Unge byggefolk til kamp mod forstenet byggeri

Det eneste sted, hvor man den dag i dag kan se dinosaurer, er i byggebranchen. Sådan lyder den provokerende udmelding fra flere unge byggefolk, der har slået sig sammen i netværket Støvsparkerne. De unge har fået nok af byggefejl og budgetter, der konstant skrider.

Byggefolk bruger for meget tid på at bekæmpe hinanden og for få kræfter på at ­finde ud af, hvordan de kan blive stærkere sammen, mener en af net­­værkets stifte-re, den 33-årige bygningskonstruktør Andreas Foldager.

»Entreprenørerne synes, at ingeniørerne er idioter, rådgi­verne synes, at arkitekterne kommer med noget møg, og arkitekterne er trætte af, at ingeniørerne kun kan tænke i rette linjer. I netværket har vi det til fælles, at vi vil forbedre samarbejdet i branchen,« siger han.

Morten Alsdorf (tv.) og Andreas Foldager er mellem stifterne af Støvsparkerne. [foto: Lars Bertelsen Illustration: Lars Bertelsen

]

De foreløbig 80 medlemmer i Støvsparkerne kommer fra alle dele af branchen. De mødes, deler erfaringer og styrker hinanden i at føre deres ideer ud i virkeligheden.

Tvunget til at lytte

Det eneste sted, hvor man den dag i dag kan se dinosaurer, er i byggebranchen. Sådan lyder den provokerende udmelding fra flere unge byggefolk, der har slået sig sammen i netværket Støvsparkerne. De unge har fået nok af byggefejl og budgetter, der konstant skrider.

Kampen mellem parterne giver mange fejl og medfører, at priserne næsten aldrig holder, mener den 28-årige ingeniør Morten Alsdorf.

»Udbuddene ender altid med, at den, der har glemt mest i udregningerne, vinder kontrakten. Når byggesagen så går i gang, kan de kun hente pengene ind på byggepladsen. Det er derfor, der sker så mange fejl,« siger han.

Støvsparkernes mål er at få byggebranchen til at tage nye arbejdsmetoder til sig, fortæller Andreas Foldager.

»Mange unge kender de nye it-værktøjer og er vant til at arbejde i netværk. Men når deres ideer er blevet afvist to-tre gange, så giver de op.«

Til nytår træder de såkaldte digitale bygherrekrav i kraft. Derefter er bygherrer, rådgivere og entreprenører tvunget til at bruge digitale værktøjer og lave om på arbejdsdelingen. Samtidig er de erfarne byggefolk nødt til at give opkomlingene mere ansvar, mener seniorforsker Nils Lykke­ Sørensen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

»De unge kan mere med it end dem, der har siddet på et kontor i mange år. Men det vigtigste er, at de er åbne overfor at arbejde på en ny måde.«

I Dansk Byggeri er direktør Michael H. Nielsen glad for Støvsparkernes kritik.

»Der er ikke noget, der er mere fornyende, end at nogen, der selv er med i byggeprocessen, går ind med nye ideer.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten