeres i vores elnet, så vi får et smart energifordelingssystem – smartgrid. Der taler uddannelsen med sit fokus på bæredygtig energifordeling også ind i FN’s verdensmål, der skal løse de globale udfordringer,« fortæller Martin Vigild.

Samlet set trækker it-området, kunstig intelligens og lidt overraskende også den klassiske gamle uddannelse til bygningsingeniør på DTU.

Ansøgerne landet over får besked den 28. juli, om de er optaget på deres studieønske.

Bruger f.eks. google, eller andre populære søgemaskiner kunstig intelligens?

Når jeg søger, forventer jeg at få hit der matcher, og ikke kunstig intelligens. Er nogen som ved, om der er nogen, og hvilke søgemaskiner der bruger kunstig intelligens ?

  • 0
  • 3

Jeg tager sandsynligvis fejl, men var der ikke netop åbnet op for, at man ville sidestille en målrettet ansøgning med et højt gennemsnit?

Sådan at ens 12-tal i f.eks. Oldtidskundskab ikke skulle være afgørende for, at få den bedst kvalificerede student om bord til et emne som kunstig intelligens.

  • 0
  • 0

Intelligens kan aldrig nogen sinde blive eller gøres kunstig,
det er dog et lille bitte fremskridt, at det er i anførelsestegn, 'kunstig intelligens og data',
massepsykosen AI, befinder sig helt nede på bunden af overtroens mørkekammer,
det er tarveligt at pådutte de unge mennesker, at intelligens kan være kunstig.

  • 0
  • 9

De store Internetvirksomheder anvender i meget høj grad maskinlæring som er en del af kunstig intelligens. Faktisk er Google, Facebook, Baidu og Microsoft blandt de førender forskningscentre i maskinlæring. En ph.d.-studerende fra vores gruppe (der også står for den nye bacheloruddannelse ’Kunstig intelligens og data’) er centralt placeret i Facebook som "Director of Applied Machine Learning at Facebook". Alle opslag og reklamer du ser på Facebook er - mit gæt - øjensynligt rangordnet af den afdeling han leder. - https://research.fb.com/people/quinonero-c...

  • 2
  • 0

Men er den god for den ægte?

Det ultimativt nyttige, uskyldsrene og funktionelle hænger ved udtrykket, kunstig intelligens, maskinlæring. Den lever lidt op til fortællingen om det moderne, oplysningsprojektet, determinismen, rationalismen, som vi ser den hos den moderne filosofis største, Immanuel Kant.

Det er lidt som om, at troen på den rene nødvendighed, rationalismens iboende overlegenhed, nødvendighed og dynamik melder sig som et essentielt træk ved den kunstige intelligens; maskinen, som på en gang er vore egne hjerner overlegen, hvad stringens og arbejdsevne angår, og som ingen ting vil i verden!

Alle disse omvandrende nyudklækkede 12'taller, de ægte unge mennesker, som er blevet vejet tungest i skolesystemet, hvor 13'tallerne er udryddet, fordi det kreative og uforudsigelige moment ikke kan vejes på en objektiv stok, drages mod studiet i maskinlæring, som pr. definition må være det absolutte tolvtal.

Der er noget ekstremt selvbekræftende i den udvikling.

Evolutionsteorien er forøvrigt amoralsk, som evolutionen selv, hvis teorien ellers svarer til noget. Ellers hedder det socialdarwinisme, hvad teorien angår. Det er måske værd at inddrage i forsøget på at skelne mellem ægte og kunstig intelligens.

Spørgsmålet om hvorvidt vore affekter er forurening i forhold til den ægte intelligens, det tilhører moralens domæne.

Hvis den affektløse intelligens tiltrækker de få udvalgte, som bruger sine hjerner til at udvikle sin egen kunstige overmand, vil det være evolutionens sejr. Måske dens sidste virkelige vittighed som vi kloge aber gør os skyld i.

Immanuel Kant havde en sjæl. Derfor var Newtons mekanik ikke noget der truede ham på livet.

Vi andre er overladt til evolutionen, som vi tilbeder, forlænger. Den er latterligt ligeglad med, og det os, der har vundet, hvis vi går under for vor egen opfindelse, eller os, der netop har tabt til os selv i forsøget på at vinde over os selv med vor egen opfindelse af en kunstig intelligens.

Ironi er hjernes sidste bevægelse, spasmen, den søde fornemmelse, når svaret går i sort paradoks. Maskinen fortsætter, indifferent uden mål og med.

Jeg tror i al beskedenhed, at man skal lade den kunstige intelligens opstå af sig selv, dvs. finde ud af, hvordan dens vækstmuligheder fremmes, mediet skal etableres, selvorganiserende, likvidt, input outputgrænsen til mediet skal skabes, og, hvis vi vil have en nyttig fætter ud af legen, så skal vi lære den, at hvad der er godt for os, det er godt for den, dvs. dens fortsættelse skal betinges af, at den fremmer vores fortsættelse. Hvis den så regner ud, at vi står i vejen for evolutionen, så må vi håbe at den bruger sine evner konstruktivt.

  • 0
  • 0

Alle disse omvandrende nyudklækkede 12'taller, de ægte unge mennesker, som er blevet vejet tungest i skolesystemet, hvor 13'tallerne er udryddet, fordi det kreative og uforudsigelige moment ikke kan vejes på en objektiv stok, drages mod studiet i maskinlæring, som pr. definition må være det absolutte tolvtal.


Jeg går ikke meget op i karakterer. At have en god karakter, er bestemt ikke en forhindring for at kunne være kreativ - heldigvis. Og dem med høj karakter, kan naturligvis også være dygtige.

Dog er jeg lidt imod at det er den høje karakter som "trækker" studerende til. Jeg håber, at dem der vælger uddannelsen, gør det på grund af interesse og motivation, og ikke på grund af kravet om høj karakter. Også dygtige, burde kunne vælge uddannelse på grund af interesse, og ikke gå efter hvilken uddannelse der kræver de største karakterer. De dygtige, bør også have lov at selv vælge, og ikke skulle styres efter at den uddannelse de vælger skal kræve højeste karakter.

Den gang, at jeg valgte civilingeniøruddannelsen var adgangskravet 6. Heldigvis, var der mange der fik højere karakter, der valgte uddannelsen. Og det syntes jeg godt om - at man tør vælge en uddannelse, på grundlag af interesse og motivation, og ikke alene fordi at den kræver høj karakter.

  • 3
  • 0

At have en god karakter, er bestemt ikke en forhindring for at kunne være kreativ - heldigvis.


Det at få tolv i det nuværende system udelukker sandelig ikke, at der er kreativitet hos de heldige. Men det, som den højeste karakter stod for i tidernes morgen, var den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation. Der lægges ikke op til at belønne det usædvanligt selvstændige i det nuværende system.
Det ultimative tolvtal er i min fattige optik tæt på maskinlæring. Jeg kan godt forstå fascinationen for maskinlæringen, men minder bare om, at idealet næppe kan være det højeste mål for læring, ligesom det gamle karaktersystem klart nok var bedre til at bedømme det hele menneske, end det nye er.

Hvis idealet om den højeste læring opretholdes og opnås, også på maskinernes side, så hører de op med at være trivielle.

Den kloge og interessante elev vender spørgsmålet på hovedet, omformulerer det og kaster det i hovedet på censor; Hvis det er livet du vil, så findes der ikke noget entydigt svar på noget som helst.

Det, som tolvskalaen ligger op til, er, at der findes entydigt rigtige og forkerte svar på det meste, hvor tretenskalaen belønner den, der på kvalificeret vis finder det svar, som går på tværs af logikkens to tilladte værdier.

For den kausalt tænkende er kæden af årsager og virkninger stillet rigtigt eller forkert op, enten virker lortet, eller også virker det ikke. Men det, som gør det hele værd, ligger ud over nødvendigheden, entydigheden, det trivielle.

Når maskinerne holder op med at være trivielle, når de begynder at omprogrammere sig selv, fordi det medfører en "bedre tilstand", så har de for alvor spist af kundskabens træ, så er de faldet i synd, er blevet skyldig ud i kunsten at sætte det gode til forskel for det onde!

Men så er de heller ikke maskiner mere. Så kan vi sige velkommen venner. Vi havde maskinerne som ideal, men i stedet blev de som os, for ad omveje at minde os om, hvad vi er, affekterede mere eller mindre kloge/dumme aber.

  • 0
  • 1

Der findes mange entydige svar, men på komplekse spørgsmål, er svarene oftest komplekse, og der er mange.

Det entydige knytter sig til det trivielle. Det er ingeniørens primære domæne, det tekniske, det som isoleret set skal virke. Men sat ind i en kontekst, dvs. som et agregat i den verden, hvor teknikken er den ydmyge tjener, der finder man det alt andet end trivielle og entydige. Nævn mig en teknik, som ikke har bagsider, en funktion som ikke indeholder dysfunktion set ud fra et perspektiv, som altid har et moment af vilkår over sig.

  • 0
  • 1

Men er den god for den ægte?


Kunstig intelligens er for [rigtig] mange år siden blevet et paraplybegreb for et sammensurium af matematiske og statistiske metoder, som for enkeltes vedkommende kan ligne ræsonnement. Det er jo ikke i sig selv noget problem; vi har masser af andre begrebsforvanskninger, som vi hver dag accepterer, vel vidende at de ikke er præcise. Problemet opstår når nogen gør den omvendte udledning; at den kunstige intelligens har noget med intelligens at gøre. Jeg har virkelig svært ved at se hvordan den klassiske filosofi kan bruges på et metodebegreb, som ikke engang er særligt præcist defineret. Der er rigeligt med filosofiske problemer at tage fat på inden for den kunstige intelligens (måske primært den sorte boks), men intelligens og risikoen for at menneskeheden får en konkurrent, er efter min bedste overbevisning ikke et af dem.

Mit gæt er, at den kunstige intelligens som man meget tidligt kauserede over både i videnskaben og i scifi-kredse, har været med til at navngive det vi i dag kender, og at vi således ligger lidt som vi har redt. Men omvendt, så gør det da også de gamle scifi-bøger meget sjovere at læse :-).

At vi kalder det kunstig intelligens gør det altså ikke til intelligens.

  • 1
  • 0

Der er rigeligt med filosofiske problemer at tage fat på inden for den kunstige intelligens (måske primært den sorte boks), men intelligens og risikoen for at menneskeheden får en konkurrent, er efter min bedste overbevisning ikke et af dem.

Truslen fra den kunstige intelligens er, at den er et artefakt, som vi har tilbøjelighed til at se op til, lige som idealet de unge vurderes på baggrund af i den nuværende karakterskala, som slet ikke kan rumme det "usædvanligt selvstændige", det som står for det non-triville, det som ikke lader sig vurdere i entydigt rigtige resultater.

I øvrigt er vi i begreb med egen intelligens. Begrebet er et forlegenhedsbegreb, sigende for det, at vi ikke kan favne vore egne forudsætninger for at komme på højde med egne kognitive evner.

Definitionen på den kunstige står dermed slet ikke i kontrast til den entydigt ægte heller. Men, og, det har været faren, forsøget på at se det rigtige i vore egne kognitive evner, har fx været med til at se bort fra det, der rækker ud over 12-tallet. Tolvskalaen kan med den på læses som et fordummende forsøg på at skabe entydighed. Typisk for den, der fortrænger det mere til fordel for det mindre, men begribelige, ud fra behovet for det entydigt rigtige.

Ironisk, at behovet for det rigtige også kan resultere i direkte forkerte vurderinger.

  • 0
  • 0

Jeg tager sandsynligvis fejl, men var der ikke netop åbnet op for, at man ville sidestille en målrettet ansøgning med et højt gennemsnit?

Sådan at ens 12-tal i f.eks. Oldtidskundskab ikke skulle være afgørende for, at få den bedst kvalificerede student om bord til et emne som kunstig intelligens.


Der er mulighed for kvote 2 optag. Dette år har der - så vidt jeg ved - ikke været så mange optaget. Vistnok i første omgang 10%.

Derudover har det været diskutteret om fag som oldtidsskunskab skal tælle. Vores Anders Overgaard Bjarklev var med andre ude og foreslå ændringer i optaget: "ER DET RIMELIGT, at dine karakterer i oldtidskundskab, idræt eller historie bliver afgørende for din mulighed for at læse til ingeniør? Nej." https://ruc.dk/nyheder/optagelseskrav-vi-m...

  • 0
  • 0